silent river (Rikkie)

HUn kiggede på ham og ventede til han slap hende, hun mærkede hvordan han bare slap hende, med et tag.
hun vente sig raskt om og kiggede på ham, smerten bed hun sammen, men han havde gjordt så hun ingen smerte havde. Hun smilte af en lettelse " Gjorde det ondt?" Spurgte hun med et irreterende blik, men måske var hun i stor fare? Det vidste hun ikke, hun havde mange ting i ærmet endnu.
" Hmm" Sagde hun og kiggede på ham " Er du bange vis jeg har ?" Spurgte hun med et mere alvorligt smil.

"Overhoved ikke, er næsten bange for at det vil blive kedeligt" svarede han, smerten han havde givet hende var normalt nok til at folk krummede sig skrigende sammen, men det betød jo bare han måtte være hårdere, hvilket han kun ville elske.
"Tror mere du prøver at undervurdere mig, det har jeg på fornemmelsen?" sagde han og stod nu helt op, smerten var faktisk væk nu, så hårdt havde hun heller ikke slået. Var hun mon en af de nye vampyrer? Et menneske vampyrerne tilfældigt havde taget i byen for at udvide sine hære? Sikkert...

Hun var ikke vant tila t nogle gav modstand, han var overhovedet ikke bange, hvordan? Hvad nu vis hun fik slået ham ihjel? Ville han så være bange? Eller ville han være stolt? For bange eller nærvøs var hun selv, hun vidste ikke hvad der skulle ske nu.
HUn hvæsede af ham, men smerter havde hun ingen af hun stilte sig i en stilling så hun var klar til at få ham væk fra sig vis han nærmede sig hende. Hun vidste de ikke skulle have øjenkontakt, ellers ville han vinde kampen her sikkert.

De havde allerede haft øjenkontakt, han havde allerede alt det styr på hende som han havde brug for, dog krævede det lidt mere for rigtig at eliminere hende.
Han lagde armene over kors og lændte sig op af træet mens han så på hende.
Han smilte roligt til hende mens hun stod klar vis han skulle nærme sig.
Så han valgte bare at blive stående og se på hende.

Hun fik et smil på sine kønne læber, det var jo ikke engang morsomt, men hun kunne ikke lade vær at smile. Hun kiggede ned i jorden hendes øjne endte ved træet hun ville ikke have mere øjenkontakt med ham.
Så hun kiggede lidt, hun var stadigvæk parat vis han nu skulle, være en større trussel end han nu allerede var.
Det var begyndt at blive kedeligt, så om hun ikke bare skulle slå ham ihjel også skride bafefter.

Han kunne se hun begyndte at blive rastløs og ventede derfor fortsat, hvad hans ide var vidste han ikke rigtig, han ledte bare efter det rigtige tidspunkt...Hvor hun ville være..nemmest? Eller måske...nej.
Han væbnede sig med tålmodighed selv om dette ganske rigtig var ved at være kedeligt,men nu måtte man jo se hvad hun ville.

Hun begyndte at stille sig mere normalt, men hvad var hendes næste trick? Hun havde ingen idé om hvad hjun skulle gøre... Mon han havde noget at gøre for ikke at miste denne kamp, arghh han er meget stærk af sig også er han en virkelig stor trussel for hende.
Hvad ventede han på? Hun stod tøvende et øjeblik og kiggede bare på ham.

"Tik tak" grinte han så og rettede sig op fra træet.
Han gik et skridt ud på stien igen og vente sig mod hende mens han lod armene falde ned langs siden.
Han havde faktisk aldrig været den bedste til at slås, som regl gik han ind i hovederne på folk og uskadelig gjorde dem eller slog dem ihjel, nogen gange gjorde han dem bare sindssyg. Men det skade jo ikke at øve sig?
Han gik nærmere for at se hvad hun ville gøre.

Hun vendte sig om, hendes lange blonde hår blev svunget rundt, så hun nu igen stod og holdte øje med ham.
hun tænkte hvad hun nu skulle gøre da han gik tættere på hende.
Hun blev en smule arghh hvad skal jeg gøre, men det kunne man ikke se udenpå.
Hun ventede på hvad han ville gøre..

Han stoppede op et par skridt fra hende.
"Har blodsugere en sjæl?" spurgte han pludselig, som om de bare diskuterede forskellighederne mellem racerne.
Det ville blive sjovt vis hun havde...

Hun kiggede lidt hen på ham, men undgik han's øjne, hans skridt begav sig længre mod hende.
Og hun åbnede munden " Ehmm altså " Sagde hun en smule stille. Hun vidste ikke om hun skulle lyve for ham nu " Hvad vis jeg har?" Spurgte hun, for hun havde en sjæl.

"tja, så ved jeg hvordan jeg skal dræbe dig" sagde han roligt, pludseligt var han helt henne ved hende og greb fat i hendes arme, tvang hende bagud og op mod et træ, han gjorde intet for at gøre det blidt.
Han placerede sit hoved lige ud for hendes, men stod samtidig skævt så hun ikke ville kunne ramme ham direkte i skridtet igen, dog vis hun var stærk nok, ville hun kunne bringe ham i ubalance.

" Ja jeg har en " sagde hun og kiggede så ned, hun mærkede træet bagved sig, det kunne mærkes, da hende's hoved blev trykket mod det. Hun forsøgte at puffe ham væk fra sig, men han tænkte dog fornuftigt denne gang. Han beskyttede skridtet, men nhun havde ingen idé om hvad hun nu skulle gøre for at rede sig selv. Måske ? Narh det var ikke en god idé, men det var den eneste måde.

Han smilte.
"For at du ikke skal bryde dit hoved med hvorfor jeg er interesseret i det, er jeg sjæledæmon, jeg lever af andres sjæle...Jeg har aldrig spist en fra en blodsuger før, men en gang skal vel være den første?" nu hun sagde det kunne han faktisk godt fornemme at der var en sjæl...Nogen han ikke havde lagt mærke til før, da han var opmærksom på hendes fysiske form.

Hun følte sig mere bange nu.
Hun puffede ham et par centimeter væk så hun havde et lille forspring, til at rykke sig lidt væk. Hun vill eikke lade ham stjæle hendes sjæl uden kamp.
Hvad? Og hvordan skulle hun gøre det. Hun havde aldrig været den der kæmpede, men hun var mere flygtetypen.

Han trådte et skridt tilbage eller to, han talte ikke, og greb så ud efter hende igen, fik fat i armen ville han gætte og rev hende til sig uden rigtig at tænke på sin egen sikkerhed først, helbredsmæssigt.
Han greb fat om hendes kæbe og så mod hendes øjne.
"Skal vi lege lidt først?" smilte han

Hun kiggede på ham og lidt i hans øjne inden hun rykkede blikket.
* Hans hånd ved min kæbe. SKal jeg bide ham?* Tænkte hun, men hvad mente han dog med at lege lidt først? måske lege med hendes sjæl eller sådan noget.
Hun snerrede af ham. " Ehmm" Sagde hun og kiggede så på ham igen.

Han skubbede hende ind i træet igen og trådte tilbage.
"Løb!" sagde han højt og slog ud med armene
"Jeg vil give dig et forspring og så komme efter dig...Fanger jeg dig er du så godt som død!" han elskede fangelegen, sidste gang han havde leget det var det dog ikke endt så godt...mennesket var sluppet væk.
Men det skulle nok gå bedre denne gang...

Hendes hoved blev hurtigt dunket ind i træet igen, hun førte hånden på hovedet og satte i løb.
Fordi hun var et væsen havde hun jo en smule mere fart, så hun løb alt hvad hun kunne, hun var bange for hvad han ville dræbe hende vis han fangede hende.
Løbet fortsatte og hun derfor vidre uden at se sig tilbage.

Han stod og så hende løbe af sted lidt.
*1...5!* han sprang nogle tal over og satte efter hende, han var i god form og kunne sagtens følge med, vis hun kom ud af syne kunne han lugte hvor hun havde været, der var også en lille overraskelse...men den kunne komme senere.

Hun fortsatte vidre, men hun følte denne fyr var bag sig.
hendes løb blev hurtigere, det var som om hun lettede fra jorden, men et kort øjeblik tænkte hun * Hey, det er jo mig der skal jagte ham * Hun smilede og stoppede så op.

Han stoppede overrasket op da hun stoppede, ville hun da gerne dø? Han sukkede og gik hen til hende, men var alligevel forsigtig, det var dumt at undervurdere andre.
"Hvad så bloddyr? Vælger døden eller hvad?" sagde han

Hun gik kort ned i knæ, lagde en hånd på vært knæ også kiggede hun op på ham, hun smilede selvsikkert, nu var det hendes tur, til at vise hun ikke var bange, men hvad mion han nu tænkte? Hun var ligeglad.
"Eller hvad " sagde hun provokerende.

Han så lidt på hendes komiske...den måde hun havde stilt sig, hvad skulle den dog gøre godt for? Skræmme ham? Næppe.
Han stilte sig i forsvarsposition, med let krummet ryg og så på hende.
"Jamen så vis mig dog hvad du kan, bloddyr!"

Hun var ikke bange for noget nu, hendes indre vrede havde omsider fundet vej.
Han så ud til at se normal ud, men mon hun skulle vente med at gå på ham, eller skulle han gå på hende først? Hmm hun sukkede dyb, men aligevel kom et smil på hendes læber.
Det så ud til han ville tirre hende til at vise hvad hun kunne, men hun vidste ikke rigtigt endnu.