jaget og forslået(Morgan

Morgan svarede ham ikke og havde heller ikke rigtigt nået at sige, da det jo var forsent at undskylde da enten blev Nikki jo nød til at drikke Morgan's blod ellers ville han jo dø. Og ligemeget hvad Nikki valgt så ville Morgan jo miste nået af sin elskede, det var jo ikke en vampyr han var blevet forelsket i! men han kunne ikke tænke på sig selv! da det vel var bedst at Nikki kunne forsvare sig selv, da Morgan jo alligevel ikke kunne være sammen med ham døgnet rundt. han tog stille sit håndled til sig når han kunne mærke at hans hjerte var stoppet, hans håndled healede hurtigt i det og det lignede at der slet ikke var sket nået med det. han lag bare sin arm omkring ham og holde ham let, men dog tæt ind til sig.

Nikkis hud blev ikke bleger end normal, han var stadig mælkefarvet i sin smukke hud, og hans hår var platinsk hvid. Han så dog i lidt skær ud til at være blevet lidt mere bleg men så heller ikke mere?, dog lignede han fuldkommen sig selv ellers..
Nikki åbnede stille øjnene efter nogen minutter og betragtede Morgan i det Nikkis øjne var halv blodrøde? men de blevd og hurtigt Smarad grønne igen. Nikki så stille på Morgan i det han blidt kyssede Morgan på læberne og lagde ham let ned, mens hans sår han havde fået og flænger healede sig langsomt men smukt. Nikki lå let over Morgan og smilede lettere gavtyvs agtigt, med de lidt lange hugtænder, i det han blidt lod sin tunge berør Morgans hals og kyssede den så"Min elskede" Nikki virkede stærkere og koldere men os meget mere? ligefrem nu end før, dog... Nikki var ikke så forandret som Morgan troede han ville blive?. Nikki smilede sødt og sagde"Hey darling.. er du okay" han lagde blidt en hånd på siden af Morgans kæbe og nussede ham let med pegefingeren og sagde"træt af at jeg ikke mere er forsvarsløs" han blinkede lettere drilsk...

den skønne menneskelige duft forsvandt bare i luften, og blev istedet erstattet af en duft som Morgan ikke viste om han kunne godkende at den kom fra Nikki. han så bare ned på ham og sagde ikke nået når han så at Nikki åbnede øjnene, han stirrede bare på hans øjne og lukkede sine øjne kort i. han mærkede godt hans læber mod sine, dog kyssede han ham ikke tilbage da han ikke kunne få sig selv til det. han lukkede sine øjne stille i da han mærkede jorden under sig, men åbnede dem langsomt igen og så bare op på himlen eller så godt man kunne for alle de grene og blade som var på træerne. han vende stille sit blik mod hans og så bare på ham, med et ret så følelsesløst blik i sine øjne. han skubbede ham bare væk fra sig når han hørte hvad han sagde, det var vel ikke ligefrem det han havde lyst til at høre på. han rejste sig bare op og børstede sit tøj af "kom lad os finde nået at spise til dig" sagde han bare og ville vel bare helst ønske at det hele bare var en drøm, men Morgan kunne jo ikke sove og derfor kunne det jo heller ikke være en drøm. han lag sine hænder ned i lommerne og gik stille igennem skoven, mod der hvor han viste der fandes en stig.

Nikki rejste sig langsomt op og så temmelig forvirret på Morgan i det en tåre af blod randte ned af hans kind.. Nikki knugede hænderne og så på Morgan og råbte"Forbandet!.... dyr! jeg vidste det, den eneste grund til du havde mig var fordi du elskede mit menneske blod!, som en misbruger af nåle er du, blot du ønsker blod i stedet for!" Nikki var rasende, hans følser var blevet dobbelt så stærke for Morgan nu end de var før, alt var blevet stærkere lugt det hele følses mæssige følser..
Nikki sparkede til en sten og råbte så vredt"Jeg skrider, jeg skal ikke stå til model for det her pis! du kan rande mig Morgan.... find en anden og sug blod fra, fordi nu jeg ikke mere din personlige blodsæk!" Nikki var så ked og rasende, hvordan kunne han ikke ha set det komme, han havde blot misbrugt ham som en blodpose der ku gå og snakke og som han kunne ha sex med?... Nikki tog sig let til hovedet i det han stille mærkede en tåre ned af kinden mere end før, det var flere tåre der bare ikke ville stoppe? som havde en eller anden lige slået ham ihjel.. Nikki gik stille væk fra Morgan i det han satte i løb, vis han ikke kunne være morgans ville han hellere bare DØ!. Nikki satte kursen mod selveste domkirken det eneste sted han vidste der var noget vampyr virkelig kunne dø af?, vievand... håbede han inderligt?, det var sådan i film så måske virkede det i virkeligheden, den ... den måde Morgan havde skubbet ham væk og forvist ham... De Smarad grønne øjne så sørgmodige ud, og hans kinder var blodrøde, af de mange tåre der var faldet ned af hans kind, fra hans indre, der blødte af den smerte Morgan havde påvist ham, *hvor var jeg dum, derfor ville han ikke forvandle mig, for at vi ku være sammen forevigt, han ... han var blot tiltrukket af mit blod, det var blot mit forbandet blod han ville ha! den ... den misbrugeriske vampyr!?... og jeg som troede han... han elskede mig, jeg som gav hele mit hjerte til ham og døde for hans skyld for at blive hans forevigt!... og nu.. nu jeg alene, med hans forbandet blod inden i mig * Nikki kom hen til domkirken og flåede dørene op og gik indenfor og rev sig sig selv og sin hud, så han blødte, han ville ha alt morgans blod ud, og bare dø, jo hurtigere jo bedre, han ville ikke leve uden sin Morgan.. Nikki rev sig let over brystkassen og gik op blødende over kroppen, den bare mælkefarvede trænede smukke overkrop uden noget hår på sig, smuk og trænende fristende og glinsende i et skær af måne lyset.. Nikki gik ned i knæ nær alteret i det han stille lod fingerne berør gulvet og blod faldt ned mod jorden fra øjnene, mens den smukke mælkefarvede hud var ligeså indhyldet i lange rifter og blod... "vis jeg blot vidste jeg var en blodsæk for ham... vi..ville jeg aldrig ha gjordt dette"

Morgan stoppede bare hurtigt op da han hørte at Nikki begynde at råbe, han stod bare og så ned i jorden mens han lyttede på hans ord. Han forstod endelig ikke helt hvad Nikki snakkede om, da Morgan jo aldrig havde bedt om at få lov til at bide ham? Nok havde han haft lyst til at bide ham, men hans kærlighed til ham havde jo holdt ham tilbage udover når Nikki havde givet ham lov. Han var forvirret over at Nikki sådan angreb ham med ord, og endda med nogle ord som Morgan slet ikke forstod. Han stod bare og så ret så forvirret ned i jorden, til han vende sig om og skulle til at sige nået. Han så sig lidt omkring og kunne ikke få øje på Nikki nogle steder *hva.. fanden?* tænkte han og tog en dyb indånding af luften, han ville jo kunne dufte Nikki flere kilometer væk. Han satte hurtigt i løb efter ham, og havde bestemt ikke tænkt sig at lade ham være før han fik lov til at sige sine ord. Han stoppede hurtigt op foran domkirken og så lidt undrende på det, inden det slog ham og hans øjne blev store *åh nej* tænkte han og stod hurtigt foran døren og åbnede den så hurtigt han kunne, uden ligefrem at rive den af selv om det var tæt på. Han åbnede stille den næste dør og åbnede bare på at han fik øje på en Nikki der var i live, han stoppede med at åbne døren da han hørte hans stemme og hans ord. Han forstod det virkelig stadig ikke! En blodsæk? Hvor kom den dog fra, som om Morgan nogensinde ville betrække Nikki som en blodsæk. Han åbnede døren lidt mere så han lige kunne komme igen, og lukkede den roligt efter sig. Hans sko gav små lyde fra sig da han gik over gulvet, og stoppede nogle meter fra Nikki. Han kunne godt dufte den stærke duft af vampyrblod, som bare fik sulten til at sætte lidt til i ham dog var han så gammel at han viste hvordan han skulle styre sig ”jeg skal nok lade dig være, hvis det er det du vil have.. men jeg vil lige sige nået” sagde han og så bare over på ham, det var svært for ham at finde ord da han jo ikke ligefrem var en af dem som viste det store om følelser ”jeg ved ikke engang hvorfor du begynde at råbe af mig, og beskylder mig for nået.... som slet ikke passer.. hvis jeg ville have en som jeg kunne drikke blod fra når jeg ville, så havde jeg nok ikke valgt en person som jeg.... elsker... jeg vil jo ikke engang have dit blod, jeg har aldrig bedt om at få lov til at bide dig.. jeg elsker den person som du er,.. jeg havde ikke lyst til at du blev vampyr, for jeg ikke vil have du forandrede dig.. jeg ville ikke engang have din duft skulle blive nået andet...” sagde han forsigtigt i det, da han måtte tænke over det han sagde så han virkelig fik sagt det han ville sige ”jeg ville jo heller miste vores forhold end at miste end del af dig... du er vampyr fordi du bad mig om det! Ikke fordi jeg ville have det, eller det ville forandre mine følelser for dig.. nej fordi du bad mig om det” sagde han og håbede bare Nikki ville forstår hvor meget Morgan virkelig ville gøre for ham, at han ville glemme sig selv og de følelser han havde for at give Nikki det han ville have ”hvis jeg havde taget dig for dit blod, så ville jeg have forvandlet dig med det samme” sagde han da hans ynglingsblod jo var vampyrblod, han ville jo heller drikke det og bliver mindre mæt end at drikke menneskeblod. Han gik et lille skridt baglænes ”men jeg skal nok lade dig være nu, og skal nok finde en som kan lære dig op” sagde han stille i det, da han jo ikke ligefrem ville lade Nikki klare sig selv som en ny-vampyr. Han vende sig stille om og begynde roligt at gå, han havde det virkelig som om der var en kæmpe sten inde i ham og som gav en kæmpe smerte.

Nikki krøbede sig sammen og foldede bene op til sig og sagde"Jeg elsker dig... men du skubbede mig væk som om jeg var intet ligepludselig... du afviste mit kys for første gang og det var ingen gang noget seksuelt... du .. du afviste min kærlighed til dig som var den ingen ting og havde aldrig været det, havde du blot stukket mig i hjertet i stedet ville jeg være mere lykkelig end at mærke denne smerte" Nikkis øjne var blodrøde samt hans smukke hud, der var forrevet af en ny vrede? han ikke kunne forstå" så hvorfor afviste du mig, hvad er der galt med mig som jeg er nu hva" Nikki rejste sig langsomt op,"vis du går nu ... så .. så vil jeg aldrig se dig igen! mit ønske er ikke at du forlader mig, mit ønske med at blive vampyr er ikke mange kræfter eller min mangle på tillid til at du kan beskytte mig, jeg blev forvandlet for at bevare denne krop, for at ku være nær dig så meget som overhovedet muligt!, jeg lod mig blive dette fordi mit eneste første brændende ønske i hele min rigdoms opfostelse ... mit allerførste ønske og kærlighed.. er ... at være nær dig .."Han så helt forgrædt ud og gik mod Morgan, mens hans smarad grønne øjne kunne anes under det smukke hvide platinske hår"mit eneste ønske er at ku være ved din side forevigt, uanset hvad, aldrig at blive gammel og ... og ende med at sku forlade dig, det var derfor jeg lod mig forvandle, det var mit største brændende ønske , det var at tilbringe evigheden med dig min elskede" Nikki lød meget mere mandig nu end en drenge røv, meget mere galant og voksen i hans smukke flydende stemme der sagde morgans navn og min elskede med sådan en blidhed som end ikke et menneske kunne næsten. Nikki havde ikke forandret sig andet end følserne var blevet større.."Jeg vil... vil gør alt for dig Morgan, os finde en udvej til at blive menneske igen, vis du... vis du ønsker det, vis du ønsker at jeg skal blive gammel, og dø i dine hænder... eller du skal se på en der gammel, rynkede, med ryg problemer... som lider hver dag over din ungdom og at når man er væk kan man aldrig se dig igen.... er det virkelig det du ønsker.." Nikki så på Morgan og sagde"fordi vis jeg handlede forkert så sig det, men mit eneste brændende ønske var at ku leve forevigt ved din side, og der var ingen anden vej"

Det irriterede Morgan en lille smugle at Nikki ikke forstod ham, han vende sig hurtigt om som fik hans arm til at svinge med, med sådan en kraft at han ramte en lysestage som sad fast på en af bænkene som bare fløj af som om den aldrig havde siddet fast. Han så hurtigt efter den inden han vende sit blik mod Nikki igen ”jeg skubbede dig væk fordi! Jeg skubbede dig væk fordi du opførte dig som om intet var sket, som om du var røv ligeglad med hvad du havde fået mig til! Du ved ikke hvor hårdt det tager på en, når man ligefrem skal tage livet af den man elsker.... også opføre du dig som om alt var perfekt” sagde han med lidt snerrende i stemmen, selv om det bestemt ikke var meningen. Han var bare irriteret over at Nikki ikke forstod, hvorfor han havde gjort som han havde gjort. Han så bare over på ham og så hurtigt væk da han så hans ansigt, han kunne jo ikke lide at se Nikki såret og slet ikke når det ikke var vand der kom ud af hans øjne, men blod ”man kan ikke ønske sig at blive vampyr..” hviskede han bare mest til sig selv, da det virkelig ikke var et ønske han forstod. Han lyttede bare på hans stemme og stirrede bare ned på gulvet imens, han kunne ikke få sig selv til at se hen på ham ”det er ligemeget hvad jeg vil have eller hvad jeg ønsker,.. der er jo ingen vej tilbage” sagde han bare stille i det, og havde bare mest lyst til at gå sin vej dog var han jo en mand og derfor ikke bare gik sin vej ”jeg ønskede at du fik det liv jeg aldrig havde” sagde han bare stille i det og man kunne bare høre på hans stemme, hvor svært han virkelig havde det med at sige det ”det er forkert at bede den person som elsker en allermest om at gøre sådan nået,.. forkert at ikke give mig tid nok” hviskede han og så langsomt op på ham, men måtte fjerne sit blik hurtigt fra ham igen ”jeg må gå... je.. jeg kan ikke lige nu” sagde han helt stille i det og kunne virkelig ikke holde det ud! Han kunne ikke holde ud at se Nikki sådan, og heller ikke holde den skuffelse over sig selv og det han havde gjort... ud. Han havde vel bare lyst til at forsvinde, bare forsvinde langt væk. Han så kort på ham inden han vende sig om, og begynde gå igen. Han havde vel bare mest brug for at være alene, selv om han på den anden side bare havde lyst til at holde om Nikki.