Trist tur i byen - Duff

Duff rettede sig op, og strakte svagt sine arme i små bevægelser. Katten var nu alligevel nuttet. Hendes blik gled hen på Oliver, der satte katten på gulvet, og spurgte om noget. Hun trak på skuldrene, og fik et charmerende smil på læberne. Hun blinkede med det ene øje for at drille. Hun kunne ikke selv tage det seriøst, så hun tænkte sig lidt godt om. " Hvad vil du?" Lod ordene sig glide ud af hendes læber. Hun vidste ikke selv hvad hun gad, så Oliver måtte bestemme denne gang, og han kom sikkert til at skulle bestemme en del andre gange.

// Beklager vente tiden :) Skulle noget her i ferien :)<3//

// Det går nok, jeg har også haft lidt travlt , har du set min fine nye status? :D //

Oliver rystede på hovedet af hende, skulle han nu bestemme det? Det var vidst ikke første gang. "Okay, jamen så lad os tage til stranden... Selvom det nok er lidt koldt" Svarede han med et lavmælt grin. "Vi kan tage min motorcykel. Jeg har også noget at fortælle" Fortsatte han og trak hende med i retning af døren. Jelly hoppede lidt efter dem, men stoppede i gangen og drejede ind på Olivers værelse for at lægge sig til at sove igen. Den kat sov også altid...
Oliver trak hende med ind i stuen og fandt en nøgle frem fra lommen, klar til at låse døren igen.

// Du er blevet leder, det fandme godt :) //

Duff smilede ret sødt, og lyttede efter. Ord efter ord. Mon det ikke ville blive koldt på stranden? Hm ej det skulle nok gå. Motorcyklen, den havde hun også siddet bag på en gang, så det skulle nok ikke være noget problem denne gang. Hun nikkede svagt, han havde os noget han ville fortælle. Hvad mon det var? Nu var hun mere nysgerrig. Hm et sug havde samlet i hendes mave, men hun fulgte efter ham, og gik ud af døren som de næste lige var kommet ind af.

//Jeg er lidt sej!//

Oliver trak hende med ud af døren og låste efter sig. De var jo næsten lige kommet, men det var bare ikke længe man kunne blive derine. Så interessant var der ikke..
"Jeg ved at vi først lige er kommet, men der er bare ikke alle mulige seje ting at give sig til" Han grinede til hende og fortsatte hen imod elevatoren, gik ind og trækkede stueetage. Han opdagede først at der var en anden mand i elevatoren da den var begyndt at køre. Han havde ikke rigtigt set ham før, spøjst.

// Mega sej du ;) //

Duff undrede sig lidt over hvorfor de skulle ud så hurtigt? Hm. Men hun havde set hvad hun ville se, så hun sukkede tilfredst. Hun blev trukket ind i elevatoren, og inde i elevatoren bemærkede hun ikke der var nogen, indtil hun kunne mærke at der var nogle der kikkede på hen ' dem ' hun vendte sig om også på personen, måske en Oliver kendte? En af hans naboer? Man ved jo aldrig, men han så lumsk ud. På en måde så han uhyggelig ud?

Oliver kiggede lidt på manden og vidste at han havde set ham før, men hvor var uklart. Når, men det var nok ikke noget. Man så folk i bygningen hele tiden, men hilste aldrig rigtigt på dem , sådan var det.
Elevatoren nåede stueetagen og de fortsatte ud i Lobbyen. Der var lidt færre folk nu, men stadig ikke helt tomt. Han begyndte at traske igennem og hilste igen på manden bag lobby baren, som sad og snakkede travlt i telefon.

Duff betragtede manden. Han var skam gangske normal, menneske?
Hun trak blikket fra manden, og satte det på Oliver, men da hun så så ham, gik elevatoren op, hun fulgte med Oliver gennem lobby'en igen.
Da hun så rundt, var der mindre mennesker end før, men hun kunne sagtens genkende nogle af dem der var der før.
Hun fulgte efter Oliver, og ham der ' Lobbymanden' Sad der skam stadigvæk.
Hun fortsatte ud af den store bygning. Puhaa. Hun var slet ikke vand til at være i så store bygninger. Da hun selv havde sit eje lille hus.
Hun havde bare ikke en kat, men hun havde en hund. Helt bestemt, en muskelhund, men den var slet ikke så farlige, som folk betragtede den som, men ja. Folk betragter på udseende, arveligt at man gør det.
Men Duff så hen på Oliver.

De kom ud af den store bygning og Oliver trak Duff efter sig hen imod parkeringspladsen hvor han vidste at hans sølvgrå motorcykel ville stå parkeret. Den kom til syne så snart de nåede parkeringspladsen og han pegede hurtigt på den.
"Det er min.." Sagde han stolt imens de nærmere sig. Den sølvgrå farve passede perfekt til den grå himmel over dem.
"Jeg håber du kan klare at sidde bag på" Drillede han så og rakte en hjelm som havde været gemt under sædet til hende. Så tog han den anden hjelm om hovedet og satte sig op.

Duff fulgt Oliver hele vejen, motorcyklen den var mega fed.
Men det var ikke farve og figur hun lagde mest mærke til, det er jo nogle gange farligt at køre på motorcykler?
Hun tog hjelmen i hånden, og trak den over hovedet, hun havde aldrig haft en hjelm på, men første gang sal jo også være der.
" Så længe det er dig, kan jeg vel nok klare det." Sagde hun med en lille efter klang, lidt efter mu mumlede hun svagt " tror jeg da "
Hun satte sig om bag på, lagde armene trygt rundt armene rundt om ham, hun stolede på ham, og at køreturen ikke ville komme til at gå afhelveds til.
Hun lagde hovedet ind til hans ryg, og lukkede øjnene.
Nu var lyden hun ventede på, en lyd af en motor der startede.

Han grinede sarkastisk af hendes 'tror jeg' replik og fik selv trukket en hjelm på.
"Slap af.. jeg har snart kørt i 50 år.. Jeg tror vi klare den.. " Smilede han og vred i sit højre håndled. Det sendte en brummen igennem hele motorcyklen og snart trillede de afsted forbi huse og over veje.. Hun vidste det ikke, men han vidste præcis hvor de skulle hen. Stranden. Det var derfor at de en 5 minutter senere stoppede kun få meter fra det bløde strandsand, der godt nok var koldt efter vinteren, men det var dog stadig strandsand.
"Kom med.." Fortsatte han og hoppede af hvorefter han hev hende afsted hen over stranden i en hånd.

Det lukkede øjnene, men selvfølgelig, viste hun der ikke ville ske noget så længe hun var i hans hænder.
Men det lettede også lidt for hende, da han fortalte han var erfaren med at køre.
Hmm, pludselig var de ved.... Stranden? hvad mon de skulle her?
Duff tog hjelmen af hovedet, og hoppede af motorcyklen..
Hun fulgte efter ham, mens han holdte hende i hånden.
Hmm. Hun var egentlig totalt forelsket i Oliver, som om det var kærlighed ved første blik.
Nu undrede hun sig bare over hvad de skulle.

Det var koldt på stranden på denne tid. Der lå et frostlag hen over sandet og vinden susede og gjorde dem opmærksomme på kulden. Oliver pustede ud og betragtede tågen hans ånde lavede imens de fortsatte over stranden.
Snart nåede de ud til udkanten af stranden og en stor række af store sten var stablet et godt stykke ud i vandet. Sådan en man kunne forstille sig børn fangede krapper på om sommeren.
Oliver slap Duffs hånd og hoppede et stykke ud på nogen af stenene imens vinden slog ham i ansigtet. "Kan du huske det her sted?" Smilede han tilbage imod hende og nikkede ud imod kanten af stenene.

Duff fulgte efter, sandet var koldt, vandet sussede mod vandkanten, og gav et sus i håret.
Vindens køllige fugt, gav hende kuldegysninger i hele kroppen, hmm varmen var bedre end kulden.
Håret svævede til side og side, men det var vel ligemeget? Hun skulle jo ikke se godt ud? Eller special ud?
Hun gik hånd i hånd med Oliver, ind til de omsider kom frem, Oliver slap taget i hånden, og hun smilede da han gik ud på stenene.
Stedet sagde noget. Hmm, men hvad? Var det ikke her de havde mødtes første gang?
Hmm hun trak på skuldrene, hun var helt sikker på det var her de havde mødtes med hinanden aller første gang.
Hun smilte, og lo svagt, bare stedet gav hende et stort smil på læberne.
" hmm. Er det ikke her vi mødtes første gang? " Sagde hun med en feminem stemme, og gav sig til at rødme svagt.

Oliver grinede og hoppede frem og tilbage på nogle sten.
"Det er ligepræcis det at det er" Svarede han og kiggede imod horisonden med en hånd der skyggede for den blændene vintersol. Første gang de havde mødtes her havde han spekuleret over hvad han skulle gøre med sit liv. Fortsætte som det var.. Arbejde hårdere og glemme alt om blandt andet Emilia. Nu var anerledes. Han havde Duff og var begyndt så småt at nyde tilværelsen igen. Fået sine gamle synspunkter tilbage. Man skulle tage livet som det kom og nyde det.
"Her er bare en del koldere og mere blæsende nu" Smilede han og kiggede tilbage på hende. Hun var smuk som hun stod der i vinden, men det var vel ikke kun når hun stod i vinden. Der var bare denne følelse når han så hende, følelsen af at hans åndedrag speedede up og han måtte koncentrere sig for ikke at stamme ordene ud.

Det var her de var mødtes første gang, men altså sådan noget skal hun huske, og det havde hun også gjort.
Duff, kravlede op på stenene, og begyndte at springe frem om tilbage på stenene, og nød den barnlige sammentraf.
Måske var det hendes først ægte kærlighed, hun havde oplevet meget blandt drenge, men dette føles mere rigtigt, end forkert, han var vel perfet? Hvad mere kunne man ønske sig?
For første gang følte hun sig elsket, man kunne være sammen, uden at skjule sig, og være ærlige.
Hun nød hans selvskab, og håbede på at der ikke var noget der skulle komme mellem dem.
Hun grinte lidt, da hun stod på den sidste sten, hendes blik var varmt, og hun så op i solen, som tittede frem fra alle de grå skyer.
Hmm. Hun vendte sig om og kiggede på Oliver med et lidt udfordrende blik.

" Er du frisk på en... En hmm. Flyvetur?" smilede hun, og ventede på svar.

Oliver grinede tilbage imod hende ved forslaget og hans øjne fik en svag lyseblå farve. Var det ikke nogenlunde det han selv havde sagt for ikke mange måneder tilbage?
"Du ved da Duff, jeg er altid klar på en flyvetur.. Lidt frost betyder intet!" Svarede han og hoppede lidt yderligere ud på stenene.
Vinden var kold imod deres hud og Oliver kunne mærke han blev helt rød i kinderne af kulden. Han så tilbage på Duff igen. Hun var nu dejlig. Det bedste han havde fundet i flere 100 år, og den her gang var der en bonus. Hun var den fineste engel.
Han sin jakke af og afslørrede et par store hvide vinger med et meget lyst blåt skær i spidserne.

Duff beundrede hans store og smukke vinger, hende var dog ikke så store, måske lidt mindre?
Hun smed sin lille overtræks trøje af, også kom hendes hvide vinger frem.
Vingerne havde et hvidt skær, som blendte svagt.
Svagt lettede hun fra jorden, uden at se sig tilbage var hun et stykke oppe i himlen, men ansvarligt så hun tilbage på Oliver.
Smilet var stort, og udfordrende, mens hendes øjne lyste Udfordring op.

Duff beundrede hans store og smukke vinger, hende var dog ikke så store, måske lidt mindre?
Hun smed sin lille overtræks trøje af, også kom hendes hvide vinger frem.
Vingerne havde et hvidt skær, som blendte svagt.
Svagt lettede hun fra jorden, uden at se sig tilbage var hun et stykke oppe i himlen, men ansvarligt så hun tilbage på Oliver.
Smilet var stort, og udfordrende, mens hendes øjne lyste Udfordring op.

Oliver blev stående på jorden og så hende lette. Han lod sine øjne føle på de smukke hvide fjer der dækkede hendes vinger.
Hans smil blev kun større da han skimtede en udfordring. "Hvad fisker du efter, et kapløb?!" Grinede han og satte hårdt af fra jorden med et hop og et bask. Han tøvede ikke med at susse lige forbi hende og synke farten for at kigge tilbage.
"Er du med eller hvad?" Lød det kæphøjt fra ham.

Duff så op på Oliver da han satte af, og i hurtige bevægelser satte hun selv af.
Et kapløb lød lidt fristene, så hun smilede udfordrende, og satte tempoet op i et sæt.
Og svagt råbte hun " Et kapløb lyder som noget, for mig! " Så hun holdte øje med ham, og satte farten op, fløj i den vilde vind, nød den køllige vind i ansigtet, selv om øjnene løb svagt i vand.