To be or not to be ? { Zean }

Han nikkede og tog en flaske solbærsaft ud. Han fandt en lille kande og lavede saftevandet, tog så både det og to glas med over til sofabordet. Han hældte op til hende og satte glasset foran hende. Han satte sig i sofaen og mærkede straks hvordan hans fødder slappede lidt mere af. Han så over på hende.
"Sådan set ja" svarede han, nok følte han nok...tillid? Måske stolede han nok på hende lige nu, men han så ingen grund til at blande Dawn med ind i det her. Desuden boede hun her jo ikke direkte...De var bare meget sammen i enden den enes eller den andens lejlighed.
"Men hvad havde du så tænkt dig? nu hvor du har våbnene, de kan jo stadig godt finde en eller anden form for DNA eller noget..." selv om hun skulle stå i deres database endnu, ville de alligevel på et eller andet tidspunkt finde frem til hvem.

Hun så ham rette an og så snart glasset stod foran hende, rakte hun ud efter det og tog en stor tår.
Hun mærkede igen uroen brede sig da han begyndte at tale om DNA .
"Jeg håber det ikke får så stor priotet, der er ingen døde lig , trods alt".
Hun sad og drejede glasset lidt rundt mellem hendes hænder.
"Jeg tænkte om du ville vise mig hvordan jeg skal rense de våben der ?"Hun kunne lige så godt suge al det til sig,som han var villig til at gi.

Han så lidt på hende og nikkede så lidt, det kunne han vel godt.
Han gik ud fra hun hentede det og kom til at tænke på om hun havde husket at få noget med fra butikken, noget til at pudse og rense det med.
Eller måtte han bare forklare det, men det skulle der heller ikke ligge nogen hindringer i vejen for. Om det ikke blev prioriteret? Det var en våbenbutik, tankerne vil nok gå på hvad våbnene der var blevet stjålet, skulle bruges til. skulle de bruges til at slå folk ihjel med?
Han drak lidt af saftevandet i sit eget glas.

Camille lyste op som et barn i en slikbutik.
Hun sendte ham et stort smil "Tak..super " jublede hun og rejste sig straks for at hente tasken.
Hun træk forbindningen af på vej til bordet og stoppede den i tasken.jeg må huske på at tømme den for alt stoffet med blodrrester, når jeg kommer hjem, mindede hun sig selv om.
Hun duppede let på panden ,med en finger...wow...den var øm.
Så begyndte hun at hale de forskellige pistoler op, lagde dem på række på bordet mellem Zean og hende selv.
Ammunitionen , hentede hun ligeledes og også den blev plaseret dér.
"Ej....jeg glemte jo helt rensevæsken " udbrød hun og så lidt forlegen ud, det var jo virkelig amatør agtigt.
"Nå...men den må vi så klare os foruden " hun skar en lille grimasse der bar vidne om hendes egen utilfrrdsstillese med sig selv.

Han smilte lidt og overvejede hvad dawn ville sige vis hun kom forbi og der lå våben på bordet.
Han nikkede lidt.
"Det går nok, det kan du få fat på senere..." han tog en af pistolerne og åbnede magasinet hvor patronerne skulle proppes i og lagde det ved siden af.
"Det er ikke noget stort, en gang i mellem skal du bare..." han så lidt på pistolen
"...Gnide den fri fra snavs, olien skulle også meget gerne gøre så vis der er noget metal, så skulle det ikke ruste. Det er især vigtig nede i løbet da rust kan...Ja, ødelægge det hele" han småsmilte.
Han lod hånden glide over pistolen, som vis han havde en klud i hånden.
"Bare kom ind så mange steder som muligt...Nede i løbet kan man få en lille...kost kan man kalde det, som man kan stikke ned i løbet med noget olie på, du skal bare være sikker på det er helt og aldeles tørt inden du skyder med den, husk at tjekke om der sidder noget.." mindede han hende om.
Han gik ud fra hun vidste hvordan man ladede den, når hun virkede som om hun vidste hvordan man skød...Dog uden at være så god.

Hun så ham håndtere pistolen og kunne ikke undgå ikke at blive en smule imponeret, han vidste faktisk hvad han talte om og hun kunne se han behandlede den med hænder der vidste hvad de lavede.
" Det ser rimeligt nemt ud " sagde hun og så på ham.Hun håbede ikke hans demonstration ville vise sig at være 'tv køkken agtig', der så alt så legende let ud, indtil man stod med alle ingredienserne selv og det færdige resultat,mindede mere om en naturkatastrofe end en gourme middag.
"Hvor har du lært at håndteter et våben så.....fortroligt Zean? "

Han lagde pistolen på bordet.
"Det går nok ikke legene let første gang...men tja, det er ikke så slemt..." sagde han og så ldit på pistolerne da han hørte hendes spørgsmål.
Først så det ud som om han bare sad og stirrede på pistolerne, hvilket han også gjorde, men lidt efter livede han op igen og rystede på hovedet.
"Rundt omkring fra...Man lære mange forskellige ting når...Man har levet så længe som jeg" sagde han, han tog sig glas og lænede sig tilbage i sofaen, hans fødder smertede lidt, men ikke så slemt som før. Selv om det stadig var relativt tidligt på morgenen følte han allerede der var sket nok for en hel dag.

Hun så ham...måske gå ned af memory lane?Men lige så hurtigt var han tilstedeværende igen.
" hvor mange år er du ?" Spurgte hun og tænkte det måtte være både spændende men også drænende ,med et meget langt liv.At se alle man holder af gå bort, måske et utal af gange.Intet under at mange væsener lukkede deres hjerter af, tænkte hun...for Camille var af den overbevisning at alle havde både hjerte og sjæl.nogen ville blot ikke kendes ved det, det gjore dem for...sårbare.
Camille så på hendes nye våben og funderede på et godt sted at skyde træne lidt.
"Tak...for hjælpen i dag ", sagde hun stille og kiggede på hans fødder.Mon han ville huske de skulle i sæbebad for at forbygge infektion?

Han satte glasset på bordet igen efter at have drukket af det og strakte sig.
"For gammel" svarede han bare, hvad skulle det hjælpe at fortælle hende hvor længe? Hun ville ikke have nogen ide om hvordan det var alligevel. Og desuden gad han ikke at hun skulle komme med flere spørgsmål om hans fortid.
Han nikkede lidt til hendes tak, men svarede ikke på det. Efterhånden var han overbevist om at det bare var noget for noget.
Han havde dog fuldstændigt glemt alt om at hans fødder burde blive vasket og så heller ikke ud til at ville flytte sig fra hvor han sad.
Han så lidt på hende.
"Hvad er dit navn?" spurgte han så, han kunne ikke huske om han havde fået det af vide...Og vis han havde så havde han glemt det.

Hun forsøgte at skjule et lille gab bag hendes hånd, den manglende nattesøvn var ved at indhente hende.Hun kunne mærke hun blev mere...tung i både tanker og krop.
"for gammel ?" Hun synes det var et undvigende svar,men hun lod det ligge for nu.
" Camille, jeg er Camille " svarede hun ham.Det var sjældent hun brugte sit efternavn,hun kunne let få fjender og så var det bedst at være så anonym som det kunne lade sig gøre.hendes bopæl, inviterede hun så godt som aldrig nogen til. Det var lidt ensomt i længden.

Han nikkede lidt og så lidt ud af vinduet. Han sad og tænkte på...lidt af det hele. Hun var læge... Så måtte hun vel arbejde på hospitalet ikke? Og som læge mødte man vel andre væsner, der kom til skade...Og hun havde selv en slags evne...
Læge...Han kom i tanke om at hun helt bestemt havde ment han skulle få sine sår renset...Og hvad virkede bedre, for fødderne, end et fodbad? Han kunne faktisk godt tænke sig det...
Han rejste sig op og forsvandt ind i soveværelset, hvorfra der var en dør ud til toilettet.
Snart kom han tilbage med en balje fuld af vand, og af hvad man kunne se, sæbe. Han satte sig over i sofaen igen, med baljen foran sig, og begyndte at løsne hendes midlertidige forbindinger.
"Din pande...Jeg kom til at tænke på, hvad har du selv lavet?" han så lidt på hende, men gav snart sine fødder sin koncentration igen. Han lagde de improviserede forbindinger på gulvet ved siden af og lod sine føder synke ned i vandet. Vandet var lidt varmt, men efter hans fødder havde vænnet sig til det var det faktisk ret dejligt...Bortset fra hans sår. De sveg endnu mere.

Hun så efter ham, da han forsvandt uden en lyd.
Da hun så ham balancere med hvad der skulle udgøre hans fodbad, blev hun varm inden i.
Det strejfede hende at det muligvis var en dårlig idé overhoved at bekymre sig om ham...hvorfor ..og hvordan var hun dog begyndt på det.Hun kløede sig lidt på overlæben og lod tanken passere igen.
Da han bragte hendes sår i panden op, begyndte hun at grine højt.
" det var bare et uheld...jeg...skulle kigge på tattoveringer...og så..knald.." lo hun og så ingen grund til at tale uden om hvor uheldig hun var.

Han så lidt på hende og smågrinte lidt ved tanken.
"Du må da have ramt relativt hårdt" sagde han og så på hende, han bevægede fødder lidt i vandet men lod straks være da det gjorde lidt ondt. Vandet blev ikke direkte rødt, men man kunne godt se at det vaskede det størknede blod væk. Han lænede sig tilbage i sofa og funderede lidt over at hendes glimt i øjnene i et øjeblik havde set...anderledes ud.
Måske var det bare ham og hun så heller ikke helt frisk ud. Ret træt faktisk.

"Ja, det kan man da roligt sige...ved du hvis jeg havde kunne ..få afløb...ved at få en ny tattovering, havde jeg aldrig drillet dig..med grenen". Hun holdte en lille kunsnerisk pause og sagde så " undskyld".
Hun drejede hovedet lidt og kunne mærke hovedpinen var erstattet med lidt svimmelhed.
" Er det ok jeg låner dit badeværelse et øjeblik? " sagde hun og strøg noget hår væk fra panden.
Hun kiggede på det rødlige vand, det var godt for hans sår...fodbadet.

"Fået afløb med en tattovering? Det har jeg aldrig hørt fra...I så fald kan jeg konstatere at vis tingene ikke går som du ønsker skal det gå ud over andre" han så lidt på hende, ikke fordi han direkte havde noget imod det, han gjorde det selv. Var der noget der irriterede ham eller drillede ham...Så fandt han et menneske eller to at lege med og bagefter havde han det faktisk meget bedre.
"Jo, den vej" han pegede ind mod hans soveværelse

"Nej, normalt retter jeg det indad og betaler prisen selv...men nogen gange....bliver det for meget" svarede hun uden følelse i stemmen og gik mod badeværelset.
Hun gik hen foran vasken og hullede sig med begge hænderpå, som for at støtte sig.
Hun så op på sit spejlbiller, det var dobbelt.
Hun tændte vandet og lod det løbe lidt,lod det blive koldt.
Hun tog hænderne ind under og nød den kølende effekt.
Hun plaskede lidt i hovedet og på såret i panden og duppede sig med hans håndklæde.
Måske skulle hun hjemad nu, hun kunne mærke hun var træt...og værre, svimmel.
Men han vidste så meget, der kunne være nyttigt for hende.Mon han kunne skyde og ligefrem ramme også?

Han tog fødderne op af vandet og kiggede lidt på dem. En masse småsår sad rundt over det hele, men ingen så ud til at være særlig dybe. De var nok væk i løbet af et par dage. Han rejste sig og gik ud i køkkenet hvor han fandt et viskestykke frem og tørrede sine fødder. Han orkede ikke at forbinde dem igen, så slemt var det heller ikke og han hade følelsen af at være bundet ind. Det mindede ham...Om noget.
Han gik ind i stuen igen og satte sig, viskestykket havde fået nogle små røde pletter, så det blødte altså lidt når han gik. pyt med det.
Han lagde viskestykket på gulvet og placeret fødderne oven på det. Han tog en af pistolerne i hånden og kiggede på den, drejede den i sine hænder.
Han kunne skyde...Og han kunne ramme. en han foretrak ikke at gøre det, i hvert fald ikke mod noget levende. Han hade skydevåben, giv ham et kniv og han havde det bedre. Disse var skabt af menneskerne for en ting...At dræbe.
Knivene var også skabt for at overleve.
Han sad stille sådan med den i hånden og sad bare og tænkte tilbage...

Efter at have sundet sig et øjeblik trådte hun ud derfra og gik tilbage til 'sin lænestol'.
"Hvordan har fødderne det ?" Spurgte hun da hun kunne se han var færdig med sit fodbad.
Hun lod sig dumpe ned i den behagelige stol.
Hun kunne se hans tanker var optaget andetsteds og efter at have betragtet ham lidt og konkluderet minderne nok ikke var de sødeste,at dømme ud fra hans ansigtsudtryk ihvert fald , spurgte hun stille " en dollar for dine tanker".

Først hørte han hende ikke, men efter lidt tid kom han til sig selv.
Han så lidt på hende og rystede så på hovedet.
"De har det fint" svarede han og lagde pistolen på bordet igen, uden at besvare det sidste hun havde sagt. Han havde lyst til at spørge hvornår hun tog hjem, men på den anden side lød det bare som om han ville af med hende...Og i følge hans mor var det ikke en del af at være en god vært når man havde gæster.
"Du sagde du ikke var så god til at skyde?" sagde han i stedet og så lidt på hende

"håbløs...er nok nærmere ordet " dukkede hun...hvorfor pynte på det ?Hun ville formentlig aldrig blive en god skytte.
Hun så på ham og smilede da hun spurgte " Er du god til at ramme ?".
Hun så overlod køkkenet, mon han havde kaffe?En kop ville gøre underværker lige nu.
Hun pillede lidt ved blusens kant og så spændt på ham.

Han nikkede lidt
"Jah...Jeg har brugt sådanne nok til at være god til det" sagde han
"Men hvis du gerne vil have lid træning...skulle det måske være på et tidspunkt hvor du ikke er lige så træt?" sagde han.
Nogen gange når man var træt og skød glemte men enden ting eller man kunne ikke ramme lige så godt som før. Tit skete begge dele og derfor blev anset som for farligt at skyde hvis man ikke var nok udhvilet.

"Det ville nok være smart..med mindre du har et dødsønske." lø hun stille.
Hun kunne næsten ikke forstå han gerne ville hjælpe hende ud med dette, men hun var glad og taknemmelig over for ham.
"Skal du noget i morgen ?....altsår jeg tænkte på..det med at skyde" vrøvlede hun lidt.
Han havde jo ret, selvom hun virkelig var ivrig for at komme igang, behøvede hun søvn først.

Han tænkte hurtigt sin dag igennem og dagen imorgen.
"Jeg kan i morgen formiddag..." sagde han, over middag skulle han på arbejde og om aften skulle han være sammen med Dawn. Men formiddagen var fri, endnu, det var den jo ikke længere hvis de skulle øve skydning.

" Vil du hjælpe mig der ? " sagde hun og rejste sig op...hvis hun ikke skulle falde i søvn hos ham, måtte hun se at komme afsted.
"lige et spørgsmål mere...hvad ved du om dæmoner der tager elever ....en slags mester lære ?Hvad indvilliger man sig i der?" det var ikke et spørgsmål der omhandlede Zean, men en helt anden person, hun var stødt på.Hun gik over til sin taske og tog den op.

Han så op på hende med et tænkende udtryk.
"Tager elever...Mener du som i...at lære nogen op i at være dæmon? Eller som i at lære andre noget de selv ved, f.eks. hvis jeg lære dig at skyde?" spurgte han for at være sikker på hvad hun mente.