Faret vild- tristian

Han grinede lidt og gemte hvor anstrengt det var. "Det sidste, gætter jeg på" Svarede han afvigende og viftede lidt med den ene hånd. Han tog en slurk af colaen og fortsatte "Når man træner kampsport så for man relexer" Det var ikke endgang løgn at han havde studeret kampsport, men som normale teenagere så skulle det ikke bare bruges til 'show off' men imod væsner. Ikke at han kunne fortælle hende det.

Ez studerede let hans krop, og rejste sig så op, "Sandt jeg har selv studeret kampsort en tid, Skal vi tage en kamp, så vi kan se hvor god du er?"Spurgte hun nysgerrigt, og satte flasken med vand fra sig på boret, imens hun stod og betraktede ham, og gættede på sine muligheder for at lægge ham ned, hvis hendes terio var virklig var han jæger, og så ville hun have en changse på 10 %, uden vinger, men hvis han bare var et menneske der trænede kampsort, ville hun max havde 40, da hun ikke var den bedste til at slås uden sine vinger når det kom til sagen,

Tristan overvejede lidt hendes forslag, han plejede ikke at kæmpe uden sine våben, men det var nu ikke problemmet, det var at slås imod en pige. Han sukkede og vidste udemærket med sig selv at han ikke kunne sige nej til en udfordring.
Han stillede roligt colaen fra sig og tog et skridt ud på gulvet med et triumferende smil. "Your up for it" Svarede han med et tandsmil. Det var ikke hver dag at han blev udfordret af en pige. Og en der til og med var næsten så klodset som ham.

Ez smilede let, og daskede selv ud mit på gulvet, og stod knap 3 skridt fra ham, så hun let ville kunne få et spark ind hvis han ville sparke efter hende, dog stilte hun sig blot med bene let spredte, så hun let ville kunne flytte sig hvis han var ude på at sparke hende, dog smilede hun blot drillende til ham,
"Se om du kan få et spark ind, kan du det, får du 3 colaer med hjem"Sagde hun så med et smil på læberne, det seje ved at være engel, var at hendes knoglere var tyndere og lettere end normalt, så hun ville kunne let springe tilbage, og ud fra angreb hvis det var det der skulle til, hun var jo også oplært til at stikke af, og forsvare sig selv hvis hun kom ud i problemer med nogen andre væsner,

Tristan rystede på hovedet protesterende. "Hvad tager du mig for? Jeg slår ikke bare på en pige der ikke angriber!" Han rystede på hovedet og tog en hånd frem fra sig for at vise at det var under hans værdighed. "Hvis du nu kan lægge mig ned i 3 sek, så skal jeg personligt komme og hente dig de næste 3 gange du fare vild" Prøvede han igen og kiggede undersøgende på hnede. Hun kunne umuligt lægge ham ned med den spinklekrop.

Ez kiggede lidt studerende på ham, og smilede så stort "De næste 40 gange,"Sagde hun med sin sukkersøde stemme, mest for at drille ham lidt, og for at vise ham hun ment det skam fuldt ud, hun kunne sikkert med lethed lægge ham ned, med lidt snyd self, men det behøvede han jo ikke vide når det kom til sagen, hun kiggede kort over på vandflasken som stod på boret, og smilede mere, da hun så hun ikke havde lukket for flasken, så rettede hun atter blikket imod ham, og studerede hans krop nøje for at se hvor hun kunne lægge et spark ind og vælte ham, stille tog hun et skridt til højre, imens hendes øjne ikke fjernede sig fra ham, på noget tidspunkt, atter tog hun et skridt til højre, før hun så Sprang et skridt frem til venstre, og lod sit højre ben, Hun lod sit højre ben rappe ud efter hans venstre side, med unormal hurtighed, hun var ret sikker på hendes spark ville ramme ham i ribene og sende ham til jorden, men hun kunne aldrig vide, og slet ikke hvis hun havde ret i han var en jæger,

Tristan løftede et øjenbryn og fnøs. "Vi hæver til 3 kasser cola" Mumlede han som accept og bevægede sig et skridt til venstre da hun gjorde det. Hun bevægede sig hurtigt af en pige at være, men så heller ikke mere end det.
Han lænede sig lidt til siden, bøjede ned i knæene og greb hendes ben og svang det over sig selv for at får hende ud af balance. Han bukkede sig lidt mere og sendte sit venstre ben imod hendes hendes fod som stadig var plantet i jorden. Med lidt held gik hun ned uden yderliger anstrengelser.

Ez smilede for sig selv *Klassisk* Tænkte hun ved sig selv, og lod sig frivilligt blive lagt ned, og sendte ham så et smørret smil, før hun sparkede ud efter ham med venstre ben, og pegede kort på vandflasken, som omgående regerede med at vandet i den, fløj hen i Hovedet på ham, "Jeg vidste det, jæger"Sagde hun med en del selvsikkerhed i stemmer, for et normalt menneske, der kunne stoppe en engels spark, var ikke muligt, kun hvis personen havde gået til kampsport i mange mange år, hvilket en dreng på hans alder nok ikke havde,

Tristan påtog at kigge forvirret på hende med et "Jeg aner ikke hvad du snakker om" Han hoppede over hendes ben og rullede hen over gulvet for at undgå vandet. Han rynkede brynene og prøvede at regne ud om hun mente det og i så fald om hun var ven eller fjende, anden jæger eller væsen.
Vandte pludrede ned over gulvet og samlede sig om deres fødder. Uden rigtig at tænke mere over det bøjede han sig ned så hans fingerspidser rørte vandet og brugte den evne Sakref havde fremtvunget, til at sende en mindre ladning af elektrisitet igennem vandet der ville få alt levende der havde kontakt med det til at blive lammet i hvert fald 2 sekunder. Det faktum at hendes fødder rørte vandet gav ham de sekunder han havde brug for at glide hen over gulvet og prøve at fælde hende med en fod.
Hun ville ikke rigtig kunne se det, men ville kunne mærke det.

Ez løftede sin hånd så vandet forsvandt fra hendes fødder, *Ondt trick*Tænkte hun, men det var jo dumt af ham at bruge noget der havde med vand at gøre imod en der kunne styre vand som hun ville, stille kom hun på bene, og kiggede nu på ham som en lille sulten puma ville kigge på sit legetøj, Det undrede hende dog han ikke havde kunne se hendes aura som omringede hende, og afslørede at hun var en engel, dog smilede hun lusket til ham, og kiggede hen imod køkknet, og banede over hun faktis havde husket at slukke for vandet i dag!, "Du bruge feje metoder, jæger dreng, og jeg tror du ved hvad jeg snakker om"Sagde hun med et smil på læberne, dette var pluseligt blevet meget meget sjovere for hende i alt fald! Måske også for ham, hvis han fandt det sjovt at lege med en engel, der kunne styre vand som hun ville, stille spreng hun et skridt bagud, og overvejede lidt om hun skulle bruge sine vinger til at slå ham i gulvet men det ville være snyd, stille rettede hun hånden imod vandet der stadig var på gulvet, og fik det til at gnide sig op af hans fod, og op imod hans næse og mund, et ondt trick ja, men meget effektivt ligesom det han ville bruge imod hende,

Tristan lænede sig afslappet bagud og fnøs. "Ja, jeg gør, jeg er ikke dum, men jeg havde ikke regnet med at du var 'sådan en'" Svarede han spydigt og bevægede sig ikke da vand begyndte at bevægede sig op af hans ben. Han var ikke bange for hendes evne overhovedet, den var upraktisk imod ham, meget endda. Han havde fordelen, vand ville altid reagere med elektrisitet, det var en naturlov.
"Dumt træk, at bekæmpe elektrisitet med vand." Begyndte han og mærkede vandet kravle helt op til hans brystkasse. "Har du nogensinde prøvet at holde noget magnetisk imod en stråle vand? Vandet vil altid bøje væk fra magnetismen" Fortsatte han lidt bedrevidende og smilede mere da han afsluttede. "Og hvad udgør magnetisme? Jamen, min kære ven, det gør elektroner blandt andet". Han reagere lige som vandet kørte op til hans hage ved at frigive et elektrisk shock imellem hele hans krop og det fik vandet til at frastøde væk fra ham og flyve ud til alle sider.

Ez hvinede i det vandet blev skudt til alle sider, og prøvede på at undgå det men blev uheldigvis ramt, hvilket fik hende til at bande og falde til jorden med et blødt bump, *Jeg har en god grund til at fordrage jægere fra nu af* Tænkte hun irrerteret over hun var hoppet på det nummer, nok var hun 1500 år, men hun var stadig lige så dum som en på 16, en fejl fra hendes side, Dog vidste hun ikke hvad han ville gøre ved hende nu, for hun havde han jo changsen for at holde hende nede indtil hun kunne få sin krop til at reger sig som hun ville ha det, men den gad ikke lige hvad hun ville, hvilket hun syns var snyd hele vejen igennem!

Tristan grinede lidt af hans imidlertidige sejr og hans 12 tal i fysik, det priste han sig lykkelig for, for egentlig havde dte mest været et gæt hvordan vandet ville reagere, det havde ikke før være prøvet i praksis med hans evne.
"Godt nok, lad os bare stoppe her og sige den er even, for din skyld, jeg er ikke i humør til at færdiggøre dig idag" Sagde han så og løj ikke, han var ikke i humør til at fange en engel og slæbe hende med til hovedkvarteret, desuden kunne han nok godt lade en klodset engel passere en enkelt gang.
Han rakte en hånd frem og tilbød at hjælpe hende op igen.

Ez sukkede irrerteret og tog imod hans hånd, men istedet for at lade ham trække hende på, rev hun ham ned på gulvet og satte sig på hans mave, "Hvis du bare som meget overvejer at slå mig ihjel vil du fortryde det, jeg er 1500 år gammel, og har været med til at redde mange af din slags fordi jeg holder af jer,"Sagde hun så lidt muggen, og prikkede ham på panden, "Det bliver så lige 20 lift de næste 10 dage bare af du ved det,"Sagde hun så med et smil på læberne, og sprang på bene og strjkte sig, og var glad for hendes krop gad det hun ville igen, så strejkte hun sig som en kat, og satte sig så ned på gulvet og gloede på alt det vand der lå rundt omkring og sukkede opgivende, "Jeg hader at gøre rent, håber du tørre op efter dig selv, "Sagde hun så og sendte ham et lille advarende blik om han nok burde gøre det, for hun havde intet imod at slåsse med ham igen,

Tristan blev roligt liggende med et smil på læben. "Tsk, jeg vil ikke fortryde det, for du er ikke stærkere end mig og jeg ved at du kan mærke det, havde jeg været sat på at dræbe dig så havde jeg gjort det, og det er ligegyldigt hvem du har reddet eller hvor mange, det er ikke mine ordre" Svarede han og hoppede på benene.
"Glem det, jeg havde dig nede først husker du" Fortsatte han flabet og kiggede rundt på alt vandet. "Jeg har aldrig været så vild med vand, så naaaa! Han smilede lidt bredere og satte i retning af døren. "Det vil jeg efterlade dig alene med.".

Ez regte tunge af ham, "Bliv nu lidt jeg keder mig så ekstremt meget!!! det ikke sjovt at leve i 1500 år, og så bo heelt alene, og de eneste mennesker der er sjove at hænge ud med er jæger, som bare vil slå en ihjel hvis det var det,"Peb hun barnligt og lagde sig på maven, og så bedende på ham, ligesom en lille hund der ville tigge sin ejer om at blive og klø den på maven lidt så en ikke følte sig alene, hvilket ez gjorde hele tiden, en irrerterende ting, og slet ikke sjovt når man tænke på hvor gammel hun var, og hun lignede en på 16, hun ville heller aldrig komme til at se ældre ud, så hun kunne lige så godt indse det, folk som jægerne ville bare dræbe hende, og være ligeglad med hun faktis også var levende og havde følser, hun fnøs kort og lå bare og kiggede tiggende på ham med sine blå øjne,

Tristan kiggede tilbage på hende og rystede så på hovedet. "Jeg sagde jo at jeg ikke kunne blive længe, du burde bare prise dig lykkelig for at jeg går nu istedet for faktisk at angribe dig for alvor" Svarede han og mumlede det sidste.
Det var faktisk imod hans politik at lade væsner leve, men her på det sidste så han lidt stort på det, men det blev han også nød til med alle de væsen realationer der var lige nu. Han tog fat om dørenhåndtaget og bevægede sig ud af døren med et vink "See ya around" Afsluttede han og lukkede døren efter sig.

Ez sukkede stille for sig selv, og folede så sine vinger ud, og sprang ud gennem vinduet, og lanede oven på hans mototcykel og lagde bene over kors imens hun ventede på han ville dukke op ved den, dog fik hun hurtigt gemt sine vinger, så hun ikke endte i problemer med nogen mennesker, hvilket var let for en som hende, når de så hvad der stak ud af hendes ryg, hvorfor hun ikke ville lade drengen gå anede hun ikke selv, nok fordi det var trist at leve i 1500 år, og næsten ingen venner ha, sikkert derfor, ellers var det nok fordi hun var så irrerteret over han havde slået hende da de slåsse, men han snød jo også hun brugte ingengang sine vinger,

//Snød? xD Du brugte evne, jeg brugte evne xD//

Tristan kom ud af døren på bygningen og kiggede hen på sin motorcykel med et suk. "Hvad nu, glemte jeg noget?" Sagde han sarkastisk og fortsatte bare hen imod den. Han blev nød til at komme tilbage til træning og kunne ikke blive meget længere.
han kiggede hen på englen og og ned på motorcyklen og tilbage. "Kom så pssst, væk med sig" Formanede han og viftede med hænderne somskulle han jagte en kat væk fra sit skrald.

//Du startede! :3//

Ez spandt bare som om hun var en kat og lagde sig med det samme med på siden på hans motorcykel, med et lusket smil på læberne, enligt var det mega svært at holde balancen på den måde, men hun kede sig for meget, "Sig hvad du skal, så lader jeg dig måske gå"Spandt hun nærmest som en lille mis, der var ved at få sin vilje, hvilket hun faktis var ved, for hun ville nok følge efter ham resten af dagen bare af ren kedsomhed, ligesom hans egen skytte, *Hmm* Tænkte hun fornøjet og spandt igen som en lille kat, hun havde allerede fået en dejlig lusket ide,

Tristan kiggede lidt på hende og gav hende så et puf i siden som han håbede ville give hende overbalance. "Jeg skal træne" Der var ingen grund til at skjule det, hun vidste han var jæger alligevel.
"Jeg ville have inviteret dig med, men min lære er lidt gnaven for tiden også er han stærkere og ældre end dig samt at han ikke bryder sig om fremmede" Fortsatte han og løj lidt når han sagde at han havde ville invitere hende med. Han inviterede aldrig folk med når han trænede.

"Tag mig med aligevel, jeg har aligevel ikke andre planer end at forfølge dig resten af dagen,"Spandt hun nærmest og lod sig ikke puffe ned af hans motorcykel, men lagde sig bare på maven så han slet ikke ville kunne puffe hende ned hvis han prøvede på det igen, dog stoppede hun ikke med at spinde så han tydeligt kunne se hun mente det hun sagde, for hun kede sig så meget, at hun var villig til at sætte sit liv på spil bare for at lave noget, det var jo heller ikke sjovt at se de samme film og serier i tv hele tiden, *Badr* Tænkte hun for sig selv, og rystede svagt på hovet, men fjernede aldrig sine øjne fra ham,

"Beklager, min træning er ikke offentlig" Blev han ved og prøvede at puffe til hende igen. Hvad var der lige galt ned den engel! Det begyndte at irritere ham, han havde allerede travlt og han vidste at Sakref i forvejen ikke var i godt humør idag. Noget med nogen som havde smadret noget på borgen imorges.
"Get off" Mumlede han og puffede lidt hårdere og trippede frem og tilbage ved at fordele vægten fra den ene fod til den anden.

Ez spandt bare, og blev pænt liggende på hans motorcykel, imens hun sendte ham et smil der faktis sagde hun ville ikke give sig og smutte af, dog da han puffede lidt hårdere kiggede hun rundt, og smilede tilfreds da hun så der var menneske tomt, og folede bare sine store sorte vinger ud og slog med dem en gang, før hun lagde dem ned langs ryggen, og sagde så med et smil til ham, "Du har et valg, tag mig med frivilligt, ellers stalker jeg dig bare,"Hun spandt næsten da hun sagde det, og sendte ham bare et triumferende smil, for hun mente da det hun sagde, for hun ville ikke kede sig igen igen, når det kunne være sjovere at stalke ham,

Tristan rullede på øjnene. "Skøøøønt, jeg har en stalker og det er til og med et væsen" Sagde han bare og rullede sit ene ærme lidt op på sin højre arm så bunden af en tatoo lige kom til syne. "Nej, du har et valg. Enten hopper du af min motorcykel som en sød lille engel, ellers tvinger jeg dig bare" Svarede han henkastet og fik små blå gnister til at hoppe op i hans håndflade som en advarsel.
"Know if you don't mind, move" Han løftede et øjenbryn og kiggede ned på sit ur.