caféen......... - Zoran..

Zoran så lidt ned på hende, og strøg hende blidt over kinden. "Der findes mange andre væsner, som er ganske udemærkede donere." sagde han, og betragtede hende, for at se hendes reaktion. Han vidste godt, at det måske ikke ville falde i god jord, men det var jo sandt! Hvis hun ikke brød sig om at bide mennesker, så var der stadig dæmoner, engle, elvere, og andre vampyrer tilbage! Han ville i hvert fald under ingen omstændigheder foreslå hende at drikke fra en varulv. Han så dem mest som dyr, og han fandt tanken om at drikke blod fra et dyr afskyelig!

Rose så op på Zoran og man kunne se på hende at hun forstod det, men så ville hun jo... hun vidste ikke helt hvordan hun skulle tage denne information, og vidste jo at det var rigtigt. Han havde jo osse taget 'andre alternativer' med hende jo. Han havde jo bidt hende mange gange. Af ren refleks ved tanken, lod hun sin ene hånd gå op til sin hals. "... Du har vel ret..." mumlede hun og bed sig blidt i underlæben og brød sig stadig ikke om tanken om at bide folk mod deres vilje og sår'n, men var jo nødt til det. Men så hellere drikke blod fra udødelige væsner end mennesker som der så let kunne dø ved at man tog deres blod..

Zoran lo let af hende, og rystede på hovedet. "Har denne Orlando lært dig at jage?" spurgte han så, og så helt alvorligt på hende. Som Zoran så på det var det en af en skabers vigtigeste opgaver, at sørge for at den nyfødte vampyr var i stand til at jage, så vedkomende kunne klare sig selv. Zoran havde ikke meget tilovers for folk der skabte vampyrer, blot for at skabe dem, og så ikke tage sig af dem bagefter. Det var lidt ligesom folk der fik børn uden at vide hvilket ansvar der fulgte med... Det var ganske enkelt usmageligt.

Rose lagde sine arme over kors i en stædig attitude "Jeg har ikke ladet ham lære mig det.." sagde hun lavmælt og smilte drillende til Zoran "Jeg troede at du kendte mig nok til at jeg var for stædig til at lade vampyre lære mig noget" sagde hun drillende og løftede et øjenbryn af ham og begyndte at ryste på hovedet "tsk.." mumlede hun og grinte lavmælt og trak svagt på skuldrene.

Zorans blik gjorde det tydeligt, at han ikke fandt det spor morsomt. "Sødeste Rose, hvis du har tænkt dig at overleve som vampyr må du indfinde dig under vores regler. Der er ingen let udvej." sagde han næsten snerrende til hende. Hans ansigt blødte en smule op, og så ikke nær så hårdt ud. "Du er nødt til at lære hvordan du jæger, min kære Rose." tilføjede han så med et skævt smil og et lumsk glimt i øjet. Dø eller lad dø. Det var disse regler de fleste vampyrer levede under. Det var også disse regler de fleste overlevede under. Det var svært at finde et alternativ, der kunne holde en i live. Selvfølgelig med mindre man kendte en, der var villig til at lade en vampyr dræne en for blod med regelmæssige mellemrum. Og det var højest usandsynligt.

Rose så på Zoran og følte sig så lille da han begyndte at snakke så alvorligt til hende. Hun var vant til det, men hun syntes bare at der var en kant i det som han sagde og rystede svagt på hovedet "Jeg ved godt hvordan at man jager... sår'n nogenlunde..." mumlede hun og trak på skuldrene "Men har ikke særlig meget lyst til at bruge det som jeg ved" sagde hun og så ham ind i øjnene. Hun brød sig ikke om det, og var vidst stadig en engel inderst inde. Det var jo svært for hende, når man tænkte på at hun altid havde været en engel og ikke måtte, ville og skulle gøre sådan en ting. Det lå bare ikke i hendes natur til at gøre det.

Zoran så mest af alt ud som om han havdde lyst til at stikke hende en lussing. Dog lod han være. Indtil videre i hvert fald. Han sukkede let over hende, og tog så fat om hendes håndled. Sagde intet til hende, men begyndte blot at gå. Han vidste godt at Rose sandsynligvis ville modsætte sig hans handling, og at hun nu nok var blevet stærkere end ham efter hendes forvandling, men han satsede på at han stadig havde en smule magt over hende. Han var irriteret, grænsende til vred, og det kunne mærkes på ham. - Noget han noralt ville skjule bag en barriere af charmerende smil, og søde ord. Men ikke i aften. I aften var simpelthen bare gået skævt. Han havde ikke tænkt sig at lade det gå ustraffet hen, at nogen sådan kom anmassende, og fratog ham hans engel. Han kunne måske ikke få englen tilbage, men så kunne han da i det mindste tilføje hende til hans samling. Måske... Han kunne faktisk ikke beslutte sig... Irriterende.

Rose så op på ham og kunne mærke hvor vred og irriteret han var. Hun bed sig blidt i underlæben da han tog fat i hendes håndled og prøvede at kæmpe lidt imod da han begyndte at hive afsted med hende, men vidste at der intet godt ville komme ud af det hele hvis hun kæmpede imod. Hun så op på ham og vidste ikke helt om hun skulle sige noget til ham, men valgte dog at det nok var en god idé at få hans tanker væk fra hans vrede og irritation "Hvor skal vi hen Zoran?" spurgte hun forsigtigt og gik bag ham og så ned på sit håndled som han havde fat i.