alene i nat. //Crasie//

S:byen
O:ingen
V:klart med stjerner
T:01:18

sor gik rundt i byen og havde længe overvejet bare at gå hjem. men hvorfor skulle han. han havde alligevel ingen at komme hjem til. så hvad ville det gøre godt for. hvis han lagde sig på en bænk og sov ville alle se ham næste dag. men til hvad nytte han ville jo ikke kende nogen af dem. han satte sig i en gyde så den hvide taske med hullet til vingerne i blev. helt beskidt. det begyndte at dryppe lige så stille fraden himmel som før var klar. kort efter stod det ned i stænger. sor tog sin hætte over hovedet. men hvad hjalp det, han blev stadig gennemblødt som han sad der

Mange var gået i ly for regnen for det var en der gennemblødte en på sekunder. Men dog få trodsede regnen blandt andet Crasie. Hun var ikke særlig høj kun de 145 cm, hun havde hætten trukket godt over hovedet. Så hendes ansigt var henlagt i fuldstændigt mørke, og hendes runde ozzy osbourner briller. Regnen faldt tungt men i stedet for at blive irreteret nød Crasie regnen. Hun stoppede op mit i den øde gade faktisk foran gyden, hvor sordrick var i. Hun tog hovedet i vejret og hendes hætte faldt ned så hendes ansigt blev tydelig. Hun tog sine briller ned i lommen og lod de tunge dråber ramme hendes ansigt. Stokken havde hun foran sig hvor hun havde begge hænder hvilende på den. Hun kunne fornemme en engel, men tog sig ikke af det for lige nu ville hun bare nyde regnen. Hun har altid elsket regnen for det var som om den renset alt væk og gjorde alt på ny igen. Regnen var også en del af naturen, og hun elskede at være en del af naturen. Regnen havde gjort hende hurtigt gennemblødt men hun frøs ikke. Hun åbnede sin hættetrøje og inde under havde hun et pænt kvindelig korset som var lilla og sort. Men dette korset var ikke sådan luder agtig som mange andre var, det hverken fremhævede eller skjulte nogen former. Crasie lukkede øjnene og kunne faktisk blive ved med at stå i en evighed. Hun havde ikke lyst til at blive forstyrret af nogen lige nu, men som sagt hvis der var en som var herude i regnen, var vedkommende nok spændende og interesant.

sor hørte nogle komme. han så ud ad gydens åbning. han så en skikkelse komme til syne. han kunne ikke se hvem det var. men da hæten og brillerne røg af kunne han straks kende crasie. sidst han mødte hende var i kirnken. det var nu også hyggeligt nok der. han så på hendes korset. det var et pænt et syntes han og han fik lidt mere af den der lidt personlige respekt for crasie da han så at det bare var et ganske normalt et. sordrick havde respekt for kvinder der var som de var. make-up var fair nok. men at gå med push-up BH'er og hvad der ellers er syntes han var dybt latterligt. han rejste sig og gik ud foran crasie og så hende lige ned i ansigtet fra hans højde af 2,13. han hadede sin højde som peste. og han prikkede hende på skuldren. og smilte venligt. så hun ikke bare kiggede på triste gamle sordrick. og for at vise at han synes hun var god nok som en ven at have

Crasie havde været for uopmærksom på sine omgivelse siden at han kom ind på hende uden hun reagerede. Så så hun endnu en ting hun havde på en eller anden måde misset. Det var at englen var sordrick. Hun kunne godt huske ham i kirken og normalt kunne hun føle alle dem, som hun havde mødt i forevejen. Men hun havde åbenbat været så fjern at hun ikke havde lagt mærke til det. Hun trak hurtigt sig tilbage og så op på ham. Hun kunne tydelig se hvor lille hun faktisk var i forehold til ham.
"Halløjsa der. Det er lang tids siden"
Hun så op på ham med neonlilla øjne som lyste af venlighed. Hun havde stadigvæk ikke lært nok om engler, og ville gerne lærer mere om dem. Hun havde altid været nysgerrig omkring racer og havde læst utrolig mange bøger omkring dem. Det ville alle kunne vidne på hvis de så alle de bogreoler derhjemme som hun havde. Hun så også at han også var gennemblødt men hun kunne ikke lige se om han havde noget imod det eller ej. Men det havde hun ikke så hun kunne sagtens blive ved med at stå her og snakke her hele dagen, hvis der vel og mærket ikke kom andre og forstyrrede dem.
"Det var sordrick ikke??"
Hun så spørgende på ham med det ene hoved let på skrå.

"jo. og du hed crasie hvis ikke jeg husker forkert" sagde sor og kiggede hen mod en butik som havde lukket for længe siden. sor var ikke meget for byen men af en eller anden grund var han her alligevel. han kiggede igen ned på hende med sine blå øjne. "hvad laver du så her? i dette vejr. eller du kan måske også lide regn?" spurgte sor og kiggede hende i de nydelige lilla øjne hun havde, det var jo lidt specielt så han prøvede ikke at stirre for meget. han havde kigget lidt på hendes stok og kunne godt huske den. han syntes det var fedt på den måde at hun skildt sig ud med ozzy briller korset stok og hele lortet. det gav han hende også respekt for. altså at hun igen bare turde være sig selv

Hun smilte venligt til ham men hendes tænder var blottet og de alle var sylespidse, hun nikkede til ham.
"Jo det er rigtigt, det er i hvert fald det jeg bliver kaldt"
Det navn har hun altid haft og altid kunne lide for det blev jo udtalt lige som Crazy. Men hendes rigtig navn var der kun en der vidste og ingen andre. Der var heller ingen andre der skulle vide det, for det navn hun var født med gav total magt over hende, hvis en brugt det.
"Ja hvad er bedre end regn. De får i hvert fald alle de irreterende mennesker væk og skylder alt rent igen."
Hun havde et lille mystisk smil på læberne, ikke langt herfra jo et par kilometer. Havde hun mødt en ungvampyr, som ikke havde fået blod i lang tid og som var gået til angreb på hende, som en vanvid. Så hun var nød til at dræbe ham, for han ville ikke stoppe selvom han følte smerte og så tons viser af dusørjægere og alle de andre ting hun brugte for at få ham væk. Hun kom dog i tanke om at hun stadigvæl havde håret fra sordrivk i den lille gemte pose i en skjult lomme i hættetrøjen. Her i mørket lyste de små grønne jade øjne lidt i metalkraniet, som var oven på stokken.