En uforståelig drøm ? ( Sakref M.)

"okay det burde ikke komme til at tage så langt. vi har været på eventyr før så vi ved godt hvad vi skal have med og det hele men kom allesammen lad os gå til vores værelser og gøre os klar" sagde bron og der gik ikke to sekunder og så løb de allesammen op af trapperne der var bag den første dør til højre for tronen. bagefter kom de ned med en rygsæk hver på ryggen. drengene og bron havde dog en slags rustning på sig. brons rustning så ud til at være en ringbrynje og de to andre drenges rustning så ud til at være læderrustninger med masser af hemmelige lommer og knivholdere på sig. pigen havde skiftet kjole fra sin kimono til en kjole uden ærmer. selve skørtet til kjolen var delt i fire lige store dele så det ikke så grimt ud og så hvis hun gik så kunne man se hendes ben. zaela havde stadig sit normale tøj på som var en ternet langærmet bluse og virkelige korte cowboybukser der kun gik halvvejs ned af hendes lår.

Camille havde benyttet ventetiden til at finde et toilet og soignerer sig lidt.
Hun stod med friske dråber vand på kinderne og så på sit spejbilled i det store ovale spejl på væggen.
"lille spejl på væggen dér, hvem er dummest i landet hér ? " mumlede hun og det eneste svar hun modtog i retur var sit egen ansigt der kiggede tilbage.
Camille sukkede, hun vidste ikke helt hvad hun begav sig ud på...jeg er muligvis dum og naiv, tænkte hun men jeg er også modig og målrettet.Det var ihvertfald sådan hun ønskede at være.
Hun skær en grimasse til 'sig selv i spejlet ' mumlede "here goes nothing " og gik ud for at møde de andre i hallen.
"Lad os gå " forslog hun og begyndte turen ud af porten,væk fra slottet på udkig efter 'hendes sværd' Excalibur.

//skulle tristan med i vores emne senere når han kommer hjem fra ferie?//

de andre gik med i en gruppe og nåede at indhente camille. "herren har fortalt mig hvor vi skal hen først og jeg kender en nem vej derhen men den er også farlig" sagde bron venligt. "vi skal nemlig gå igennem en sti op af bjergene og over til den anden side men den sti er befængt med snetrolde og andre onde væsener men den er også den hurtigeste vej" sagde bron derefter.

// det er jo helt op til dig ...og naturligvis til ham, jeg harikke spurgt ! men Tristan har nævnt det et par gange at det var fedt hvis vi begge var lærlinge, så det har jeg tolket som det ville være sjovt at emne sammen alle 3...og han er med garanti frisk på et plot....//

Camille , der ikke ville afsløre at hendes viden om alle de forskellige væsner var på nærmest nulpunktet, smilede blot til Bron og sagde " Vi bør ikke spilde kostbar tid, vi vil vælge at tage den korteste vej, og må så forsvare os mod de farer vi måtte støde på. "
Hun kunne ikke lade vær med at føle sig en lille smule ansvarlig for deres velbefindende på denne tur, det var jo hende og hendes søgen på sværdet, der var årsag til de drog afsted.
Hun bad en stille bøn om at de måtte komme helskindet igennem turen.

// slettet, da indlægget kom på 2 gange....og SÅ velskrevet var det trods alt ikke :) //

//det er helt okay. det sker jo :) men jeg tror i hvert fald at det ville være en god ide at lave et sådan et emne men så har jeg en virkelig VIRKELIG god ide og hvis du vil høre den kan jeg jo fortælle den :)//

"godt så vil jeg vise vej til stien" sagde bron og begyndte at gå ind i skoven. der gik lang tid hvor de ikke sagde noget og da de var kommet ca en time eller to ind i skoven opdagede de at det var allerede meget sent nu og at det ville være en god ide at slå lejer nu. de slog lejeren op. satte telte og tæpper op og lavede et bål og zaela begyndte at lave noget mad ud af de rationer de havde med. de andre sad så og kiggede lidt på hinanden før de sagde noget. "hvis vi skal kæmpe sammen må vi lære hinanden mere at kende og lære hinandens krafter så vi ved hvem vi skal stole på i visse situationer" sagde den ene elver med det hvide hår.

// og forresten. min super-gode-ideer-til-fylde-for-emne mojo er ved at løbe tør så hvis jeg pludslig ikke svare i en hel dag så er det fordi jeg har ingen fantasi tilbage til at kunne finde på noget og så vil jeg vente lidt med at svare end at skrive måske kun en linje :)//

//vil self gerne høre den...og jeg svare på emnet i morgen, skal sove nu og tiiiiiidlig op i morgen ! Sov godt .:) //

//min ide var at vi skulle lave et stort emne med dig, mig, tristan og crasie og det skal forgå der når sakref har fået åbnet en portal til en anden verden og at i alle tager med og det vil give en hel ny chance for at opdage et helt nyt univers af historier :)//

// lyder helt fint, så må vi se om de kan overtales..//

Camille havde insisteret på at sove alene i et telt.Hun var al for privat og også blufærdig af sind til at skulle dele så lille et telt,under de givne forhold.
Hun sad nu i åbningen til det lille telt og så ud på et lille bål.
Ideen om hvem der kunne hvad, lød jo god nok, men hun tænkte at det var hende de ville tjekke ud, hvad hin kunne.De ændre boede jo sammen ,levede sammen og både trænede og kæmpede sammen fra tid til anden ,så de vidste udmærket hvad de hver og en var i stand til.
Camille havde en sort tanktop og sorte tæningsbukser med et hav af sygninger og lynlåse der gav dem et lidt 'street ' look.
Hun rejste sig op, bøtstede lidt tørrede kviste og jord af bagdelen og sagde " ok...let's go then...hvem vil først ?".
Og så hapsede hun sit hår op i en hestehale, parat.

"jeg kan starte" sagde elverpigen "jeg hedder nika forresten og jeg har evnen til at lave magi" sagde pigen "så er det mig" sagde elverdrengen med det røde hår. "mit navn er beko og jeg har evnen til at kunne stjæle folks krafter ved at smage deres blod og have deres evne i 24 timer men jeg kan kun tage to evner af gangen og den sidste jeg smagte vil blive udskiftet hvis jeg smager en ny persons blod og så kan jeg også finde ud af noget om dem når jeg smager det" sagde elverdrengen. "så er det mig" sagde elverdrengen med det hvide hår "mit navn er neko og jeg har evnen til at kamoflere mig selv og dem jeg røre ved" sagde den anden elverdreng. "min tur" sagde bron "du kender mit navn og jeg har evnen til at manipulere mit eget blod og gøre hvad jeg vil med det" sagde bron. "så mangler vi kun mig" sagde zaela. "mit navn er zaela som du nok ved og jeg har evnen til at kunne manipulere med folks tanker, følelser og syn" sagde zaela "nu mangler vi kun dig" sagde neko og kiggede på camille.

Camille stod og lyttede efterhånden som de alle kom frem og begyndte deres præsentation.
Det var en hel lille drømme hær det her.
" det lyder mega cool..det er spændende evner, men jeg vil bede jer forstå og respekterer at på denne ekspedition bruger vi kun vores evner ....til forsvar , ikke til angreb." Hun så på dem for accept a dette.
"tja...jeg er så Camille og jeg har telekinesiske evner.Når jeg lukker mine øjne og visualisere ting rykke sig , sker det.Jeg kan ikke rykke mennesker, endnu, kun genstande.Så kan jeg forvolde stor smerte ved at vride og rykke på folks indvolde." Hun sukkede lidt irriteret og fotsatte " problemet med al det her ,er at det ser ud til at virke langt bedre på mennesker end på væsner...".

de allesammen nikkede til hvad camille sagde. "du mangler bare træning og styrke og der er mange i sakrefs familie der kan faktisk træne dig i at få styrke" sagde nika venligt og smilte. "men i hvert fald ved vi hvad vi hver kan og derfor er vi klar til at sætte tillid i hinanden i visse situationer" sagde beko og tog et stykke tyggegummi frem og spiste den.

Camille skjulte et lille grin udløst af morskab over Beko, og dennes lyst til tyggegummi på et tidspunkt som nu. Camille selv havde en kedelig vane med at glemme at tage vare på sig selv i situationer som denne.Ikke at hun ofte drog ud på missioner, det var faktisk kun hendes anden, den første var den med Bron.
Men i stress belastende situationer , kunne hun glemme sig selv og det brtød også hun glemte at både spise og drikke. Det måtte hun huske denne gang, specielt vædske, det gik jo ikke at bekæmpe en snetrold når man var dehydreret.
"Hvad bør jeg vide om sne trolde inden jeg går ind og læser lidt i mit telt?" spurgte hun flokken af medrejsende.

nika tog en lille bog frem fra en lomme i sin kjole. "sne trolde er store tykke monstre. det siges at de er væsener tilkaldt fra en anden dæmension som blev muteret på vejen til den her verden. de er store. ca 20 meter høje og har styrken til at kunne rive træer op med rødderne og bruge det som våben. de har dog et svagt punkt men det er svært at komme til da de altid dækker det med forskellige stykker skrammel og det er deres nakke. den er dækket normalt med rustning og andet ragelse og det beskytter den så. hvis du kan ramme den der så dør den. men ikke alle trolde er onde også selv om at de kommer her til. de får dog en hjerneskade når de kommer herhen der gør at de ikke er så kloge og snakker lidt primitivt men de er faktisk okay venlige væsener. de er beskyttere af broer og stier. det er dem der holde tingene ved lige og så beder de om told for at komme forbi den og hvis du ikke vil betale så vil den prøve at dræbe dig.

Camille så lidt betænkelig ud ved beskrivelsen af troldene.
Kunne rige træer op!Fe kunne nok rive hende midt over grublede Camille og tænkte lidt videre...
Hun havde da nogle penge med, men hun havde en idé om at deres såkaldte told ville være en hel del større den det var muligt at honorerer, så problemfrit skulle de nok ikke regne med at passere.
Så var der nakken....måske kunne det rent faktisk være en modstander som hun kunne kæmpe ligeværdigt med...hvis hun kunne få væk hvad der måtte dække og beskytte nakken og dernæst en kniv i nakken.Det ville kræve brug af hendes telekinese.Hun hadede at bruge den, faktisk var hun af den mening at hendes liv ville være bedre, mere normalt måske enda lykkeligt hvis hun havde været foruden.
Nå , men det var hun jo ikke så nu måtte hun se at få det bedste ud af situationen.

nika lukkede bogen stille og puttede den ned i sin taske. "men heldigt for os er at trolde er dumme og kræver ikke meget af penge for at komme forbi hvis det er overhovedet er penge den vil have. jeg har set en der ville bare have sten og en der ville have frugter og en der ville have kød som betaling" sagde nika og tænkte lidt. "gad vide hvordan trolde er og hvordan de ser ud når de er i deres egen verden og er ikke blevet muteret" spurgte nika lidt sig selv. det var jo faktisk et godt spørgsmål men den chance for at se det er meget lille nok da de der trolde er i en anden verden.

Det var ved at blive sent.
Camille kunne mærke hvordan energien begyndte langsomt at sive ud af hendes tanker og hendes krop, som et badekar hvor vandet stille lukkes ud.
Det var jo også lige efter missionen med Bron de var taget afsted igen så det var naturligt nok at ihvertfald hendes krop nu ville kræve hvile.
"Mon vi skulle få slappet lidt af ? Og skal der holdes vægt ?" Spurgte hun de ændre, der højest tænkeligt havde prøvet sådan noget mange gange før.

nika tænkte lidt. "nej der behøver ingen vagt så længe vi er her i skoven. det er sakrefs territorium og ingen tør at skade os herinde uden at de har selvmords tanker" sagde nika og rejste sig op og gabte. de allesammen så også trætte ud bortset fra zaela som så ud til at være meget frisk. "jeg skal nok holde vagt jeg er alligevel ikke træt" sagde zaela med et smil .

Camille gik ind i sit telt, men inden hun lukkede lynlåsen ned, fandt hun en lille saltbøtte frem.Hun gik hele vejen rundt om teltet og dryssede saltet i en hel ring og ligeledes inde i teltet.Salt var kendt for at holde ånder væk, de kunne ikke betræde det.
Så krøb hun i sin sovepose, med al tøjet på, hvis de nu alligevel ville blive overrasket i nattens løb.
Hun fandt et blad frem om mrsa bakterier og de problemer de forvoldte på hospitalerne.

alle de andre gik ind til deres eget telt imens zaela satte sig bare ned ved bålet og kiggede på flammerne. hun tog derefter en lille pose frem fra sit bælte og stak nogen fingre ned i posen og tog noget der kunne meget godt ligne en urt af en art og så smed hun det ind til flammerne. der kom en lille røgsky fra bålet derefter og hele lejren var på en måde fyldt med en dejlig beroligende aura som hvis man var hjemme i sin egen seng i sit eget hus.

Camille besluttede at få et par timer på øjet, stemningen i deres lille lejer føltes rar og afslappet, så det skulle være nu, inden daggry kom og deres rejse skulle forsætte.
Hun lynede et stykke op i teltet og smed nogle blade ud til Zaela hun kunne kigge i.udover sygeplejefaglige blade var der også nogle modemagaziner.
" Du vækker mig, hvis du trænger til at sove, så bytter vi " tilbød hun og trak sig tilbage og sov.

zaela smilte venligt tilbage "tusind tak" sagde zaela og tog et blad og begyndte at læste

næste dag

camille blev vækket af lyden af folk der snakkede udenfor og duften af mad der var igang med at blive lavet. de andre var nok vågne allerede.

"argh jeg har sovet over mig...hvor typisk mig " beklagede hun sig imens hun lod fingrene løbe gennem sit hår og klarede vask så godt det Nu lod sig gøre.Hun fik flashbacks af div møder på skadestuen hvor hun var kommet for sent eller havde rodet rundt i aftalerne.
Der duftede herligt og hun stak hovedet ud og sagde " hey ...godmorgen...hvad kan jeg hjælpe til med ? Vi tager afsted efter morgenmaden ik ?" Camille var udhvilet og i strålende humør.Spændt på at møde en trold eller fem.

de kiggede på hende da hun stod op. solen stod svagt i øst imens den langsomt begyndte at stige op på himlen. bålet var startet igen og zeal var begyndt at lave morgenmad igen. det så ud til at være en slags brød der blev bagt inde i en slags ler gryde og det duftede faktisk som et rigtigt brød som man lavede i ovnen. "godmorgen sovetryne" sagde zaela med et venligt smil. hun så overhovedet ikke træt ud på nogen måder.

Camille strakte sig og missede med øjnene mod solen.
"Godmorgen...Zaela...wow du ser frisk ud ...har du fået noget søvn trods alt ?" Spurgte Camille og smilede kærligt til hende.
Så snusede hun ind og nød den herlige duft fra brødet.Duften mindede hende om at hun skulle huske at spise.
"Kan jeg hjælpe med noget her ? Eller skal jeg begynde at slå nogle telte ned ?" Camille var ikke lige den store campist, men hun kunne da slå et telt sammen!Om hun så kunne dét uden dét klappede sammen om hovedet på hende, var jo en anden sag, men dét så hun ingen grund til at underholde nogen med da hun var fast besluttet på at gøre sig nyttig.