Party In da Club / Crasie og Åbent for ALLE

Sted . In the club
Tid : fredag aften ved 22 tiden
Omgivelser. Big Crowd af party people
Vejr : Lunt og luftigt

Camille sad på stolen med en serviet i hånden og en stak på bardisken.
Hun smilede taknemmeligt til den meget venlige og søde tjener i baren, der "thank god" havde reageret hurtigere end lynet og kommet hende tilundsætning med et lager af servietter, da Camille fik væltet sin Havanna Club drink.
Hun gned det sidste spildte vædske af hendes , usymetriske sorte kjole hvor skuldre og knæ var blottet. Hendes sandaler med army print sad fint på foden og bevirkede at hendes ben så længere ud end tilfældet var.
Hun skulle mødes med sin veninde Crasie her denne aften, hvilket var rimeligt atypisk for Crasie, men Camille have på en eller anden vis, vist noget med at love at tage med på en længere udflugt , fået hende overtalt til at komme. Og nu havde Camille været hjemme og tage et hurtigt bad og sat lidt små perler sporadisk i det ellers løse hår...Så nu manglede bare Crasie.
Camille håbee på at flere af hendes venner ville dukke op denne aften, det ville være så skønt...nogen af dem savnede hun meget.

Crasie gik hen af gaden, eller rettere sagt Isabella gik ned af gaden. Isabella fik overtalt Crasie at hun nok skulle være sød, og så havde Crasie givet efter og ladet hendes personlighed Isabella gå istedet for hende. Isabella trådte ind i baren og Camille ville nok kunne tydelig mærke at hun var kommet, for hendes forførende aura kom ind i baren, som en frisk vind. Isabellas havblå øjne kiggede over folkene der sad i baren og hendes blik faldt på Camille. Hun smilte med sine røde læber og hendes lange røde hår bølgede over hendes skuldre. Hun havde en havblå kjole som gik lige over knæene, og inde under havde hun en top, så hun ikke viste for meget kavalergang, for hun ville hellerede lade folk fantasere istedet for. Hun havde sorte stiletter og havde lange netstrømper som gik til hvor kjolen lige begyndte at dække. Hun havde en fin guld halskæde omkring hendes hals, så havde hun en lille fin sort taske/pund i hånden. Hun gik med med yndefuld stil hen imod Camille og satte sig ved siden af hende med benene over kors, og så på hende med et stort smil. Isabella kunne virkelig godt lide Camille, men hun viste at hun ikke lide skulle vise alt for meget begær overfor Camille.
"Halløjsa smukke, jeg har faktisk en gave til dig"
Hun rodede i pungen og lagde en lille fin æske på bordet foran hende.

Camille fik serveret en ny drink af den høflige barfyr, hun havde ikke engang bedt om den, men havede et veludviklet service gen så det ud til , så hun smilede og takkede ham pænt.
En følelse, et instinkt fik hende til at dreje hovedet lidt og hun kunne ikke skjule sit smil da hun så Isabella spadserer rank og smuk igennem lokalet.
Camille ville dø, for at have den selvsikkerhed Isabella besad. Den var med til at gøre hende så interessant.
Naturligvis lignede hun en drøm og indkasserede adskellige blikke fra de herre der var tilstede.
Isabella tog plads, og Camille der ikke havde spor svært ved at fange tjenerens opmærksomhed gjore tegn til han skulle komme med endnu en drink til Isabella.
"Well Well " sagde Camille smilende " Isabella...hvorfor er jeg ikke overrasket over at se dig her? Så forstummede hun da Isabella sagde hej og satte en lille fin æske på bordet.
"En gave ? jamen hvorfor nu det...hvad er det? " spurgte Camille der var slået en smule ud af kurs, da hun ikke lige havde set DET komme. Bartjeneren var ved at få sin egen øl i den gale hals, ved synet af isabella og Camille og den lille gave.
Camille rakte ud efter pakken, tog den op og kiggede nysgerrigt på den " kom så...hvad er der i ?" spurgte hun smilende.Hun elskede overraskelser, så længe de var gode vel og mærket.

"Jamen ville det ikke ødelægge overraskelsen? Hvis jeg fortalte dig det?"
Sagde hun med et smil og hun kiggede lige på bartjeneren, som tydelig havde fået noget galt i halsen. Han så lidt forlegen ud da Isabella lagde sine øjne på ham, hun smilte sødt til ham og vendte blikket tilbage til camille. Isabella havde regnet ud at derfor han havde fået noget galt i halsen, var at han straks havde tænkt at Isabella og Camilla sammen i en trekant ville være noget for ham. Men Isabella var ikke interesseret i ham selvom han var pæn, hun var ligeglad om man var skøn eller grim eller noget som helst andet. Hun fik bare den der fornemmelse at den person var noget for hende, lige som Camille. Ikke fordi Camille ikke var køn, men Isabella havde helt klart øjnene på hende.
"Ja jeg syntes også selv at det er lidt overraskende at jeg er her, passer det ikke langt bedre at jeg sad hjemme ved kaminen og sad og læste en bog ikk?"
Sagde Isabella halvt grinende og gav et stort kærligt smil til Camille.

Camille lavede en lille grimasse til Isabella ved tanken om kanintøfler, kamin og en bog.
"Nej.. du er bestemt club materiale Isabella, jeg forstår godt det lykkedes dig at overtale Crasie til du kunne tage afsted for hende, vil vædde med der ikke skulle meget til " grinede Camille.
Den søde Tjener var nu ved at blive en smule for emsig og Camille sendte et "Hands off, hun er en veninde " udtryk afsted til ham, så ville tiden vise om han fangede det.
Hun begyndte at pakke op, den lille fint pyntede æske og da hun fik den åbnet kiggede hun og så smilede hun til isabella .For der i æsken lå......

Det var en fin og enkel armbånd hvor blød lædersnor var flettet sammen i en brede af ca 1 cm, af mørk læder og rødt læder. En rød sten formet som en dråbe sad flettet sammen i armbåndet. Det som hun nok ikke vidste at den var magisk, den sten kunne hjælpe en med at holde sig varm, hvis man blev for kold, og man kunne skabe ild med den næsten en flint sten, denne skulle man bare strue op af noget tyndt træ, og der ville blive sat ild til den. Isabella så på hende og ventede på hendes reaktion, hun sad lidt utålmodigt som et lille barn. Hun glædede sig også til at fortælle dens evne bagefter. Det var Crasie som havde skaffet den for Isabella, for Isabella ville meget gerne give den til Camille. Og Isabella havde ingen forstand på at skaffe ting, så hun lod Crasie gøre det.
"Jo det krævede lidt at overtale Crasie, men alligevel ikke så meget, så det er an på hvordan man ser på det"

Camille tog varsomt dét lille armbånd af lædder og holdtes dét op i øjenhøjde for at se på dét rigtigt.Og på den lille røde sten af en slags.
Camille mente dét måske var af rødt glas, og den mindede hende og en smuk blod rød tåre...ikke at hun havde set sådan en, men metaforisk for en tåre udgydt af hjertet.
Selve armbåndet af læder og den lille glas tåre var et mix af noget rådt og feminint.
Camille elskede armbåndet !
Hun så på Isabella og blev lidt rørt, tænkt at hun kom med en gave .
"Isabella...tusind tak....dét er perfekt !, vil have dét på med dét samme !"
Camille gled ned af barstolen , over til Isabella og gav hende et varmt knus, måske hun kunnemærke at Camille var oprigtigt glad og rørt over Isabella kunne finde på dét.
Hun forstod ikke helt hvorfor, men hun visse at intentionen var god.
Hun holdt sit håndled over mod hende "Gider du hjælpe med låsen ?" Og rakte så også selve armbåndet.

Isabella kunne tydelig se på hende at hun blev glad for det, og var glad for krammet hun fik af hende, og hun krammede også hende igen. Hun blev næsten skuffet da Camille satte sig tilbage til barstolen, da hun spurgte hun hjælp var hun straks klar til at hjælpe.
"Selvfølgelig"
Hun tog blidt med begge hænder fat i hver ende af armbåndet, og lukkede den sammen. Da den var lukket trak hun godt nok sine hænder tilbage, men hendes gled langs Camilles hænder tilbage før hun trak dem helt tilbage.
"Men en ting har jeg ikke fortalt om dette armbånd, det er magisk. Den har evnen til at give en varme, når man har brug for det, og hvis man gnider den op af noget småt træ vil der gå ild i dem, hvis du har brug for den til at lave bål med"
Isabella så på hende med store nysgerrige øjne og ventede på hendes reaktion..

Camille smilede og lod Isabella gøre tingende på hendes måde.Hun vidste jo hvordan Isabella tænkte og handlede og Camille mente at de på en måde havde nået en form for overensstemmelse.
Anyway...Camille betragtede hende som en dejlig veninde og var smigeret over nogen kunne synes om hende på den måde, omend hun havde en fornemmelse af Isabella havde mere end let til sådanne følelser.
Hun vendte og drejede sit håndled da armbåndet var på plads og den lille røde dråbe dinglede og skinnede smukt fra hendes hånd.
"Shyy...hvad er dét du siger ? Den er magisk, er den ikke af glas ? " næsten hviskede Camille og håbede Isabella kunne høre dét.Camille så sig omkring og sikrede sig at ingen lyttede med.
" Kan den holde mig varm ?... Men Isabella, den må være særlig, hvorfor give den til mig...jeg mener .." Camilles øjne var store, hun fik vist den ene overraskelse efter den anden denne aften.

Isabella rystede let på hovedet.
"Så svær var den heller ikke at få fat i, du kan selv spørge Crasie et tidspunkt, for jeg havde bedt hende om at skaffe den. Ja det kan den, den holder dig sådan lige til pas varm, selvfølgelig kan du godt blive mere varmere for det styre den ikke, men den sørger for at du ikke kommer under en vis temperatur."
Isabella var rigtig glad for hendes reaktion og tog en tår af sin drink, og fjernede noget af hendes lange hår, som var kommet foran panden på hende tilbage. Isabella kunne tydelig mærke de misundelige blikke fra især hankønnene herinde, men hun var ligeglad lige nu, for hendes opmærksomhed var rettet imod Camilla, ind til videre vel og mærket. Man kunne aldrig vide hvis der kom en anden fremmede ind af døren, som ville være interessant. Men selvom hun fandt en anden, så ville hendes opmærksomhed stadigvæk være hos Camille.
"Og nej den er ikke af glas, jeg kan ikke huske hvad den hedder, det må du spørger Crasie om hun er eksperten angående med dette. Jeg ved kun hvilken sten der er kønne, and thats it!"
Sagde hun med et morende smil, hun elskede at være i selvskab sammen med Camilla.

" oh my, så vil jeg for første gang i mit liv glæde mig til vinterens kommen " lø hun og lod sten dråben dingle foran hendes øjne en sidste aften inden hun førte hånden ned og snuppede sin drink.
Hun lod sit blik sweepe over lokalet, selvom dét var tideligt på aftenen var der alllerede kommet mange og stemningen var i top.
Hun sukkede lidt, selv havde hun ikke været her siden aftenen med Brett og Zean, og den var endt....skal vi sige...på en måde Camille ikke fandt tilfredsstillende og hun havde ikke set nogen af dem siden.
Hun smilede og lyste op, for et kært minde herfra var aftenen med Tristan, den havde været sjov.
Hun så på Isabella og smilede " vi skal have et lille væddemål snut, bare for at lave lidt sjov ", dét mindede hende om da hun var yngre og havde leget ' truth or dare'. "Hvad skal vi finde på Isabella ?".

//My, my ladies, mine if i join in on the fun? ;)//

// please feel free to do so.... Nb, Tristan og Isabella kender ik hinanden og husker intet om dæmon og dusørjæger...aight ? ! //

//Præcis! Skal vi lige lade Isabella få et indlæg mere ind før jeg braser ind? Så er det samme rækkefølge som sidst, ikke så besværligt ?//

//Always the gentelman.....Isa' your turn....//

//Joh desværre kender hun godt tristan for Crasie og Isabella husker de sammen ting som de hver har oplevet mens den ene har været væk, men der går godt nok lidt før de kan huske det hele, men nu har isabella været i et stykke tid så hun kan huske det. Men Isabella har nok intet imod en "stor stærk" dusørjæger :D//

Dette var noget som Isabella rigtig godt kunne lide. Hun havde et morendeglimt i øjet, dette var noget for hende, hvis det vel og mærket ikke var noget angående med fysisk styrke eller kloghed, så havde hun tabt for længst før hun overhoved begyndte på væddemålet.
"Jeg har et væddemål til dig eller udfordring skulle man nok hellere kalde den"
Hun havde et stort morende glimt som var malet ud på hele hendes ansigt, som nok kunne bekymre en for hvad hun havde i tankerne. Isabella prikkede blidt med sin ene finger på Camilles skuldre mens hun fortalte.
"Du skal score en af kvindeligt køn, kun score intet andet okay? så må du finde på hvad jeg skal, for det er nok snyd hvis jeg også skulle gøre det sammen ikke?"
Isabella gjorde dette med vilje for at drille hende lidt, og der vil jo ingen skade ske. Isabella har oven i købet set i pæn sorthårede kvinde siddet alene i hjørnet og kiggede med misundelige blikke herovre, for hun havde nok troet det sammen som bartenderen af Camille og Isabella var sammen.

//"Stor stærk" Lige mig ja! xD Men jeg aner til gengæld ikke du er væsen//

Tristan grinede lidt imens han fortsatte ind af døren til klubben. Stemningen var god i aften, ingen tvivl. Folk dansede og grinede 'like there's no tommorow'. Ved siden af ham gik hans ven Cody. Han gav ham et venskabeligt skub og grinede af den joke han havde fortalt.
De to drenge puffede lidt mere til hinanden inden de kom helt ind i clubben. Der gik ikke mange sekunder inden Cody højt havde udbrudt "Limbo!" Og havde peget imod nogle mennesker der var igang med en limbo duel. Også var Cody væk - of to limbo.
Tristan rystede lidt på hovedet. Ikke tale om han skulle gøre sig selv til grin med at prøve at komme under en alt for lav pind.
Han strøg hænderne ned i bukselommerne og fortsatte igennem klubben, var der mon nogen han kendte?

Camille rynkede lidt på næsen , hun havde set sig selv som den ukronede dronning i tequila shots men hun havde for et øjeblik glemt at tage højde for dét var Isabella hun var i byen med.
Camille følte trang til at afvise, men kom så i tanker om at denne aften var dét meningen at de skulle slippe deres 'pæne pige gen' og feste .Hun smilede og sagde "top...så længe vi er enige om at vi har scoret ved et enkelt kys eller et mobil nummer....intet andet og den første dét lykkes for har vundet ".Camille kiggede rundt, dét var svært at finde en god udfordring til Isabella der var så smuk og forførende, men pludselig så hun et velkendt ansigt. Tristan ville være en stor udfordring, håbede hun meget, hun skær en lille grimasse, var dét Nu smart a hende at sende Isabella den vej? nå, men når hun selv var 'i mål ' ville hun med dét samme flå Isabella væk. Naturligvis bare...for at være høflig, fortalte hun sig selv.
"Ham fyren med dét Orange hår Isabella...han er din udfordring". hun smilede og havde selv intet clue om h hvordan hun skulle charmerer en...kvinde.

Hun kiggede over på ham og genkendte ham straks det var tristan som crasie havde mødt i en halv kamp eller hvad man skulle kalde det. Hvis Crasie havde været vågen lige nu i Isabellas bevisthed, så havde hun nok skreget at hun ikke skulle gøre det. Isabella havde lyst til at lave ballade, selvom hun vidste hvad konsekvensen skulle blive. Crasie ville ikke snakke til hende i lang tid osv.
"Det er en deal"
Sagde hun med et smil og rejste sig yndefuld op, og gik imod tristan uden at kigge direkte på ham. Nu var toppen inde under hendes kjole forsvundet så nu var hendes kavalergang meget mere tydeliger, uden at det var luderagtig. Hun lod også sin højde blive mindre, for hun var lidt højere end tristan, og blev så en smule mindre en tristan. Hun gik med yndefulde skridt. Han ville nok straks ligge mærke til hende og han ville nok kunne mærke en mild forførende aura, ikke så det gav anledning til at hun var et væsen. Så da hun lige var ved siden af ham, så snublede hun med vilje og greb fat i hans arm for at undgå at falde, men det hjalp ikke særlig meget hvis Tristan ikke nåede at gribe fat i hende. Hvis han også gik grebet hende, ville han nok kunne dufte en mild sødelig duft af parfume, som nok også virkede forførende. Det virkede som regel, for så følte mændede sig som helte, og så skulle hun bare spille som en beundre. Næsten lige som om han var supermand og hun var kvinden der blev reddet af ham. og så skulle hun gøre lidt andre ting så havde hun ham rundt om sin lille finger.. Som hun pænt kaldte det.

Tristan kiggede lidt efter Cody og misundte hans friske unge sind som kastede sig ud i alt der så underholdene ud. Han rystede på hovedet og overvejede hvornår han kunne logge Cody til at tage med ud og spille musik igen. Sådan gik han lidt i sine egne tanker.
Han blev hurtigt slået ud af sine tanker da nogen snublede og tog fat i ham. "Åh.." Udbrød han ved trykket og fik grebet vedkommende og rettet vedkommende op inden han selv halvt snublede bagover, men fik fundet balancen inden han faldt helt.
Han synes at kunne dufte en smule parfume.. Han kiggede nu hen på personen. Det var en pige, en meget smuk en, var hun snublet?
"Øhh, Det må du undskylde.." Mumlede han af ren refleks, velvidene at han ikke havde behøvet at undskylde. Han gav hendet et hurtigt tandsmil og rodede lidt i det orange hår.

Camille så bage røgen af Isabella der iløbet af et halvt minut hang på Tristans arm.
Hun mærkede ...en irritation ,hendes bedste...venner...på den måde argh!
* hvor typisk at sætte dig selv i sådan en situation * skændte hun sig selv og tømte sin drink, blinkede til tjeneren og satte kurs mod en kvinde der sad alene i et hjørne.
" hey...hvor er alle de dejlige enlige fyre i aften ?" Sagde hun og kunne have banket sit hoved ned i bordet over at sige noget så stupidt, dét gik op for hende at hun faktisk var nervøs...både for at vinde og for at Isabella vandt * fedt...en loose loose situation, great * tænkte hun sarkastisk.

Isabella var glad for at mærke at hun blev reddet af ham, hun kiggede ikke lige med det sammen på ham, men rettede lige nederst på hendes kjole. Hendes røde hår var over hendes pande og så vendte hun hovedet op imod ham med et forlegen men dog et uskyldigt blik, hun fjernede med en yde sig hår fra panden med hånden. Så kiggede hun halvgenert på ham.
"nej nej du skal endelig ikke undskylde, jeg er bare uheldigt som ment ikke andet."
Sagde hun hurtigt og forsikrende, hun virkede sådan uskyldig og næsten fin og skrøbelig, næsten en som næsten tvang en til at beskytte hende. Hun lændte lidt nærmere imod ham og så op på ham, som om han var en helt.
"Men tak fordi du reddede mig, det er altid godt med en helt, syntes du ikke?"
Hun lagde den ene hånd blidt på hans arm.

Kvinden der havde siddet i hjørnet troede at det hele havde været måske en joke eller sådan noget i den retning, for hvorfor skulle denne smukke kvinde dog gå hen til hende. Hun så lige engang ned af sig selv før camille satte sig. Så da hun snakkede om mænd, lavede hun et lydløst suk. Hun var helt sikkert ikke til kvinder.
"Det ved jeg ikke, de må ha gået sig en tur"
Sagde hun lavt og kiggede på hende med sine grønne øjne.

Tristan grinede lidt og kløede sig forlegent i håret. Noget ved ordet 'helt' mindede ham om nogen. Nogen der havde sagt det før.
"Det er i orden, pas bedre på næste gang." Svarede han og gav hende et smil. Han var altid imødekommende overfor nye mennesker og næsten altid glad, medmindre det kom til væsner selvfølgelig, det var noget andet. Man kunne nok sige at han var 2 forskellige personer.
"Helt? Tjo, hvorfor ikke, det har en dejlig klang til det, 'helt'" Fortsatte han og smilede lidt mere.
Der var noget som virkede bekendt ved pigen, men det var umuligt at sige hvad det var.
"Jeg synes ikke jeg har set dig før her omkring?" Spurgte han til sidst og nikkede anerkendene til hende.

Camille der var ved at korsfæste sig srlv mentalt , tænkte at hun lige s godt kunne få hendes afvisning overstået.
Oppe i baren væltede tjeneren et glag med øl, da han forsøgte at følge med hvadd er skete i hans club denne aften.Der var godt nok gang i den, mente han at synes.

Camille skiftede balance lidt på fødderne, usikker som hun var men tog sig så sammen og fik spurgt " Har du noget i mod hvis jeg sætter mig ? Er pladsen optaget? " og i et kort sekund flakkede hendes blik til Isabella, der så ud til at have fundet en fin start med Tristan * naturligvis , famme fatal og den ædle ridder* tænkte hun ironisk og kiggede så igen på kvinden foran hende-

"Ja det lyder dog meget godt, der passer til dig ikke?"
Sagde isabella med et charmerende skævt smil og hendes blik faldt hurtigt på Camille. Det gik åbenbart ikke så godt lige nu, men det kunne være at det blev bedre. For Isabella havde spottet at hun var i hvert fald til piger på afstand.
"nej jeg går ikke så tit på bar og klub, så du har nok ikke set mig? Hvorfor da? Hvis du da havde set mig ville du så ha husket mig?"
Sagde hun sødt og venligt, hun havde stadigvæk hendes hånd på hans arm. Hun var glad for at han ikke afviste den, for nu hvor han lod vær så det ud til at blive meget mere lettere end hun troede. Hun vidste dog at hun ikke kunne bruge sin forførende aura så meget som ellers. For så ville han finde ud af hendes race. For hun ville ønske at hun kunne bruge det for hun var jo i kamp imod Camille, og Isabella var en dårlig taber. Så hun vil "næsten" bruge alle de kneb hun kan.

"Nej nej intet imod det"
Hendes ansigt lyste op og hun så langt mere venligere ud. Så havde hun måske en chance alligevel, der var da intet vel at forsøge.
"Når hvad laver så sådan en flot kvinde som dig på denne bar?"
Sagde hun med interesse, og hun kiggede hurtigt op på den kvinde som hun ellers lige havde været sammen med. Men hun så ud til at svore en mand, så nu kom hun sikkert ikke og forstyrrede.