remember me.. noooot!! - Sariel

Dag/Dato: irl
Tid: tidelig på aften.
Vejr: det er ved at blive mørkt og det blæser ret meget.
Årstid: Vinter
Omgivelser: bjergende nogen enkel træer og så bare sne.. over alt.
Påklædning: Sort vinter jakke, under den, en trøje (ava) en sort cardigan uden over, blodrøde bukser med et nitte bælte skævt hengen ned i den ene side, lyseblå converse sko.
_________________________________________________________________________________________________________________

Ozzie smilte lidt for sig selv da han lynede lynlåsen op og mærkede hvordan stilheden faldt på, han vidste godt det her virklig var unormalt.. virklig meget.. men han havde sådan en lyst til bare at komme væk fra alt og alle, få tankeren lidt i gang igen, han havde været udsat for så meget efter hånden, han kunne ikke kapallere mere han måtte have ro. Alligvel smilte han for der var også et sagn et sted, selv efter alt den smerte han havde oplevet.. stadig glæde. Han havde samlet sit halsterkæde op og svinget det rundt om halsen, det skjulte de fem bide mærker der var placeret rundt om på hans hals, men han havde flere ar en dem.. nogen mere tydelige end andre, men alle gjorde lige undt. Han lukkede øjnene, godt nok regnede han ikke med der ville kommer her ud.. i sådan en kulde, kun han var sindsyg nok til det.. men han.. han havde alligvel taget bindet for øjnene, det var ligesom en del af hans personlighed nu, han var begyndt at føle sig skidt tilpas når han ikke havde det på, han var enda begyndt at sove med det om natten, han havde haft det på i bad en enkel gang.. men det var ikke endt så godt fordi det var irreterende at gå med bag efter, så det var han lidt holdt op med igen, men stadig.. Han elskede det bind, ingen skulle nogen sinde tage det fra ham. Han tænkte igen på Jayden og smitle da han kravlede ned i sin sove pose i sit fine lille telt og smilte lidt for sig selv, her var mørkt.. men det var der altid, når man var Ozzie.

Sariel var kommet til at sted han ikke var særlig tit. Men det var vel også lige meget nu hvor han var på druk tur, og ja en hverdag. Sariel havde Alane i tankerne, han savnede hende forfærteligt meget, men der var sket noget på det sidste, de fyre han havde mødt som også var ganske flinke, de fyre vækkede en tanke i hans hovede som han bestemt ikke var van til, det var så underligt, han vidste ikke helt hvad det var, men det måtte tiden vel vise. Han tog en tår af sin vodka flaske imens han vaklede videre, han skar en grimasse af den stærke vodka men lod sig ikke stoppe af den stærke smag. Sariel hostede højlydt, han havde været ude hele aften og med ingen jakke, kun en sort t-shirt med sine hullede bukser, all-star sko og hans elskede nitte bælte. Han vaklede videre var overhovedet ikke stille på nogen måde, men nu prøvede han heller ikke på at være stille. Pludselig er der noget i vejen for Sariels ben, han falder og rammer hårdt og tungt. Det der nogle telt snorre som holdte teltet oppe. "what the fuck" jamrede han og blev liggende.

Ozzie slukkede for lommelygten tændte den igen, han kunne ikek fornemme det, det var underligt, men han ville ikke have bindet af.. han følte sig sårbar uden det. Han lænte sig tilbage vendte sig på ryggen og tilbage på maven. Han kunne ikke falde i søvn det måtte være kulden. Han lå bare i det lille telt oplyst af den falmene lommelygte, han savnede Jayden.. men han kunne ikke tage der hen.. ikke efter alt det der var hendt ham på det sidste par dage, han måtte få styr på sine tanker igen, han savnede sin elsker, en der smilte til ham og var blid mod ham, sød mod ham holdte om ham, følte noget for ham.
Han mærkede hvordan teltet let blev rystet og gav et gisp fra sig, han havde slet ikke hørt den fremmed der havde nærmet sig, han havde været langt inde i sine egne tanker. HAn satte sig op og kravlede de to skridt der skulle til for at komme hen til til telt åbningen. Han lynede det forsigtigt op imens han slukkede lommelygten og tjekkede de spidse øre var dækket bag håret. Han lagde hånden mod telt dugen og løftede op i den og lyttede til drengens bemærkning, han var vidst faldet? "Undskyld..det var ikke meningen der skulle komme nogen her" mumlede han.. han kunne ikke gøre for det underlige sammenstød.

Sariel lå på jorden og klynkede, han tog sig til hovedet. Han satte sig op og så forvirret rundt, "nej!" klynede han lavt og klappede rundt på jorden for at finde hans vodka flaske som han havde tabt. Han så op på fyren som kom ud af teltet, han puls begynde at pumpe der ud af. Han tog en dyp indånding. "hvem er du?" spurgte han med en blød stemme med et tomt ansigt om vidste ingen følelser. Han kravlede beruset hen til ham og så på ham helt tæt, "wow" sagde han stille, han lød som om han ikke havde set en fyr før og var helt væk i hans udseende.

Ozzie sad helt stille han ville jo gerne hjælpe fyren op og stå men så skulle han til at tage sin osvepose af og det var så koldt, desuden var han jo 'blind' og det ville blive noget besværligt for han at finde hovede og hale i det hele, han måtte først vide hvordan fyren lå før han kunne hjælpe ham op og dte ville tag en fandes lang tid. Han løftede lidt hovedet "er du sikker?" spurgte han, han havde tydeligt hørt det høje bump, mon han ikke havde slået sig, han havde lyst til at se efter, men det gik jo ikke helt når der var et sort stykke stof viklede om hans øjne og sluttede af i en stram knude i nakken. "Ehm.. jeg hedder Ozzie?" mumlede han stille og smilte bare han var stadig lidt bekymret for den fremmed dreng, han syntes det var synd for ham, han kunne ikke lyde de klynkende lyde, han kendte selv al for godt til dem, han brugte dem dog for det meste når Jayden overskræd hans grænser, som han gjorde.. hele tiden. Han smilte igen lidt mere nervøst, "Hvad laver du her? Det da alt for koldt til at vandre rundt derude i den kulde?" sagde han og hævede et øjnbryn. "Eh?" mumlede Ozzie da han mærkede hvordan fyren kom tætter på.. hvad nu? Han lænte sig tilbage efterhånden som fyren kom tætter på og fald lidt bag over ind i teltet, havd ville han dog? Han satte sig op igen og tittede forvirret ud, selv om alt han så var sort.

Sariel på hans ansigt, eller hvert fald hans mund. "hvorfor skjuler du dine øjne?" spurgte han med en fordruknet stemme som ikke lød helt optimalt. Han var begyndt at hikke, Sariel havde den underlige form for vane at når han frøs så begyndte han at hikke. Alt snorrede for hans øjne, det var som om at snorrede rundt omkring ham. Selvom han stod på fire ben og stirrede på fyren så faldt han ned på den hvide sne igen. Han var svimmel, måske skulle han sove lidt. Sariel havde bestemt ingen kontrol over sig selv.

Ozzie sad lidt og ventede på fyren skulle svare ham men det gjorde han ikke han stilte i stedet et nyt spørgsmål, men Ozzie havde set det komme, det var normalt for ham at skulle svare på det spørgsmål, mange havde spurgte ham siden ahn var kommet til her sted. Han smilede forsigtigt til drengen "ehm.. jeg er blind" mumlede han kort, han brød sig ikke om at lyve, men denne løg havde han efter hånde sagt så mange gange at det lød betroligt. Han stak kun halvdelen af sit ansigt ud til drengen for han behøvedet ikke resten og der var varme inde i teltet ind der var udne for, mon han skulle invitere den.. fulde.. dreng inden for? an kunne godt høre på ham at han var letter beruset men det generede ham endelig ikke han syntes bare den svage hikke var kært og åbnede lyn låsne lidt mere. Han gispede dog igen da han hørte hvordna fyren faldte enu engang, stakkel dog, han kunne ikk bare side der og gøre ingen ting. "Ehm har du ikke lyst til at komme indne for lidt.. her er varme end der ude?" sagde han tøvende og ville gerne hjælpe drengen, selv om teltet kun var til en mand, det ville betyde næsten ingen plads til dem, men hvis nu han trak benene ind under sig skulle de nok kunne være der uden at de nødvendigvis skulle røre ved hinanden.

Sariel blinkede lidt med øjne og rejste sig stille og forsigtigt op igen. "holy crap, jeg drikker aldrig igen" mumlede han. han begyndte dog at smile på en kær underlig drukken måde. "Ja, det vil jeg 'hik' gerne" sagde han og følte den underligt fornemmelse i maven. Han vidste nu ikke helt hvordan han skulle reagere på at han var blind. Han listede stille ind i teltet på hans underligt kravle måde som så ret så komisk ud. Han satte sig bagerst i teltet, som faktisk ikke var ret stort. Han satte sig i skræderstilling og holdte sig hoved med hænderne. "er det ikke nederen at være blind?" spurgte han så lige ud og fik den rare fornemmelse med at være sammen med en fyr igen, det var ret underligt.

Ozzie grinte lidt ved den fremmeds udtale og tilståelse, han blev nok nød til at tage ham på ordet en dag, for det troede han ikke på var rigtigt "mmhh.. du burde nok ikke vandre rundt her ude, man falder let ned og her er virklig glat.. det er farligt.. bestemt når man er fuld" sagde han og smilte forsigtigt, han vidste jo godt at den fremmed kunne sige det omvendte til Ozzie for det var nok mindst lige så falrigt for en der var blind, men den fremmed vidste jo heller ikke.. eller havde jo helle rikke kenskab til Ozzie's lille hemmelighed, kun få mennesker/væsner vidste det. Han mærkede hvordan det hurtigt belv meget trængt i det lille telt og de sad tæt på hinanden, tætter end Ozzie brød sig om men det var der bare ikke noget at gøre ved, han lænte sig over mod den fremede og lynte hurtigt teltet op så de ikke ville fryse ihjel. Han smilte det var sødt de små så uskyldige hik, de sagde en hel del mere end bare det de var derfor. Han smilte sødt til den fremmede og nikekde som svar på det spørgsmål der lige var bleven stilt "jov.. det er ikke altid sjovt" mumlede han og smilte ubekymret vider han lænte sig længere tilbage i teltet for bare at komme væk fra dregen, nærhed havde han normalt ikke ngoet imod, så længe det bare var Jayden der sørgede for den. Det var nok pga af det der var hendt ham den sidste uge han havde fået sig lidt af nogen oplevelser.. så han var bare meget forsigtigt og påpladslige en han no burde være.

Sariel nikkede, han hørte godt hvad han sagde omkirng at det var farligt og al det der, men Sariel havde fået en del og drikke så det havde han jo selv ikke opdagdet at det var farligt. Han hikkede stadig, men han kunne mærke den svage kropsvarme som spredte sig langsomt ud i teltet. Han blege hud blev endnu blegere når han havde en sort t-shirt på. Han hostede en enkel gang og tog sig lidt til hovdet. Ingen tanker eller fornuft var med ham denne aften. "Må jeg ikke se dine øjne?" spurgte han forsigtet og igen med den hikkede stemme og forsigtighed. Sariel følte det igen, den hede i mellem dem, altså ikke ligefrem fordi der var noget igang, men Sariel havde faktisk lyst til at kysse ham. Sariel sankt en enkel gang og prøvede at finde ud af hvad han fejlede, måske var det kun alkoholden?

Ozzie mærkede også hvordan der blev varmere inde i teltet, fordi det var to på så lidt plads, men det generede ham ikke, nu var han kun glad for han havde lukkede den fremmed ind.. "Hvad hedder du?" spurgte han, han kunne nu godt brueg et navn, det var lidt nemmer så.. Han smitle til den fremmed enu engang han vidste ikke havd han skulle sige eller gøre, han havde jo været på vej i seng da han var kommet forstyrrende forbi, ikek fordi han var sur over dne forstyrrelse det havde skabt nu nød han bare varmen, men alligevel syntes han det var underligt at side her i teltet sammen med ham, det havde jov ræet meningen at han skulle være her ude for at være alene, for at få styr på alting.. men det blev nok ikke indne for de næste timner, han kunne da umuligt sende den fremmed ud i kulden igen og ikke i den tilstand han var i det var jo hejrteløst. "Nej" grinte han lidt og smilte sødt, der var dog aldrig nogend er havde spurgt ham på den måde før.. der var maneg der havde prøvet at fjerne hans bind eller taget det fra ham, men kun engang var der end er faktisk havde fået lov til at se hans øjne.. Jayden, nu betød han jo også en del, selv om det ikke just var et par inu, men det kom vel på et tidspunkt håbede han. "helst ikke" mumlede han stille og samlede benen eop under sig selv i en sidene fosterstilling og lagde hovedet mod kænene såd et lå skævt.

Sariel smilte, "mit navn er Saril, og du?" spurgte han forsigtig. Han sank en nervøs klump og havde en underlig fornemmelse, skulle han adlyde eller hvad? Han satte sig på knæ og prøvede at holde balancen, som gik nogenlunde. "Sikke en skam, de er sikkert kønne" sagde han stille, han fattede ikke sine ord, hvor kan al den gay snak fra? Han havde aldrig været sammen med en fyr før, men en lille stemme sagde at han skulle prøve. Men hvordan skulle han gribe ind, han havde jo aldrig lagt an på en fyr før. Han kløede sig i håret og slappede mere af. Han var voldsomt påvirket, men han kunne liiiige styre det sådan da. "Du gør noget ved mig" sagde han mumlende.

Ozzie nikkede tøvende, var det ikke.. "ehm.. er det ikke sådan et slags engle navn?" mumlede han han syntes virklig det lød som et eller andet, det betød skytsengel eller noget på latinsk.. ej havd vidste han.. han kunne ingen gang latinsk, "Ozzie" mumlede han til Sariel, det var rart at kunne tænke ham i form af navn og ikke som en fremmed. Ozzie smilede lidt ved det søde kompliment, det var da rart han sagde det, men det ville være beder hvis det var Jayden der sagde det, han savnede ham.. men han ville ikke tænkte for meget på ham nu, tænk hvis Jayden slet ikke følte det samme for ham, det ville ikke være rart. Han løftede hovedet mod Sariel, han virkede da som godt selvskab, ikke lige frem vampyr agtigt.. heldigvis.. han var helt sikkert stukket her ud for at undgå vampyere.. gad vide hvilket væsen han kunne ske at være stød på, et venligt et af slagsen håbede han lidt, men han kunne ligesom føle en tryg hed ved at være sammen med ham så det gjorde jo ikke noget. "HVA?" sagde han bange og tog hænderne op foran bindet "gør det undt?" spurgte han bekymret.. jamen jamen det kunne jo ikke passe.

Sariel sad stille og betragtede hans ansigt og det sorte stof som var hen over hans øjne. "hvad farve øjne har du?" spurgte han roligt og på en charmerne måde. hans puls hoppede afsted. "Jeg er en dødsengel" sagde han som han var overrasket og han selv havde opdaget det. Han rykkede nærmere på Ozzie og lod sin hånd røre blid ved hans ansigt og kærtegnede den. "Det gør ikke ondt, det rart" hviskede han med sin for drukne stemme.

Ozzie smilte lidt og rynkede brynene "de er grønne" mumlede han som svar, faktisk var de selv lysende grønne og dødbringene, når han så andre i øjnene ville de lide en smerte der ville få dem til at ønske de var døde, efter at have oplevet smerten ville de gøre alt han bad om for ikke at opleve den igen. Men det var jo ikke ngoet han brugte, han havde det sorte stykke stof om øjnene for at undgå at skade uskyldige, selv om det nogen gange kunne være fedt ikke at være blind, når der var lygtepæle, skilte, skraldespande og kantstende samt gadehjørner.. det gjorde det svært. Han smilte lidt han havde ramrt rigtigt "aha.." mumlede han, men dødsengel var jo lidt skume var de ikke.. i hvert fald ikke lige så søde som normale engle.. men bare fordi man var et ondt væsen betød det ikke nødvendigvis man var ond, fx. Jayden han var sød.. i hvert fald over for Ozzie, og han var jo dæmon. Han smilte halvt tilbage til englen. Han undrede sig dog da han kom tætter på og han prøvede at kravle baglænds med han stødte mod teltdugen med ryggen.. engel, dæmoner vampyere.. og så på den igen! "ehm Sariel.. nej" mumlede han irreteret, han havde en.. eller han var i.. han var.. han kunne.. han havde Jayden. Han mærkede den blide berørnig og rystede voldsomt på hovedet "nej.." mumlede han igen.

// prøv at se om du kan komme op på lige så mange linjer Gossip dear //

Sariel smilte, "grønne øjne" gentog han efter ham. Grønne øjne var en farve som gjorde noget ved Sariel. Alanes øjne var ike grønne, de var brune og betryggende, men farven grøn var noget som vidste mod og fræk hed, synes han hvert faldt, selvom øjn var jalouxsien farve. Da han rykkede sig længere tilbage fuldte han bare langsomt med. Hvor skulle han hen? Da han hørte at han blev afvist blev han lettere irriteret. "ikke nej" sagde han fast. Han rykkede lidt tilbage. Følelsen kom igen, og alkoholen ville ha ham til at gribe ind, på en uforsvarelige måde. Han greb om hans skuldre og lagde ham ned på ryggen i en hurtig bevægelse. "ikke nej" sagde han igen med en mere fastere tone. Han så ned på Ozzie og var faktisk lidt i tvivl om havd han faktisk havde gang i. Men han slap ikke.

// sorry, gør mit bedste .___. //

Ozzie nikkede sløvt og vippede ned af til Sariel's svar på det med øjnene, der var en ret logisk forklaring på det, han var elver.. naturen som han elskede var grøn, han regnede med at de fleste elver havde grønne eller blå øjne, det passede best til naturen skulle han mene, derfor havde han grønne øjne.. troede han i hvert fald. Ozzie nærkede hvordan Sariel bare rykkede sig tætter på da han ville væk, nu begynte det altså at blive lettere ubehaligt, han brød sig ikke om det, det havde han sagt ikke? "Jov.. jeg vil helst ikke have det Sariel" mumlede han kort og rystede på hovedet, i det mindste var han ikke en eller anden galning der bare ville voldtage ham og tag hans blod.. det var i hvert fald ikke havd ahn troede, ind til han mærkede skubbet mod sin skulder.. ubehaligt. Han blev lagt ned i teltet og måtte synke en klump igen for en knude sad fast i hans mave, han kunne godt huske natten med Morgan.. det var overhovedet ikke behaligt det her. "Sariel.. nej.. vil du ikke nok lade.." mumlede han vider "vær". han ville have set ham bedene ind i øjnene, for havd nyttede det at skrige og råber her var jo ikke andre end dem herude.. hvis Sariel havde sat sig det i hovedet.. så var der ikke rigtig nogen udvej for Ozzie, han havde bare ikke lyst til nogen på den her måde, andre end Jayden.

// mmmhh det var meget beder der xD :'D //

Sariel holdte fast omkring hans arme. Han hørte på hans klynken, måske var det forkert? Eller selvfølgelig var det forkert. han havde bare ikke rigtigt opfanget det endnu. Hans greb blev strammere og han ville ikke høre på hvad han havde at sige, det var ikke ham der skulle bestemme. Hans tanker fløj omkirng Alane, gud hvor han dog savnede hende. Hans greb blev løsere og han satte sig en smule tilbage. Hans øjne blev våde, men der rente ingen tåre. "undskyld" sagde han og følte sig pludselig meget ædru. Han sank en klump. Han havde slubbet ham helt. "jeg ved ikke hvad der gik af mig, jeger bare så... Forvirret" sagde han klynkende. Han dog en dyp indåndning og tog sig til hovedet. Hvad skulle han sige eller skulle han faktisk ikke sige noget men bare gå? Det var jo umuligt at få Ozzies tillid nu, slet ikke efter det her. Han så på ham, Ozzie som oven i købet var blind og så ville han, voldtage ham. Han fik pludselig en bølge af dårlig samvittighed overfor Ozzie. Hvor var det modbydligt.

Ozzie klynkede lidt mere, det var ubehaligt det var det virklig, slev om han havde følt den.. erostatiske fornemmelse der havde været i teltet om dem.. han kunne ikke lade være med at føle sig.. nej.. det var forkert og det skulle Sariel vide og han skulle vide at Ozzie ikke ville have det.. for det ville han jo ikke vel? Jayden. Han mærkede grebet blev strammer, han kunne bare ligge afventende på deres læber ville mødes men der skete ingen ting for Sariel.. varr stoppet, det føltes underligt.. hvorfor var han stoppede, havde Ozzie fået ham til at stoppe? Han blinkede forvirret bag bindet da Sariel slap ham og bakkede tilbage i teltet, han smilte nervøst da han for tumlede kom op og side, "tak" mumlede han kort, det gjorde ham faktisk glad at der var nogen der kunne finde ud af at stoppe igen? Der var aldrig nogen der havde lyttede til hans bøndf før, han havde skreget, råbt, fægtede med armene, grædt, skældt ud, bedt.. og aldrig var der nogen andre end Sariel der havde ladet ham gå når de først var gået i gang. Det var måske fordi Sariel var engel? Han undrede sig lidt over det "det okay.. fortæl mig havd der er galt?" mumlede han kort, nu blev han helt bekymret for fyren, der var jo et eller andet med ham, og det lød ikke itl han selv brød sig om at gøre det, eller at være sådan, havde han bare fået for meget at drikke eller var det noget andet der fik ham til det?

Sariel så overrasket op. "tak?" sagde han mumlende. Gad vide om Ozzie har været uheldig at have prøvet det før? Han vidste jo intet om ham, og hvis han var hetro seksuel så var det vidst hans værste marridt. Men hetro? var Sariel nu også det, og hvad fik han til at ligefrem at overfalde stakkels blinde Ozzie. Han gøs ved tanken, hvor var det modbydeligt. "jeg ved ikke hvad der gik af mig, der er bare noget der forstyre mig" sagde han og lød mere forvirret end Ozzie og han forstod slet ikke at han stadig var velkommen i hans telt, hvis det var sket for ham og han var imod det, så ville han nok heller ikke se personen igen, eller ville han? Han var så forvirret i sin lille engle hovdet. Han tog sig til hovdet og sukkede. "jeg forstår det ikke" mumlede han til sig selv. Han så op på Ozzie, "det er jeg altså virkelig ked af" sagde han jamrende og følte sig ikke tilgivet og hvis han var, det ville han så slet ikke kunne forstå.

Han nikkede kort og vendte hovedet væk "folk plager ikke at lytte til havd jeg siger" mumlede han kort, men han var ikke bange for Sariel.. nogen gange havde det ført godt med sig at blive overfaldet, selv om det ikke var det man lige gik og håbede på. Men hvis Rose ikke havde taget fat i ham tvunget ham ned i sengen og drukket hans blod.. så havde han aldrig fået sådan en skøn ven som hende, hun var virklig sød trods for hun aldrig lyttede til hvad han sagde, og havde prøvet at slå ham ihjel engang. "Fortæl mig havd du tænker på.. jeg vil hjælpe" sagde han og løftede hovedet mod ham, han ville gerne vide havd Sariel tænkte på måske kunne han komme med en forklaring på hvofor han opførte sig som han nu gjorde, hvis det ikke var noget han normalt var van til? Ozzie rystede på hovedet det gjorde han heller ikke slev, en han ville prøve at finde ud af hvad det var, lige nu kunne det være temmlig fedt at læse tanker, kunne det ikke? Han smilte nervøst, "ehm Sariel.. det okay.. fald ned" mumlede han kort og smilte så godt han nu kunne, for han syntes endelig det var mere synd for Sariel end sig selv, han havde jo stoppet, så han måtte lidt give ham en chance, han var jo åbenbart ikke helt sig selv.

Sariel begyndte langsomt at smilte. Han følte sig accepteret, bare sådan lige uden videre. "Hvad er du?" spurgte han så. Det gik lige op for ham at han ikke vidste hvilken væsen han var, han vidste jo godt at han var en dødsengel men hvad var Ozzie. Han virkede så narturligt og logisk tænkende. "jeg tror jeg er gay eller beggedele, jeg kan ikke finde ud af det." sagde han sukkende, ikke at det en dårlig ting at han var til sit eget køn, eller han vidste ikke helt endnu om han faktisk var det eller om han bare var nysgerrig og prøve så meget som mueligt? Han kløede sig i håret, "ja okay, skal nok falde ned, er bare lidt rund på gulvet" sagde han med en forvirret stemme.

Ozzie smilte lidt og løftede svagt på hovedet "ehm.. elver" mumlede han kort, altså hvis Sariel havde troede at Ozzie fx. var Vampyr, kunne det jo bare være der for at han havde den der mystiske tiltræknings kraft, den var virklig irreterende, bestemt når han var sammen med Rose, han var liiiiiidt for tæt på hende somme tider, bestemt når hun gav ham de små uskyldige kys, men hvad kunne man gøre ved det. Han hævede dog et øjnbryn da Sariel begyndte at snakke om det med at være gay.. nå så det var det det hele gik ud på.. han var i tvivl.. og han ville finde ud af det ved at være nær Ozzie. Ozzie vidste ikke helt hvordan han skulle tag det, altså han havde lige sagt han gerne ville hjælpe.. og et lille kys.. kunne ingen tage skade af vel? Eller kunne de, han var altså bleven den del mere selvsikker side han havde været sammen med Jayden, eller så var det kune når han var sammen med Jayden han var så nervøs. Han satte sig på knæ og lænte sig forvirret ind mog Sariel, så mange tanker i hovedet ønskede bare de forsvandt. "Skal jeg hjælpe dig.. så luk øjnene" sagde han og smilte forsigtigt til Sariel, så kunne han jo finde ud af om han virklig var til drenge.. kom an på om han blev.. tændt.. eller ophidset.. eller i det hele taget følte for det Ozzie skulle til at gøre.

Sariel så overrasket på ham. En elver, han havde altid ønsket at møde sådan et natur menneske. Hans hjerte bankede underligt hurtigt da han sagde elver. Han sank og havde munden halv åbent. "wow" hviskede han mumlende. Som altid så sagde Sariel altid det han tænkte på, sådan var han og det var både godt og ondt. Han så hans reaktion med at hans hævede bryn, måske kendte han til det? Sariel kløede sig i nakken og synes det var en mindre akkavet situation, end han normalt kendte til. Men så kom spørgsmålet, "Hjælpe?" sagde han som om han lige skulle høre det igen bare lige for at være sikker på at det var det han sagde. Han nikkede og svarede stille, "ja". Han lukkede øjne og slappede af. Hans mund var lukket på en afslappet måde. Han fornemmede at han kom nærmere, han hjerte bankede af spændning, han var klar.

Ozzie smilte ldit ved lyden af det lille wow, hvad var der så fantastisk ved det, det var åbenbart vampyernes ynglings blod eller noget i den stil, fo rhan blev evig og altid overfaldet af alle, han var virklig nede, altså i blod, han havde virklig lavt blod indhold, og var derfor meget svag for tiden, han nænnede ikke at stritte imod, det var for udmattende, og han var bange for at besvime, desuden som han også hele tiden. Derfor havde han været lidt baneg for det Sariel havde gjordt fordi han ikke ville stritte imod, mangel på energi, men også fordi at hvis han ikke strittede imod så ville Sariel måske tage det som et ja selv om han sagde nej. Hvad havde han i det hele taget gang i.. ville Sariel ikke bare se det her som en velkomst til sex.. måske, oghavd skulle han så stille op.. måske skulle han bare lade være, men nu havde han jo sagt han ville hjælpe. "mmhh.." mumlede han roligt og kravlede hen til Sariel som ikke var langt borte, han hørte det lille ja og trka så ned i sit bind han fik et glimt af Sariel og stirrede på ham med sine selvlysende grønne øjne, han var.. smuk. Han smilte lidt for sig selv og trak bindet på plads igen, han skulle jo bare lige vide hvor de læber var henne. Han smilte og lagde en forsigtig kold hån mod Sariel's kind, sank en kump, fugtige sine læber med spidsen af tungen, og pressede så sine læber mod drengens.