En uforståelig drøm ? ( Sakref M.)

I bilen så Camille lidt på ham.
" Du skal ikke tage fejl, jeg henter hellere end gerne sværdet, mit sværd, selv....jeg aner jo bare ikke hvor det er , og det jo lidt af en udfordring ".
Hun blev herefter tavs.
Hun forventede at få mindst en nyttig information af Sakref, når de kom tilbage...og han skulle ikke prøve på at snyde hende.

"det forstår jeg godt" sagde bron forstående. der gik lidt tid hvor bilen kørte igennem byen og hele vejen hen til slottet igen hvor den stoppede. bron steg ud af bilen og gik ind på slottet og gav sakref den og de andre var også kommet tilbage. sakref tog den og kiggede lidt på stykket. "godt vi mangler ikke mere end tre nu heldig vis" sagde sakref og smilte.

Camille holdte sig lidt i baggrunden.
Det var godt at se Sakref tilfreds, hun selv havde ikke bidraget med meget, ud over at have held i uheld og dermed fandt dén mystiske kæde, Bron havde søgt efter.
Hun ventede på et udspil fra Sakref og holdt imens et vågent øje på de andre lærlinge.

"det burde være godt nok jeg lader de andre senere ordne det med de resterne medaljon stykker" sagde sakref og puttede dem ned i en pose med et pentagram på. bron gik hen til sakref og holdte kæden frem og sakref lyste næsten helt op "wow bron du fandt den" sagde sakref med et stort smil. "jeg fandt den ikke. camille gjorde" sagde bron stille. "nååå så det gjorde hun" sagde han og rejste sig op og gik hen til camille og smilte venligt til hende. "så ser det ud til at hun fortjener noget for fundet ville jeg sige" sagde sakref med et smil.

Camille stod stille og iagttog det hele.
Hun lagde hovedet lidt på skrå for bedre at kunne få et godt blik over pentagrammet og ærgede sig over ,absolut intet at kende til dén slags.Var det ikke bare 'de onde' der brugte sådan noget.
Men så vågnede hun lidt op da Bron overtalte kæden til Sakref ,og gav Camille æren for at have fundet dén.det kunne man jo på sin vis også godt sige, dog var det ikke videre ædelt ligefrem at snuple i dén.
Hendes øjne lukkede sig fast i Sakrefs " .Bron er alt for venlig...det var ham der klarede...det hele...jeg " hun holdt en lille pause og blev pinlig berørt og næsten hviskede det sidste "jeg faldt over kæden " hun så ned på hendes egne fødder.

"jeg stoler fuldt og fast på hvad bron siger er sandt og hvis han siger at det var dig der fandt den så passer det helt sikkert" sagde sakref med et smil.

Camille sætte hænderne på hoften og kiggede trodsigt på Sakref."Nu det jo ik sådan at jeg ligefrem opdigter ting der vil få mig til at se dum ud..hvad glæde kunne jeg dog ha af det...burde du ik stole på mig også?" Og så sendte hin Bron et blik det sagde 'back me up here'

sakref vendte blikket hen imod bron. "lyver du for mig med at det er hende der skulle have æren?" spurgte sakref og bron kiggede bare på sakref "nej det passer. det var hende der fandt den" sagde bron derefter. sakref smilte og vendte blikket hen imod camille. "han siger sandheden og derfor fortjener du din belønning som er at du får nu hvad jeg lovede men jeg har ikke sværdet desværre men jeg ved en der ved hvor sværdet kunne være men kom hvis vi skal snakke om det så lad os komme udenfor så de andre ikke lytter med" sagde sakref og begyndte at gå afsted hen imod døren.

Camille sendte et lille smil til Bron, der på sin vis havde ret...det lød ligesom bare bedre end sandheden på dén simple måde han satte det op.
Hun fik dog travlt med at følge Sakref udenfor, hun ønskede så meget et solidt link til sværdet.Nej...hun behøvede et solidt link...det var mere en følelsesmessig længsel imod dét, end dét. var interessen i at eje noget legendarisk og værdifuldt.
De kom udenfor, og over mod muren der omringede slottet.
Camille lænede sig med ryggen op a muren , strøg noget vildtfarende hår om bag sit øre og ventede spændt.

"okay jeg kan fortælle dig at jeg har hverken sværdet eller ved præcis hvor det er men hvad jeg ved er at jeg ved hvem du kan snakke til for at finde den rigtige vej til den. på den anden side af dreins mountain der vil du finde en by der er bygget ind i bjerget af dreins mountain. der skal du finde en dværg ved navn morgal. snak med nogen af vagterne af byen om hvor han er men snak med ham og sig til ham at sakref sendte dig. han vil kunne forstå derefter at du er på en hvis plan min ven og så stiller du ham spørgsmålet om sværdet og han vil kunne fortælle dig mere. men det er det bedste jeg kan hjælpe dig med lige nu i hvert fald" sagde sakref og man kunne se at han talte sandheden.

Camille forholdte sig i ro.
Hendes øjne udtrykte ingen følelser.
Hun havde godt.vidst , at Excalibur ikke ville blive hendes så let.Men hun havde virkelig håbet.
En dagdrømmer med en sund portion af skepsis, kunne man vel kalde hende.
"Jeg ser...så må jeg vel se om jeg kan finde dén by ...og få dværgen Morgal i tale." sagde hun stille.
Hun havde ikke noget imod eventyr som sådan, men man måtte huske på hun var menneske....det var ihvertfald hvad hun selv var blevet fortalt, og havde brug for også at lade op, ellers ville hun 'løbe tør for benzin'.
"Nogen gode råd til mig, inden jeg begiver mig afsted", spurgte hun og kiggede op på ham.

"skaf dig et våben som du kan bruge og nogen gode rationer af mad og drikke og nå ja en rustning ellers kan jeg give dig lov til at tage en af mine lærlinge med det har nemlig været længe siden nogen af dem har været på eventyr men du må selv bestemme hvem du skal bare vide du skal kunne leve med personen i flere dage måske flere uger men jeg ved at du kan ikke klare det her alene for du er ikke stærk nok til at kunne klare det alene du ender med at blive dræbt inden for nogen få dage af din rejse" sagde sakref med et vis bekymret blik.

// og Tristan er endnu ikke kommet ? , han var ellers skuffet over jeg ik blev læring , så vi kunne lave eventyr alle 3 :). //

//ja men vi kan da godt prøve at lave det sådan at du på en måde blev nød til at blive her på sakrefs slot i en måned eller sådan noget og så kan vi jo lave et emne hvor det er dig, mig og tristan sammen på et kæmpe eventyr men du skal selvfølgelig stadig vælge hvem du skal have med af sakrefs lærlinge og så spiller jeg den persons rolle igennem hele historien og selvfølgelig dem i møder :)//

// ok, vil ik bo på slottet dig...lige nu ihvertfald.....men vælger så en af dine elever for nu....:). //

Camille så lidt eftertænksomt ud, under mere normalt forhold ville hun sikkert havde valgt lidt kvindeligt selvskab...men der var noget ved Zaela, hmm hun huskede ikke helt hvad det var.
" jeg vil gerne have lov at sørge om Bron vil med, men jeg vælger kun ham , hvis han selv vil ".
Bron havde vist sig dygtig og flink på deres sidste tur.

sakref nikkede lidt. "det er måske lidt bedre hvis du får set hvem der er mine lærlinge først" sagde sakref venligt og gik indenfor på slottet igen. "kom med" sagde han da han begyndte at gå. de andre lærlinge stod der stadig og snakkede. "okay jeg har brug at alle mine lærlinge kommer op på en linje og stå" sagde sakref og de stillede sig op. der var i alt fire lærlinge. den ene var bron som camille godt viste hvem var. så var der en pige. hun var ca 16 som alle de andre af sakrefs elever så ud til at være. hun havde sort hud, spidse øre, røde øjne og noget lys lilla hår. hun var iklædt noget der lignede en kimono men den var ikke pyntet med flotte blomster på men istedet flotte flammer over det hele på kimonoen. hun så ud til at være meget venlig. de to andre lignede også pigen, sort hud, røde øjne, spidse øre. men deres hår var anderledes selvfølgelig. den enes hårfarve var helt mørkerød og den andens hårfarve var kridt hvid. de lignede hinanden som var de tvilinger men den ene så mere barsk ud end den anden. "det her er så mine lærlinge" sagde sakref og smilte.

Camille smilede lidt genert til dem og sagde "hey med jer ". Selv ville hun ikke have brudt sig om at blive opstillet på linie og se om nogen valgte hende ud, uaset til hvad.
Camille flyttede vægten lidt fra ben til ben og spurgte så lidt beklemt "Bron ...må jeg tale med dig et øjeblik ".
Hun talte sagte og hurtigt, fik ham forklaret hvad det gik ud på.Bron vidste jo allerede lidt om hendes ønske om at få Excalibur, men hun ville ikke vælge ham, hvis han ikke havde lyst at følge med, af egen fri vilje.Så ville hun finde på noget andet.
Camille så spændt på Bron..."Nå, hvad siger du så til det ?".

bron tænkte lidt. "det lyder interessant men ville det ikke være smart at spørge de andre om de ville også eller ej?" spurgte bron kiggede på hende. det gav jo lidt mening at hun skulle måske spørge de andre også.

Camille sukkede, jeg vidste det , tænkte hun ingen gider !
Så gik hun lidt skuffet ind igen og talte ud i lokalet "Ok...hvem vil med ud og skaffe Excalibur ?Anyone ? "Hun ventede spændt om nogen villemelde sig.

de stod og kiggede på hinanden lidt og de gik faktisk i en rundkreds rundt om hinanden og begyndte at hviske til hinanden. der gik lidt tid før de sagde noget til camille. "vi har alle bestemt os at vi tager alle med og zaela" sagde pigen til camille. sakref nikkede som at det var okay at de alle tog afsted sammen.

" Argh...det var ikke lige såan jeg havde tænkt mig...mere sådan et 'party for two' " forsøgte. hun og kunne ikke helt forstå attraktionen ved rejsen her, så hun kiggede udforskende på dem.
"hvorfor vil i dog alle med ?"

"fordi vi ved at en sådan et eventyr kræver mere end et lille par på to det kræver en hel gruppe af rejsende og så for det andet så er det virkelig længe siden nogen af os har været på eventyr og det er kun retfærdigt at vi alle så gør det" sagde pigen med et smil. det gav jo lidt mening at det var et stort eventyr. det mindede dog lidt for meget om ringenes herre nu med et hold af rejsende der skulle finde et sværd.

Camille sukkede , hun kunne ikke lade vær.Hun var en person der værnede om sit privat liv og ofte havde behov for at være alene, og med et kæmpe rejse følge , så hun for sig hvor vanskeligt dette ville blive.
" So be it " sagde hun lidt spidst og tænkte det var lidt som i lotr, så vil jeg være Eowyn, hun var perfekt for Aragorn,der valgte forkert hustru...desuden var hun awesome med et sværd, tankerne løb hurtigt gennem hendes hoved og ud igen.
"Jeg vil ikke bære rustning" var det eneste hun sagde ,da de alle stod og kiggede på hende.

de begyndte at smile allesammen. "det lyder så som at vi har en gruppe" sagde pigen derefter. de smilte og kiggede lidt på hinanden. "hvor starter vi?" spurgte bron derefter.

" Vi indsamler noget proviant, mobil telefoner, opladere og liggeunderlag..." opremsede Camille, og så kiggede hun på pigen og Zaela ". og hvis noget af jer har tørshampoo? ".
Det lød som en længere tur og selv om Camille ikke var bange for 'at få snavs under neglene' var hun dog stadig lidt forfængelig. " så lån vi tage afsted. Så snart det er klar " forslog hun og sendte et smil til Bron.