Verden af a lave.
Den var underlig,
fordrejet, forvirrende. Deprimerende, opmuntrende, fantastisk og
fuldkommen forfærdelig. Grusom og nådig. Overdreven fedme og dør
af sult. Uden på denne verden levede mennesker. Små, uvidende aber,
som arbejder som myrer hverdag for at tjene små, gule mønter. Der
har været lyspinkter hos dem, men gud hvor er de primitive! Og de
kalder sig selv verdens overklasse, verdens mest intelligente
væsner!
De siger: Vi vil leve i fred.
De siger: I fred med
andre cilivisationer og andre verdener og væsner.
De siger: De
siger ingenting. De påstår, de lyver, de er mennesker.
Mennesker
kan ikke leve i fred med nogen, ikke med dyr, ikke engang med sig
selv! De havde været i ude i to verdenskrige de sidste
hundred-hunred og halvtreds år, men har de lært noget? Noget som
helst?
Men Benjamin misundte dem, da han gik ned af forladte,
mørke gade. Ingen så ham; ingen menneskelige that is. Men hvis de
havde de set en overraskende velklædt dreng på de sytten år. Eller
i udseende.
Han bar en sort jakke ud der gik ham
til midten af låret, nogle almindelig, mørke busker, som hang løst
om hans spinkle krop med et par sorte løbesko på fødderne. Sort,
halvlangt hår kunne lige anses under den opslåede hætte, hans
ansigt havde en fin, hvid hud(dog ikke så hvid som vampyrer, slet
ikke) og klare, grønne øjne.
Vinden og regnen flåede i hans tøj,
da truede med at flå ham, men om det ravnede ham en høstblomst.
Tanker, forklaringer, fortrydelse havde magten over hans sind og lige
nu var ligeglad. Det ravnede ham en høstblomst.
Alle ting
frygtede han mest den tomhed, som hang i hans krop. Hvad følte han?
Skulle han overhovedet føle?
HVORFOR!Men han ville
aldrig sige noget. Det var han for stolt til. Aldrig havde han spørgt
om hjælp, tiltroet sig til et talende væsen og aldrig ville han
gøre det. For skulle han også det? Han havde nok i sig selv og Ea.
Fulgen, en merlin, en hun, nippede i hans hår og et svagt,
følelsesforladt smil vippede hans mundsviger op af.
Han havde en
hånd på dens ryg og strøj den over fjernene. Derefter trak porten
han havde stået udenfor i det noget tid, på trods af regn, slud og
vind, og gik på det hellige sted. Det forbudte sted. Det som normale
mennesker ville kalde kirkegården. Grusset under hans fødder kunne
næsten ikke høres på grund af vejret og det var han taknemmelig
for. Hans grønne øjne havde allerede gennemsøgt stedet for mulige
fremmede, men blikket havde kun set, forladte, tomme grave og buske.
Intet levende, udover dæmonen og fuglen. I de sidste par dage havde
drengen været her i Werclare i lang tid, han havde tilmed fået en
lejlighed. Benjamin brugte den ikke, men det var en anden sag.
Han
kunne godt lide byen. Den var dyster, mystik og der skete altid
noget.
Byen hvor vampyrer og dæmoner hersker.
Der kunne ikke
gå en dag uden der var begået mindst eet mord. Og der altid nogen,
nogen man kunne irriterer, hade, lade sin vrede og frustrationer gå
udover. Fantastisk!
Dæmonen var henne ved kirkedøren.
Langsomt gik den tunge dør op med en voldsom knirken. Benjamin
trådte indenfor. Der var ikke meget varmere end udenfor, men der var
regnede eller blæste dog ikke. Han havde let vådt hår, hvilket han
hadede, og var kold, hvilket han hadede endnu mere. Hvor var det bare
en dejlig dag.Bag ham høre Benjamin døren smække
i. Fuglen på hans skulder gav en lille lyd fra sig og kiggede
derefter rundt i våbenhuset. Intet var at se og der ville der nok
heller ikke blive.
Drengen kedede sig allerede og begyndte
at undre sig over, hvorfor han var her. Dog kunne det ikke være
tilfældigt.Intet er tilfældigt.
Fulgen:
http://www.google.dk/imgres?q=merlin+bird+girl&um=1&hl=da&client=firefox-a&hs=krK&sa=N&rls=org.mozilla:en-US:official&biw=1333&bih=823&tbm=isch&tbnid=sIygYudDKSvfhM:&imgrefurl=http://ecobirder.blogspot.com/2011/10/merlin-falcon.html&docid=7NZMXKvOfyl1bM&imgurl=http://3.bp.blogspot.com/-vNIWYW2XKcM/TpQod51RP8I/AAAAAAAAU8Y/FgvBsWLkwCc/s1600/MN11%25252BMerlin%25252B116_6838.jpg&w=576&h=432&ei=pfjhTsmkFojssgb6uemsBA&zoom=1&iact=hc&vpx=201&vpy=310&dur=477&hovh=194&hovw=259&tx=171&ty=93&sig=106173463231134761302&page=1&tbnh=156&tbnw=220&start=0&ndsp=24&ved=1t:429,r:6,s:0