Pizza- Zean

Han så lidt på hende og grinte så.
"Et par hundrede år skal nok kunne forandre en lidt" svarede han roligt
"Hvis du havde mødt mig for bare 2 r siden, ville nok havde set et andet syn, noget du lidt mere havde forventet...måske?" Han så lidt på hende og trak vejret dybt en gang. For bare 2 år siden havde han været fri, styret af sine instinkter, han havde faret rundt i hver by, uden at kunne finde noget at sl sig til ro med, havde overvejet at rejse videre, når han altså lige havde lavet lidt kaos i menneskernes verden så de ville huske ham...dog uden at vide hvem han var.
Da han havde mødt en engel, på en af hans ture til et diskotek...han havde jo ikke bare haft travl med at ødelægge ting, nejnej, andre lyster skulle også stilles...
Han kunne ikke helt huske hvad der mere var sket den nat, andet end at dagen efter havde han en skytsengel og nogle uger senere en gravid kæreste....

Hun grinede svagt, og rystede på hovedet af ham, og kunne næsten gætte sig til det var en engel han var sammen med, da han selv som lille faldt til ro i en engel selskab, så rystede hun blot på hovedet, og lod sit hovede hvile imod sine hænder imens hun sad og kiggede nysgerrigt på ham, dog så utroligt som han havde forandret sig! og utroligt det var til det bedre, "Jeg er enligt glad for at se dig igen.. så slipper jeg for at tænke på om du er død"Sagde hun så med et smil på læberne
dog skar hun let en grimasse da han sagde hun nok ikke ville havde set ham for to år siden.. hun kunne godt forstille sig det, og rystede bare på hovedet for at få billederne af ham smurt ind i blod ud igen, så smilede hun svagt og usikkert, ikke fordi hun var bange, men mest fordi hun ikke anede hvordan hans barn var..
men hvis det var en engel han havde fået et barn med kunne det ikke være så slem? engle og dæmoner havde tit fået børn sammen.. hun gøs kort, og lod så en hånd glide igennem sit blonde hår og smilede skævt"Bare dit barn ikke er som dig.. så driver han eller hun jeg til vandvid med årende.. men hvis min teori er right er det en engel du er sammen med ik?"Sagde hun så med et smil på læberne, hun kunne godt forstille sig ham sammen med en engel, nok fordi hun husker ham fra lille, og engle havde jo også en mere, afslappende effekt på de fleste væsner, hun sukkede kort, og kunne enligt ikke selv fordrage at hun var engel..
ikke fordi det var godt, men hun lignede en på 16 og ville aldrig komme til at se ældre ud, og det var vel bare det der gik hende mest på, hun havde aldrig set en dæmon lignede en på 16 eller under 18 for den sags skyld... livet var så uretfærdigt..

Han så lidt på hende.
"Jo, en engel, min skytsengel for det ikke skal være løgn" smilte han. Mens hans tanker gled rundt i hans hoved. SOm regl ville han være blevet fornærmet over sætningen, bare barnet ikke er som dig. Var han virkelig så slem? Men når han tænkte tilbage havde hun nok ret. Det ville være nemmest for alle hvis han ikke var som sin far. Elyas var dog dæmon. Bare fødslen havde slem nok i sig selv...Han gøs svagt. Han ville aldrig gøre Dawn gravid igen, aldrig! Han ville ikke miste hende på den måde...Og endnu en fødsel ville sikkert slå hende ihjel...Han havde også hørt noget med at var den første fødsel slem, blev den anden værre.
Nej, de skulle ikke nyde noget.
Han satte sig ned på stolen og strakte sig lidt.
"Det er også godt at se dig...De første par tænkte jeg faktisk også på hvad du mon lavede...Da jeg besluttede mig for at komme videre..." han smilte en smule undskyldende, men det var jo bare det samme hun havde gjort...Bare ved at tænke han sikkert var død.

hun hævede omgående et øjn bryn og begyndte at le højt over det han sagde "Det må du nok sige! en dæmon får en skytsengel som er ens forlovede og mor til ens barn min gud!"Hun kunne ikke lade vær med at le en del over det, for det var skam meget morsomt stille satte hun sig ned på gulvet og lagde bene over kors imens hun gned sine øjne tørre for tåre,
"Det må du nok sige det havde jeg ikke ventet"Sagde hun så smilende, og rystede kort på hovedet over det han havde sagt, hun havde jo ikke selv en skytsengel hvorfor kunne hun ikke få en når han kunne? hun sukkede let og med et smil på læberne,
"Det da rart at vide du har tænkt en smule på mig, og godt du er kommet videre"Sagde hun så drillende med et smil, hun var kommet i sådan et godt humør over det han lige havde sagt, hun kunne simpelthent ikke gøre for det for det var da for sjovt? Ens mors barn er ens skytsenge. "Det må jeg sige!"mumlede hun så for sig selv, og lod en hånd glide hen over sin mave af en dårlig vane,

Han så overrasket på hende, var det så sjovt? Det eneste der virkede...ldit akavet var at han jo vilel beskyte dem nu...selv om det var dawn job, så at sige, at beskytte ham.
Han kunne dog ikke lade være med at smile over hende.
"Såså...rolig nu..." sagde han og satte sig tilbage i sengen...overvejede om ikke de skulle gå lidt udenfor og snakke videre, det regnede vist ikke så meget mere...
"okay, lidt sjovt måske...men ikke mere end det" sagde han og så lidt på hende

"Lidt sjovt?"Hun kom med det samme på bene med et smil på læberne, "Din forlovede er din skytsengel, det er meningen fyren skal beskytte kvinden i forholdet ikke omvendt! det er mere end sjovt Leonard" Sagde hun leende, og rystede så på hovedet for at tage sig sammen,
"Men fair når du siger det, så er det ikke sjovt"Sagde hun så med et smil på læberne og vidste hvad hun skulle mobbe ham med resten af livet, for det var sjovt
og det mest komiske var han ikke selv kunne se det sjove i det åbentbart, det plejede jo at være manden der passede kvinden i et forhold og ikke omvendt, hun rystede på hovedet imens hun bed en latter i sig for ikke at grine mere.. hun sukkede kort og kom så på bene, imens hun bed kort i sin finger for ikke at grine højlydt,

"Jeg ved det, jeg ved det" smilte han til hende
"Men lige for tiden sler der ikek så meget...så der er ikke rigtig noget at skulle beskyttes for" Han trak lidt på skuldrene og rejste sig op.
"Skal vi gå udenfor igen eller noget?" spurgte han, der var kedeligt at være her...Desuden synetes han som regl også at snakken gik bedre når man gik....men det var jo bare hans mening.

Hun kunne ikke lade vær med at nikke til det han sagde og kom så på bene "Det kan vi godt, jeg kan heller ikke sidde stille mere"Sagde hun så med et svagt smil på læberne,
Hun kunne dog ikke lade vær med at more sig gevaldigt over den nyhed han lige var kommet med, "Gad vide om engle også kan få en skytsengel"Sagde hun så tænkende og sendte ham et drillende smil, for dette kom han helt klart til at lide en del under, det var en god joke i sig selv, en man havde et barn med var ens skyts engel, var det enligt lovligt overhovedet? hun rystede på hovedet og ville ikke tænke yderligere over det, da det sikkert ikke betød noget i sidste ende om man var sammen med sin skytsengel eller ej,

HAn puffede blidt til hende i hendes drillerier.
Han hev sine sko på, tøvede lidt, men valgte så ikke at tage jakke på. hvis det endelig skulle regne igen, så måtte han bare blive våd. han havde et stærkt immunforsvar. Syg var han sjældent.
Han lod en hånd glide gennem det halvtørre, mørkebrune hår og så lidt på hende.
"Skulle du have en skytsengel? Jeg kan ikke se hvorfor det ike skulle kunne lade sig gøre...men det lyder bare underligt, da i jo nærmest er samme race..." sagde han og holdt døren for hende

Hun gav et klagende støn fra sig i det han puffede til hende og daskede bare ud efter ham, og trøffede så ud af døren efter at havde taget sine sko og jakke på i forbi farten,
"Tjo dæmoner og engle er jo fjener på en måde, hvis du kan få en burde jeg da også kunne" sagde hun så tænkende og sendte ham et smil, det var jo reel nok hvis han kunne få en hvorfor skulle hun så ikke kunne?,
Hun sendte ham sit mest charmerende og pigede smil imens hun bare gik ud på gaden og gøs kort da kulden tog fat i hende med det samme, hun kom også til at fryse meget let, det vidste dem der kendte hende godt, så der var intet nyt i det...
Dog skælvede hele hendes krop kort i det en vind fik fingerne i hende og fik hendes blonde hår til at danse omkring hende selvom det var sat op, suk ingengang en hestehale kunne holde vinden fra at voldtage hendes hår, men det burde hun jo havde vidst fra starten af..

Han låste døren efter dem og fulgte med ud på gaden.
Luften var kold og fuld af fugtighed efter regnen. en smule tung at trække.
Han strakte sig og gøs kort til hans krop havde vænnet sig køligheden.
Han smilte lidt til hende.
"fjender? Det har jeg aldrig hørt om...selvfølgelig, hvis vi blander gud ind i det, så er engle og dæmoner fjender, men bliver vi her på jorden, uden religiøse spørgsmål, så må det være som man tager det...Engle prøver vel mest at være venner med alle, ikke?" han så lidt på hende, sådan havde han altid opfattet det. venskabelig og hjælpsomme væsner.for det meste.

Hun kunne ikke lade vær med at nikke til det han sagde, for den var reel nok
"Hmm det passer nu meget godt på mig altså, men vi kan ikke sige alle engle er sådan, men sig mig har du mødt en engel der er ældre en mig, så sig lige til!"Sagde hun så med et stort smil på læberne, hun ville meget gerne møde en engel der var ældre end hende,
da hun haede at være den ældste! det var derfor hun blev så gode venner med dæmoner, da de var så gamle og var altid ældre end hende, det samme med vampyre, en engel på 1500 år var også meget når det kom til sagen, de døde jo let, pga sygedomme, og dem havde der skam været mange af igennem tiden. som den sorte død fx...
den døde der sikkert mange engle under, hun gøs kort og lagde bare armende omkring sig selv for at holde varmen bedre,

Han så lidt tænkende frem for sig....
"Jeg tror jeg har mødt et par stykker...Jeg kendte en i Grækenland på et tidspunkt, men jeg holder jo ikke kontakten med folk så godt..." han smilte lidt uskyldigt.
"Han var...omkring...ja, det ved jeg faktisk ikke...Alt for gammel. Men han havde også andre engle under sig til at passe på sig...Det ville næsten virke uvirkelig hvis han stadig levede" han så sig lidt omkring og begyndte så at gå ned af gaden, forventede hun gik med. Desuden hjalp det på varmen, at bevæge sig.

Hun fulgte bare trop efter ham og banede svag da han ikke kunne sige hende et navn så hun havde en grund til at rejse igen,
"Hvis du møder en over 1500 år så sig lige til ikke?, vil meget gerne møde personen!"Hun kunne ikke lade vær med at sende ham sit tøsede smil, imens hun fulgte efter ham, og var allerede ved at få varmen en smule,
hun elskede bare at gå imens det regnede så kunne hun måske også holde varmen, og slippe for at blive syg igen, hvilket hun blev alt for tit, men det var jo heller ikke noget nyt, en dag skulle hun skam nok dø af en eller anden sygedom hun ikke ville overleve hun gøs kort, og var tilfreds med at hun drak så meget the som hun gjorde, da hun vidste hvilket der var godt for kroppen og ville holde sygedomme væk, men at få fat i urterne, var så det svære del af then..

Han bekymrede sig hverken om regn eller kulde. Han blev sjældent syg og klarede selv kulde ret godt.
Han smilte lidt itl hende mens det slog ham hvilken køn pige hun enlig var. Han kiggede hurtigt væk. Og rystede lidt på hovedet af sig selv.
"Du finder nok en på et tidspunkt...men hvorfor enlig, kan de yngre engle ikke give dig nok respons? Ved de for lidt til nogle du ved mere om?" selv mo han måske havde vist nogle ting om hende som mindre, var der gået for mange år, med for mange eller for lidt oplevelser, til at han ville kunne huske særlig meget...

Hun kunne ikke lade vær med at daske ham drillende på armen atter engang og sendte ham et charmerende piget smil,
"Nu skal du se, en dæmon som dig på de. hmmm 800 år ikke, eller var du nu yngre? gud det for længe siden! Nå men hvis du er 800 er jeg 1500, det vil siges der er mere end 700 år imellem os, det betyder, igennem de 700 år du ikke har levet har jeg set og prøvet en masse spændende ting du ikke ville kunne kende til for du levede ikke!"Hun kunne ikke lade vær med at række tunge da hun var færdig med at tale,
For det passede en del, der var 700 år imellem dem måske mere måske mindre, og det betød en del, for så havde han ikke den samme livs oplevelse som hun havde hvilket hun fandt trist, for han kunne havde været sjov at drille igennem livet..
Hun smilede for sig selv og studerede ham lidt, han var enligt blevet en køn ung man, hun rystede hidsigt på hovedet, og rettede blikket imod jorden imens hun trøffede videre, spiste lidt af luften, og pustede så tilfreds ud, så der stod en lille hvid sky ud foran hendes hovedet, hvilket fik hende til at trække på smilebåndet, og næsen..

Hvordan kunne det være det lige var ham hun snakkede om? Han havde hentydet til alle andre engle...Han var ikke ligefrem en engel.
"852 år" rettede han hende med et lille smil, selv om han ikke altid kunne følge hendes tankegang. Hvilket jo bare var logisk.
Han kunne næsten ikke vente til han blev 1000 år gammel...selvfølgelig var det jo trist, at have levet så længe, det var i hvert fald hans syn på det, men han havde også hørt nogen snakke om at man blev stærkere, når man var så gammel...Han viste selvfølgelig godt at det var indbildning...selvfølgelig blev man stærkere med årene og ikke kun når man blev 1000 men det var jo alligevel specielt.
Også fordi han ikke havde regnet med at leve så længe...

Hun sukkede dramatisk i det han rettede på hende, og hoppede så kort op og uglede ham i håret, "Gamle hund"Sagde hun så drillende, og trøffede videre ved hans side, "Jeg haaader at være så gammel, selv min fyr er mere end, 1300 år yngre end mig, det så trist!"Hun sukkede igen dramatisk, imens hun sendte ham hendes bedste dådyr øjne..
Hun haede at leve så længe, det med man blev ældre med alderen syntes hun var noget vås, for hun var kun blevet mere rolig, og langt mere.. vis og barnlig? end hun havde været for 900 år siden, hun sukkede atter dybt, og lagde armende over kors, hun havde brug for hjælp et eller andet sted. det ville hun med glæde indrømme,

ældre med alderen? det var som man tog det.
Man viste vel nogle ting som andre ikke gjorde og derfor kunne man godt virke ældre...
Han så lidt på hende og smilte lidt. Han var vist nok ældre end Dawn...Han havde ikke styr på hvor meget, men sikkert en del. Mente han...Han havde aldrig været interesseret i det.
"Nå pyt...alder er noget trist at tale om..." sagde han
"Det får bare en til at tænke...på forskellige ting" han lod blikket rundt i mørket, ledte efter bare det mindste der kunne give lidt underholdning til dem...Selv om de nok ikke havde samme smag for underholdning.

Et lille suk gled atter udover hendes læber, imens hun nikkede med et svagt smil på læberne,
"Jep alderen er en trist ting at snakke om"Sagde hun så helt enig med ham i det. og stak hænderne dybere ned i sine lommer for at holde varmen, for hun ville ikke være syg lige forløbig, "Tør jeg spøgre, hvor mange har du slået ihjel igennem årende?"
Hun rettede atter sit blik imod ham, hun vidste godt det ikke var sådan noget man spurgte om, men nu havde hun jo kendt ham fra lille, så det spørgsmål havde brændt sig fast i hendes hals siden de så hinanden.
Og det var meget lettere bare at få den teori overstået.. for han virkede godt nok som en der ikke ville lade andre mennesker leve et godt liv da han var lille.
Men som altid, man forandre sig igennem årende, og med de mennesker man er sammen med, og nu hvor han er forlovet med en engel, tja så kunne det jo være han ikke havde været, så ondsindet som hun ville havde troet..

Han grinte lidt. Åh ha...hvor mange? skulle han have tal på det? uendeligt mange...flere millioner...milliarder måske...okay, måske var det lidt for meget?
"Uendeligt mange...jeg spiser ca. en sjæl om natten...nogen gange springer jeg en nat over..." han trak på skuldrene
"Gang med det 845 år" han så smilende på hende.
"Plus dem jeg har slået ihjel gennem tiden for sjov eller i forsvar, eller bare for at angribe...jeg er en sand morder et sandt monster, på det punkt" og han virkede slet ikke ked af det...Sådan var det bare.

Hun kunne ikke lade vær med at gyse ved tanken,
"Jeg skulle helt klart havde fulgt efter dig så du ikke ville være prof i det område" Sagde hun drillende og smilede let til ham, og stak så hænderne i lommerne, imens hun trøffede videre og tænkte lidt over, hvordan det måske ville havde været hvis hun havde fulgt ham da han stak af hjemme fra,
Hun gøs ved tanken og lod en hånd glide op omkring sin hals, bare ved en smule væmmelse ved tanken om hvor mange han havde slået ihjel, ikke at hun vare bedre selv, hun havde også i ny og næ slået nogen ihjel ved selvforsvar, eller bare for sjovs skyld hvis de gik hende på nerverne, ja nok var hun en engel, men hey hvem siger engle er så søde som alle siger?,
i bilben er de også kendt som ondsindet væsner, som ikke viser hensyn til folk der ikke har valgt guds vej, hun gøs kort og var glad for hun ikke troede på gud, eller hand små håndlangere uden en vilje..

gud....helvede...intet af det sagde Zean noget. lige som ingen andre religioner gjorde. det havde han levet for længe til at tro på.
Han strakte sig lidt. og smilte lidt til hende igen.
"Jeg tror ikke det havde gjort meget forskel...bortset fra jeg nok så ikke havde udviklet min evne lige så meget, da jeg ikke ville få tid til at gøre folk sindssyg..." han lod blikket glide voer omgivelserne.