Lidt sent at handle ind, men whatever - Benjamin

Dag + Dato: Irl.
Omgivelser: Rester af mennesker og væsner på vej ud af centeret.
Vejr: koldt, så husk huen x3
Tid: 21:11
Påklædning: Jeans, sneakers, t-shirt, og en halvlang jakke til omkring midt på lårene..

Ottilie smilede kort til ekspedienten, og skyndte sig så ud af døren. Hun ville ikke være der længere, men hun havde været nødt til lige at skynde sig forbi Benjamin centre for lige at købe nogen varer til når hun kom hjem for hendes køleskab var medium tomt.. Hun smuttede ned af rulletrapperne der var slukket for, men det gjorde ikke så meget hun var ikke i dårlig form.. eller.. noget. Hun grinede lidt af tanken og slængede posen hen over skulderen og gik ned af den næste trappe. Benjamin Centret var jo enormt, så hvis man ikke var kendt der, blev man hurtigt væk, eller også tog det bare lang tid at komme ned i hvertfald fra fjerde sal. Hun så sig lidt om.. der var ikke mange mennesker, der var faktisk ingen på trapperne.. skummelt, men der var stadig lys så det var hun glad for. Hun trippede ned af den næste omgang trapper. Hun stoppede kort op, og pustede ud.. måske var hun ikke i så god form alligevel? Hun strøg en tot hår væk fra sit ansigt og sukkede før hun igen tog kampen op mod trapperne, og lukkede i mellemtiden sin jakke.

Benjamin stod på nederste etage og stirrede rundt på de lukkede tøj butikker og de få madvare butikker der var ved at lukke. der var ikke rigtig nogle mennnesker her og det gjorde ham lidt mudt for han var ikke ligefrem kendt i dette enorme center, så han var på en måde faret ret meget vild. han hadede virkelig store steder, hvor det bare var umuligt at finde rundt, så det da meget bedsre med små butikker på gaden. sådan havde han det hvertfald. han kunne ikke engang huske hvorfor han var der, men det var han. han var ikke engang sulten, så det var ikk efor at få blod han var der. ville egentlig også være en dum grund for der var jo ikke rigtig nogle mennesker.. han fik så pludselig færden af en elver. det var ikke lige frem en duft han var van til, da der ikke fandes ret mange elver. han lyttede efter de trippende fødder der tydligt kunne høres ned af trappen og han fandt det utrolig interessandt.

Ottilie kom endelig ned fra fjerde sal. Næste gang ville hun helt klart tage elevatoren.. ikke gå så mange trapper igennem, aldrig mere! Hun tog en dyb indånding, og åbnede døren ud til nederste etage. Stilhed. Absolut stilhed. Ottilie rynkede let sine øjenbryn, det var ikke så rart, men hun var snart ude, det var til gengæld en rar tanke. Hun gik videre og så lidt rundt på de lukkede butikker. Der var stille.. Hun havde aldrig brudt sig om stilhed, det larmede.. på den ubehagelige måde. Hun hørte en enkelt lyd og standsede op, og så sig lidt om, indtil hun fandt den person der havde lavet lyden. Hun stod stille og så lidt på ham. Tænk at hun ikke havde set ham før? Han stod jo lige dér! Hun blev lidt pinlig over sin stirren, og smilede kort og let til ham før hun gik videre. Så helt alene var hun ikke.. et eneklt menneske foruden hende selv.

Benjamin stirrede lidt på elveren som var en yderst køn pige og smilte kort til hende, da hun smilte. han stod dog helt stille og så efter hende. han blev ved med at stirre efter hende og tænkte på ingen måde over om det var uhøfligt eller ej *ved du hvordan elver blod smager?* spurgte stemmen i hans hovedet og han rystede stille på hovedet "neju det har jeg aldrig smagt.. det er første gang jeg ser en elver" hviskede han som svar og var hundrede procent sikker på en snakkede med en virkelig person. han tænkte heller ikke lige over hun måske kunne høre ham, men hvad ville der dog også ske ved det?.

Ottie smilte større da smilet blev gengivet, hun blev så glad når folk smilede tilbage, det døde man jo heller ikke af. Hun fortsatte mod udgangen, men hørte så et eller andet. Var det hende han snakkede til? Hun standsede lidt tøvende og bed sig skævt i læben og så om på ham, og smilede lidt tøvende til ham "øhm.. sagde du noget?" spurgte hun forsigtigt. Der var ikke en kæmpe afstand imellem dem, så han burde kunne høre hvad der var blevet sagt. Hun havde ikke fanget hvad han havde sagt.. måske snkkede han med sig selv? Hun blev lidt pinlig over sig selv hvis det var tilfældet. Hun vendte sig helt om så hun kunne se ham ordentligt. Omkring de tyve ville hun skyde ham til at være.. måske yngre, ældre? Det var svært at afgøre, han virkede.. tidløs.

Benjamin så lidt ned da han hørte hun sagde noget, men så så pludselig op igen, med et fjovet smil "ja.. jeg snakkede med min ven ben" sagde han med en lidt spøjs stemme og det virkede meget som om det bare var noget han sagde for sjov. dog mente han det faktisk. stemmen i hans hovede hed ben og den holdte ham ofte ved selvskab. han smilte stadig fjovet til pigen "hey.. jeg hedder Benjamin" sagde han og ragte sin hånd frem, for at hilse åordenligt på.

Ottilie hævede et øjenbryn ved snakken om at han havde en ven.. hvorhenne? Hun så sig lidt om, men så ingen anden end fyren selv der stod stille. Hun griende lidt og troede han jokede, og nikkede lidt "okay så.. din ven" sagde hun og kløede sig tænksomt i nakken. Hun smilede venligt tilbage til ham, charmerende fyr, han havde da humor. Hun tog hans hånd og gav den et let tryk "Benjamin.. i Benjamin Centre" drillede hun smilende "jeg hedder Ottilie" sagde hun og slap stille hans hånd igen, og rettede sig op, og så ordentligt på ham. Han havde haft en meget kold hånd.. hvorfor anede hun dog ikke.

Benjamin nikkede kort og smilte stadig meget fjævet. han tænkte lidt over hendes dril og nikkede "øøøhm.. yeah... benjamin i benjamin centeret... det er mit center så" sagde han og prikkede hende på panden en enkelt gang. efter hun slap hans hånd stak han begge sine hænder ned i sine lommer og studerede hende nærmere. han havde aldrig set en elver så tæt på og efter hans mening var hun ret smuk "Ottilie.. det var da nok et sært navn" sagde han kørte en hånd igennem det halv lange mørkebrune hår og lagde hånden ned i sin lomme igen. han betragtede hendes smil lidt og smilte selv mere og mere.

Ottilie grinede lidt og så på den unge mand "ja det er dit center" gav hun ham ret. Hun fulgte hans finger med sine store grøn/brune øjne da den prikkede hende i panden, og hun lukkede kort øjnene hårdt i og rynkede på næsen. Hun åbnede sine øjne igen og så op på ham og rakte op og prikkede ham på næsen "Benjamin er... Benjamin agtigt" sagde hun og grinede lidt, og trak sin hånd til sig. Hun så lidt på hans hånds vej gennem det mørke hår, og så hurtigt på ham igen. "Hvad laver du så her alene.. benjamin?" spurgte hun, og kunne godt lide at udtale hans navn. Ben Ja Min det lød som om man ejede ham når man udtalte hans navn 'ja Ben er Min' det var bare en anden rokeren rundt på ordene, og et bindeord.. Hun rystede lidt på hovedet af sig selv og grinede.

Benjamin smilte skævt og kunne godt lide tanken om at centeret var hans nu, for det var det i hans hovede. han hævede øjenbryndet over det hun sagde "oh.. really?.. jeg troede det var mere marc agtig" sagde han sakastisk, dog så man kunne høre det var noget han også mente i sjov. han så¨lidt på sin næse med et lettere vanvittigt blik, men så så på hende igen og smilte skævt. han så lidt rundt omkring sig og prøvede iherdigt at huske hvad det var han skulle der, for det kunne han jo ikke rigtig huske "øhm... ja... se det er jo lige det" sagde han tænksomt "jeg ved det ikke" sagde han s¨pludselig og så forsjovt forvirret på hende "måske det samme som dig?" spurgte han for at vide hvad hun skulle her. serlvom han egentlig godt kunne rejne det ud nu når hun havde inkøbs pose.

Ottilie grinede lidt og rystede på hovedet "jeg syntes det minder om Sophie.." drillede hun, og så roligt på ham. Han virkede lidt småforvirret, men det gjorde ikke så meget han virkede ret venlig. Hun så lidt overrasket på ham "Ved du det ikke?" sagde hun lidt overrasket, og bbetragtede hans forvirrede ansigtsudtryk. Det forvirrede hende. "Ææh.. du har været ude og.. handle?" spurgte hun stille, og kunne ikke lade være med at grine lidt, det føltedes lidt åndsvagt, men det var stadig lidt morsomt. Mon ikke han lavede sjov med hende? Hun fingerede lidt med håndtagene på sin pose og så lidt ned på den. En stemme kom over højtaler anlægget og advarede de resterende mennesker om at de snart lukkede. "Måske skulle vi gå ud.. hvis du da har fået handlet ind?" sagde hun og så på ham.