Faret vild- tristian

Ez satte sig op med et smil på læberne, og sagde leende "Jeg kan mere end jeg har vist, men jeg er ikke en sød lille engel, plus selvom jeg hopper af, kan jeg stalke dig fra himlen, så du slipper ikke for mig, "Sagde hun så med et smil, og slog tre gange med sine store vinger, før hun fløj op i luften, hun mente det hun havde sagt, hun ville stalke ham resten af dagen, og kun kunne let følge med ham når han kørte på sin motorcykel da hendes vinger var så store, og hun havde haft mange år til at øve sig til at flyve hurtigt i,

Tristan kiggede på hende med et blik som næsten spurgte om hun var dum. Troede hun for alvor at han selv var gået all out før? "Jeg kan ærligt fortælle dig at jeg nu ligefrem heller ikke har vist alt jeg kan." Begyndte han og smilede så en smule. "Du skal også tage med i din beregning at jeg med glæde ville få dig ned der fra, det er faktisk mit arbejde" Fortsatte han og hev en handkannon frem fra under sin jakke. "Jeg advare dig, jeg lod dig slippe første gang af barmhjertighed, men hvis du bliver ved så kan det være jeg tager det i mig" Han smilede ikke mere nu, men rodede bare henkastet i det orange hår.

Ez sendte ham blot et smil, og fløj bare længere op i luften, men stadig så hun var lige over ham, så han vidste han havde sin egen personelige stalker resten af dagen, da hun sikkert ville være træt af denne leg når det kom til aftnen, men hun kede sig jo, derfor gad hun bruge sin tid på at stalke en dreng med oragne underligt hår, Stille holdte hun hele tiden øje med ham, så hun let ville kunne følge efter når han pluseligt ville køre, og bad lidt til sig selv, at hun ikke var klodset i luften idag, og måske ville ramme lige ind i et hus som sidst,