En meget kold aften. (alle kan være med)

hun kiggede på den kvindlige dæmon ved siden af hende, ''det i orden med mig. men jeg har ingen ide om hvordan jeg skal give igen jeg er ikke van til at tage hævn over andre* tænkte hun for sig selv med et smil. på sine læber og kiggede på hende. ''har du nogle ideér'' spurte hun ham.

Hun smilte et stort smil, og man kunne se at hun var tilfreds med hendes svar. "Det er an på om du vil dræbe ham, ydmyge ham, eller tage alt fra ham?" Så spørgende på hende. "Der er mange måder at tage hævn på, hvad du end syntes"

hun kiggede på ham med et smil. ''hmm... jeg vil dræbe ham'' sagde hun stille med et smil på sine læber. hun så på hende, ''bare han lider en smertefuld død er jeg glad'' sagde hun med et smil som er lusket hun griner lidt og smiler.

Smilte mere veltilfreds. "Okay hvad er hans svagheder, ellers må vi finde ud af det ikke??" Nikita rykkede sig nærmede og der blev dejligt varmt og tilpas for Kia, da nikita havde sat i tættere. Kia kunne tydelig se øjet under masken, men denne gang var den venlig. Hun slog lige hænderne en gang sammen. "Skal vi komme igang eller hva?"

hun så på hende med et smil på sine læber, ''jah lad os gå'' sagde hun stille med et smil og rejste sig og gik vider hun satte sit hår op. ''har du gjort det før??'' spurte hun ham med et smil på sine smukke læber og kiggede på hende hun smilte med et stort smil mod hende hun viste ikke hvad de skulle lave....

Hun smilte et skadefryd smil, og hendes blå og ravgyldne øjne glimtede i månens skær, hun var meget pæn selvom hun havde maske på. "Du fører an, du ved hvor han bor, men du fik ikke svaret på mit spørgsmål, hvad svagheder har han? er der noget som kan gøre ham vred eller andet?"

hun kiggede på ham med et smil på sine læber og kiggede på hende, hun var en meget pæn pige. ''lad mig se han kan ikke styre sig når han drikker og hans nye kone og tre børn,'' sagde hun stille man kunne tydeligt se på kia hun var vred på ham, ''vi skal denne vej'' sagde hun stille med et smil. og kiggede på hende.

"Men først skal vi lige her op" De stod foran en lejlighed. "Jeg skal lige hente noget, bare vent her udenfor, jeg skal nok skynde mig" Hun vendte sig om i en glidende bevægelse, og gik med hurtige lette skridt op i lejligheden, det tog 5 minutter og så var hun nede igen. I hånden havde hun noget sort i hånden som hun havde i siden.

hun kiggede på hende med et smil og grinte. ''okay jeg venter bare'' sagde hun stille med et smil på sine læber og stod op af væggen og smilede stille, hun tog sin kniv frem og pussede den, hun grinte stille og kiggede på hende med et smil på sine læber. og gik stille og rolig frem og tilbage og kiggede rundt hun smilte bare med et skjult smil.

Nikita kom hen til hende igen. Man kunne ikke se i mørket hvad for en ting hun havde langs hendes side. Man kunne tydelig se hendes smil. "Hvis du er sikker på at du vil det, så skal lige en ting på rede, jeg hjælper dig med at du kan komme til at dræbe ham, men jeg dræber ham hverken, og hvis min plan virker så vil han været fanget, og så er du nød til at dræbe ham alene, for jeg kan ikke være i sammen rum, hvor en person er ved at blive dræbt" Hun pegede på hendes hovede.
"Mine tvangstanker vil ikke lade mig være med til at dræbe nogen, og hvis nogen er ved at dø, kan jeg ikke styre mig selv ved at jeg prøver at redde personen, jeg har ikke noget imod at nogen dør, men jeg skal bare prøve at redde dem"

hun kiggede på ham med et smil på sine læber og havde et tomt blik. ''jeg skal nok klare det jeg har længtes efter hævn'' sagde hun stille med et smil på sine læber, hun kiggede på hende, ''jeg er glad for at jeg endelig kan få hævn'' sagde huns tille og kiggede på ham med et smil.

"Godt min pige," så viste hun den mørke ting frem, det var en meget flot udsmykket armbrøst, hvor den var formet som en drage og hvor pilen sad i dragens gab, og pilen var speciel designet, Hun kiggede undersøgende på den, og så efter skrammer eller andet.
"Du viser vej, jeg ved jo selvfølge ikke hvor den far er vel??"
Hun sagde det drillende, og hun havde et morende glimt i øjet.

kia smilede stille og begyndte at løbe afsted mod sin fars lejlighed med et smil og kiggede sig om der var ingen selv om der plajede at være vildt mange dæmoner der sørede for han ikke kom noget til hun smilede stille og så ned. hun kunne følge der var nogle der hodte øje med dem der var derfor hun hadet at være her.

Nikita fulgte efter hende, men mere i skyggerne. For hun kunne fornemme de andre dæmoner der var her. Nikita kiggede på Kia, og det så ud som om hun var nervøs. Nikita mærkede noget bagfra. Det var en dæmon, han greb omkring hende. Så snurrede Nikita rundt, gav ham et los i maven. Så lavede hun nogle håndbevægelse, og dæmonen blev fuldstændigt indkapslet i is. Hun smilte tilfreds, han ville ikke rykke sig ud af stedet i et stykke tid. Hun fulgte efter Kia igen.

Kia hørte det. hun mærkede nogle tage fat i ham og kastede dem frem af. hun stod stille og kiggede frem af og grinede og kiggede på ham sin far kom ud af mørket og stod foran hende. ''far!!!'' sprang væk og så på ham surt. hun var vred på ham og ville dræbe ham.

Nikita så dem begge, hun analyseret hendes far, og så at han var langt stærkere end Kia. Tænker: *Så må jeg hjælpe* Hun sneg sig bagfra lydløst og ingengang Kia så hende, for hun gik i mørket. Så løb hun i hurtigt fart, gav han en ordenligt albuestød i ryggen, så han faldt forover. Så tog hun sin armbrøst frem og rettede den imod hans hjerte.
"Du ligger bare stille, ellers kommer du til at dø" Han lod fladt på jorden med maven imod jorden.
"Selvom det her er sølv, men inde i denne her er der hellig vievand." Nikita tog en pil foran ham og trykkede på en knap og hellig vand faldt på jorden.
"Det vil rydde direkte i hjertet på dig, hvis du ikke ligger stille" Hun så op på Kia og så på hendes reaktion.

hun kiggede på hende og var helt forbavset. ''hehe hvor nice'' sagde hun stille. med et smil. hendes far grinede ond. ''nu kan du se mig nu jeg væk'' sagde han o forsvandt. kia var væk. hun var blevet holdt for munden for hun ikke kunne skrige. *hvad skal jeg gøre* tænkte hun for sig selv.

Nikita rejste sig hurtigt op og kiggede omkring, så lukkede hun sine øjne, og inde for sit blik så hun alt i varmesyn. Det kunne hun fordi hun kan mærke temperatur forskellige og så hun nøjagtig kan vide hvilken temperatur de er. Så hun så for sit blik, hvor han var. Hun åbnede øjnene og lavede en arm og håndbevægelse, og lige pludselig dukkede der flammer under farens fødder, og flammerne formede et pentagram. En dæmon kan ikke bruge sine tricks eller gå ud af den når han stod i et pentagram.
"Du er stærk, men ikke stærk nok, og som sagt så har dæmoner selv svagheder" Hun havde et morende smil.