silent river (Rikkie)

Han sukkede og rettede sig op igen og lagde armene over kors, det lignede et godt tidspunkt til at angribe, men han var stadig klar vis hun skulle finde på det.
Faktisk...begyndte det her at kede ham.

Hun var parat, hun ville bare gøre det af med ham på en ordenlig måde, hun gik små skridt mod ham, hun havde et smil på sine læber, da hun stod helt oppe ved ham gik hun rundt om ham for at forsøge at forvirre ham, men det er svært at skulle gøre det af med ham, vis han nnu var klogere og stærkere end hende selv.

Stærkere var han i hvert fald, det var han overbevist om.
Han sukkede og ventede, selv om han måske ikke havde øjnene på hende da hun gik rundt om ham, kunne han stadig mærke hende, af flere grunde, et fordi han vidste hun var der, kunne vel nærmest fornemme hende, to fordi han kunne mærke lidt til hendes sjæl og fordi han stadig havde nogle "tråde" inde i hendes hoved.

Hun stod bag ham og stod så pludseligt stille, hun greb fast i hans arme og svang dem om på hans ryg, hun var helt forberedt og gik så en smule væk, mens hun holdte fast.
Hun lendte hovedet forud for at hviske noget i hans øre...

Han sukkede og lod hende, mens han smilte, tja, så kunne de da lege hendes leg lidt.
Han gjorde ingen modstand men fornemmede hendes greb var nemt at komme ud af vis han ville, han var jo fysisk større end hende, så det overraskede ham en smule at hun turde.
han lyttede til hvad hun nu måtte have at sige, fortsat med et roligt smil.

Hun smilede og kiggede nså lidt igen " Har du overhovedet intet at miste?" Hun smilede og hun ville find epå en nem død, vis han ikke fik hende slået hende ihjel først. Han var sikkert ikke bange, men uden på ser hun meget svag ud, men indeni er hun stærk.
Hun var bare ikke ligeså stærk som en mand, mænd er jo stærkere end kvinder 'Normalt'

Han grinte
"Burde jeg have det?" bedre lade som om, han havde noget at miste, man vis han døde var det jo dem der mistede ham...logik.
Han hev sine arme fri i en hurtig og hård bevægelse, drejede rundt og greb fat om hendes hals og klemt halvhårdt mens han så på hende.
"Har du?" han vidste hun sikkert ville prøve at sparke ham i skridtet eller noget, men han tog chancen og håbede på han var hurtig nok til at undgå slaget vis det var.

Hun smilede bare.
" Ja alle har noget at miste også dig " hun sagde det normalt uden at hæve stemmen.
Hun mærkede hvordan hans hånd kom mod hende's hals, hun fik et hårdt chok, og vidste ikke hvad han sagde.
Hun ville ikke sigte efter skridtet hun ville overhovedet ikke bruge benene denne gang, så nu ville hun se hvad han havde og vise denne gang, men selfølgelig forsøgte hun at få han's greb om hendes hals løsnet.

Han bankede hende hårdt ind i det nærmeste træ og klemte hårdere.
"sikkert en tanke du tænker meget over ikke? Om jeg ikke har noget at miste?" han så på hende
"typisk kvindelig tanke" hvorfor overhoved bryde sit hoved med det? han havde slet ikke overvejede om hun havde noget at miste, mere om hun interesserede sig for sit eget liv.

Hun mærkede den smerte der blev kørt i baghovedet, da hende's kønne hovede smaskede ind i det.
Hun havde en idé, men det var nok en dum en.
Hun løtede hånden og svang den hen over hans arm der var henne over hende's hals, et simphelt trick for at komme ud af det greb han havde.
Hun faldt på jorden og førte en hånd for halsen, smerterne hun havde fået af hans greb, havde hun rigeligt kræfter.... ? Hun kom op på bennene og stirrede så mod ham, hun havde stadigvæk hånden på halsen.

//hmm, fatter ikke helt det med din hånd der svinger hen over min?//

// Upss skrev sikker forkert//

//jamen kan du så ikke lige forklare det? Så jeg bedre har en ide om hvad jeg skal svare^^?//

// Jov det er en forsvars metode, hvor man svinger armen over den andens arm, for så slipper den anden person automatisk. Er overhovedet ikke vant til at forklare på computer xD //

//aha? Nej, jeg kan ikke se hvordan det skulle virke...men det siger vi bare;)//


Zean havde sluppet hende og trådt et skridt tilbage mens han kort tog sig til armen for så at lade den falde ned langs siden og så på hende.
"Fikst" mumlede han og overvejede at sparke hende...Men faktisk gad han ikke mere, han vidste ikke hvorfor...Han gad bare ikke mere.
Så pludselig, uden at sige mere, vendte han om og begyndte at gå tilbage mod byen, hvad hun ville gøre...Det vidste han selvfølgelig ikke.
Om det var et af de pludselige skift af humør/personlighed en dæmon kunne have? Sikkert.

Hun satte sig po af det træ hun lige havde stået ved, hun lukkede kort øjnene, men åbnede dem så igen, det greb han havde haft om hendes hals, har virklig fået hende til at se verdnen er et elendigt sted.
Hun kiggede kort efter ham, hans retning var mod byen skønt, så kunne hun slappe af, uden at der var fare.

Hun fandt sig bare tilpas i ikke at dø i dag. Fint nok, måske kunne han opsøge hende senere? Han trak på skuldrene af sin egen tanke. Måske.
Han fortsatte med at gå og så på floden ved siden af sig.

Hun blev sidene og var en del glad for at han var gået, for hun kunne ikke holde det ud mere, han var for stærk. Hun lod langsomt hovedet hvile på træet og hun lukkede kort øjnene.


// Afslutter vi så nu?//

//tja, der sker jo nok ikke så meget mere//

// Neej det har du nok ret i :3 //