Ups.. Taget igen. *Rødme* [Nick.=Privat.. I think?]

Nick betragte hende let hun var så sød mod ham og der var et eller andet der tændte ham ved hende men han skjulte det dog lidt for ikke at virke som en der bare blev forelsket på en dag så derfor skjulte han det, han nikke let"ja det er slut nu men jeg beder tit en bøn for ham og sådan"sag han roligt imens han nusse hendes kind, han lo let dog varmt af hendes ord"hmm måske men min mor er nu glad nok for at hun kun har fået sønner for hun kan faktisk godt li at være sådan lidt drenget og ja hun er bare glad for at vi er sunde og raske"sag han og smilede varmt ved tanken om sin skønne mor som bare elske ham så højt og var stolt af ha fordi han var så god til at spille på violin og klaver samt at synge, han lage så hovdet let på skrå"hvordan er din familie?"spurgte han så nysgerigt.

Hun smilede, da han sagde at han bad bøn til ham. Det havde han vel også fortjent, men hvad viste hun? Sookie rødmede let under hans hånd, og bed sig i læben. Den fik hende til at føle sig lidt, varm? Men hun tog sig ikke så meget af det, eller prøvede på det.
”Det er godt..” Hun smilede let til ham, og nikkede. ”For din mor.. At hun har det godt blandt drenge..” Hun trak let på skuldrende, og grinede let. Sådan var hun jo også selv, hun bed sig i læben. Og tænkte på, at der var mange drenge der sagde: ’Du minder om min mor.’[/b] Det var en scorereplik, som ikke gik så godt alligevel. Men gik drenge virkelig efter piger, der mindede dem om deres egen mor?
Hun løftede det ene øjenbryn, og så drillende på ham. Med halvt åben mund, og tungen der kørte hen af hendes siddetænder. [b]”Hm.. Mor?” Hun grinede igen, og lukkede øjnene mens at hun rystede på hovedet.
”Øhm..” Hun trak vejret tungt, og lukkede det ene øjenbryn. ”Jeg har en storebror.. Som er 18.” det sagde vist nok om hendes alder.. ”Min mor og far.. Er begge dæmoner..” Hun smilede, og nikkede. Det var derfra at hun havde fået det fra, det ville være usandsynligt vis hun ikke blev dæmon. ”Jeg har et godt forhold til min bror.. Han.. Har nærmest været som en far for mig, når min egen far ikke var der..” Hun trak på skuldrende, og himlede lidt med øjnene.
”Og..” Hun ville ikke glemme hende.. ”Min bedste..” Hun nikkede stort, og hendes øjne strålede. ”Hun er min bedsteven.. Selvom at det lyder lidt sjovt?” Hun pegede på sin guitar, og så op på ham. ”Det var hende der gav mig denne.. Og viste mig hvad jeg kan, min..” Hun rystede på hovedet, og grinede. ”Min specielt evne..” ”Jeg savner hende virkelig..” Hun lagde sit hoved ind mod hans bryst, uden at tænke over det. Og holdt sine hænder om guitaren, det var ikke for at være påtrængende. Det var bare.. For at vide at der var nogle ved hende, nogen der holdt om hende..
Nogen som accepterede hende, som dem hun havde rejst fra..

//hmm holder lige en lille pause skal lige tænke over et svar;)//

//Okai.. Hvor lang tid vil det da tage?.. :O//

//hmm et lille stykke tid men skal nok skynde mig//

//Okai.. Et stykke tid?.. Ja.. Ja..xD//

Nick smilede let men løftede så øjnbrynet"er du dæmon?"spurgte han overasket dog lød han stadig munter"det lyder som en hygglig familie, er du glad for dem?"sag han og så nysgerrigt på hende med de lysebrune øjne som skinne varmt, han betragte hende let og smilede så"din bedste lød som et godt menneske"sag han og smilede blidt.

Hun nikkede, og grinede fast. ”Jah.. Skyggedæmon.. Mere præsist..” Hun nikkede igen, og lukkede øjnene engang. Da hans hånd kildede en smule, på hendes kind. Den føltes dejlig mod hendes hud, og ikke FOR grænseoverskridende. Venner kunne godt sådan.. Kunne de ikke?
”Jeg er meget glad for dem..!” Hun nikkede, og lagde sit hoved på skrå. ”Mine forældre har gjort det godt.. For det er vist lidt svært.. At opdrage dæmonbørn?” Hun trak på skuldrende, og grinede sin lille latter.
Hun trykkede sig længere ind til hans bryst, og smilede. ”Hun er virkelig dejlig.. Du skulle møde hende..” Hun nikkede, og lagde sin ene hånd på hans bryst. ”I ville kunne svinge godt sammen.. Hun spiller også violin!..” Hun smilede op til ham, og lagde stille sit hoved på skrå.

Nick fjerne sin hånd fra hendes kind og lage blidt armne om hende og holdt hende ind til sig dog ikke så hårdt for hun ku sagtens få ham væk vis hun ikke ku li det, han så blidt ned på hende"har du været svær at opdrage"sag han ogg sendte hende et skævt smil"jeg ville da gerne møde din familie en dag vis du tør vise mig frem"sag han roligt og betragte hende let hun var bar så sød"violin er også rigtig smukt og ja"sag han med et smil på læben hvorefter han så let rundt.

Hun så med store øjne på ham, og nikkede. ”Ja.. Selvfølgelig!..” Hun lod sit hoved hvile blidt mod hans bryst igen, og lukkede glad øjnene. ”Altid.. De ville blive lykkelige over.. At jeg har fundet mig en ven!..” hun smilede, og bed sig let i læben. ”De ville med glæde åbne deres døre for dig.. Og det samme med min Bedste.. ” Hun grinede let, og lod sin tunge kure hen over hendes hjørnetænder. ”Hun ville endda være mere ivrig.. Og måske efter noget mere end et venskab.” Hun himlede med øjnene, og så ham sødt i hans. Det var så utrolig blide, og dejlige?..

NIck smilede stort"jeg vil med glæde hilse på dem, vi må aftale det snart jeg har masser af tid"sag han muntert og nusse hende let på ryggen imens han så på hende med et varmt blik"hehe sådan er familie jo, vis de syns om folk ønsker de næsten at man bliver en del af familien"sag han roligt og lukke øjne let for at nyde det her lidt"du må også gerne komme med til paris en gang så kan du hilse på min familie, jeg har faktisk også en mormor og morfar glemte bare at nævne det"sag han munteret.

//Skal lige spise.. Svare lige bag efter!!//

Hun nikkede op til ham, og smilede blidt. ”Selvfølgelig..” Hun lukkede munden, og bed sig blidt i læben. Hvor var han sød mod hende, og de var jo ret så langt.. De snakkede om at se hinandens familier? ”Øhm.. Alle er nærmest en del af familien.. Vis de tilbringer tid hjemme ved mig og min familie..” Hun rødmede let, og bed sig igen lidt i læben.
Hun så overrasket op på ham, og smilede stort. ”Jah.. Paris og din familie.. Det kan ikke blive bedre..” hun grinede lidt, og så så ned. Hun var ved at blive lidt.. Tøset? Sådan ih.. og åh.. til alt ting.. Kunne det passe, at hun var ved at blive lidt smålun på ham?
Hun rystede på hovedet, og tog en dyb indånding. Vis hun var, så var der ikke en stor chance for at det var gengældt?

Nick smilede varmt og åbnede øjne igen og betragte hende let hun rømede og det syns han var ret så sødt så derfor nusse hand hende lidt mere på ryggen imens han så på hende med et varmt blik"hvor hyggligt"sag han blidt"så er det en aftale jeg vil med glæde gi en mine tur så jeg også kan vise dig byen"sag han smilene og betragte hende let, han var sørme også lun på hende og han ville faktisk begynde at vise hende det så derfor bukke hans sit hovdet let og kysse hende blidt på panden før han rette sig op igen og sendte hende et chamerne smil.

Et smil kom frem, da han ville vise hende rundt. Det kunne ikke gå for hurtigt, med at komme af sted til Paris!.. ”Min helt egen guid..!” sagde hun sødt, og så stille op på ham.
Da han kom nærmere, lukkede hun øjnene. Og sank engang, imens at hun smilede en del. Kysset på panden kom faktisk bag på hende, hun havde ikke troet at han ville.. Være sådan? Hun havde jo slet ikke gjort noget for, at han skulle kunne lide hende. På den måde...
Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, så skubbede det bare væk. Og tænkte at det bare var for venskabets skyld, men vis han virkelig kunne lide hende.. Så fik hun vel det at vide, på et tidspunkt. Så hun skulle bare gøre som hun plejede, og ellers.. Bare at opføre sig nogenlunde ordentligt, på disse bekostninger..
”Hvornår?” Hun grinede, over sit ord, uden rigtig at tænke sig om.. ”Hvornår kan vi rejse?” hun så op på ham, og rynkede næsen. Måske var det for tidligt?

Nick lo varmt "jep din helt ejen guid til tjeneste"sag han munteret og smilede varmt han blev dog lidt skuffe da hun ikke gjorde noget efter han havde kysset hende men hun tog det vel blot venskabligt så han måtte gøre lidt mere ud af det, han begyndte at nusse hende lidt i håret imens han mødte hendes blik med et forførende blik"når du har lyst"sag han muntert og sendte hende et chamerne smil"ved du at du er en ret skøn kvinde?"spurgte han blidt.

Hun smilede, da han begyndte at nusse hende i håret. Og grinede lidt, mens at han sagde dette med guid..
Hun blev helt smeltet af hans blik, og smilede mere kærligt. ”Jeg har lyst..” Hun så ned, men så straks op igen. ”Nu..!” Hun smilede stort, og så ham i øjnene. Hun vidste at de nok ikke kunne gøre det nu, der skulle da være nogle dages planlægning?
”Øhm..” Hun blev næsten mundlam, da han kom med denne.. Bidende bemærkning.. ”Nej.. Det ved jeg ikke..” hendes smil blegnede lidt, men kom hurtigt op igen. ”For jeg ser mig desværre ikke helt så meget som kvinde.. Mere en.. Ung?” Hun smilede charmerende, dog ikke så godt som hans. Men det var charmerende, på hendes pige måde.
Hun kom op på på tær, så deres hoveder var lige ud for hinanden. Hun vidste ikke hvorfor, men det var bare en.. Reaktion?

Nick smilede varmt men blev dog overrasket over at hun var klar med det samme med det passe ham fint for han savne også sin familie så det vlille være fint med en tur hjem"jamen jeg er da frisk men vi ku måske vendte til imorgen? du må gerne sove hos mig vis det her"sag han blidt og gav hende et let kram hvorefter han lyste op i et chamerne smil"jeg syns du er smuk og det siger jeg helt ærligt og du er også camerne på din helt ejen måde"sag han blidt, han håbede på at hun forstod det han var ude på nemlig at flirte.

Hun smilede, og nikkede. ”jeg vil meget gerne.. tage til Paris med dig.. Og sove hjemme ved dig indtil i morgen..” Hun blev helt varm i kinderne, af at vide at de skulle ud at rejse.. Sammen!..
”Tak..” Hun smilede, og krammede igen. ”Du er også helt perfekt..” Sagde hun glad, og var bare lykkelig over at hun skulle til Paris.. Med ham!

Nick smilede"super"sag han muntert og gav hende et stort kram"ku vi måske tag forbi din familie idag så du ku fortælle dem at du rejser i en uge?"sag han spørgne og smilede varmt"tak det er jeg glad for du syns"sag han blidt og sendte hende et camerne blik hvorefter han kysse hende kort på kinden før han rette sig op igen.

Et lille smil viste sig på hendes læber, og hun nikkede. ”Øhm.. jah.. Det bliver vi vel nødt til.. Eller jeg..” Hun kiggede ned, og smilede stort. *jeg skal ud at rejse!!* Tænkte hun, og smilede stort. Hun kiggede hurtigt op, og kunne ikke rigtig få styr på hendes følelser.. ”Jeg regner med, at du tager med mig?” Hun så på ham, og smilede. Han var jo ældst, et par 6 år ældre end hende. Men det gjorde jo ingenting, for hende selv.
”Øhm.. Skal vi.. Se at komme af sted?” Spurgte hun, da hun var kommet over det brandvarme kys på hendes kind. Sådan var det..

Nick smilede stort og slap hende blidt hvorefter han gik hen og tog sin violin op fra jorden før han roligt gik hen til hende"ja lad os smutte og jeg skal nok gå med dig"sag han blidt"du viser vej"tilføj han med et varmt smil, han glæde sig til at komme til paris og især med hende for det ku være de blev mere end venner når de kom hjem fra turen det håbe han da på men han glæde sig også til at se hendes familie og vise at de sagtens ku overlade ders datter til ham, aldern betød intet for de begge to ku leve evigt på grund af det de var.

Hun nikkede, og smilte stort. Hun glædede sig, mere end hun nogen sinde havde gjort. Til denne tur, med denne dreng, hun ikke kendte sådan rigtigt?
”Jep.. lad os komme af sted..” Hun smilede, og gjorde store øjne. ”Jeg kan flyve me..” Hun stoppede, da hun huskede hvad det ville indebære. ”Øhm.. Jeg tror bare vi går.. Eller vil jeg..” Hun pegede på hendes bluse, og sukkede. ”Den vil ikke være der mere..” Hun grinede let, og bed sig i læben.
”Øhm.. Det skal jeg skam nok!..” Hun fortalte ham det meste af vejen, og gav ham de fleste detaljer. Om hvor hun boede, ca. 64 km. Fra hvor de var nu, det ville blive en lang gåtur.

Nick smilede roligt"vi blir bare på jorden det er fint nok for mig"sag han blidt og lytte til hvad hun sage om der hvor hun bode"fint så for vi da en god gåtur"sag han muntert og fulgte roligt med hende, han smilede chamerne og betragte hende mens de gik, han glæde sig meget og det sku nok blive en super god tur, han lo varmt"det gør da ikke noget du ku ha lånt min bluse men det går fint nok bare med at gå"sag han muntert.

Hun så vurderende på ham, og løftede det ene øjenbryn..
”Det er bare.. Når jeg flyver.. Kan jeg ikke have nogen bluse på..” hun bed sig i læben, og nikkede. ”Jeg har aldrig noget imod det.. Når jeg er alene.. For der er ingen der lægger mærke til mig..” Hun kiggede op, og grinede. ”Deroppe..” Hun så til siden, hvor han gik.
”Men.. Det vil være lidt.. Mærkeligt? At skulle holde en, eller at du holdte om mig.. Når jeg ingen bluse havde på?” Hun trak på skuldrende, og grinede. ”Men vis du lover at lukke øjnene hele vejen.. Så kan jeg nemt flyve med dig??” Hun lød på en måde meget ivrig?..