Party In da Club / Crasie og Åbent for ALLE

Tristan grinte lidt. 'Helt' var nok ikke det man ville kalde ham vis man kendte ham. han var håbløs. "Det vil jeg ikke påstå" Svarede han venligt og kørte en hånd igennem det orange hår. Han forstod ikke helt personen froran ham, hun virkede meget ...flirtende... men samtidig fjern.
"En skam, det er her der fest.. Lad os bare sige at jeg er god til at huske ansigter" Fortsatte han og skuede lidt fraværende over imod Cody som var midt i en stor fællesdans over i et hjørne. Han kunne ikke lade vær' med et synes at det så lidt gay ud. Ja havde han ikke vidst meget bedre havde han måske troet at Cody var gay.
"Er du her så med nogen?" Han rystede hurtigt på hovedet og kiggede på pigen igen.

Camille smilede stort da pigen ikke bad hende smutte langt væk og grave sig ned.Et triumferende smil blev kastet mod Isabella og Tristan med de var begge for optaget til at se hendes lille sejer. Hvilke nok var godt.Tristan ville tro hun var plakat beruset og Isabella ville skrue op for charmen for at Camille ikke skulle føre.
Med svag farve i hendes kinder svarede Camille kvinden " jo...jeg er her med en god veninde. Vi skal bare feste og have dét lidt sjovt" Camille prøvede at virke forførende ved at fastholde kvindens blik lige lidt længere end man normalt ville gøre, men dét gav nok lidt bagslag for hun blev selv genert og måtte slå blikket ned, før end kvinden havde gjort dét.
"Jeg hedder Camille " mumlede hun til hende.

"Når ja jeg er sammen med nogen. det var nok derfor jeg lige virkede fraværende så lige hen på min veninde hvordan det gik med hende"
Isabella stoppede med at kigge i retningen imod hende, for så kunne det være at det tog lidt længere tid før han opdagede hende. Så kunne Isabella have ham i lidt længere tid, for hun vidste jo at de to kendte hinanden.
"Ej hvorfor skulle du ikke være en helt, du må da ha masser af gode helte historie at fortælle ikke? Dem kunne du fortælle over en drink?"
Hvis han ikke forstod den opfordring ville han godt nok være dum, hvis han ikke forstod at hun spurgte ham på drink. Hun så på ham med et opfordrende smil og ventede på hans reaktion, mens hun havde rykket en lille tand nærmere på ham uden han sikkert havde lagt mærke til det.

Kvinden kunne godt se at camille virkede genert, sådan var hun da ikke da hun var sammen med hende den anden. Kvinden skubbede tankerne fra sig og prøvede at få det bedste ud af det. Hun tog et vovet forsøg og lagde hånden på camilles hånd.
"Jeg er Diana, men de fleste kalde mig Dini"
Hun fjernede hånden roligt tilbage til sig selv igen.
"Men det lyder sjovt det i to laver"
sagde hun meget positivt selvom hun ville ønske at det var hende der var en af dem der festede.

Tristan bed sig let i læben og lænede sig lidt bagud. På en eller anden måde følte han sig fanget og svinebundet.
Han slog blikket i retning af hvor pigen havde kigget, men nogle mennesker havde bevæget sig ind foran og han kunne ikke se nogen.
"Øhm, tjo hvorfor ikke" Han accepterede indbydelsen og satte kursen imod baren. Lettet over at få lidt luft. Han forstod ikke helt sig selv lige nu. En smuk pige der var nærgående og alt han følte var at han var fanget. Måske var det fordi der var bare var et eller andet ved hende som han synes at kende eller også var det på grund af... Han rystede på hovedet meget pludseligt, hvad tænkte han på? Han slog det hurtigt til siden, nej det kunne ikke være noget med...
Han satte sig op til baren hvor 2 ledige pladser var og vente sig imod hende for at tilbyde den plads.

Camille skulle lige til at forklare " nej nej...du misforstået..vi er bare venner " grinede hun og tænkte at her kunne sandheden måske hjælpe hende lidt på vej.
"Dini " smagte Camille lidt på navnet og fjernede lidt hår der blev ved at glide ned foran henses øjne.
" må jeg byde dig på noget at drikke ?" * eller et kys måske...grinede hun for sig selv i tankerne , over hvor klodset hun var.*

"godt så"
Isabella så på ham med et sødt smil og havde set glimtet i hans øjne, næsten som om han genkendte hende. Hun gik et stykke bagud med blikket frækt på ham og så vendte sig om og satte sig ned på den ledige plads. Hun fjernede helt sin forførende aura. Gad vide hvad han genkendte ved hende? Crasie og Isabella havde jo ingen krops ligheder, men væremåden var der måske lidt af det sammen. Isabella prøvede at regne ud hvordan hun skulle ligne mindre Crasie men stadigvæk være forførende. Hun prøvede at regne det ud mens hun så sødt på ham.
"Bare bestil en drink, jeg er næsten ligeglad hvad det er, bare ikke whisky"
Da hun sagde whisky lavede hun en sjov grimasse, hun hadede whisky og kunne ikke fordrage det.

Dini så på hende, og hun følte sig mere afslappet. Der var et eller andet ved Camille der fortalte hende at hun var nybegynder med at score andre især piger. For hun virkede usikker på det område. Men det havde Dini intet imod hun syntes næsten at det gjorde Camille mere charmerende og nuttet hvis man kunne kalde det det. Hun smilte selv af tanken.
"Jo det ville være dejligt med en drink"
Sagde Dini med et smil på sine fine læber.

Tristan gav hende et lille nik og vinkede til tjeneren. "Uhm.. Gin og tonic" Sagde han roligt til tjeneren og viste to fingre frem for sig. Han vidste ikke rigtig hvad han ellers skulle bestille. Det var ikke fordi at han havde tænkt sig at drikke ret meget.
"Jeg fik ikke fat i dit navn?" Udbrød han og kiggede interesseret på hende imens han pladserede sin håndflade under hagen i en afslappet position. Han kunne ikke lade være med at have en underlig følelse ved pigen foran ham. Han fortalte sig selv at det var fordi hun var pæn, men vidste egentlig godt at det ikke var det.

Camille roede lidt med sig løse hår og sagde at hun ville komme med en drink til dem.
Hun mærkede hendes puls var uregelmæssige, hun havde aldrig hele sit liv skulle score nogen,hverken mand eller kvinde...kærester var noget der opstod..på naturlig vis, så selvfølgelig var hun nervøs og på ude bane.oppe imod en mester i forførelsens ædle kunst, Isabella.
Camille hentede to havanna clubs og skyndte sig ned igen.
" here you go " sagde hun og tog en stor tår og endnu en.med dét tempo ville hun snart ikke kunne huske, hvorfor hun sad ved bordet med den smukke kvinde.

"Isabella, hvad med dit ridder?"
Sagde hun lidt drillende til ham med et smil, hun så at Camille var ved at gå op til baren efter drinks. Isabella ønskede virkeligt at hun kunne nå at få et nummer ud af ham, og det skulle bare være nu. For hun kunne mærke at det hele var på synkende grund, men det var også som om hun ikke var sig selv, ikke var i topform hvis man kunne kalde det. Hendes tanker, ja de faldt hele tiden uden med vilje på Camille. Og det forstyrrede hendes forførelse, og ja hun var begyndt at blive usikker omkring om hun nu også kunne klare at Crasie blev sur på hende. Nu gjorde hun noget som ikke var inde for forførelsenskunsten, men som kunne få hende til at vinde dette væddemål. Før drikkene kom så vendte Isabella med det sødeste og dog frækkeste blik imod Tristan. Hun lod sin aura med fuld styrke ramme tristan, som næsten kun kunne gøre ham lammet. Selvfølgelig ikke på en panikmåde eller på en anden dårlig måde. Hun kiggede på ham fuldt med begær. Hun lændte sig ind over ham lagde sine hænder på hans skuldre og rykkede tæt på ham og lagde armene omkring ham og lagde hendes bløde varme læber imod hans.

Dini var glad for at hun kom med drinks, men nu fik hun i hvert fald bekræftet hendes teori at Camille var rime nervøs og slet ikke sikker på hvad hun skulle gøre. Især på den måde hun hurtigt drak sin drink på. Men selvom det nok virkede negativt på de fleste, så var det stik modsat for Dini. De fleste som så Dine ville tro at hun var en med meget dårlig selvtillid og ikke særlig stærk. Men Dini var en varulv i virkeligheden og langt stærkere end hun så ud. Dini rykkede sig nærmere imod Camille.
"Tak for drinken"
Så hun på hende med et beroligende smil.

Han tog lidt af sin drink og flashede hende et tandsmil.
"Jeg er Tristan, hyggeligt at møde di--" Mere nåede han ikke rigtig før at der var noget, højst sandsynligt pigen foran ham. Han kunne have svoret at han var blevet fuldstændig rød i hovedet et kort sekund inden han hurtigt pladserede en hånd på hendes skuldre og skubbede hende blidt væk.
"Undskyld jeg er ikke ligefrem den person som øhh.. med folk jeg ikke kender" Prøvede han og holdt hænderne op foran sig.

Camille havde tabt Isabella og Tristan ud af syne.Dét ærgede hende ikke at kunnefølge med, ikke af andre årsager end for at se hvordan dét skred frem med konkurencen...naturligvis kun derfor, forsøgte hun at overbevise sig selv.
Men da Dini rykkede nærmere fik hun andet at tænke på.Hun måtte se at komme i mål, så kunne hun afblæse dét hele bagefter .
Camille tog endnu en slurk og smilede så lidt forsigtigt men varmt alligevel til Dini.
" velbekommen , dét er mig en fornøjelse." Camille samlede mod til sig og med lyserøde kinder sagde hun så " Du ser virkelig godt ud ...eh, jeg mener sød ud " forsøgte Camille og tænkte at hun havde haft væsenlig bedre odds, hvis dét havde været en tequila konkurence.

Isabella så på Tristan med et morende glimt.
"I mænd er for lette"
Sagde hun med et morende smil og rejste sig yndefuld op og da hun lige var ved at gå forbi ham, lod hun sin hånd køre blidt over hendes kind mens hendes intense havblå øjne var fæstnet på ham. Hun gik videre og var på vej imod Camille, men så så hun hvordan det forløb sig og hun fik den store følelse at hun ikke skulle forstyrre, for dette var sundt for denne unge pige at komme ud af sin skal. Tænkte hun med et smil på læberne, og hun kiggede kort bagud på Tristan. Han måtte endelig ikke opdage det ellers kunne det ødeligge det hele. Så Isabella besluttede sig for hvis Tristan er på vej for at ødeligge det nok uden med vilje, så ville Isabella være klar til at stoppe ham.

En let rød farve kom i kinderne på Dini, hun så fascinerende på Camille. Så tog hun chancen.
"Skal vi ikke lige gå ud og trække noget luft, det er ved at blive for lummert herinde"
Hun kiggede beroligende på Camille, og virkede slet ikke til at være op til noget som helst. Mens det var hun faktisk, men kun på en lille ting. For det hvad Dini kunne se ved Camille, så var hun rime genert og der var langt mindre folk uden for klubben, så der kunne Dine måske stjæle sig til et kys på Camilles søde læber.

Tristan kiggede lidt forvirret på hende og rystede på hovedet da hun gik forbi. Han forstod virkelig ikke kvinder. Det var ikke fordi han så det som et nederlag at han lige var blevet lagt an på også blevet skubbet væk. Det var næmere morsomt. Gjorde ham ikke så meget.
Han rejste sig og fandt Cody imellem mængden. Han dansede lystigt med alle han kunne komme i nærheden af. Piger som drenge.
Han havde lidt lyst til at sige til Cody det underlige han havde oplevet, men kunne ikke rigtig komme til det for mennesker så besluttede at gå udenfor og trække luft istedet. Han satte hurtigt kurs imod udgangen.

Camille synes frisk luft lød godt
Der var mange folk denne aften hvilke betød et lidt lummert indeklima.
Desuden var der vel bedre mulighedder på et telefon nummer udenfor, hun kunne jo lade som havde hun en aftale og så bede Dini om hendes nummer.
En lille flig af samvittighed der var sort lyftede på sig.Hun var ikke vandt til at snyde nogen på dén måde...men hele aftenen var jo med hensigt at bryde bare lidt med dén pæne og ansvarlige pige hun normalt var...kunne man dét?kunne man ændre på sig selv, bare for en aften ?
Camille smilede til Dini " ja, lad os komme lidt ud ".
Hun huskede sidst hun var her med Zean, huskede Brett og hans overgreb , huskede Zean nærmest maltraktere ham for dét.
Hun rystede minderne af sig, greb efter Dinis hånd og satte kurs mod gårdhaven.

Isabella fulgte med stor interesse hvad der skete mellem Dini og camille, men så så hun at de ville gå ud, og kiggede imod indgangen og så at Tristan også var på vej derhen. Hun kiggede forvirret imellem tristan og de to. Hvordan skulle hun mon stoppe det? Hun kunne måske stjæle Tristans opmærksomhed men hvordan? Han gider hende nok slet ikke nu? Så fik hun en ide, Crasie har altid sagt at Isabella godt kunne finde ud af bruge deres fælles evne, men Isabella vidste ikke hvordan hun skulle gøre det, for hun gjorde det kun ubevidst. Hun lukkede øjnene og fokuserede på en type han nok ville få opmærksomhed for, selvfølgelig kendte hun ikke hans type, men hun tænkte på en dusørjægerkvinde. Måske kunne hun lokke ham på afveje ved at sige at hun var på en opgave og så ville Tristan nok lytte med. Hun smilte af sin plan som hun syntes var særdeles opfindsom selvom den nok var langt fra. Hun fokuserede på sit nye kvindelige udseende og da hun så at hun var klar så gik hun med hurtige og raske skridt ud af døren og lige hurtigt nok at hun møvede sig forbi Tristan, så ville han nok ligge mærke til hende. Hun havde nok en virkelig agtig kvindelig val hellsing udseende. Hun havde en sort kvindelig bredskygget hat, hun havde sort hår som sad i en heste hale. Så havde hun en sort longcoat på, og sorte støvler på. Hun havde et korshalskæde på, sorte hansker. Da hun lige møvede sig forbi ham kiggede hun engang på ham. Hendes ansigt var blevet langt mere skarpt og vejbidt, men dog stadigvæk meget pænt. Hun havde nu brune øjne istedet for de havblå. Tristan ville nok også ligge mærke til da hun gik forbi var longcoaten lige trukket tilbage i den ene side som afslørede dusørjægerpistoler og andet legetøj.

Dini gik med Camille og var glad for at være i hendes selvskab, da hun så ved udgangen så hun en der virkelig lignede en dusørjæger, men hun kunne lugte at det var den sammen kvinde som Camille havde fået en gave fra, så hun bekymrede sig ikke, men satte dog lige farten lidt ned til hende kvinden og en mand med orange hår var gået udenfor, og så gik hun med Camille til den ene side, hvor man kunne stå i fred.

Tristan fik mast sig ud af døren og indhalerede den friske aftenluft. Det kunne nu for alvor mærkes hvor lummert der havde været indenfor.
Han mærkede at han blev skubbet lidt til siden og kiggede op igen. En kvinde havde mast sig forbi med hastige skridt og han nåede lige at skimte en række pistoler og knive under hendes kappe. En dusørjæger?
I alle tilfælde burde hun ikke flashe sine våben sådan.
"Hvis jeg var dig ville jeg gemme de våben bedre, du afsløre dig selv" Mumlede han da hun gik forbi.
Hans egne våben var gemt overalt på kroppen og var umuligt at se på hans påklædning.

Camille og Dini var kommet udenfor.
Dét var faktisk ikke helt ringe, vejret var lunt og mildt og luften ren at indånde, iforhold til den tunge og indelukkede luft i klubben.
Hun smilede til Dini , og slap igen hendes hånd .
" Nu tror du måske jeg er lidt småskør, men som du ved ...er jeg jo her i dag med en veninde " Camille holdt en lille pause og hun havde et lidt undskyldende udtryk over sig, over ansigtet.
"Men jeg tænkte om....om jeg måske kunne få dit nummer, så kunne jeg jo ringe ...hvis dét var ?". forsøgte Camille....dét var dét tætteste hun kom på sandheden, hvilket hun havde dét bedst med.
Men naturligvis vidste hun sr hun aldrig ville gøre brug af Dinis nummer.

Isabella vendte om da han sagde kommentaren og nu hvor hun stod stille dækkede hendes longcoat over, hun så vurderende på ham. Hun huskede fra hvad Crasie vidste om ham var han tredjerangs dusørjæger.
"Jeg leder efter en dæmon, en høj mand som kan styre vand, har du lagt mærke til noget?"
Hun så alvorligt på ham og der var intet som virkede til at hun bare opfandt det.

Dini så på hende med halvt sammenknebet øjne. Camille virkede til at hun ville gå så snart hun havde fået nummeret. Nej så let slipper hun ikke tænkte Dini for sig selv og havde en charmende smil på læberne. Hun gik stille og roligt imod Camille og før Camille kunne nå at reagere lagde Dini en arm omkring Camille trak hende venligt ind til sig og lagde hendes bløde og varme læber til Camilles. Dini sørgte stadigvæk for at hvis hun ville trække sig væk ville hun kunne det, men Dini ville bare ha smagt hendes læber inden Camille gik.

Tristan sukkede og havde egentlig overhovedet ikke lyst til at deale med væsner overhovedet, ikke i aften. Og dte var jo ikke hans opgave hun snakkede om.
"Nej, jeg har ikke set noget." Svarede han lidt fraværende og kiggede sig rundt.
Han spærrede let øjnene op da han så et velkendt ansigt lidt væk. "Camille?" Mumlede han lavt til sig selv og tog et par skridt derover "Cami--!" Udbrød han, men måtte stoppe op og ligne et spørgsmålstegn. Blev hun lige kysset af en anden pige?
Han stod lidt forvirret og rodede i det orange hår.

Camille havde håbet på et nummer , men da Dini gik mod hende blev hun lidt forvirret.
Hun ville da vel ikke...ville hun ? Camille rødmede samtidig med hun blev trukket ind og kysset af Dini.
Kysset var varmt og blidt og på ingen måde ubehøvlet, dét var bare dét at Camille ikke lige havde til vane at flimre rundt og kysse på folk.Inden hun nåede at skubbe Dini blidt væk, kunne hun have svoret at høre lyden af Tristans stemme...dét ville være en hel del akavet.
Hun så blussende på Dini og måtte lige sunde sig et sekundt før hun sagde..." Eh..et nummer havde været fint " og så kiggede hun lidt forlegent væk og mumlede " jeg tror min veninde venter mig".

Hun havde fået sit kys, hun kunne trække Isabella iland, væk fra Tristan...mednindre de havde...tanken var ikke spor ...rar ! Hun måtte ind i clubben igen.

Dini så på hende med et gådefuld smil et øjeblik forvandlede hendes ellers grønne øjne til gyldne ulveøjne, og som afslørede hendes race. Inden Camille trak sig helt væk lagde Dini en blid hånd på hendes kind.
"Vi ses sikkert på et eller andet tidspunkt menneske"
Sagde hun venligt, mens hun havde blikket imod dusørjægeren med orangehår. Så forvandlede hun sig om til en varulv. Den var fuldstændigt sort, men havde noget hvidt pels på dens brystkasse. Den så på Camille og trak læberne i et ulvegrin, og satte af fra jorden af og løb hurtigt væk, men dog stoppede den lige op og kiggede på Camille før den forsatte videre. Dini håbede at de ville møde igen, og det gjorde de sikkert snart igen. Måske til en turnering.

Isabella var ved at komme med et udbrud, da Dini kyssede Camille. Men hun holdte den dog inde, hun forvandlede sig straks om til sin egen skikkelse og gik hen imod Camille. Hun var ligeglad med Tristan lige nu, og gik pænt forbi ham og imod Camille.

Tristan stod et øjeblik som forstenet og forstod ikke helt hvad der var sket, han tænkte tilbage. 1. komme udenfor og hilse på dusørjæger dame. 2. ser Camille 3. CAmille bliver kysset af en pige 4. Pigen bliver til en ulv. Han lavede et forvirret udtryk inden pigen fra før massede forbi og hen imod Camille og før han kunne nå at se sig om havde han gjort det samme.
Han massede sig hurtigt forbi pigen fra før, måske lidt for grovt og skyndte sig hen til Camille. "Ey, hvordan kan det være at hver gang jeg ser der så sker der altid et eller andet forvirrende som skyder mig ud af den?" fik han sagt og lagde havdedet på skrå med et selvsikkert udtryk i de brune øjne.

Camille stirrede som forblændet ind i hendes øjne, ind i øjnene der skiftede farve.
Dini var guskelov ikke vred, men nærmere blid da hun forvandlede sig og dermed bragte Camille komplet ud af fatning.
Havde hun lige kysset en pige eller nærmere en varulv...det var fandme godt dét ikke var en sur en af slagsen, så havde hun været på dén. Hun mente åbenbart de ville ses igen, dét skulle hun nu ikke regne med nåede Camille lige at tænke før en Tristan var ved hende ...
Hun kiggede stadig forvirret over hele 'dini episoden ' op på ham " Tristan...dét er ikke som dét ser ud til " kunne hun kun få frem da hun blev væk i hans lysebrune øjne.
" hvor blev Isabella af ?" Fik hun spurgt og tænkte at han garanteret skulle møde hende herude.

Isabella mærkede hvordan tristan skubbede sig forbi hende, hvis hun havde været Crasie havde hun sikkert kunne stå imod hans masseri. Men Isabella havde ikke lige frem styrken, så hun måtte skynde sig så hurtigt hun kunne på sine højehæle lige bag ved tristan. Hun kom til at stå halvt imellem dem, men havde blikket på camille. Hun var glad for Camille, men dog var hun også glad for at ha vundet konkurrancen.
"Når så du klarede den, jeg havde mine tvivl"
Sagde hun drillende men dog slet ikke ondt ment. Hun kiggede over på Tristan og ønskede bare ham lige langt væk nu. Han var kedelig og ikke noget for hende, og nu forstyrrede han, syntes hun. Hun kiggede på ham med sine blå øjne, som kunne nok ha sendt ham langt bort, hvis de virkede. Men så huskede hun på at ham her var Camilles ven, og det var nok ikke godt at hun lavede problemer for hende. Så blikket varede kun et øjeblik. Hun svarede på hans spørgsmål, som nok havde været ment til Camille.
"Nok fordi du er en mand og tænker med det lille hoved"
Sagde hun drillende, dog med en lidt skarp tone. Det var normalt aldrig Isabella, for hun var normalt altid forførende, og er meget god til at afvise folk på den gode måde. Men lige nu begyndte forskellige følelse boble i hende, for det første havde hun et stik af jalousi, for det andet var en mere ukendt følelse dukket op i hende, nemlig foragt. Isabella kiggede forvirret omkring da hun blev opmærksom på det. Hvor kom den sidste følelse fra? Så slog det hende med et og hun så skræmt på dem begge. Ikke skræmt på hendes vegne, men for dem. Foragt var Lilliths følelser og Isabella ville ikke tage nogen chancer for at Camille bliver skadet. Hun begyndte med et at gå i en retning, lige meget hvilken bare en der førte væk.

Tristan nåede lige at sende Camille endnu et forvirret blik. "Jeg vidste ikke at du var , øhm, sådan til piger?" Prøvede han og rettede opmærksomheden imod Isabella, pigen fra før. Så hun var venner med Camille? Han kiggede væk og rullede øjnene.
"I det mindste kan jeg tænke selv" Skød han tilbage til pigen og kiggede undersøgende på Camille "Er den her din ven?" Mumlede han og var lidt irriteret på den arrogante med Isabella opførte sig på. Det var ikke lige ham også den måde hun legede med folk, eller prøvede at lege med folk.
Han kiggede efter Pigen som var på vej væk og havde egentlig mest lyst til at blive stående og bare lade hende være, men han kendte Camille godt nok til at vide at hun ikke bare ville lade sin ven gå og gjorde plads til at hun kunne komme forbi og hente sin veninde igen.