Trist tur i byen - Duff

Duff kiggede lidt rundt omkring sig... Som sagt så var Werclare en virkelig ubehagelig by, ikke lige sådan en for en engle tøs, men her var hyggeligt idag, så fordi hun var stødt ind på Oliver... Og denne gang har de haft deres første kys.. Og pludselig var det hele blevet så akavet.. Hun tænkte lidt over det han sagde, men smilede så til ham, den lyserøde farve var lige så langsomt begynde at glide hen til en mere neutral farve..." Jov, en café, lyder fint " Sagde hun og sendte ham et sødt smil..

Olivers smil blev lidt breddere da hun svarede ham med et sødt smil. "jamen så lad os komme afsted" sagde han muntert og tog automatisk fat i hendes hånd, der gik et kort sekund inden han rekistrerede at han havde gjort det, men han slap dog ikke, hvis hun ville lade ham kysse hende, så havde hun nok heller ikke noget imod dette. Han begyndte muntert at gå hen imod 'hovedgaden' i werclare, hvor alle caférne lå og håbede ikke at støde ind i en vampyr eller flere. To engle på samme sted måtte vel give en ret så lækker duft, hvis man så det fra en vampyrs synsvinkel.

Duff smilede til ham " ja lad os hellere det " sagde hun og mærkede taget i hendes hånd.. Hun havde intet imod det.. Så hun gik langsomt med ham.. HUn ville gerne prøve på at starte en samtale, men hun vidste bare ikke hvad der var at snakke om.. Men bare for at finde på noget " Hmm " Mumlede hun nervøst, men fulgte bare lystigt efter ham.. Hun var egentlig ikke nervøs mere så hun gik helt op ved ham og gik i paskt tempo.. " Du er fantastisk Oliver, ved du det?" spurgte hun sødt...

Oliver hev hende lidt videre og ind i gågaden, der stod et par få dæmoner foran en butik tæt ved og ellers var der et par vampyre der listede rundt, det var tydeligt at de kiggede på dem med sultne blikke. Han blev lidt overrasket over det hun sagde, men kom hurtigt over det og svarede med et skævt smil. "Fantastisk er som fantastisk må være" begyndte han og smilede ned til hende "Men jeg er ikke den mest fantastiske engel her" afsluttede han og og rodede sig lidt i håret. Selvfølgelig var han smirret, men han mente ikke selv at han var så fantastisk som hun var. Han kiggede hen imod en café i nærheden, den var åben, men så lidt tvivlsom ud.

Duff fortsatte med, hendes skrdit var lydløse, men nogle gange var hun nød til at sætte farten op, da hun sakkede en smule bagud. Nu ville hun prøve at holde sig i Olivers tempo, selvom hun ikke var helt sikker på at hun kunne det, et let suk kom fra hende, da hun fk øje på dem rundt omkring dem.. Dæmoner og sultne vampyre, men så fik hun øje på caféen lidt længre nede af gaden, de ville sikkert komme der ned ret sikkert, hvis de ignorerede dem... Duff trykkede blidt i hans hånd, selvom trykket var lidt hårdere end det før, hun var mest chokeret over at der vampyre... Duff gik helt op af Oliver.. Langsomt gled et smil på hendes læber " Der er altså ingen der kan være lige så fantastisk som dig " sagde hun og smilede lidt til ham, inden hun kiggede hen på caféen...

Oliver bemærkede godt at Duff sakkede lidt bagud og satte tempoet en smule ned så hun kunne følge med. Han ville bare hen til cafeén hurtigst muligt og væk fra gaden. Oliver smilede lidt for sig selv af det hun sagde, for første gang i meget lang tid at nogen havde som sådan holdt af ham. Efter han havde blevet nød til at forlade sin familie var det svært at binde sig og bliver gode venner med nogen. "Så passer vi jo godt sammen" svarede han med et drillende glemt i øjet og gav hende et smil. han mærkede godt det lille klem i sin hånd og fornemmede godt lidt hvordan hun havde det. "Du virker ikke som om du er så vild med vampyre?" spurgte han så og slog blikket hen på cafeén der nu var lige foran dem, den var ikke ret stor og der var dæmpet belysning, lige hvad man kunne forvente fra Werclare.

Duff holdte vildt meget af Oliver, sjovt nok plejer hun slet ikke at få sølser for nogle så hurtigt, men Oliver var en undtagelse, hun havde plantet virkelig mange følser... Hun smilede lidt til ham, men kiiggede så lidt ned i jorden... Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, for hun syntes jo det var rigtigt det han sagde, men da satalen røg hen på vampyre. " Jeg har det bare ikke så godt med vampyre, jeg skal nok fortælle hvorfor " Sagde hun og langsomt Tænkte hun tilbage på sin fortid, og Demetri, som der bed hende for ikke så lang tid siden.. Hun følte sig utryk ved at snakke om vampyre, men hun ville helst gerne fortælle Oliver det.. Måske skulle hun vise ham det inde på Caféen, så hun trak ham langsomt med op til døren, og hurtigt slog hun døren blidt op... Hun holdte den for Oliver som om hun var en gentlemand... Det var de mange ar på hendes hals hun havde brug for at vise ham...

Oliver holdt blikket på cafeén imens hun svarede, det var jo ikke sådan at han skulle vide det. "Du behøver ikke fortælle mig det, hvis du ikke vil" svarede han og gav hende et skævt smil. Da hun holdt døren for ham grinede han lidt og kiggede så bebrejdene på hende "Hey der tog du vidst min plads!" grinede han og trippede så ind af døren på en meget feminin måde for at immitere en pige. Han svajede lidt med hænderne og viftede overdrevent med øjnvipperne for at ligne mere en pige. Efter han var trippet ind ad døren på sin feminine måde rystede han hurtigt på hovedet og stoppede med sin pige facade. Han grinede lidt da han kiggede hen imod hende igen.

Duff kiggede efter Oliver, da han lavede sine femineme bevægelser, lod hun sig le, det så helt forkert ud... Men hun kunne ikke lade vær at grine.. Så gik hun hen til ham og smilede da hun gik forbi ham, samlede hun en tot af sit hår bag øret.. Og blidt lod hun tungespidsen gugte læberne.. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige nu, hun var gået i stå, men så vendte hun sig om og kiggede på Oliver, hendes blik gled på hans øjne, de var facinerende at se på, men hun havde det svært med at holde øjenkontakt med nogle, så hun kiggede nogle få gange ned, men så op igen, hun var som en hund, når de kigger væk fra den andens øjne, viser den sin respekt...

Oliver grinede lidt til hende "Hvad? det er da lige mig" spøgte han og smilede til hende. De få mennesker og væsner inde på caféen vente sig kort imod dem da de stortset var de eneste der snakkede inde på cafeén. Der var en lav form for jazz musik i baggrunden og cafeén lå badet i dæmpet lys, meget uhyggeligt faktisk. Han fandt hurtigt et tomandsbord tæt på vinduet og satte sig ned. Han gik ud fra at Duff var fulgt efter. "Her er en smule skummelt.." sagde han så, kun så højt at de ville kunne høre det. Ikke fordi han havde forventet andet af en café i Werclare, men han havde da forventet at der ville være mennesker der snakkede sammen.

Duff kiggede på ham da han snakkede.. Han havde sans for humor.. Og hun kunne ikke lade vær at grine af det han sagde.. Hvorfor skulle han også lige være så perfekt?? Hun smilede til ham og fulgte lystigt efter ham, det var vel nok ikke mennesker der sad herinde, nok mest væsner, hun havde sat sig overfor Oliver, og lænte sig langsomt frem da han sagde noget meget lavt.. Der var skummelt ja, men hvad havde de regnet med en vildt sjovt café hvor alle gik og snakkede? Nej... De var i Werclare, et af de steder der ikke var så hyggelige, men så hyggelig at hun var stødt på en så perfekt person som Oliver... " jah.. Her er faktisk meget skummelt " Sagde hun og kiggede så rundt, hun ville sikre sig at det var Oliver der hørte det, og ikke alle de der sad rundt omkring dem..

Oliver lænede sig en smule ind over bordet imod hende. Det var ubehageligt sådan som folk kiggede, men to engle i Werclare var jo også et sjældent syn. ”Så, hvad var det du ville fortælle om vampyrer?” spurgte han stadig meget lavmælt. Han kunne ikke lade vær’ med at bemærke så stille hun var, det meste hun sagde, var når han spurgte om noget. ”Der er ikke noget galt vel?” fortsatte han med en bekymret tone og smilede opmuntrende til hende. Han kunne ikke bære hvis hun var ked af det så han ville gerne muntre hende op, han vidste bare ikke lige hvordan.

Duff lagde hovedet på skrå og fjernede håret fra halsen.. Store var arene, selv om det var langt tid siden gjorde det nogle gang ondt på hende " Jeg blev bidt, da mine forældre blev slået ihjel " sagde hun og lod fingerspidsen snitte aret... Langsomt, da hun var sikker på at Oliver havde set det, så svang hun håret hen så det dækkede over arrene igen.. " Når Oliver nu vil jeg gerne vide lidt mere om dig " Sagde hun og gad ikke tænke mer på vampyre, de var beskidte og virkelige ubehagelige at være i nærheden af.. Det der var værst ved dem var deres tænder, eller i det hel taget den måde de havde behandlet hende... Langsomt kastede hun blikket over skuldren, men hun kunne ikke lade vær med at kigge lidt tilbage på Oliver en gang imellem... Hvad var det dog der gjorde at han var så speciel?? Der måtte der være et eller andet siden hun var blevet forelsket i ham på så kort en tid, uden nærmest at kende ham... Men hvad var det? Ja han så godt ud, men det var jo ikke det.. Udseendet gald ikke i et forhold... Måske hans personlighed?? Jah, det var nok den også hans sans for humor... Der var vel bare noget helt specielt over ham... HUn ahvde aldrig rigtig prøvet at være forelsket i nogle, så Oliver var den første hun var blevet forelsket i...

Oliver kiggede lidt måbende på det store ar på hendes hals. Han havde ikke vidst at hendes forældre var blevet slået ihjel og da slet ikke af en vampyr. "Hvem har dog gjort det?" sagde han så og kiggede bekymret på hende, han vidste godt at han jo ikke kunne gøre noget ved det, men alligevel, måske kunne han hjælpe.. Han kunne mærke en fornemmelse i maven der var en blanding af væmmelse og had for vampyrer, han havde selv mange gange lige sluppet på et hængene hår fra at blive bidt, men han var altid sluppet væk eller talt sig ud af det. ”Jeg er ked af at høre det med dine forældre” sagde han så og kiggede hurtigt ned i bordet, det var jo væmmeligt, arret så gammel ud, hun havde nok ikke været ret gammel. ”Hvad vil du vide? Spørg og jeg skal svare” fortsatte han da hun spurgte til ham, han ville egentlig gerne vide lidt mere om hvad der var sket, men hvis hun ikke ville tale om det, så måtte det være sådan. Der var ikke så meget han kunne fortælle om sig selv, der ar hans familie og interesser, men det slog ham pludselig at de slet ikke havde udvekslet sådan noget.

Duff kiggede på ham, men kunne godt mærke han var nysgerig.. " Jeg kendte egentlig ikke vampyren der slog mine forældre ihjel, men ja hvis du ville vide noget så skal jeg da med glæde fortælle lidt om det " Sagde hun og kiggede lidt ned i bordet.. Men smilet lå stadigvæk på hendes læber... Duff havde aldrig selv været glad for alle disse truende racer... Og væmmes derfor ved tanken om at en af dem har haft sine tænder i hende, men altså så er engle jo også en meget svag race, i hvert fald.. Hende selv.. Første gang hun vidste sig modig var da hun blev nød til at sørge for at Oliver og Mathias ikke skadede hinanden mere.. Mest fordi hun ikke ville have at Oliver kom mere til skade pågrund af hende, for det var jo stortset hendes skyld de kom op i dette slagsmål sidste gang, hvis bare hun var smuttet med Oliver noget tidligere den gang, så ville det vel aldrig været sket.. Det kys... Pludselig skulle hun til at finde på noget at spørge Oliver om, og nogle meget simple ting kom fra hende " Fortæl, noget om din fortid, hvad du intressere dig for, fritid, bosted, elsker, hader " Startede hun, men havde en del andre ting hun ville vide, men ventede dog lidt til han besvarede de første, langsomt smilede hun mere til ham, smilet var stort og man kunne se hendes hvide kønne tænder, hun havde aldrig været så glad ved person, men fair nok, hun havde normalt været den der type, der blev der hjemme og slappede af, gik ikke udenfor, for det frygtede hun først efetr hun havde mødt nogle var hun begyndt at komme undendørs igen...

Oliver smilede igen til hende og rystede lidt på hovedet ”Det lyder meget voldsomt, hvor gammel var du?” spurgte han så og løftede det ene øjenbryn inden han rodede sig lidt i håret. Det var et temmelig tungt emne og han kunne godt forestille sig at Duff måske var lidt følsom omkring det, men ikke at der var noget galt i det overhoved. Han smilede lidt igen da hun pludselig kom med en hulens masse spørgsmål. Med et tænksomt ansigtsudtryk lænede han sig tilbage i sædet og begyndte at svare. ”Min fortid er lang, jeg blev født for lang tid siden i England. Min familie var temmelig normal, en mor, far og lillesøster, men de er døde for længst, udover min far der også er engel. Jeg aner ikke hvornår eller hvordan de døde, jeg var væk før jeg blev 22” begyndte han og tænkte lidt tilbage på det, det var så lang tid siden at han ikke engang kunne huske hvordan de så ud. ”Så flyttede jeg til Japan nogle år og videre til alle mulige andre steder før jeg kom her” fortsatte han og kiggede hurtigt ud af vinduet, han havde været mange steder efter hånden.”Jeg bor i Sheria, kan godt lide at spille musik, tegne, tage billeder og få andre ting” tilføjede han og kiggede over på hende igen med et hævet øjenbryn ”Jeg elsker sne, æbler, at få folk til at le og stærk mad og jeg hader sultne vampyrer og varme grønsager” afsluttede han med en lille grimasse ved det sidste, han hadede virkelig varme grønsager. ”Andet du vil vide?” tilføjede han med et kækt smil.

Duff smilede til Oliver, men ændrede hurtigt ansigts udtryg.. Nu skulle hun sætte hjernen i blød, men svarede så " Ja, jeg ville skyde på de.. Hmm 6, 7 år, i hvert fald ikke mere end det " Men det var jo noget hun havde brugt lang tid på at græde over, men efter som hun var blevet ældre, var det hele også begyndt at forsvinde, hun havde det meget bedre efter at være blevet ældre, men hun havde også taget emnet op som 14 årig... men efter hånden er hun begyndt at glemme det... Hun lyttede spændt efetr hvad Oliver fortalt om sig selv.. Hans fortid var spænende og hun gik ikke glip af et ord... Da han kom vidre til de andre ting smilede hun til ham.. Der var stadigvæk en bnke spørgsmål endnu, men hun lod dem komme et af gangen denne gang, i stedet for lige efter hinanden som de gjorde før... " hmm.. Alder...? Fuldenavn..? Forelskelse..? eller forelskelser?" Startede hun, hun vidste ikke helt om der var flere spørgsmål. eller ville hun hurtigt finde på flere... Hun trak let i skuldrene " Det var vidst det " Sluttede hun af, og havde så ikke slere spørgsmål til ham nu...

Oliver løftede let øjenbrynene, hun havde været meget ung, så var hun nok ved at komme over det, selvom det nok aldrig ville forsvinde helt. ”Det var ikke gammel..” sagde så og besluttede at han ikke ville køre i det mere. Der var nok heller ikke forfærdelig meget mere at fortælle om det. Han smilede lidt bredere da hun spurgte om hans alder ”Øhhh, jeg er 509” svarede han så og grinede lidt, det var underligt allerede at være så gammel. ”Mit fulde navn er Oliver Winther Wayslide” fortsatte han og gav hende et kækt smil, men et falmede over i et eftertænksomt ansigtsudtryk. ”Jeg havde en gang et crush på en pige, dengang jeg var 16 mener jeg, men det var intet seriøst” begyndte han og tænkte tilbage, det var også meget lang tid siden ”udover det havde jeg også en kort forelskelse et par årtier tilbage, men det viste sig at hun kun var ude efter penge og droppede mig for en rigere vampyr ” fortsatte han og tænkte lidt mere, det havde gjort ondt den gang, men nu var han mest bare ligeglad. ”Også er der faktisk en mere” tilføjede han og kløede sig let i baghovedet med sin højre hånd.

Duff satte sig godt tilbage i den slags stol hun sad på også lyttede hun spændt efter hvad han svarede 509år, men han havde sin krop som en 18årig person eller måske lidt ældre.. Ej.. 18 år.. Var hans krops alder.. Hun smilede til ham, dahun lyttede spændt efter.. Useriøse forhold, også en pige der var gået efter pengene.. Ikke godt, langsomt sendte hun ham et spørgende blik.. Som hun ville have af vide hvem den sidste var " Når og hvem er den sidste så ?" Spurgte hun så og smilede så sødt til ham---

Oliver bed sig hårdt i læben, det her skulle nok blive akavet, men det skulle jo frem. Han håbede bare at hun ville sige noget og ikke være tavs ”Jeg er bange for at det er dig Duff..” sagde han så og lukkede hurtigt øjnene hårdt sammen over det han lige havde sagt, men kiggede så hen på hende med et diskret smil. Han vidste godt hvor underligt det måtte lyde, han havde ikke rigtig haft held i kærlighed nogensinde og hvorfor skulle denne gang være anderledes? Og hvis det blev så skulle Mathias nok spolere det, hvis han ikke allerede havde gjort det, det vidste han.

Duff kiggede lidt ned i bordet, i starten der lød hans sætning meget mærkelig, men da hende navn blev sat pågik det op for hende at det var hende han var forelsket i.. Et smil gled på hendes læber, da hun også var forelsket i ham.. langsomt lod hun sig sige " Jeg er forelsket i.. " Startede hun samtalen hun var ved at starte.. " Jeg er forelsket i dig Oliver " sagde hun og kiggede på ham, men den mørkerøde farve varmede sig hendes kinder.. Hun var glad for ham, og vidste bare at MAthias han sikkert ville blande sig ind i dette, men hun havde en aftale med ham og at han ikke måtte skade Oliver, alt for meget, for hun vidste jo godt hvor meget de to havde lyst til at smadre hinanden, men det hun gjorde sidste gang, var at forstyrre deres kamp og det ville hun gøre hvis det skete foran hende igen... Duff bed sig svagt i underlæben, hun var glad for at have fortalt Oliver at hun var forelsket i ham, for hun havde en lille idé om at han troede hun var forelsket i Mathias...

Oliver kiggede lyn hurtigt op da hun svarede, en masse underlige tanker gled igennem hans hoved, en masse konklusioner og spørgsmål formede sig, men blev sat sammen til en sætning i hans hoved *Er hun vild med mig?* tænkte han forvirret og hævede det ene øjenbryn lidt. Der gik lidt inden det rent faktisk gik op for ham hvad hun havde sagt ”Du er..eh..øh hva?” røg det ud af ham og han forbandede sig selv for at snuble over ordene. ”Men jeg troede... ” fortsatte han og kom til at tænke over hvor dumt det egentlig var det han havde troet, hun havde mødt Mathias én gang hvad han vidste af, måske var det bare fordi han hadede ham sådan. ”Hvad med Mathias?” afsluttede han stille og lænede sig lidt frem i sædet igen.

Duff kiggede på ham, det var sødt den måde han snublede over sine ord på... Og hun lod sig grine lidt.. Hun tog det seriøst da Mathias blev nævnt i det "Ej nu må du stoppe Oliver... " Sagde hun og lænede sig ehn over bordet, hun troede hanvidste det, men nu gik det op for hende at han troede hun var forelsket i Mathias, hvis hun havde været forelsket i ham havde hun nok ikke stået og kysset med Oliver på åben gade, hvor Mathias måske ville være kunne kommet gående.. " Oliver.. Det er dig jeg kan lide ikke Mathias " Sagde hun og smilede sødt til ham...

Oliver rodede sig lidt i håret igen og kunne godt se hvor dumt havde været, måske havde Mathias leget med hans hoved? Oliver kendte jo ikke Mathias evne endnu og det kunne jo godt være noget af den dur. Så smilede han til hende, han var glad for at de havde det på samme måde, men så var spørgsmålet bare hvad der skete nu? ”Det er jeg glad for ” svarede han så smilede til hende ”Hvor står vi så nu?” fortsatte og kiggede spørgende hen på hende, han vidste ikke hvor meget erfaring hun havde, men han selv havde jo kun dårlig, hvad skulle man gøre nu?

Duff var glad for at hun havde fortalt ham, at hun havde følser for ham eller at hun var forelsket i ham, og et lettet smil kom på hendes læber.. LAngsomt rejste hun sig og gik hen og tog Oliver blidt i hånden " Syntes du ikke vi skal gå et andet sted hen?" Spurgte hun, mens hun kiggede rundt på de andre, der var lidt nysgerige efter hvad de snakkede om.. Duff havde bare lyst til ham i det hel taget, men hun vidste ikke helt hvor de stod henne... Hun håbede Oliver vidste det.. Så hun smilede sødt og gav blidt hans hånd et klem.. Inden hun meget blidt rykkede sig ned og og lod sine læber mødes med hans det var ikke deres første kys....