Orlando lod sig ikke bevæge, men stod med tunge og faste fødder,
og så på Roselin som stille forlod ham. Han lod et lille prustende grin
komme fra sig, der ikke varede mere end få sekunder.
Han lod sine hænder begrave i hans dybe og kolde lommer. Han lod
ikke sit blik fjerne sig fra den lille pige, som han havde brug overraskende
meget af sin tid på.