friskfanget # Tristan#

Han fulgte efter uden at sige så meget først. Med et bedrevidende smil. Hun havde allerede opført sig rifligt uansvarligt det var sikkert. Ikke at han selv kunne se sig fri for den.
"Du er læge ikke, du burde da have råd til et lille sommerhus" Svarede han henkastet. Man kunne lige skimte en by længere fremme. Havde hun været her før for han vidste slet ikke at øen eksisterede?
"Et specielt hus du har kigget på?" Fortsatte han og kom op på siden af hende imens han studerede et par rifter på hans ene arm.

"læge javist...men jeg arbejder ikke fuldtid...har enkelte vagter i ny og næ og en meget svingende intægt.
Tristan vidste intet om Zean som hun brugte tid med når hun trænede og vidste intet heller om hendes eskapader med Bron for Sakref.Hun sukkede...alle disse hemmelighedder trættede hende.
Hun lyste dog lidt op..."der er der her hus....lille 55 m2 ...hvidt ...stue, soveværelse, køkken og bad og en lille hyggelighave...desværre tror jeg ikke der er en kamin...dét ville have været konge " hun strålede og fiskede et sæt nøgler op..dét et dét vi skal kigge på.Og der vi renser dine sår.." tilføjede hun.

"Jeg tror jeg forstår det med svingende indtægt" Grinte han og måtte indrømme at hans heller ikke ligefrem var stabil. Hvis han var heldig tjente han lidt om ugen på det dusørjæger halløj, lidt oplysninger her og der. At være loggedue... Også plus lidt ekstra i den boghandlede han arbejdede deltid i.
Han smilede for sig selv. Huset lød godt, lige noget for hende. Så gik han over i en grimasse og en hurtig rysten på hovedet. "Jeg skal ikke have renset nogen sår!" Udbrød han og huskede sidste gang nogen tvang ham til at blive renset. "Og desuden så er det 'clean cuts'" Mumlede han med en alt for tydelig usikkerhed i stemmen.

"Der findes ingen clean cuts...der kan gå betændelse i alt hvis man ikke renser det ...ordenligt....tag dét fra en doktor " små lo hun "Bare rolig Tristan dét vil ik gøre ondt...jeg skal nok være blid ved dig " forsatte hun sit drillerier og sendte ham et skævt smil.
De gik op af en lille grus sti , buske og træer og enklte huse i ny og næ, og et lille hvidt hus med syrenbuske der omkrandsede haven dukkede op i horisonten.
"Honey...we'r home " jublede Camille og begyndte at løbe mod huset ...
"kom nu...gamle mand " råbte hun efter Tristan og var nær snublet da hun så sig tilbage efter ham.

Tristan sukkede dybt og ville egentlig helst ordne det selv, men vidste også at hun ikke ville give ham lov til det.
"Yada Yada Yada, Tender my ass" Svarede han drilsk og kiggede på hende med sammenkneble øjne og et ultilfredst udtryk.
Han kiggede efter hende da hun løb, men fulgte ikke efter med det samme. Det var først da hun var ved at vælte at han satte tempoet op og overhalede hende.
"Rolig nu, ikke overanstrenge sig!" Råbte han efter hende og kom frem til huset.

" Drengerøv " råbte hun efter ham da hun blev overhalet.Han var klart i bedre form end hende...hun måtte træne noget mere...noget med balance, teknik, præsision og styrke...hvad skulle dét mon være ?Hun nåede op til huset og gik gennem den lille have. Hun kunne godt lide den ikke var så stor at man skulle bruge evighedder til at holde den pæn.Hun fiskede nøglerne frem og låste op og lod døren åbne.
"Entré Tristan " tilbød hun smilende.

Tristan ragte tunge efter hende og stoppede op foran døren for at blive låst ind. Han gik ud fra at der ikke var åbent.
"Ah, jeg insistere, damerne først" Svarede han og lavede en armbevægelse imod døren med et smørret smil. Selv om han nok ikke var den mest galante person der fandtes så kunne han ikke lade hende få den fornøjelse at rette på ham senere og hvis han kendte hende ret, så ville hun! Han havde et lille glimt i øjet da han fik øjenkontakt og gennede hende ind.

Camille så ind i hans lysebrune øjne og mumlede " ja ja ".
Hun trådte ind og så sig om.
De stod i en lille entré , med nogle knager og et spejl på væggen.
Hun fulgte den ind i stuen, lys og enkel med store ruder og en dør der ledte ud til teressen.
Hun gik over og åbnede dén så frisk luft strømmede ind.
Stuen var møbleret i lys stil, meget lig hvad Camille selv drømte om.
" Her er da hyggeligt ik ? Håber da resten er lige så godt i stand."

Tristan fulgte efter ind uden at sige noget. Han kiggede sig nysgerrigt omkring og var ikke overrasket over den lyse stil som Camille var faldet for.
Han fortsatte ud på teressen af den dør hun lige havde åbnet og indånede den friske luft.
"Her er meget hyggeligt, i guess" Svarede han med et smil og lænede sig imod dørkarmen. "Det er så....dig" Fortsatte han og begyndte at gå lidt rundt omkring i huset for at undersøge det nærmere. Der var ikke forfærdeligt højt til loftet og hvis han stod på tæer, så ville han nemt kunne nå loftet med en hånd.

Camille nikkede anerkendene "Ja...dét er lige mig..jeg tjekker lige køkkenet.
Hun gik tilbage i gangen og ind af døren ud til køkkenet.
Hun kunne have jublet.Dét var et gammelt køkken , med rustikke skabe og et nyere køkkenbordet i kirsebærtræ.Dét lyste langt væk af ' provance ' og Camille var henrykt.
Dét var igrunden skægt at hun havde sådan et forhold til køkkener, at hun holdt så meget af dem da hun selv var tæt på en naturkatastrofe i et køkken.Dét var nok mere en romantisk tankegang om at dele et glas vin, vende dagens begivenheder og lave mad sammen med en der gjorde hun elskede køkkener.
"Køkken godkendt " råbte hun til Tristan og tjekkede så soveværelset ud.

Tristan stak hovedet ind i det lille køkken ved Camilles råb og kiggede sig rundt. Det var virkelig et flot køkken. Okey, det var gammelt på en eller anden måde og han ville med garanti nå at smadre noget hvis han blev for længe, men ud over det virkede det ok.
"Hvad er der med jer kvinder og køkkener?" Mumlede han og havde aldrig rigtig set det store i dem. De var der bare og der var mad i dem. End of story.
"Men her er vel meget hyggeligt" Han rystede på hovedet og vende sig for at se hvor det skøre kvindemenneske var blevet af.

Hun stod lige indenfor og betragtede dét lille soveværelse.
Der var et vindue, der gudske lov kunne åbnes så der var mulighed for udluftning og ellers lige så stylish som resten af huset.
En stor King size seng med dueblå sengetæppe og store hvide puder, en kommode i afsyret træ og et hvidt skab.
Nogle små hylder til nips og....et tv.
Hun rystede på hovedet.Hendes økonomi ville blive en massakre....men hvordan skulle hun kunne modstå, faldt hun lidt hen i egne tanker.

Tristan kiggede også ind i soveværelset og fik et bredt smil på læberne ved synet af den store kingsize seng med blå dynebetræk. Efter at have løbet fra en vampyr i flere timer var han begyndt at blive bare lidt træt.
"Endelig, ogen har vist mig nåede!" Udbrød han og smed sig igennem rummet og ramte med hovedet ned i en pude.
"Ahhhhh...." Mumlede han imellem betrækket og smilede fredfyldt for sig selv. Nu var alt som det skulle være untagen...."Hey, lav noget mad kvinde!" Sagde han så og viftede bagud med hånden uden at rejse sig fra puden.

Hun kunne ikke lade vær med at grine da han fløj forbi hende og over i sengen.
Men så gjore hun store øjne , mest for sjovt dog "lav noget mad...kvinde ? For dét første har du ikke tigget for dét andet har jeg ikke taget dig hertil for at tage livet af dig " sagde hun og var hurtig over ved sengen , greb en hvid pude og bankede dén blidt ned på brystet af ham.
Hun kiggede på ham, hans skræmmer og tænkte på hvor hårdt han havde kæmpet og hvor længe han havde stået dét ud.
You know what...jeg gør en undtagelse og finder noget , og bagefter renser vi de sår ik "
Hun ville finde noget både at spise og drikke, selv trængte hun til sodavand, dét havde hun helt glemt af bar henrykkelse over huset .

Tristan tog instinktivt hænderne op foran brystkassen da han blev ramt af en pude og lavede et påtaget overdrevet smerteudtryk.
Han kunne ikke holde et smil tilbage da det rent faktisk lykkedes ham at få Camille til at lave noget mad. Det foruroligheden ham dog lidt at hun havde advaret om at tage livet af hende. Han havde ikke forventet at hun var en god kok, meeeeen...
"Ja ja" Mumlede han med et suk og kiggede på en flænge i hans hånd også efter Camille. "Now go, get some food!" Afsluttede han mest for at irritere hende.

Hun fnøs af ham og forlod værelset med en mumlen der lød i stil med " kun fordi han er såret...første og sidste gang...mænd og #$@# " og så var hun i køkkenet.
Hun kiggede lidt i nogle skabe og naturligvis køleskabet.Fandt nogle kolde sodavand og ikke så meget andet.Men i fryseren var der banko, fine store pizza ned kød eller skinke.
Hun pakkede dem ud og tændte ovnen.Hun brugte tiden indtil ovnen var opvarmet, til at tjekke badeværelset ud.Dét viste sig at være lidt skuffende ,hun hade håbet på badekar...men kun en bruser var der.
* hvad skal en pige dog gøre for en karbad *
Hun fik shufflede pizzaen i ovnen, og vendte tilbage til Tristan med en balje sævevand, svampe, en klud og noget natriumchlorid .
"Så knægt...må jeg sp se på hudafskrabningen " drillede hun og tog plads på sengekanten, imens alle tingene blev placeret på et lille sengebord.

Tristan brugte mest tiden på bare at ligge og slappe af. Han kunne høre Camille rumstere ude i køkkenet og det var faktisk meget beroligende at der var nogen. Ikke ligesom der hvor han boede nu, der var altid helt stille, medmindre katten væltede noget, eller han gjorde for den sags skyld.
Det var først da Camille kom ind igen at han røg ud af sin trance og han satte sig langsomt op og hev ærmerne lidt op. Han havde været heldig. Det var næsten kun arme og og ansigt som havde rifter, nok fordi det andet havde været dækket af tøj.
Med et suk rakte han modvilligt venstre arm frem imod Camille og kiggede på hende med et 'happy?' blik der tydeligt sagde at han selv var utilfreds.

"læg dig nu bare ned og slap af " sagde hun og rullede ærmet endnu mere op, løftede hans arm og lagde et rent håndklædet ind under.
Men små cirkler begyndte hun nænsomt at vaske de sår og rifter der var.Skyllede efter med saltvand og duppede dét tørt.
Hun samlede dét hele sammen og gik over på den anden side af sengen og gentog arbejdet med den højre arm " du ...den ' tatts ' dér den klæder dig...har den den en historie eller kunne du bare lide den ?" småsnakkede hun lidt imens hun gjore en lille svamp klar og begyndte st duppe ham i hovedet
Dét mindede lidt om når man hos tandlægen lå med munden fuld af 'sager' og de så stillede et søgsmål.
Imens hun duppede lidt , røg tankerne tilbage til deres sidste møde.
* nej...Camille ..dont !* prøvede hun at holde sig selv....på plads.

Tristan lavede en grimasse, men blev siddende oppe istedet for at ligge sig ned. Af og til når der kom en dyb flænge lavede han også nogle grimasser, men han sagde ikke så meget. Det med at rense sår det blev man vand til. Af en eller anden grund kunne han tydeligt huske første gang han gjorde det, han måtte vel have været omkring 11 år efter træning imod et væsen sammen med sin far. Han kom til at smile ved minet, men blev slået ud af sine tanker da Camille sagde noget.
Han kiggede hurtigt fra hende til hans arm og tilbage, så trak han på skuldrene. "Det er en familie ting, et kendetegn om du vil, vi skal have den" Svarede han med et skævt smil.

Hun var færdig med hans ansigt, færdig med alle de skræmmer han i kampen havde pådraget sig.Nogle var dybere end hun først havde vurderet dem til, vampyren havde haft godt fat i ham.
Camille brød sig ikke helt om dét. "En familie ting siger du...hvor gammel var du da du fik den ?" Hun lod en finger løbe over den.
Imens hun lyttede til hans svar, begyndte hun at samle remedierne sammen og rydde op, dét passede lige med tiden for et lille æg ur gav et 'pling' fra sig i køkkenet.
* saved by the bell * tænkte hun og sagde ironisk "om to min er herrerens mad færdig. Hvis der ik skulle være andet så henter jeg den nu " og så lavede hun et overdrevent knejs til ham.

Tristan fortrød straks at han havde trukket på skuldrene, det kunne mærkes helt ned i flængerne i armen og han skar en grimasse. Havdet han ikke lige blevet 'renset' og var sårbar så havde han nok viftet beroligende og henkastet med en hånd, men istedet kiggede han bare den anden vej og svarede: "15, jeg var 15"
Han var godt klar over at det var tidligt at få en tattoo, men det var jo ikke fordi han hadede den. Den viste hvem han var og hvor han kom fra.
Han kiggede lidt efter hende og smilede igen, lidt flabet. "And make it quick!" Råbte han drillende efter hende.

Hun fik bikset deres pizza ud af ovnen, uden person skader , de var måske lidt mørke i kanten men så ellers fine ud.
De to cola blev åbnet og dét hele blev sat på en bakke, med også en kniv, to glas og tallerkener.
Camille satte også et snapse glas med to panodiler mod smerter.
" Mad i sengen eller kommer du ind. stuen ?" kaldte hun ind til ham og begyndte at balancere afsted med bakken.

Tristan løftede hovedet efter at have lagt der lidt og svarede hurtigt. "Jeg er på vej!" Han satte sig hurtigt op og gik ind imod køkkenet. Det var svært at lade vær' med at grine ved synet af Camille som balancerede hen af gulvet med en fyldt bakke. Han grinede lidt af det og gik hen til hende for at tage fat i den modsatte side af bakken.
"Lad mig tage den" Sagde han næsten som en ordre, men stadig med et skævt smil.

Hun havde meget lyst til at hive bakken til sig ...men hun kendte sig selv godt nok til at vide at den sikkert havde langt bedre kår i Tristans hænder, så hun slap den og sagde blot " thanks ".
Istedet gik hun over og tændte for tv og til hendes fryd var der voice , så hun lod dét køre som baggrunds støj.
Camille satte sig i sofaen og så sig lidt om ". Huset er perfekt , hvis man ser bort fra dét manglende badekar og en kamin...synes du ikke ?"

Tristan tog bakken med et triumferende smil inden han fulgte efter og satte bakken ned på stuebordet foran sofaen som Camille sad på. "Her er meget hyggeligt jo... Lige noget for dig som sagt" Svarede han med et smil og dumpede ned ved siden af hende i sofaen og kiggede på tv'et. "Et større tv ville dog være på sin plads" Grinede han og rystede på hovedet.
Han tog en stor bid af en pizza slice. Det var enormt godt at få noget at spise endelig.