Sol om vintern

Yo gik helt hen til ham
"jeg har fortalt hende det, og har tænkt mig at slå op med hende. fordi jeg elsker dig" brummede han og slog sin hånd ind i roret, han vende sig hurtigt om og gik hen til roret og begynde at starte båden
"jeg vil jo havde dig, men det er ligemeget da du hellere vil havde Elvern" brummede han
uden at se på ham

"Jeg har aldrig sagt noget om, at jeg hellere vil have nogen" Sagde han og var stadig lige vred, selvom at Yo allerede havde modargumenterede overfor ham, at han faktisk var et skridt bedre end ham "Jeg elsker dig Yo, også selvom du har en anden. Men jeg kan ikke få mig selv til at slå op med nogen..".
Han så lidt hen på ham, og havde både og lyst til at blive, men også bare at flyve væk md det samme, men hvis han fløj væk, ville han ikke turde sætte sine ben her igen, med mindre de fik snakket tingene igennem.

"du skal ikke sige du elsker mig, når du ikke vil havde mig" mumlede han
hans hænder rystede mens han prøvede at få den startet, men kunne ikke da de rystede for meget
"du elsker ham ellers ville du nok havde valgt mig" hviskede han
han lag sit hoved mod roret da han opgav at få startet den

Eolith så ned på ham og roret. Han blev bare stående og overvejede hele situationen.
"Jeg har jo ikke valgt nogen. Hvis du ikke vil have mig, så sig det? Jeg skal nok lade dig være, hvis du ikke vil se mig mere".
Han sank stille og ventede på, at se ham i øjnene igen.

"jeg vil gerne havde dig, men du har jo allerede valgt ham, når du ikke har tænkt dig at stoppe ham med at slå op med sin kæreste, og det prøver du med mig, og du har ikke tænkt dig at fortælle ham om os.. jeg kan ikke se andet end at du allerede har valgt ham" sagde han
mens tårene trillede ned af hans kinde, han vende stille sit blik mod ham. man kunne se hvor meget han rystede

"Jeg har nemlig ikke bedt dig om at slå op med hende!" Svarede han og slog en hånd ud i vejret "Jeg har ikke gjort forskel på jer, og vores situation er den samme, bortset fra, at jeg ikke er istand til at sige nej. Jeg kan ikkegøre for det. Jeg er født sådan".
Han stoppede og så undskyldende på Yo, da det var smerteligt, at skulle få en mand til at græde.

"nej men jeg ville gøre det for at vi kunne være sammen, jeg troede du kunne lide mig som jeg kunne lide dig. men jeg tog fejl" sagde han surt
han rejste sig hurtigt op, og skynde sig ned af trappen. så godt han kunne mens han rystede i hele kroppen, han gik hurtigt ind og smækkede døren efter sig inden ham smed sig i sengen

Han så nedtrykt efter ham og blev stående. Yo ville ikke engang prøve at forstå ham, og hvis han ikke ville, kunne han ikke tvinge ham.
Forsigtigt bevægede han sig ned ad trapperne og åbnede døren. Han så hen på Yo, der lå i sengen, inden han lukkede sig selv indenfor, og gik hen til ham.
"Hvis du ikke ber mig om det, vil jeg ikke forlade din båd" Sagde han ganske stille "Sig i det mindste at du hader mig".

Yo så på ham igennem sit hår
"det kan jeg ikke og det ved du os godt" græd han
han følte sig som en tøs, og det gjorte mere ondt på ham. han tog sit hoved så meget han kunne ned i sengen, så han ikke kunne få luft

"Vi kan jo ikke gå fra hinanden, hvis ingen af os vil slå op?" Smilte han opmundrende, men det smil forsvandt hurtigt igen. Han så på ham, og satte sig lidt efter på sengen lagde sig ind til ham. "Yo... Jeg har jo ikke kunnet sige nej. Hvis du vil beholde din kæreste, skal du ikke tvinges til at gå fra hende.. Jeg vil hellere være en nummer to, end jeg vil være en ingenting".

"jeg vil jo være sammen med dig, og ikke smart at komme sammen man ikke elsker sådan rigtigt.. eller på den rigtige måde" hulkede han
han blev bare liggende, og kunne ikke stoppe med at ryste selv om han gerne ville

"Men Yo...".
Han så ned på ham, og lagde en arm om ham, da han kun følte, at han gjorde det hele værre ved at åbne munden. Han trøstede ham så godt han kunne og bed sig svagt i læben i angst for, at det hele ville gå galt.

"men du vil ikke havde mig" græd han
han pressede sin krop længere ind i sengen, mens han hulkede. hans krop rystede mere og mere

Han så på ham, og følte sig virkelig uvidende om at skulle såre folk på den he måde, og så forsøge at opmundre dem igen. Selvfølgelig ville han da have ham? De ville jo begge have hinanden, så hvorfor kunne de ikke bare komme over det? Det pinte ham, og han følte sig slet ikke ligeså stærk og moden, som han plejede at være.
"Hvis jeg ikke ville have dig, lå jeg ikke her" Svarede han forsigtigt, og havde ikke rigtig nogen stemme i sig.

//Godnat, jeg smutter i seng >:}//

Yo vende sig om og så på ham
"men du vil os havde ham der Elvern" hulkede han
og bed sig i læben, han slap den lidt efter
"og det bliver jo ham når du ikke kan stoppe ham i at slå op med sin kæreste, og fortælle ham om os" hulkede han

"Jeg vælger ikke nogen af jer, det kommer til at være dig og Armand der slår op med mig, for jeg har ikke tænkt mig at gøre det" Svarede han og aede ham forsigtigt på kinden, uden at vide om han fik lov "Jeg har ikke valgt nogen, for jeg elsker jer og har brug for jer lige meget"
Han sukkede opgivende, og lagde sit hovede på Yos bryst og lukkede øjnene.
"Jeg ville aldrig være i stand til at være tro mod nogen Yo... Det er ikke for sjov når jeg siger at jeg er født med det. Du kan jo læse tanker, men jeg...".

Yo så hen på ham og lag sin ene hånd på hans kind
"jeg vil havde at du fortælle ham og dig og mig" hviskede han
og prøvede at holde op med at hulke

Eolith rystede på hovedet mod Yos bryst, som i et nej. "Jeg kan ikke" Sagde han, og forsøgte at presse sig selv til, ikke at græde "Jeg vil ikke igennem det her igen. Jeg fortryder allerede at jeg sagde det til dig. Jeg skulle have løjet".

"så har jeg ingen chance for at få dig" hviskede han
og rejste sig op, han slog ud med sin arm. han åbnede døren og lukkede den efter sig, han gik med faste skridt hen til køleskabet og tog en øl ud og åbnede den. han drak den så hurtigt han kunne

Eolith lagde sig ned i sengen igen og lagde hovedet ned i dynen. Hvis sandheden ikke kunne hjælpe, så måtte han jo lyve overfor ham igen? Han blev nødt til at love ham, at fortælle Armand om ham, og så ville alt måske gå godt? Han gik jo ikke ud fra, at de havde tænkt sig at mødes med hinanden alligevel.
Eolith sukkede, og vidste ikke hvad han skulle stille op med al den rod.

Yo satte ølflasken på bordet og tog nogle flere ud af køleskabet før han gik ud af døren. og gik hen og satte sig på en stol, og tog sine sol briller på mens han åbnede en ny øl

Eolith blev liggende og lyttede til ham derude. Han havde lyst til bare at gå, men holdt sig selv tilbage, da han ikke ville miste et faktisk fungerende forhold.
Han lå lidt og pillede spekulerende med dynebetrækket. *Så tilgiv mig dog... Yo..*. Han sukkede og rystede lidt på hovedet.

Yo hørte hans tanker og rystede på hovedet, efter et par øl så gik han så godt han kunne ind til døren. uden at falde over for mange ting, han åbnede stille døren og så hen på ham. mens han fald ned og sidde

Eolith havde været ved at falde i søvn, men åbnede øjnene ved lyden af Yo. "Hvad laver du Yo?" Spurgte han forsigtigt uden at rette sig op fra sengen. Han kunne se på han blik, at det var lidt slørret. "Har du drukket?".

Yo så ned af sig selv og begynde at grine, inden han så over på Eolith. og nikkede
"sprut er jo altid godt" grinte han
og prøvede at rejse sig op uden nået hel så han blev bare siddende, mens han grinte helt vildt