Tanker, fortid og nye ansigter//Markus "Wolffang"//

Asteri kiggede lidt skeptisk på ham da han nævnte røg, da hun selv ikke kunne komme på noget værre end det. "Ja hvis det var røgen, så forstår jeg godt hvorfor jeg mente du trængte til et bad" Sagde hun bare lidt alvorligt med en drillende undertone. Asteri stod lidt efter han havde sagt hans navn, for at være sikker på, at hun fik fat på det. "Mit navn er Asteri" svarede hun endeligt og nejede elegant og sendte ham et lidt kækt smil. Da hun ikke rigtigt vidste hvad der nu kunne ske, begyndte hun bare at skrabe sin fod, mod sandet.

han lo "nå ja, du kan ikke lide røg" sagde han drillende, " det er nu ikke så slemt når man har vænnet sig til det".
han gengældte hendes nejen ved at bukke ironisk, "mig en ære arien, det er et smukt navn" sagde han med et glimt i øjet og en anelse sarkasme, den formelle tone ville normalt have fået ham til at væmmes over sig selv; men når man kun jokede var det lige til at klare.

Aseri kiggede først lidt forvirret på ham da han nævnte englen, Aiens navn. Hun fandt det også en anelse sært, da hun lige havde sagt sit navn til ham, men måske kunne han ikke få hende ud af hovedet.
"Så man kan ikke få en hvis engel ud af hvedet?" sagde hun drillende og bed sig i underlæben, samtidig med hun lavede nogle store uskyldige øjne. Den fejl denne Marus havde lavet, kunne Asteri nu få en anelse mere sjov ud af, da hun kendte hende.

han tænkte og kom i tanke om sin fejl "åh, undskyld, ja jeg havde vist mine tanker et andet sted" sagde han undskyldende "men du er så smuk, at jeg ikke kunne lade vær med at tænke på en engel" sagde han med et skævt smil, det var næsten sandt. han havde ganske rigtigt tænkt lidt på englen, som han ligeledes havde snakket til i det alt for formelle tone.
"hvad jeg mente at sige var, det er en ære at måde dig Asteri" sagde han med et lille undskyldende buk.

//ups *slår sig for panden* godt du kunne få noget spil ud af det ...^^//

Vinden begyndte at tage lidt til og den legede lystigt med Asteris hård, mens hende kinder var blevet en anelse rødere efter alle de venlige ord Markus havde sagt, jo han var en varulv, men en særdeles venlig og charmerende en. "Ja, din charme fejler ikke noget" Sagde hun med en lille latter, for at han ikek skulle opdage at hun var blevet forlegen, da Asteri hadede at vise sine følelser.
Hun begyndte stille at gå og forventede faktisk Markus vilel følge med, hubn brød sig bare ikke om at stå stille det samme sted for lang tid, når det regnede og der var en kølig vind. Hun begyndte stille at lege med sit hård og lave små fletninger i det. Mens hun gik der ramte fortiden hende igen som et lyn, hun kom i tanker om de dejlige sommerdage, hvor hendes mor ofte havde siddet og sat hendes hår op i flotte frisurer, hun havde dog altid fået dem ødelagt inden dagen var omme.

han lo. "det vil jeg så tage som et kompliment, jeg ville nu bare ønske resten af verden var enig med dig" sagde han med et grin, og tænkte på den vampyr han for ganske nyligt havde mødt på netop denne legeplads. han tænkte også på sine forældre, der sikkert ville erklære sig uenig med elveren.
da hun begyndte at gå gik han efter, "hvor skal du hen?" spurgte han nysgerrigt og stak hånden i lommen efter en smøg, så huskede han hendes foragt for røg og lod cigaretten ligge med et suk.

Som Asteri havde regnet med ville Markus følge hende, så det overraskede hende faktisk ikke, da han fulgte efter hende. "Ved jeg ikke, et andet sted hen" Svarede hun lidt muntert. Asteri begyndte nu at forme de små dråber vand til nogle flotte detaljerede blomster og da hun mente de var fine nok, begyndte hun stille at fryse dem, så de blev hårde og kunne holdes af enhver. Hun begyndte at syntes der var lidt stille og kunne derfor ikke lade være med at spørge Markus om en ting, hun altid havde ønsket at spørge en varulv om. " Hvordan er det at være varulv?" mumlede hun sagte det spørgsmål hun havde brændt inde med.

hendes spørgmål fik ham til at le "det er det bedste i verden, det gør en smule ondt at forvandle sig; men det er det hele værd! at være del af en flok, løbe og jage sammen ... det er ubeskriveligt" han elskede sit liv som ulv, alt ved det var fantastisk, det bedste der var sket side han blev født. bare det at snakke om det fik ham til at smile stort.