Totalt Fucking Ulykkelig- Privar Rail...

"Noget mere?" Spurgte han frækt og så sig over skulderen, mens han lagde sine hænder over hendes. Han tændte vildt på at mærke hendes krop så tæt på og havde den størtse lyst til at vende sig om, men han styrrede sig. HUn var smuk og han ville aldrig gøre hende ondt.

Hun tog fast om ham og kyssede ham så på halsen, hun havde overhovedet ikke lyst til hans blod, han skulle have lov til at være den dejlige engel, hun var blevet forelsket i " Du er virkelig dejlig Rail " sagde hun og kyssede ham så ppå munden, hun kunne ikke drømme om at gøre ham noget.

Da hun kyssede ham, begyndte han automatisk at læne sig bagover for at holde kysset. Hun var dejlig, og han havde lyst til at give hende alt, også selv om han ikke kunne. Hendes lange hår var fantastisk, hendes øjne, hendes læber.... Han dvælede lidt ved føelsen af hendes læber mod hans, han nød hende.

Hun holdte kysset og stoppede kort foran hans hoved hun bed sig i underlæben, langsomt gjorde hun kysset en smule romantisk, hun havde bare ikke lyst til at forsvinde herfra, hun nød alt ved ham, der var overhovedet intet galt med ham han var så dejlig. hun kiggede ham ind i de kønne øjne.

Rail lænede sig længere og længere bagover, han havde kun øjnene på hende, og kunne ikke tænke på andet end hende. Lige pludseli kunne han mærke han fik overbalance, og han faldt ned i vandet, så vandet sprøjtede op.

Nitaki fik en del vand i hovedet, men hun lo bare af det, Rail lå under vandet, hun var sikker på at hun havde forelsket sig i ham, og det var virkelig lang tid siden hun havde haft følser for nogle.

Rail kom op, mens han gispede efter luft. Han havde overhovedt ikke været forberedt, men han smilede, med et forelsket blik i øjnene, til hende.
"Ups..." Smilede han så.

Hun kiggede ned på ham og smilede lidt til ham " Er du okay?" spurgte hun og svømmede så en smule rundt, der var ikke andet ind ham i hendes tanker. " RAil, jeg kan ikke lade vær at tænke på dig " sagde hun og bed sig selv svagt i underlæben, hun holdt virkelig meget af ham.

Han svømmede stille over til hende og kyssede hende. "Jeg elsker dig" sagde han stille til hende. Han gentog ordenen igen og igen, til det til sidst ikke kunne høres.. Og han lod sig selv glide ud i vandet.

Hun blev helt glad af hans ord, men hun var ikke sikker på om han var parat til at være sammen med en vapyr, men hun smilede så man ikke kunne se det på hende " Elsker også dig" sagde hun et par gange og lod sig dykke ned et par gange og op igen.

"Nitaki?" Spurgte han så stille og rejste sig op så vandet drev af ham.
Hun var så smuk, hvilket bare gjorde ham endnu mere usikker på hhvad han skulle til at spørge om.

Nitaki gik op til ham og vred det lange hår, hun kiggde lidt på ham " Hvad er det Rail?" Spurgte hun og tog ham i hånden.
Han virkede nærvøs og det gjorde også hende nærvøs hun ventede en smule på havd ahn havde at sige, hun bed sig i underlæben og kiggede på ham.

Rail så ned i det mørke vand, før han begyndte at formulere sit spørgsmål.
"Jeg...jeg..." Så tog han sig sammen og så hende i øjnene "Vil du være min?" spurgte han så stille og så stadig på hende. Tænk nu hvis hun sagde nej... Det ville han ikke kunne bære.

Nitaki kiggede på ham og var lettet over hans spørgsmål, hunførte en ghånd for munden over han havde spurgt og hun sprang hen på ham af glæde, samtidig med hun grinede ja flere gange, han havde fået hende i så godt humør flere gange.

Han slog armene om hende og lo af glæde. Hun havde sagt ja! Hun havde sagt ja! Det var det eneste der betød noget nu. Hun var den eneste. Hun ville blive hos ham. Det var aldrig sket før, at han havde holdt så meget af en pige før, og han knugede hende ind til sig og kyssede hende, når det var muligt. "Jeg elsker dig!" Sagde han så højt. Han sagde det et par gange mere, og satte hende så ned.

Hun lagde sit hoved på hans skulder " Elsker osse dig min dejlige engel " grinte hun og kyssede ham igen. Da hun blev sænket mod jorden kiggede hun med et smil på ham. Hun følte noget igen, det var bare at han havde spurgt hende gjorde hende glad, hun smilede og kunne ikke lade vær.