friskfanget # Tristan#

Hun tyggede lidt på tanken om et større tv..
" ja,....en stort fladskærm ville være perfekt.Måske jeg skulle låne Sakrefs maske og begå et bankkup !" Lo hun og tog en cola...normalt kunne hun faktisk bedst lide max eller Zero, men efter at have ...gjort...dét med vampyren, var dét fint med et sukker boost.
" Vi kan udforske øen i aften...hvis du vil ...jeg skal først afleverer nøglerne i morgen...hvis du.."Hun roede lidt med at adskille to stykker fra hinanden.." ja...nu ved jeg jo ikke lige hvad du har af planer....?".
Egenlig tænkte hun at de kunne hygge sig , måske udforske øen eller sftenbade... Tristan havde allerede knyttet nære bånd til sengen, så han kunne sove der og hun på sofaen...hvis han ikke havde andre planer....altsår derhjemme.

Tristan grinede lidt ved tanken om Sakref og hans maske, det var nu godt nok at være lidt væk fra borgen. Der blev så ensomt uden andre 'mennesker'. "Gode gamle Sakref" Mumlede han og tog også noget Cola.
"Lyder godt, det er længe siden at jeg har været på et eventyr uden livet som indsats" Svarede han og så lidt eftertænksom ud. "Jeg har ikke rigtig nogen planer imorgen heller, så hvis det er i orden så låner jeg bare sofaen" Han fortsatte og klappede på sofaen de sad på. Der kunne han sagtens være.

" Cool...bortset fra sofaen...den er min, desuden er i to allerede blevet venner " grinede hun lidt og nikkede mod soveværelset.
"Jeg har været her nogle enkelte gange før og dét er ganske hyggeligt om aftenen ...der er flere små lokale bodegaagtige sager...de danser til jukebox her...ingen dj ..og stranden er i gå afstand...men dét kunne du næsten regne ud."Hun lagde maden fra sig igen, faktisk ikke spor sulten og trak Istedet benene op i sofaen.
" Utroligt du ikke er større med den appetit " drillede hun og overvejede om de skulle tage til centrum , i skoven eller stranden.

Tristan rystede kraftigt på hovedet efter endnu en bid pizza. "Glem det! Jeg ville føle mig dårligt tilpads hvis det var pigen som fik sofaen!" Svarede han irretesættende og tænkte lidt over hvor de skulle tage hen. Egentlig ville han gerne til stranden af en eller anden grund, men han vidste også godt at det ville blive hårdt at bade i saltvandet.
"Vi kunne starte med at gå en tur på stranden?" Foreslog han og tog lidt mere pizza. "Tro mig, jeg for masser motion til at brænde det af" Han grinede igen og tog sig til hovedet med sin høre hånd.

"The beach it is then.....men ved du hvad ...nu hvor dét næsten er mit hus, så må du gøre som jeg siger...og jeg har der faktisk bedre i en mindre "seng" end i en kæmpe, så vær sød ikke at kæmpe imod her " .
Hun rejeste sig og rumstetede lidt rundt .
En lille kurv af flet, nogle plastik krus og nogle chips blev sat frem.Camille var også ved at ligge en flaske vin ned, men blev så forlegen ved tanken om hvad han bille tro , så hun satte den hurtigt på plads og tog Istedet nogle sodavand og to øl.
Dét hele blev lagt i kurven.
Dét var længe siden hun havde været op stranden og gå...

"du dét der dusør jæger noget...kan du ikke fortælle mig lidt om dét ?" Små chattede hun imens hun riggede kurven til.

Tristan sukkede og folede armene over kors ved hendes ord. "Godt, men jeg er ikke ligefrem glad for det" Svarede han og rejste sig for at bære bakken ud i køkkenet imens Camille fandt en kurv. Han satte bakken ned på bordet og så at hun satte vinen på plads igen. Med et smøret smil ragte han op, tog den igen og lagde den ned i kurven. "What, ingen stærkere alkohol? 2 øl ville da ikke ligne os" Drillede han og rodede i dte orange hår.
"Hmmm, hvad vil du vide om det?" Mumlede han og kiggede ud af vinduet ved siden af og ud på solen som langsomt bevægede sig tættere på horizonden.

Glad over at få sin vilje , kiggede hun sig omkring..
* mon der var et tæppe se kunne slæbe med ? Na...hun kunne faktisk godt lide sand så dét var måske ikke nødvendigt* overvejede hun og så at Tristan fiskede vinen ned igen .
"Det kaldes afhænighed dét der ", teasede hun og tænkte igen over dusørjæger tingen.
"Det er et riskofyldt erhverv du har... Hvordan udvælger i hvem i fanger ? Og hvad sker der med dem, bliver alle slået ihjel ?".Hun var nysgerrig og vidste at dét måske ville blive ...hårdt...at få mere indsigt.
De var klar til at gå og hun spottede på vej ud et rødt tæppe , hun greb kurven og spurgte henkastet "Snupper du ikke lige tæppet der ?".

Tristan ragte tunge af hende og slog ud med armene. "Når man for en gangs skyld er uden for Sakrefs borg så skal man vel more sig!" Svarede han og svarede først ikke på det med dusørjæger erhvervet og gav sig tid til at tænke. Han greb det røde tæppe næsten før hun havde sagt det og fortsatte ud af døren.
"Det er meget risikabelt, man skal have heldet med, ellers klare man sig ikke længe" begyndte han og huskede tilbage på en masse venner han havde haft som barn. De havde egentlig lært hurtigere og bedre end ham, men alligevel var mindst halvdelen ikke af denne verden mere.
"For det meste så er det bare vores opgave at fange eller dræbe de væsner vi møder på vejen, men noglegange hvis der er nogle væsner som er gået forbi os et par gange, så for vi nøje orde om hvor vi skal være og hvornår, som dengang i lufthavnen" Han tyggede lidt på det og fortsatte hurtigt. "De fleste dusørjægere hader væsner nok til bare at slå dem ihjel på stedet, om de er stærke svage, onde eller gode gør ingen forskel, men det er også muligt hvis de overgiver sig at slæbe dem med til hovedkvarteret. Det er lidt som en domstol, derfra bliver de fleste fanget eller få sat ud igen, men det er mest gode af hjertet engle eller elvere. Det er sjældent de dræber væsner som har overgivet sig, men hvis den er helt gal så er det muligt" Han afsluttede og kiggede ned på hende for at se om det var et godt nok svar.

Hun tænkte meget over hans ord og 'smagte' på hans svar.
Dét stod jo sole klart , som bøjet i neon at hun ikke kunne lide på noget måde at der var så stor risiko forbundet for dusørjægerne, men dét vidste hun dog godt.Dét bragte dog nye tanker på banen, hvis hun en dag fik ejerskab over Excalibur...ville hun så beholde dét selv eller give dét til ham.
Dét ville jo hele alle skader han måtte pådrage sig i kamp og dét kunne såre alle væsener ...han havde større behov for dét end hun.
Tilgængel var dét et helt rigtigt svar omkring dem der blev fanget ....hun havde brug for at høre at ikke alle bare blev brutalt myrdet.
Hun kiggede lidt på ham, og spurgte ikke men konkluderede selv at Tristan ville aldrig kunne gøre en dæmon baby fortræd.
De gik mod strandet og efter ganske kort tid , befandt de sig dernede.

Tristan sagde ikke rigtig mere imens de gik ned imod stranden, en tanke var poppet op i hans hoved som han lidt frygtede. Hun tænkte da ikke på?...Men hun kunne glemme det kunne hun. "Camille...Uhm, tænker ikke på at blive dusørjæger vel?" Sagde han lidt alvorligt og kiggede på hende med et halvt bekymret, halvt strengt blik.
Han sagde ikke mere, men ventede bare på at hun svarede.
Solen var allerede ved at være langt nede på himlen da de nåede til stranden, men der var ikke ligefrem køligt, bare en let brise. Næsten rart.

En lille autonom bøllespire rørte på sig inden i hende, troede han ikke kvinder kunne blive dét og gøre et fint job ?.
Dét måtte jo testes...så hun sagde med alvorlig mine.
"Hvis alt går efter planen begynder jeg om 14 dage, James...du ved ham festen jeg kom sammen med, har skaffet mig en samtale med dem " og så sendte hun Tristan en strålende smil og kørte den lidt længere ud "Så nu for du og Cody snart en ny kollega...nice ik " .
Hun så på solen....de ville få en vaskægte solnedgang hvis de valgte at blive siddende her.

Tristan stoppede med det samme op i sandet og kiggede lidt måbende på hende. Det var ikke fordi at han ikke troede kvinder kunne klare det, han kendte flere dygtige kvindelige dusørjægere, og det var egentlig heller ikke fordi han ikke troede hun kunne blive en god jæger, men der var alligevel et eller andet indeni der fik ham til meget bestemt at svare:
"Du skal ikke gøre det. Du skal ikke.... Du ville ikke... Det er ikke dig, tro mig, bare lad vær" Svarede han nok lidt for hurtigt og kiggede alvorligt på hende uden at røre sig.

Hun stoppede også og selv om hun faktisk kun drillede ...eller næsten kun drillede..så blev hun alligevel lidt tirret og spurgte med en kant i tone faldet "hvad ville jeg ikke Tristan ? Klare dét ?" .
Egenlig var dét tåbeligt at tage den samtale, dét var jo ikke noget hun ønskede, hell..hun havde slet ikke dét følelsesmæsdige filter dét ville kræve...hun havde rigeligt i sit egen lille hævn agenda...løfterne hun aflagde som stort barn.
Men James havde spurgt om hun ville hjælpe ham, ved forskellige opgaver ...og hun skulle bare optræde som hans partner, dét kunne vel ikke være så galt.

Tristan fangede godt hendes tone og blev selv lidt irriteret, han prøvede at hjælpe hende her, også selvom det ikke fremstod særlig tydeligt.
"Det sagde jeg ikke, men det er ikke dig! Du vil hjælpe folk, du vil redde liv, ikke tage dem. Det ville æde dig op indvendigt, du har ingen grund til at gøre det" Svarede han med en lettere irriteret tone og fortsatte med et par skridt forbi hende. "Og det er ikke det hele. Du har ikke fået nok træning overhovedet. Se hvordan jeg endte efter en tilfældig vampyr og jeg trænet altid, nej glem det, jeg tillader det ikke!" Han fortrød næsten det sidste. Det var jo ikke fordi at hun skulle have hans tilladelse for at gøre det.

Hun kunne jo havde opført sig modent...indrømme at dét slet ikke var aktuelt og så kunne de grine lidt af dét.Hun kunne jo godt høre at dét rummede en vis omsorg for hun ikke kom til skade .
Naturligvis havde han ret...i alt han sagde, og hun ville aldrig drømme eller kunne dét.
Men dét hun reagerede på var desværre den sidste sætning..
Hun droppede kurven ned i sandet og småløb et par skridt efter ham og hev ham i ærmet så han måtte stoppe igen..
" undskyld...jeg tror jeg hørte forkert Tristan...du vil ikke TILLADE dét ?" Sagde hun med en stemme der klart var ved at blive ophidset.

Tristan snurrede lynhurtigt rundt på hælen og kunne mærke at han blev ligeså irriteret og ophidset som hende. Alt tvivl der han et sekund før havde følt havde han gemt væk og lød mere sikker nu.
"Nej, jeg siger det igen, jeg TILLADER det ikke! Like it or not!" Udbrød han næsten og folede sine næver hårdt sammen langs siden. Han vidste jo godt at han var urimlig nu. At han bare burde gå med til det også holde hånden lidt over hende og lægge et godt ord ind i ny oh næ, men det han ikke på nuværende tidspunkt nogen intentioner om at lade hende få sig selv slået ihjel af en eller anden klam vampyr gut et sted fordi James var uopmærksom på hans gamle dage.

Hun kiggede op på ham med munden en anelse åben. Hun var overrasket over han var flabet nok til at stå fast, mange ville nok have trukket i land der eller have undskyldt med 'sådan var dét jo ikke ment'.
Hendes øjne flakkede lidt rundt inden hun gik videre til næste omgang.
"Du TILLADER ikke...hvem siger du bliver spurgt og hvad kunne DU stille op " udfordrede hun og hendes hjerte begyndte at hamre derud af .

Tristan bed tænderne sammen og kunne mærke at hans øjne lynede, dog ikke bogstaveligt. Så hun troede at han intet kunne gøre. At han intet kunne stille op hvis han ville.
"Hvad jeg kunne stille op? Jeg tror vi begge to godt ved at jeg har nok indflydelse til at få dig ud af den branche bare en 3 telefonopkald!" Blev han ved og tog en dyb indånding for at slappe lidt mere af.
"Jeg gentager det. Nej, jeg tillader ikke at du for dig selv slået ihjel på den måde" Afsluttede han og prævede desperat at lade vær at kigge væk og dermed bryde øjenkontakten, han vidste at hvis han gjorde det så havde an tabt, det var bare en følelse han havde.

Tydeligt var dét at han var vred, og hun vaklede lidt i sin beslutning...bare lidt.
Dét var sikkert sandt, han kunne få hende ud så let som ingenting.Hun mistede fokus...dét var jo ikke fordi hun skulle til at agere som jæger 'god help it ' men at han mente dét var hans beslutning ...dét var bare en udfordring hun måtte tage op og var dét nu også en udfordring hun var ved at tabe ? Hvordan pokker kunne dét gå til, hvorfor vaklede hun og havde svært ved at se ind i hans vrede blik ?Tristan så stålfast og beslutsomt ud derimod.
Hun fyrede sit sidste skud af og sagde " Nå..men så håber jeg din mobil har dækning...for jeg kan love dig at jeg skal være dusørjæger !" Hun kiggede væk...hvorfor f..k havde hun nu sagt dét ? Hun var jo ved at grave sin egen grav nu.hun skævede op til ham...ville han blive mere vred ?

Han bed tænderne lidt mere sammen og kunne mærke en snurrende fornemmelse i maven. Hvorfor var det så typisk hende ikke at vide hvad der var godt for hende? Også holdt hun fast i det, det irriterede ham grænseløst og han havde næsten lyst til at råbe og trampe i jorden og blive vred også på den anden side så var der er eller andet som bare havde lyst til at bare afslutte som vidst. Han slog sig selv mentalt. *Hvad satan tænker du på?* Formanede han og snurrede rundt på en hæl og med ryggen til hende imens han tog et par skridt ud imod vandet. At skændes var alligevel ikke løsningen. "Hvorfor er du så...Urg.... Så forstå da at jeg bare vil det bedste for dig" Pressede han ud og løsnede lidt op i hænderne som han pludselig mærkede var meget spændte.

Ville hun ud af skænderiet var dét nu...han havde skiftet gear, sat tempoet et hak ned.
Hun trak vejret tungt, dét havde virkeligt været...dumt af hende at forfølge den her diskution.
"pis" mumlede hun og gik hen til ham.
Hun trak ham igen i ærmet...men nu kun et lille ryk.
Hun blev stående bag ved ham , ved hans arm og måtte bide i den sure citron " hey...undskyld.." begyndte hun stille ..."Jeg...jeg skal ikke lege jæger Tristan...selvfølgelig skal jeg ikke dét...af alle de grunde du selv sagde..undskyld ".Hun håbede han ville falde til ro.

Tristan tog en indånding mere hvor hun ikke kunne se det og vendte sig så rundt igen ved det hun sagde. Et besejret suk undslap hans læber da han formede et mat smil. "Selvom du siger det her nu så stopper det dig ikke vel?" Mumlede han og løftede et øjenbryn. Han kendte hende for godt efterhånden, når hun var sat på noget så stoppede hun ikke før det var gjort.
"Du skal ikke sige undskyld, du har ret. Det er ikke min beslutning og du behøver ikke min tilladelse, men for én gangs skyld kvinde så hør hvad jeg siger til dig" Afsluttede han og tog sig til hovedet idet han lagde en hånd på hendes kind for at understrege det.

Hun blev overvældet af dårlig samvittighed , da hun så han ikke længere var vred.
"jeg skal nok lytte...jeg har ingen pl..." hun stoppede op lige som han lagde en hånd på hendes kind.
Dét slog hende at han jo bare forsøgte at passe på hende, holde hende i live...og dét var ikke noget hun var vant til.Omsorgsgivet var hendes rolle...modtager , dét var nyt.
Hun stod stille , lagde bare en hånd på hans arm og forklarede , næsten som hun spurgte om dét var okay eller om dét også var for...farligt " jeg skal bare agere hans partner i ny og næ...hvis en opgave kræver dét...mest ved festlige lejlighedder ?" Hun stillede dét som et spørgsmål og paraderne var sænket.

Han sukkede igen og lod sin hånd glide væk fra hendes kind og ned langs siden igen.
"Godt, men hold øjnene oppe og paraderne høje, det er ikke sikkert James er hvad han har været. Det er en hård branche - og ikke kun på grund af væsnerne."
Han fremtvang et smil og nikkede over imod kurven. "Ey, vi kan lige nå at hælde noget vin op inden solen går ned" Sagde han så, mest for at komme af emnet og hev hende med derover. Han havde ikke lyst til at diskutere det mere, men kunne ikke dy sig for at at tilføje det sidste. "Bare husk den gyldne regel: Aldrig spil helt" Han smilede stadigda han samlede kurven op i hånden.

Camille svarede ham med varme i stemmen "Jeg skal nok passe godt på ....og er du bekymret kan du komme med som James lillebror " .Hun kunne ikke lade vær med at drille lidt nu hvor der igen var 'peace'.
"Vin ...jo jo " mumlede hun da han trak hende over mod kurven. Hun samlede tæppet op og pegede på et sted, lidt tættere på vandet.
"Hvad med dér ?" . Hun lod sine øjne hvile lidt på ham, bare for at tjekke , for at være sikker på at han var okay....at de var okay.
Hans vrede var væk fra hans blik, så hun regnede med at hun var tilgivet for at optrappe deres lille konflikt.
Hun bredte tæppet ud , og satte sig på dét...
"Hvad har du i din kurv...rødhætte?" Sagde hun og klappede et par gange på tæppet, hvilket signalerede 'sit'.