Dagen efter...

Rose så ud over bygningerne med et skævt smil og strøg en hånd gennem sit hår og lod sit blik gå langsomt over på Orlando og forvandlede sit skæve smil med et charmerende smil. Hun kyssede ham blidt på læberne og bed sig blidt i underlæben da hans kølige læber mødtes med hendes hals. Hun gispede lavmælt da han løftede hende op, men lod ham dog gøre det uden at gøre modstand.
Hendes ene hånd greb fat i hans hår og gøs blidt da hendes ryg mødte med det kolde tag og stønnede blidt og hev ham drillende i håret og lod sine ben gå rundt omkring hans hofter og pressede sig blidt op mod ham.

Orlando begyndte stille at trække vejret tungere,
dog i vane, da det jo var tændende at høre sin
partner give lyd fra sig. Han sugede den ubrugelige
luft ned i lungerne, og lod så sine fingre give slip
på den ned trukkede bh, og lod sine hænder løfte
hende lidt op så hans hænder kom bag på hendes
ryg, hvor han så roligt rev hende på ryggen, for
at få hende til at spænde, da det tændte ham.
Han lod sine læber kysse hende op imellem brysterne
og så op af halsen, hvor en gang bed stille i hendes
strube, også fortsatte han op til hendes mund.

Rose smilte skævt ved lyden af Orlandos dybe vejrtrækning og spændte sig hurtigt med en skarp vejrtrækning da han havde løftet hende op og revet hende hen af ryggen. Det tændte hende lidt, følelsen af smerte, og spændte sine muskler i kroppen. Hun lagde sit hoved tilbage så man kunne bedre komme til ved hendes hals, og kunne mærke hvordan hendes krop lod hende blive tændt. Hun lod sin ene hånd blive i hans hår og pressede sin ene hånd og negle ind i hans ene skulder og kunne mærke at hendes negle gik gennem hans hud.

Orlando gispede da han mærkede hendes negle bore
sig ind i hans skulder. Han mærkede med det samme
hans øjne blev mere dybe og mere aggressive, dog
lod han ikke det aggressive drive ud i kroppen men
lod det sidde i øjnene, selvom der skulle en god
anstrengelse til. Han lod sine hænder drive sig hen
på hendes mave, og mærke hendes former hvor
efter han lod dem køre op af og til hendes bryster.
Han skubbede hendes bh op, så han kunne komme
til hendes bryster. Han mærkede på dem med blide
tag, til at starte med, og i gang med han mærkede
med hans hænder, mærkede han nogle små udbulinger
under hendes bryst. Han stoppede deres kys, og trak blusen
samt bh'en af hende, så hun lå i bar overkrop. Han kiggede
med et frækt samt tilfredst blik på hende og det flotte
navn hun havde stående under sit ene bryst.
" Flot mærke, det må jeg sige " udstødte han og grinede
let mens han kørte et par fingre over hans navn han havde
indskrevet i hende.

Rose havde lukket sine øjne i da hun mærkede hans hænder mod hendes nøgne hud. Hun åbnede øjnene med et sæt da en skarp følelse af ubehag og svag smerte gå gennem hende da hans hænder var ved hendes bryst. Det mærke han havde givet hende sveg stadig, og hun greb derfor hurtigt fat omkring hans håndled og så op på ham og havde et advarende og vredt blik "Pas... på!..." snerrede hun og var stadig vred over det som han havde gjort.

" Jeg sys det klæder dig, ganske fint" fortsatte han, og
lod så sine hænder svinger om, og tage fat om hendes
håndled, hvorefter han pressede dem ned mod tagets
hårde grund, og begyndte at kysse på hendes hals.
Han smilede tilfredst, og elskede tanken om at han kunne
få hende til at falde ned, selvom han næsten havde
tortureret hende, i hans køkken. Men hun måtte jo
havde en svaghed for ham, og det nød han. Dog var
der en baggrund til at han lå med hende på taget.

Rose hvæssede næsten ad ham og hans dumme kommentar omkring det mærke han havde lavet på hende. Hun gispede svagt da hendes håndled blev fanget i hans greb og fandt sig selv nærmest låst fast med håndledene ned mod taget. "Giv slip på mig!" snerrede hun og bed sig hårdt i underlæben da han begyndte at kysse hende igen og prøvede at lukke hendes hals af for hans læber "stop!" snerrede hun stædigt og var blevet sur over hans opførsel.

" Jeg ved du kan lide det" hviskede han frækt ind
i hendes øre, og skruede så op på fuld blus med
hans evne til hendes lyst til ham. Han skruede
så højt op at den kunne få hendes til at komme
på det lille sekund. Han grinede lavt inde i sig
selv, og bed hende let i øreflippen imens han så
let åndede hende i øret, da han vidste at kvinder
havde en svaghed for at vise de havde tændt ham.
Dog var Orlando tændt, dog ikke så han ikke kunne
lade vær, det kunne han sagtens. Orlandos slev kontrol
var blevet så stærk pågrund af hans fortid, så han kunne
styre sig selv på alle måder. Dog nogle gange kunne den smutte
men den her gang, kunne han styre den fuldt ud. I hans og Roselins
situation skulle han få hende langt ud at hun ville tigge ham om at tage
hende.

Rose rystede af lyst under ham og klynkede nærmest fordi hun var blevet så tændt, så hurtigt, og vidste at det var ham som var skyld i det og vidste osse at hun ikke kunne gøre noget ved det. "...aldrig..." hviskede hun stønnende og sparkede hurtigt op mod hans skridt. Hun vidste ikke helt hvor hårdt og præcist hun ville ramme da hun rystede pænt meget, men hun var sikker på at det ville skade ham, og forhåbentligt få ham til at fokusere på noget andet og give hende en chance for at komme væk eller bare at gøre nogenlunde gengæld.

Orlando råbte med høj dog dyb stemme i smerte da hun
fik sit knæ sparket lige op imellem hans ben. Han bøjede
sit ansigt, ned og kneb øjnene sammen, dog blev han så
vred at han lod sin ene hånd tage fat om begge hendes
håndled, og lod så sin evne slippe. Han tog den anden
hånd om hendes hage, og klemte til.
" Dit ynkelige skarn!" råbte han og spyttede hende til
sidst i ansigt, hvorefter han lod sin hånd slå hende på
siden af hovedet. Med hurtig hast rejste han sig, og lod
håret falde tilbage, med en glidende hånd igennem det.
Han smørrede ærmerne op på begge hans armne, og
hvæssede så vredt af hende, dog bryder han ud i et stort
grin efterfølgende.

Rose kunne ikke lade vær med at smile hånligt da hun kunne se at hun havde forvoldt ham smerte, men begyndte dog at blive lidt bekymret over hvad han havde tænkt sig at gøre med hende, da hun jo egentlig godt vidste at hun ikke kunne komme igennem dette ustraffet.
Hun vred sig kort i hans greb, men måtte give op til sidst da han greb fat med den ene hånd i begge hendes håndled. Hun kunne let se vreden i hans øjne.
Hun peb lavmælt da han tog fat omkring hendes hage og klemte sine øjne hårdt sammen da han begyndte at råbe ad hende og mærkede noget vådt mod hendes ansigt.
En lavmælt lyd af en blanding af et skrig og støn af smerte undslap hendes læber da han slog hende, og kunne mærke hendes hud pulsere dér hvor han havde ramt "...røvhul..." hviskede hun lavmælt mens hun åbnede øjnene igen, og kunne mærke hans vægt forsvinde over sig.
Hun satte sig hurtigt op, tørte sit ansigt med håndryggen og så op på Orlando med et nervøst og bekymret blik og vidste ikke helt hvordan hun skulle tage at han nu grinte af dette.
Hun skubbede sig hurtigt bagud og så dette som en chance for at flygte og håbede at hans opmærksomhed ville være væk i lang tid nok til at hun kunne komme væk.

Orlando gik stille frem og tog hendes trøje op som lå
få skridt foran Roselin. Han lod den hænge på to af hans
fingre, og grinede så lavmælt. Han smed trøjen ud over
tagets kant samt hendes bh. Han kiggede stille imens han
så begge klæddernde svæve igennem luften og til sidst
lande på den kolde og små våde asfalt.
Han vendte sig om, og lod en cigaret blive antændt
imellem hans læber, og sugede godt ind på den imens han
lod sit hår blive presset tilbage med begge hænder.
I samme øjeblik snog et smil sig op på hans læber, da en
ide slog ham. Han skruede op for sin evne på hende, dog
var det ikke noget seksuelt denne gang. Han skruede op
for hendes lyst til at hoppe ud fra tagets kant, og ramme
den hårde jord, der var langt under dem.

Rose så på hendes tøj som Orlando pludselig havde i hænderne. Hendes blik gik hurtigt hen til et mistænktsomt og advarende blik og havde ingen idé om hvad han havde i tankerne om at gøre med det før at det var forsent. Hun lavede et lille ryk i sig, for at se om hun kunne nå at redde sit tøj, men vidste at det havde været for sent til at kunne nå at få fat på det. Hun kunne høre det lande på den kolde asfalt, flere meter under dem, og hun så fra kanten af taget hvor hun sidst havde set sin trøje og bh falde ned, og tilbage på Orlando med et vredt blik.
Vreden forsvandt pludseligt da hun følte hendes lyster blive pillet ved, og blev egentlig overrasket at det ikke var den normalle følelse af lyster for ham, som han jo plejede at få hende til, og at det var en hel anden lyst. Hun så lidt rystende tilbage på tagkanten nogle få meter væk fra sig og bange tilbage op på Orlando og begyndte at rejse sig op "Nej..." hviskede hun bedende "Orlando... nej.." mumlede hun, rystende på hovedet og begyndte at gå over mod kanten, og vidste godt at hun ikke ville dø af dette fald, men det ville gøre skide ondt.

Orlando lod sine hænder begrave i hans frakkelommer
og et hævnsygt blik lod han falde skarpt på Roselins
krop, som havde bevæget sig over til kanten. Han lod
et lille grin falde fra sig.
" Roselin..." startede han ud med, og gik lidt hen til
kanten hvor han stod, og kiggede lidt ned efter han
gispede, da højten var høj og ikke var noget man lige
ville kunne hoppe ned fra. Han overvejede stærkt at
lade hende hoppe og formå sig selv større smerter
end hun kunne erfarer, dog lod han sit legesyge sind
vise sig.
" Efter al den tid, har du endnu ikke formået at kunne
at forstå at din væremåde og handlinger skulle forandres.
Alle kan ikke leve efter dine meninger, samt gøre hvad
du ønsker. Du bliver nød til at se på dig selv, og se om
du er den som du virkelig burde være."
Orlando lod et skuffet samt dømmende blik, som dog bar
noget drilskt over sig, på hende og lod sine hænder vise
sig fra lommerne, imens han så kørte dem igennem hans
fugtige hår.

Rose så på Orlando og ville have haft gået til angreb på ham med den syge tankegang som han jo havde, men ville dog lade vær, da det var umådeligt dumt lige nu og fordi hun havde tankerne på at gøre noget andet.
Var det dét han ville have? At hun skulle lære at opføre sig ordentligt? "Fint!" sagde hun hurtigt. Nok lidt for hurtigt. Hun så over på ham og rystede stadig svagt og kunne langsomt mærke sine tæer ud over kanten "J-j-j-jeg ska nok opføre mig ordentligt" stammede hun, og vidste dog ikke om hun kunne gøre noget ved den hun var, men ville dog hellere lyve for en kort stund, end at falde og ramme jorden fra den højde hun var i. Hvis hun kunne få ham til at stoppe, kunne hun finde på noget hen ad vejen for at få ham væk fra sine tanker om hendes opførsel. Lidt skuespil, det var hun jo blevet ret god til. Så overfor ham kunne hun prøve at opføre sig ordentligt, og ville derfor ikke behøve at ændre sig overfor andre mennesker og sår'n..

" Hvordan kan jeg vide du ikke lyver?" spurgte han med et
alvorligt og smule spændt smil da han godt så hun var godt
på vej ud over en hårde tag kant. Han gik få skridt tættere
på hende, og kiggede alvorligt og stirrende ind i hendes øjne
som rystede og var blanke. Han blinkede ikke i hans stirren
og ventede kun spændt på at hendes reaktion. dog var Orlando
begyndt at finde Roselin lidt ensartet. Hun svarede altid det
samme, og det gjorde legen utrolig mere uinteressant, så
han måtte udsætte hende for mere alvorlige samt nervepirrende
udførelser.

Rose så på Orlando med et stresset blik og vidste ikke hvordan fanden hun skulle overbevise ham om dette "Ja, hvordan pokker ska jeg lige få dig til at tro mig?!" spurgte hun en smule snerrende på grund af presset. Hun kunne mærke hvordan hendes ene fod langsomt stod i fri luft og vidste at hun kun manglede ét skridt før hun faldt. "Hør her!... jeg ska sgu da nok gøre hvad du ber mig om... Men dét her..!" sagde hun og så lidt ned på jorden for at insinuere det som han var igang med "Er bare skide barnligt og kan påføre mig smerter og store skader" sagde hun og ville da ikke til at snakke frem og tilbage om hvorvidt hun sagde sandheden eller ej.

" Jamen Roselin. Endelig har du øjnene åbne for virkeligheden!"
han lavede en sarkastisk overrasket ansigt, og lod et grin udbryde
efter hans overraskende mine forsvandt. Han lod sien hænder klappe
få gange før han, så gik få skridt tættere på hende. Han skruede ned
for evnen, for det ikke skulle ende med hun hoppede ud.. endnu.
Han sukkede få gange, og stilte sig så få skidt bag hende. Dog langt
nok fra hende, så hvis hun vendte sig om i vrede, ville han kunne nå
at undvige. Han havde vænnet sig til hendes små måder at håndtere
tingende.

Rose så på Orlando med et vredt blik og gad ikke hans små sarkastiske kommentare, men lod dog vær med at sige noget. Hun åndede lettet op da lysten for at springe forsvandt og tog hurtigt nogle skridt bagud så hun kom væk fra kanten. Hun så lidt på kanten med et lidt nervøst blik, men vendte sig så langsomt om og så vredt på Orlando "Jeg gider dig ikke, Orlando" sagde hun forholdsvist roligt og knyttede sine hænder hårdt sammen "Hvis du ikke vil andet med at lære mig denne 'lektie', så ska du bare lade mig være" sagde hun og gik langsomt rundt og udenom ham og man kunne let mærke på hende at hun stadig var påvirket over frygten for at springe og at hun havde været nødt til at komme lidt væk fra ham for ikke at gå til angreb på ham.

Orlandos ansigt blev utrolig vredt, og hans øjenbryn tabte sig ned halvt
over hans øjne. Han kig med hurtig hast imod hende, og stoppede lige
overfor hende, med et dømmende og små truende blik.
" Så vidt jeg husker, var det Dig der opsøgte mig!" udstødte han og hvæsede
med lukkede læber. Han fandt det ganske morsomt og tidsnyttigt at tilbringe
sin tid på hende. Mishandle hende, få sine lyster stillet, få et godt og langt
grin. Dog var hun blevet mere og mere alvorlig og flabet i sin attitude.

Rose så op på Orlandos ansigt og havde knyttet sine hænder sammen "Med god grund!" snerrede hun og ville da ikke have skyldt skylden på sig selv. Rose vidste ikke hvorfor hun havde opsøgt ham.. andet end for at få sin hævn for det som han havde gjort hende, men hun vidste ikke hvorfor hun ikke var skredet endnu. Der var vidst bare et eller andet med ham.
Hun rystede på hovedet af ham "Hvad er det så at du vil? Kan du ikke bare leve det mareridt af et liv, som du har givet mig, i fred?" spurgte hun og gik et langsomt og lille skridt over mod ham "Så sjovt kan jeg jo heller ikke være, vel?" sagde hun og løftede et øjenbryn og satte sine hænder i siderne.

" Roselin. Når jeg opsøger dig, kan der være flere grunde til det."
Han lavede et dybt blik ind i hendes øjne, og holdte det imens han
så vendte sig om, og gik den anden vej end Roselin stod. Han lod
armene hænge ned af hans sider, mens hans fod stille placerede
sig foran han anden. Han kiggede ned i jorden, med et tomt blik.
" Når jeg opsøger dig for selskab, stritter du ikke imod" forsatte
han imens han et hovede vending, kiggede på Roselin, med et
frækt blik, for at hentyde til de gange de havde endt med at have
sex eller stå i en gyde og tilfredsstille hinanden.
Han vendte hovede igen, og kiggede ud på byens tage som han
kunne ane fra hans og Roselins højde, på taget.
" De andre grunde er også for, at få lavet om på din dårlige op-
dragelse, samt! at jeg er din skaber! " udstødte han til sidst med
høj og hævnsyg stemme. han grinede lavt for sig selv, og tændte
sig endnu en smøg, imens han smilede over byens lysende lamper.

Rose så på Orlando og blev stående hvor hun var. Hun sukkede lavmælt ved at han gik og at han ikke så særlig glad ud. Hun gik langsomt over mod ham og havde godt set hans frække blik mod hende "når jeg ikke stritter imod, håbede jeg at du måske ville ændre din opførsel mod mig, men jeg må vel nødt til lære at der er intet som vil ændre sig ved din opførsel" sagde hun lavmælt og lod sit blik gå ud over tagene "Min dårlige opførsel? Hvad er der da galt med min opførsel?" spurgte hun lidt flabet tone og lagde sine arme over kors og grinte lavmælt over ham.

Orlando valgte ikke at svare på hendes spørgsmål,
som egentlig ikke var et decideret spørgesmål men
mere en til af hendes flabede kommentarer.
Han lagde, som hende, sine arme over kors, og grinede
med hende, dog mere af hende.
" Vi er vel begge stædige kære Roselin. Og min opførsel
er tildels bedre end din!" udstødte han og lod hænderne
falde ned af hans sider.

Rose så på Orlando med et irriteret blik og rystede på hovedet af hende "Whatever. Jeg er da ligeglad, og det burde du egentlig oss være" sagde hun med et løftet øjenbryn og begyndte at gå igen og ville ikke høre på ham når at han ikke kunne opføre sig ordentligt omkring hende.