Elsker fare- Mattis

Mattis skyllede den stærke drik ned i én stor slurk, og bad så om en til. Sådan fortsatte han indtil han begyndte at kunne mærke, at han var ved at være godt pløret. Så så han et øjeblik på englen igen, og tænkte ved sig selv, at det nok alligevel ikke ville være så svært... Hun var trods alt mere end almindelig køn. Han rejste sig op, og betragtede han kort hendes ansigt, mens han blev sikker på at havde blance nok til at stå selv. "Så lad os da få det overstået." Brummede han, og lod et beruset smil glide henover hans ansigt.

Ez kunne ikke lade vær med at fnise over ham, og havde bare siddet pænt på baren til han var færdig med at drikke alt det stas der, så luskede hun ovenpå, og fandt ret hurtigt deres værelse hun havde fået lejet til dem, da hun ikke magtede til at tage den lange tur selv, og så var bar værelser også hyggelige, eller det var de i hendes tid da hun var yngre, hurtigt fik hun låst dem ind, og smuttede ind på værelset, der stod kun en seng, en stol ved vinduet, og et natbord med at lampe på,

Mattis så lidt rundt i rummet, før han vendte blikket mod englen igen. "Måske er det her ikke en god ide.." brummede han, og så tvivlsomt på hende. Han var tydeligt ved at fortryde. Overvejede egentlig at vende sig om, og gå sin vej. Det ville måske ikke være fair overfor englen, men til gengæld synes han heller ikke at dette var fair overfor ham. Det var ikke fair at hun ville bruge ham som avlsdyr.

Ez lagde sit hovede på skrå og sagde så med et drillende smil "Skal du have mere og drikke eller hvad?"Det morede hende enligt han var så ufrivillig til det, han skulle bare gøre en lille ting det var da ikke så slemt når det kom til sagen, dog smuttede hun bare hen og satte sig på sengekanten, imens hun sendte ham et drillende smil, og morede sig over han var beruset og stadig klar i hovet til at ville kunne protencter på det de skulle til nu, Hun rystede dog kort på hovedet og luskede hen til ham, og stilte sig så lidt på tær og lod sine læber møde hans, en del hårdt og krævende.....

Spooler til

Ez stod med ryggen til sengen, og bøvlede lidt med at få lukket sine bukser igen, efter hendes lille misbrug af mattis, dog kastede hun kun et kort blik hen på ham, med et drillende smil på læberne, endeligt fik hun lukket sine bukser, og trak så sin trøje over hovedet, og rettede så sin opmærksomhed imod ham, "Var det så slemt?"Spurgte hun så med et smil på læberne,

Mattis sad på sengen med hovedet hvilende i sine hænder. "Slemt?" Gentog han, og tyggede lidt på ordet. "Du er nu en mærkværdig, engel, ved du det?" spurgte han hende, idet han rejste sig op for at finde sine bukser. Han betragtede hende tænksomt mens han lukkede dem.
Selvom Mattis var en stor og stærk mand, så var han på ingen måde pumpet. Han så bare ud til at være kraftigt bygget. Slank, men kraftig. Ikke fed på nogen måde, men det var let at se på ham at han var tung. Han var ikke sikker på hvad han skulle mene om hvad der var sket.
"Sig mig så, hvad er egentlig dit navn?" brummede han, da det gik op for ham, at han faktisk ikke havde fået det at vide. Dette var uden tvivl noget af det mærkeligeste han nogensinde havde været med til.

Ez kunne ikke lade vær med at le lidt over ham og rystede svagt på hovedet, imens hun gik hen til et spejl og kiggede på sig selv, og Rækkede så runge til sig selv med et smil på læberne, og vente sig så imod ham igen, og grublede lidt over det sidst, "Ezekiel Israfil"Sagde hun så med et smil, meget få kendte til hele hendes navn, men hun kunne lige så godt give ham det, så rettede hun på sin trøje, og rev lidt op i sine bukser, da de var en smule for store, så smilede hun til ham, "Jeg er mig, min egen lille engel, der kan lide at være anderledes"Svarede hun så på det føreste han havde sagt med et smil på læberne,

Ezekiel... Hvilket besynderligt navn. Men på den anden side var hun også en gammel engel. "Jeg er Mattis O'Morgair." præsenterede han sig selv, og bukkede sig ned for at samle sin t-shirt op. "Det siger du ikke." mumlede han brummende til det sidste. Så meget havde han allerede regnet ud.
Da han havde fået t-shirten på, samlede han håret i en lavtsiddende hestehale. Han kradsede sig lidt i skægget og så på hende.
"Du er godt klar over at der ikke er nogen garanti for at dette bærer frugt, ikke?" spurgte han tøvende, bange for at hun så ville foreslå at de så bare kunne gentage aftenens hændelser.

Ez kiggede på ham med et smil og hævede det ene øjnbryn self vidste hun det, men hun kunne ikke se noget problem da hun bare kunne opsøge ham igen og bruge ham som avlsdyr som hun ville, "Jamen, så finder jeg dig da bare igen"Sagde hun med et lille trodsigt smil på læberne, mest for at vise hun mente det hun havde sagt, så satte hun sig på sengekanten og fik sine sko på imens hun nynnede for sig selv, "Mine forfædre var lette at befrugte, så det er sikkert gået i arv"Sagde hun så med et smil, da hun godt vidste at hendes mor var blevet gravid føreste gang hun var iseng med ez far, hvilket ez altid havde syns var underligt, men stadig dejligt, "Desuden, af det jeg har fået fortalt, er det letter for en kvinde at blive befrugtet når det er hendes føreste gang,"Sagde hun så tænkende og tænkte sig grundigt om,

Mattis så et øjeblik fuldstændig uforstående ud. "Du vil vel ikke... Du mener ikke... Du kan da ikke mene... Den første gang?!" Han hævede stemmen da han sagde det sidste. Han stirrede vantro på hende. "For fanden da!" Denne gang råbte han. Sparkede hårdt til det lille natbord. "Du får sgu ikke lov til at behandle mig som et dyr! Jeg er en voksen mand, ikke en tyr man kan bruge hver gang en ko skal gøres gravid!" Han var begyndt at gå rundt i rummet, gjorde hvad han kunne for at holde sin vrede under kontrol. Uanset hvor vred han blev, kunne han ikke gøre hende fortræd. Han stoppede op kort fra hende, og vendte sig så mod hende. Sendte hende et vredt blik. "Hør, jeg er en jæger. Endda en succesfuld en. Og jeg har ikke tænkt mig at lade en eller anden lille engel bruge mig på den måde, bare fordi hun har fået en vild idé om at blive mor. Forstår du hvad jeg siger til dig?!" Han havde sænket stemmen nu, men til gengæld rystede den af indestængt raseri. Han virkede let utroligt farlig, når han blev vred på den måde, som den store mand han var.

Ez lænede sig bare smilende tilbage i sengen, og kunne ikke lade vær med at more sig over hans lille hidsig tur, og lyttede blot til det han sagde og nikkede som om hun forstod det, tekniskt set kunne han bare havde sagt nej når det kom til sagden, men det gjorde han jo ikke så det var lidt hans egen skyld som hendes, hun kunne dog ikke lade vær med at more sig over ham, da han flippede helt ud over det faktis var hendes føreste gang, dog lagde hun hovedet på skrå da han samlignede hende med en ko?, Så kom hun på bene, og kiggede lidt irrerteret på ham, og uden at kunne gøre for det folede hun sine store vinger ud, og baskede med dem to gange, "Du samligner mig med en ko!? Nok er du en jæger, og måske meget.. God af sin slags, men jeg er stadig en engel på 1500 år! Jeg tror ikke du vil holde mere end 10 minutter hvis du bare så meget overvejde at komme op at slås med mig!" Rasede hun en smule hidsigt, hun ville da ikke samlignes med en ko! Hendes før blide rolige aura, var nu blivet en smile mere synlig så man kunne se det irrerterede hende at han samlignede hende med en ko!c "Du kunne bare havde sagt nej hvis du ikke ville, så du var selv med til det, Ligemeget hvad du ville bruge som undskyldning, du var selv med på den, beklager, det er din egen skyld, "Sagde hun så bare, og fnøs og slog til sit hår så det lå hen over hendes ene skulder, lige nu lignede hun ikke en lille trodsig pige, men mere en kvinde, på de 19 år, måske ældre det var sikkert på grund af hendes vinger, og hendes ansigts udtryk forandrede sig meget når hun blev hidsig som nu,

"Du er en engel!" råbte han uden at tænke meget over at andre måske ville kunne høre ham. "Du er Guds sendebud! At sige nej til dig, er at sige nej til Herren! Utænkeligt!" Han havde sænket stemmen en del nu. Han rettede sig op og betragtede hende lidt. "Du er sur over at blive sammenlignet med en ko? Du kaldte mig et avlsdyr. Du nøjedes ikke med at sammenligne. Hvis jeg er et avlsdyr, så må du vel også være en ko." sagde han til sidst, denne gang med den sædvanlige rolighed over den dybe stemme. Han vendte blikket op mod loftet, og gav sig så til at le. Han tog blikket væk fra loftet, og gned ansigtet i hænderne, stadig mens han lo. Så rystede han på hovedet, og gik overfor at tage sine sko på uden et ord. Havde bestemt sig for at lade sagen ligge, og glemme sin vrede. Det hjalp ikke noget at være vred, det gjorde intet godt, førte kun til mere ondt.

"Mennesker!"Udbrød hun med det samme, og gik hen og åbnede vinduet, og var lidt ligeglad med om hun glemte noget, hun tog et kort notat, før hun så sprang ud gennem vinduet, yndefuldt, hun var stadig hidsig så hendes aura var sort i det, så hun kunne let blive en del af mørket da hendes vinger også var sorte som natten, kun hendes hår ville havde afsløret hende hvis nogen så hende, stille lanede hun på et tag, og lod sine vinger omfavne sig selv, imens hun kiggede ned på jorden, og smilede ved synet af alle de mennesker der gik der nede, hun var begyndt at tvivle på hvorfor hun holdte af dem enligt, hun kunne da bare blive som andte engle, og bruge dem til sit eget formål?, Hun rystede svagt på hovet, og satte sig ned, og lod sine vinger hænge bedrøvet ned langs hendes side, imens hendes aura fik den samme farve som tidligere bare meget meget svagere...