det førstemøde(Crasie)

S: Politi stationen
T: Middag
O: Mange betjente
V: Regner



Zarlyn sad på sit kontor da han fik en opringning han sad lidt og snakkede med personen.
han sad lidt tog en slurk af kaffen så stoppede samtalen og han rejste sig togf sin jakke på og sin pistol i hylstret og gik ud af kontoret han kiggede lidt rundt og gik ned imod udgangen fordi han skulle ud til patrolie

Døren gik op og flere af politibetjentene som sad ved bordene vendte blikket imod den nyankommende, især de mandelige betjente. Isabella en af Crasies personligheder kiggede rundt i lokalet med sine havblå øjne. Hendes lange og særdeles flotte røde hår som gik langt ned var lidt ulet. To betjente holdte hende og de begge havde et sagdeligt smil på deres læber. Isabella vendte et vredt blik på dem, de havde nemlig anholdt hende, fordi de mente at hun var en luder! En luder var hun ej. Hun havde et hvidt sjal af pels omkring hendes skuldre, og en lang rød kjole. Der viste hendes kvindelig former dog ikke på en luderagtig måde. Den var åben i den ene side så hver gang hun trådte frem blev hendes velformet ben vist frem på hendes høje sorte hæle. Isabella vidste at der højst sandsynlig ikke ville gå længe før Crasie kom. Det ville Crasie sikkert blive lykkelig for at Isabella har bragt dem i problemer, men Crasie ville sikkert kunne få dem ud igen. De to betjente tog hende til cellerne og satte hende derind.

Zarlyn gik med dem men stoppede dem inden de sattte hende ind "Undskyld hvad forgår der her" spurgte Zarlyn som var på vej til rute men blev afbrudt af det han kiggede på den unge kvinde og smilede blidt "goddag" sagde han og kiggede på de to betjente og snakkede lidt med dem han kunne ikke forstå hvorfor de anholdte ludere i stedet for nogen forbrydere da der var allerede sket noget han kiggede på dem "hun skal til lokale B der mødes vi vil gerne snakke med hende" sagde han og gik væk igen han gik ind på kontoret og smed jakke men havde dog stadig sin pistol og kneppel han fortsatte ned til lokalet og ventede på de kom med den unge kvinde

De tog betjente tog hende og førte hende ind i lokale B og satte hende på en stol foran et bord. Isabella sad og kiggede uinteresseret omkring. Hun rettede på sit hår, dette havde ellers starte som en god aften. Hun smilte af at tænkte tilbage på sine minder. Hun havde som sædvanlig gået på gaden efter en person til at forføre. Så fandt hun denne interessante fyr, der var et eller andet over ham som virkede hemmeligheds fuldt. Senere fandt hun ud af at han var undercover betjent, som fandt luderne på gaden og anholdte dem, men ude over det. Så havde hun forført ham på sine bedste maner, og var ved at få ham et sted hen, for at få sex med ham. Men så da han tog hende i hans bil, så var det en undercover politibil, og Isabella kunne ikke nå at komme ud, før dørene var låst og hun blev kørt på stationen. Og ja er som sagt endt her.

Zarlyn kiggede på hende "Goddag jamen hvorfor trækker du så på gaden?" Spurgte han med et smil og kiggede lettere omkring han kiggede ned på en blok og noterede det som hun ville sige og ventede
egentligt bare han vidste ikke hvad han skulle sige men kiggede på de to betjente "Ud med jer" sagde han og kiggede på dem og derefter hen på hende igen og smilede til hende da de var gået kiggede han på hende "Ok hvad laver du så her og hvorfor er du anholdt for at være luder?" spurgte han og kiggede på hende

Isabella kiggede op på ham med et forførende blik og med et skævt charmerende smil på sine læber, Zarlyn mærkede en underlig følelse af forførelse over sig. Men da Isabella blinkede med øjnene igen sad en helt anden person på stolen. Crasie havde nemlig vågnet i Isabellas bevisthed og havde nu overtaget inden dette gik for galt. Crasie neonlilla øjne kiggede vurderende på ham, og det var det eneste man kunne se af hendes ansigt. For hendes ansigt var henlagt i mørke af sin sorte hættetrøje, som var lynet op. Hun havde ellers sorte tætsiddende bukser, og praktiske sorte sko på. To ting var usædvanlig ved hende, for det første hendes meget lave højde, hun var kom omkring de 145 cm og så hende neonlilla øjne som lyste under hendes hætte. Crasie kunne ikke huske alt det der var sket mens Isabella havde været væk, men minderne begyndte at komme lige så stille. Crasie kiggede hurtigt omkring i lokalet, hun kunne se at hun var på en politistation og hun ønskede virkeligt at hun havde sin stok ved sin side. Hun lændte sig afslappet tilbage i stolen og så afventende på ham.

"Gider du svare?" Spurgte Zarlyn lettere sur over hun ikke svarede og kiggede bare på hende og afventede hendes svar han lagde mærke til hun ændrede sig men rystede bare på hoved af det

Så huskede Crasie resten af hvad Isabella havde lavet mens Crasie var væk. Men en ting undrede Crasie var at denne politibetjent ikke virkede til at tage sig selv meget af at det ikke var sammen person, overhoved ikke. De lignede hverken hinanden på tøj, kropsbygning, udseende og aura. Og for Crasie virkede han bare til at være et menneske, men som sagt kan han være en af dem der vidste om alle de væsner der er omkring menneskerne.
"Jeg er ikke luder, ligner jeg da en luder"
Sagde Crasie skarpt og lagde armene overkors, og så dybt i øjnene på ham. Så lændte hun sig fremad og foldede sine hænder på bordet foran sig og så med et morende glimt i øjnene på ham. Et smil bredte sig på hendes læber, selvom man ikke kunne se hendes mund fordi hendes ansigt var henlagt i mørke, så var hendes smil blottet og man kunne tydelig se hendes sylespidse tænder i et grumt smil.

Zarlyn Gad slet ikkke at lægge mærke til forandringer men ville gerne vide hvad han spurgte om han kiggede over imod døren men derefter på den unge pige "jamen hvorfor er du så blevet anklaget for det?" Spurgte han og kiggede på hende med et grumt smil han kiggede over imod døren som gik op en ung mand kiggede på Zarly "Vi har problemer i sektor 5" sagde manden Zarlyn rejste sig og kiggede på den unge pige "Jeg er ikke færdig med dig" sxagde han og kiggede på hende og fik de to betjente til at holde øje med hende lidt efter tog han afsted. Få timer efter var han tilbage på gården

Crasie fulgte ham med øjnene mens han gik, og så så hen på de to der stod. Så rejste crasie sig op og den ene sagde straks.
"sæt dig ned igen"
crasie gjorde ikke mine til at ville gøre det, så de begge gik hen og greb fat i hendes arme. Men ved at de gjorde det, så kunne crasie bruge sin evne lige så stærkt som hvis hun havde en ejendel. Nu så de begge at de holdte fast i en skræmmende væsen, de begge gavde hver sin version af den fordi den var lavet ud af deres værste monster. De slap hurtigt og så forsvandt billedet, men tilgengæld fik den ene et slag i hovedet så han faldt bagover og slog hovedet ned i gulvet. Den anden fik så et slag i maven der fik ham til at krybe sammen, og så tog crasie fat i hovedet på ham og smadrede hans hovede ned i hendes knæ. De begge lå besvimet i gulvet, og crasie begyndte straks at tage politiuniformen af den ene, og tog det på ude på. Hun gemte hætten under politi skjorten og nu lignede hun en betjent. Selvom tøjet var for stort lavede hun en illusion, så det passede tiå hende. Hun åbnede døren og så engang tilbage på de besvimet betjente, og så begyndte hun at lige så pænt ned af gangen til ud. Ingen lade sådan rigtig mærke til noget, den eneste som ville kunne se at det var hende, var zarlyn. Hun lagde hånden på dørhåndtaget til udenfor og åbnede.

Zarlyn kom ind i værleset og kiggede han lagde mærke til de to betjente kiggede ned i jorden da han kom "I uduelige idioter" sagde han og smed en stol hen imod dem og ramte den ene han gik ned til specielstyrkens kontor og åbnede "Kode blå" sagde han og kiggede på dem de nikkede og begyndte at tage uniformer og udstyret på de vidste godt det var et elller andet væsen de skulle havde fat i lidt efter gik de ned efter en bil og begyndte at køre Zarlyn gik hen imod sin egen bil og tog den og kørte lidt rundt lidt efter lagde han mærke til den unge kvinde gik der og kaldte efter de andre lidt efter kom 4 store biler med en masse politimænd trænede til at kunne klare et andet væsen til at kunne fange dem de sprang ud og sigtede på hende med rifler og pistoler han steg ud af bilen og kiggede på hende "Stop der" sagde han og trak pistolen

Crasie stoppede op og så på alle de gevære, som var vendt imod hende. Det var ikke til at vide om der var sølvkugler i dem, som ville kunne dræbe Crasie. Hun lændte sig op imod væggen, ingen frygt var at spore i hende. Men Crasie frygtede heller ikke længere ting, den følelse har hun afskaffet for længst i alle de mange år hun har levet. Folk begyndte at samles omkring for at se hvad der skete, og efter nogle få minutter var gaden i den ene side fyldt med mennesker. Hun så sit snit og en plan formede sig i hendes hoved, hun vendte sine neonlilla øjne med et stort smil på læberne. Dette bliver sjovt.
"Fang mig hvis du kan?"
Så blev Crasie lige pludselig usynlig, men fordi hun jo ikke havde en ejendel fra nogen som helst af dem, kunne man stadigvæk skimte hende. Lige som de predator som kan gøre sin usynlig. Det fik nok de fleste til at tøve og Crasie løb hurtigt imod folkemængden, det ville også tvinge dem til at lade vær med at skyde, for ellers ville de skyde civile, og det var så meget sværere at se hende. Fordi hun var lille og halv usynlig.

Boris smilede Og kiggede over imod hvor skikkelsen gik hen han tog en dyb inånding "hvis du ikke kommer frem skyder vi både dig og de civile" sagde han og mændene rettede geværdene imod folke mængden alle mennesker løb de var baneg for han mente det fordi der havde været en episode med ham som gjorde han var pænt ligeglad han skød hvis det blev nødvendigt lidt efter smilede han grumt der var stadig nogen unge mennesker ilbage "Tre.... to..." begyndte han og de begyndte at løbe der var kun få mennesker tilbage han smilede og kunne let skimte hende ved siden af en halv fed ung pige han skød let imod hende og kunne nogen lunde skimte han ramte hende i underkroppen med en kugle lavet af noget let giftigt metal som var lettere sølvlageret ikke for at kunne dræpe men kunne såre en meget hårdt som ikke kunne tåle det den halv fede unge pige besvimmede af det og andre løb de andre mænd løb over til det sted han havde sskudt hen imod

Crasie løb og så massede hun sig op af en væg, som var henlagt i skygger. Der kunne man faktisk ikke se hende, for der var intet lys som kunne reflektere noget tilbage. Crasie ville vente til at hun kunne komme tæt på denne Zarlyn, for hvis hun bare kunne få et hår fra denne vedkommende. Kunne hun så straks lave så langt kraftigere illusioner over ham, for han var lederne, og de andre fulgte nok kun hans ordre. Hun ventede mens hun så flere af soldaterne/politimændene gå forbi hende, hun ville så meget ønske at hun havde haft sin stok med, så kunne hun let har dræbt flere uden problemer. Selvom Crasie havde livet på spil, syntes hun at dette var sjovt. Endelig en ordenligt udfordring og ikke disse kære dusørjægere, som ikke kunne finde ud af en skid.

Zarlyn smilede blidt "Bare vent unge dame vi kæmper når du klar til at vise dig eller måske nu" lidt efter tog Zarlyn nogle hitec briller på som gjorde han kunne se alt med fire forskellige filtre lidt efter lagde han mærke til hende og smilede og skød imod der igen lidt efter vente de alle sig og skød imod der også han var ikke sikker på han havde ramt hende det eneste han ville var no bare at snakke med vedkommende men hvad han skulle gøre for det vidste han virkeligt ikke han stoppede og lagde pistolen i skeden og bad mændene om at bakke ud "Godt så træd frem og så lover jeg dig der ikke sker mere" sagde han højt og kiggede fortsat rundt

Crasie så til stor overraskelses hvordan han opdagede hende, med specielle briller? Hun skulle virkelig haft ventet med at flygte ind til han var kommet tilbage og ha slået ham ned. Så mærkede hun stor smerte i sin skuldre, lår og i maven. Hun var blevet ramt 4 gange, og blod rendte ud. Selvom hun var dæmon, kunne Crasie utroligt nok dø af blodmangel eller andre indre skader på organerne. Heldigvis den der var ramt i maven havde ramt i venstre side af maven, så ingen organer er ramt. Hun fjernede sin illusion og så vredt på Zarlyn. Hun gled ned langs muren og der var blod på væggen.
"Hvordan skal jeg kunne komme frem, hvis i har såret mig så meget"
Crasie tog straks i sine bukser og tog en lille kniv frem, hun rev det nederst af bukserne i strimler, og hurtigt fik hun bundet forbinding rundt om maven, og tog en noget vat hun havde en i pose i en af hendes mange lommer, og lagde direkte på såret, så der var pres på så det ikke blødte for meget. Såret i skulderen havde heldigvis ikke ramt omkring armhulen, hvor der ligger en af kroppens store blodåre. Hun tog sin hætte trøje af og inde under havde hun en sort t-shirt på. Hun tog den af lavede den også til masser af strimler og bandt omkring skulderens sår. Så bandt hun derefter på låret. Der havde kuglen heldigvis ikke ramt midt i låret hvor den kunne ha gået ind i knoglen, eller gået ind i de store blodåre. Hun gjorde dette i løbet af et minut, det var tydeligt at hun var erfaren. Så tog hun hættetrøjen på igen og så fik hun skubbet sig op af muren igen.
"Jeg vidste ikke at i skød bare efter en der er anklaget for prostistation"

Zarlyn smilede blidt han kiggede på hende og sagde til to af mændene at de skulle kalde en ambulance han gik selv hen til hen oog kiggede på hende "Vi skal nok få dig ordnet og så skal jeg bare snakke med dig" sagde han og kiggede på hende med et smil lidt efter kom en ambulance den parkerede i nærhende og de tog hende og Zarlyn med vognene kørte med for at kunne holde vagt da de nåede hospitalet blev hun kørt ind på en stue hvor vinduet ikke kunne åbnes og døren kunne kun låses udenfor der stod fire mænd inde på værelset og en masse på gangene og nede ved ind og udgangen Zarlyn satte sig på en stol ved siden af sengen hvor hun var blevet lagt "Godt det der nummer vil jeg ikke se igen at du prøver at afsløre dig sådan arbejd på det" sagde han og kiggede på hende han smilede blidt "men godt nok det eneste jeg vil sige jeg ved hvad du er" sagde han og bad mændene om at gå ud han gik hen imod døren men gik ikke helt ud

Crasie ville ha haft gjort modstand, men noget i hende fortalte at det ville ikke være en særlig god idé. Men crasie var dog også grebet af nysgerrighed, hvad ville denne kære zarlyn med hende? For han virkede ikke til at være en dusørjæger eller var han? Lægerne tjekkede hende og de kunne se at hun havde selv gjort et godt stykke arbejde, men de pillede stadigvæk forbindingerne op og fik kuglerne ud. Crasie bad selv om at forbinde sårené,selvom de normalt aldrig ville ha ladet en patient gøre det, så havde de travlt og det var tydeligt at hun kunne selv. Hun kiggede automatisk efter flugtveje andet end at komme på en eller anden måde forbi zarlyn. Hun så bare koldt så ham i sit hospitaltøj.
"så du ved hvad jeg er flot. Jeg til endelig gerne høre det for har selv i så mange år prøvet at finde ud af det"
Det var blandt andet en af grundene til at hun ikke kunne lide andre dæmoner, hun følte sig ikke som en af dem. Selvom hun har været hos så mange eksperter som har fortalt hun er sjæledæmon, men underligt nok har de aldrig kunne forklare hvordan hun kunne blive mæt af almindelig føde som ingen andre sjæledæmoner kan.
"og hvem er du så dusørjæger? Eller bare en som sågar til dræbe nornale civile fordi en flygter?"

"Navnet er Zarlyn, Oberst Zarlyn jeg har været i hæren og kender til meget omkring det overnaturlige tro mig" sagde han og kiggede på hende han sad stadigvæk på stolen han fik en kop kaffe af en af de andre han smilede og tog en tår "Og du kan ikke skræmme mig og prøver på ingen måde at skade dig men hjælpe dig til ikke at råbe aalt" sagde han og kiggede på hende med et stålfast blik

Et lille smil kom på hendes læber, hun kunne lide hans mod. Men han havde nok ikke virkelig nogen, som helst sans for hvad hun kan med sin evne. Hun kunne bringe ham i så meget smerte med sine illusioner, at han ville ligge på jorden og græde efter sin mor.
"Så du prøver kun at få mig til ikke at råbe alt?"
Crasie lændte sig over bordet, hendes neonlilla øjne glødede af et mystisk morskab.
"Så må du næsten være den første af din art ude over dusørjægerne. Og hvis jeg nu ikke kunne skræmme dig, hvorfor angreb du så mig med feje tricks? Havde jeg da gjort dig eller nogen anden noget som helst?"
Hun mærkede en lille tand være, som var ret udsædvanlig, men dette mindede bare for meget om dusørjægerne. Selvom Crasie intet kunne huske af det, så har hun minder om dusørjægere og en anden en, som var ved at komme til overfladen, og hvis det gjorde det ville det udløse at det vil være Lillith der vil komme frem.