remember me.. noooot!! - Sariel

Ozzie sov som en sten og lagde ikke mærke til den arm der var rundt om ham eller den hånd der var flettet ind mellem hans finger. Han drjede lidt på sit hovede og lagde ikke mærke til at hvor han var får han åbnede øjnene og så sig omkring, fik øje på Sariel og smilte sødt til ham inden han mærkede noget i sin hånd.. ups. Han kneb øjnen i og løftede bindet og bandt det hurtigt om hovedet ind han vendte sig om Sariel og lagde sit hovede på hans brystkasse og sin hånd på hans mave, sådan kunne ahn godt lide at ligge.. det var hans ynglings stilling. "Godmorgen" mumlede han kort og gabte stort.

Sariel lagde først mærke til ham da han lagde hovedet på hans brystkasse og sagde godmorgen. "g-godmorgen" sagde han en smule nervøst. Han tog sine hænder til hovedet. Dette var virkelig sandt. "så var det ikke en drøm" sagde han mumlende. Han fjernede hænderne væk fra ansigtet og så ned på ham. Han smilte en smule for sig selv, hvor var det mystisk og det føltes så rart. Han tænkte på Alane, dette var utroskab. Han sukkede og følte den store hovedpine igen.

Ozzie smilede Sariel måtte være meget træt siden han ikke havde lagt mærke til Ozzie havde set på ham, men det var også godt nok, så skulle han ikek til at besvare spørgsmål om sine øjne, og om han var blind eller ej. Han puttede sig lidt ind mod Sariels mave, og lod drillende en hånd køre op under hans trøje og lagde den der lidt og nussede ham roligt på maven. "Det er ingen drøm nej" mumlede han kort og nussede vider på Sariels mave, han var gald for at Sariel var der fordi han ville have været død af frost her til morgen hvis det ikek var for ham og hans krops varme, han havde holdt ham varm.

Sariel følte hans hånd og reagerede en smule negativt på det. Han lagde sin egen hånd oven på hans. "mh, helst ikk" sagde han mumlende og ville egentlig ikke afvise ham, men han havde Alane og sådan skulle det helst blive ved med at være. Han rejste sig op så han sad op. Han tog sig igen til hovedet. "mh jeg må nok hellere... smutte" sagde han nervøst og kunne ike rigtig huske hvad der var sket, kun kysset men inden han fandt Ozzie? Det var pist væk. Han sukkede, hovedpinen var slem. Han så hen på Ozzie, "vi lavede ikke mere end... kys vel?" spurgte han så, han ville være sikker.

Ozzie løftede hovedet fra Sariels mave og vendte det væk imens han rullede om på siden uden at sige noget, afslaget var sårende, han lå tavs på jorden imens Sariel rejste sig og han lukkede bare øjnene bag bindet og mærkede hvor meget han ville ønske han aldrig havde gjordt det her, han savnede Jayden nu mere end nogen sinde, han ville ønske han kom og frelste ham fra Sariel, osm nu havde såret ham gevaldig meget, Ozzie var nok bare ikke typen til afslag fordi han næsten aldrig fik det,f ordi han aldrig var sammen med nogen eller gik hurtigt frem, han sukkede og lyttede til hans spørgsmål, han hev bare dyen op over hovedet og lagde sig i forster stilling, han kunne bare gå kunne han.. *tak fordi du udnyttede mig* tænkte han kort og prøvede at falde i søvn igen.

Sariel så hvordan han vendte sig uden at sige et ord. Han sukkede. Han lagde sig hos Ozzie igen, og igen pumpende hans hjerte på en ustyrlig måde. "det var ikke sådan ment" sagde han og holdt om ham. Han havde dårlig samvittighed over for Alane men han også over for Ozzie hvis han bare sådan gik fra ham. Hovedpinen var slem men han prøvede at ignorere det. Der var andre ting der var vigtigere nu. Han lyttede til vinden, måske skulle han bare blive her lidt endnu, skaden var jo sket. Han tænkte på Alane, gad vide hvad hun lavede lige nu.

Ozzie mærkede hvordan Sariel kom tilbage og lagde sig ned.. hvorfor det.. fik han medlidenhed med Ozzie nu? Var han der kun fordi Ozzie var.. ked af han var bleven udnyttede, han fik det enu mere skidt, han skulle ikek ligge der og holde om Ozzie pga medlidenhed, så kunne han fanme skride til helved, han ville behandles ordenligt. "Sariel.. det dur ikke, det bedst du går nu" sagde han med en hviskende stemme, bange for at komme til at græde hvis han snakkede højt, han savnede Jayden så meget, og han var sur på Sariel, det hele var bare en sotr fejltagelse, han ville hjem nu. Han havde aldrig haft det sådan før, hans følser kom bag på ham og gjorde ham mere usikker end han avr i forvejen, og han banede.. godt nok ikek højt men han gjorde det, og han var sur, han kunne ikke lide det. Han ville være den lille forvirrede altid smilende elver han plagede at være, og den onde engel skulle bare gå og aldrig komme igen.

Sariel rejste sig igen fra ham. Han sukkede, alt hvad han gjorde var forkert. Han liv var forkert. Han så ned på Ozzie og vidste ikke om det bare var noget han sagde eller om han faktisk mente det. "undskyld..." sagde han med en lille hæs stemme. Han var der vel ikke kun pga medlidenhed. Han havde også selv lyst til at blive, men ikke hvis han ikke var velkommen. Han rystede let på hovedet, gud hvor var han dog et svin, måde over for Alane men også over for sig selv, siden hvornår har han ønsket sig sådan et liv? Aldrig! Han sank. "skal jeg gå?" hviskede han forsigtigt. Han ville nødig gøre skaden værre, men det var vel også forsendt.

Ozzie bliv liggnede med dynene over hovedet og ventede på Sariel ville skride ud af teltet, men han fik en underlig følse og trak dynene ned over hovedet han rev bindet af og så Sariel i øjnene "nej du må ikke gå, jeg vil ikke være alene mer" sgade han med en klynkende stemme og tog fat i Sariels arm og rev ham ned til sig, han pressede sine læber mod hans og håbede han ikek ville forlade ham nu, han havde Jayden der hjemme, men.. hvor meget de endelig havde sammen skulle han nok lige tænke over en gang til, han savnede ham og tænkte på ham, men han ville bare ikke være alene mere, han ville gøre alt for ikke at være alene mere.. kunne han forøfre Sariel? Bare lidt.. forhåbenligt, han lagde sine hænder om ryggen på ham og kyssede ham med fuld insititet.

Sariel faldt nærmest ned på hans læber, han lukkede langsomt øjne i og følte hans læber imod hans. Gud hvor var det forkert men... Men han strittede ikke imod, nysgerrigheden om at det var en dreng der kyssede han overhælede ham. Han lagde pludselig mærke til at han ikke havde sit bind foran øjne mere. Han slap kysset og så ham i øjne, "er du ikke blind?" spurgte han forsigtet og stirrede bare ham i øjne. Hvor var han øjne dog smukke, han var slet ikke sur over at han havde løjet om det, selvom han hadede løgnere. Han lukkede øjne igen og kyssede ham igen på munden.

Ozzie smilte lidt for sig selv da kysset åbebart havde virket rimlig godt på Sariel, han var blevn nysgerrig som Ozzie havde håbet, han kyssede ham kort og hørte hans spørgsmål.. skulle han bare sige det, han åbende øjnen og smilte lidt igen, hans øjen var selvlysende grønne, de kunne lyse teltet op når det var mørkt, det var underligt men noget han måtte leve med. Han lukkede dem hurtigt igen "Nej det er jeg ikke.. men du må ikke se mig i øjnene.. der er en grund til jeg har det bind på" mumlede han kort og kyssede igen Sariel inden han vilel kunne nå at svar epå spørgsmålet, for han gad endelig ikek forkalre det lige nu, han ville bare ikke være alene mere, og Sariel kunne hjælpe ham med ikke at være det, så han greb tanken, selv omd et var ret egoitsik at tænke på den måce.

Sariel lukkede hurtigt øjne da han ikke måtte se ham i øjne. Han slap kysset langsomt, hans øjne forblev lukket, "hvad er der med dine øjne?" spurgte han imens hans øjne var lukket. Han ar nysgerrige far at finde ud af Ozzie, bare sådan lige. Han smilte imens hans øjne forblev lukkede. Han sankt og kunne egentlig smage alkoholen fra igår. Han sukkede lidt, han orkede ikke lige at have dårlig ånde nu.

// sorry, krea døde

Ozzie sukked elidt da spørgsmålet kom som han havde ventede det ville og håbet det ikke ville. Han kyssede bare Sariel åbnede mundne og lod sin tunge glide ind i hans mund. Han skubbede ham mod madressen så han kunne kravle ind over ham, han prøvede så godt han kunne at forføre ham, bare han ikke ville stritte imod så kunne han altså ikke.. Han pressede sin egen krop mod Sariel og kyssede ham intenst og lod sin hånd glide rundt i nakken på ham og nullerede hans hår mellem sine finger. Han ville gøre alt for at holde på Sariel så længe som muligt, han ville ikke lade ham gå lige med det samme i hvert fald. Han lagde sin anden hånd mod hans mave oven på trøjen, bange for han ville skubbe ahm væk hvis han tog den ind under trøjen igen.

Ozzie var vist lidt ligeglad med Sariels spørgsmål. Hvad skulle han gøre, bare lad kysset ske. wow, nu var han pludselig oven på ham. Sariel blev faktisk lettere forskrækket, han var jo ikke vant til at blive gået amok på, det var altid ham der dominere, men nu var det omvendt. "Ozzie" sagde han mumlende men blev i kysset. Han var faktisk bange på en underlig måde. Hvad gik der af ham? *arrh!* skreg han inden i men der kom inden ord ud. Men så, "nej jeg kan ikke, jeg elsker Alane" sagde han mumlende og tog sig selv til ansigtet af skam.

Ozzie var lidt ligeglad med hvad han ville og ikke ville, han ville jo godt han skulle bare forføres lidt og presses.. ik? Han kendte selv til det somme tider, han ville heller ikke med Jayden, men han var bleven forføret det følte han i hvert fald selv, og nu holdte han af ham. Han mærkede hvordan Sariel blev ved med at stritte imod, det var ubehaligt og han mærkede hvordna han slap kysset, han vidste ikke hvad han mare kunne gøre, det var umuligt, han var bare ikke nok for ham, han ville ha' en anden, men dagen før havde han været nok, kunne man følre sig mere udnyttet.. nej. Han sukkede sig selv væk fra Sariel og rejste sig op han tog sine sko på og lynte telte op han gik ud og lynte i igen. Han satte så i løb ind i skoven han ville ikke være der mere når han ikke ville ha' ham, afvisnigen kunne læses i hans ansigt og tårene strømmede ned over hans kinder. Han faldte sammen et par hundrede meter fra teltet og klamrede sig fast til et træ hvor han græd lydløst.

Sariel så hvordan Ozzie løb ud af teltet, han følte med det samme en dårlig samvittighed, man han kunne vel heller ikke rede alle for denne verden? Han slog sig til hovedet men fortrød, den slemme hovedpine blev bare værre. Han fandt sine sokker, som var ekstremt kolde, men han tog dem på alligevel. Samt skoene. Han så ned på madrassen og tænkte på Ozzie. "undskyld" mumlede han. Han hev noget papir frem og skrev hans telefon nummer på det. Han skrev også undskyld. Han gik ud af teltet og lukkede det også efter sig selv. Han rettede sig op og følte det kolde vejr. Han havde jo ingen jakke med sig. Han så efter Ozzie, men han kunne ikke lige se ham nogen steder. Han tog hænderne ned i sine bukselommer og begyndte at gå mod byen.

// out (; //

// yes :b .. Jeg håber han ringer tilbage xD //

// ja som om, han gør xD det gør William sgu heller aldrig.. havd regner du med tøs?XD Lav et nyt emen til mig :'3 //

// Lavede jeg ikke det her ? XD nej nu det din tur :b//

// jamen jeg har lige lavet et til hende din kæreste.. åååååhhhhhh vil du ikke nok elskede Gossie :'D Jeeeeeeeg elsker dig!!!:'D //

// okay >_> //

// org tak Gossie jeg står i gæld til dig :'3 //

// http://deploratus.heavenforum.org/t3486-amen-ozzie#116543 Så :b //