I fred for andre

"Jo!" han kiggede ikke på hende, men slap hendes hånd og åbnede håndjerne og slap hende, han bed sig i læben og satte sig op, "Det går ikke, nu får jeg dig fandme også til og græde" han skældte sig selv ud ..

Hun rystede på hovedet og så på ham "Fordi jeg græder er fordi at jeg ikke vil miste dig, Dean" sagde hun og lagde armene omkring ham og knugede sig ind til ham "Vil du ikke nok være sød at blive hos mig" hviskede hun og så bedende op på ham.

Dean vidste slet ikke hva han skulle gører han tog sig hurtigt til hovedet og slog sig selv med en flad hånd lige i panden "Argh" sagde han hårdt og hurtigt ...

Hun så på hans hånd og greb fat i den og tvang ham til at stoppe med at slå sig selv "Hold nu op, Dean!" sagde hun og satte sig op og blev ved med at holde fast i hans hånd.

"Rose jeg kan ikke mere..jeg bliver nød til og forlade dig, klad mig et svin
men jeg vil gerne dø" hviskede han og kiggede på ders hænder og sukkede dybt ...

Hun rystede på hovedet og stramte sit greb i hans hånd "Du må ikke, Dean! Jeg tillader det ikke!" sagde hun alvorligt og så på hans ansigt.

"Men der er kun en person i hele verden, der ville kunne rede mig, men det er desværre ikke dig" hviskede han oglagde godt mærke til at hun klemte hans hånd ..

"Hvem er så det?" spurgte hun og så helt knust på ham og blev ved med at holde et stramt greb i hans hånd.

"Min eks, og han er dæmon, rose jeg ved jo du har mødt ham, men du har ikke fortalt mig at han har slået dig, jeg kan ikke have en kæreste der fortæller mig de vigtige ting" han kiggede trist ned i gulvet,

Hun begyndte langsomt at føle sig vred indeni. Overalt. Over Dean.. Over hende selv.. Over Adam som havde været så uretfærdig. "Hvad nu hvis jeg ikke ville have haft snakket om det? Jeg ville ikke gøre dig sur.. Han elsker dig stadig væk og troede at det var MIN skyld at i ikke var sammen mer! Men nu kan du bare tage hen til din, Adam! Ham kan du jo stole på.. Hvem har dog oss brug for mig? Ingen kan jo stole på en lille 'engelbasse'.." hun lød sur, men sagde det sidste om hvem han kunne stole, som en lille knust hvisken. HUn havde haft kaldt sig selv for det som alle vampyre og dæmoner kaldte hende. En lille engelbasse.. Alle troede at hun var så svag og uviden.. Måske havde de ret. De havde måske ret, alle sammen! Hun rystede på hovedet af sig selv og så Dean ind i øjnene med et både vredt og helt i gennem knust blik.

Han sukkede over hende og tog sig kort til hovedet, "Hold nu op rose det passer jo ikke" hviskede han, "Jeg har virkeligt elsket dig, og jeg er ked af det jeg har gjort imod dig, undskyld rigtig mange gange" hviskede han, han hviskede for det meste når han var trist, han kiggede hende i øjne og kyssede hende hurtigt på munden , "Du er den smukkeste engel jeg noglesinde har set, og du er den sejeste engel jeg ahr set, men det her har intet med dig og gører, det er bare at jeg er ikke god for dig, og jeg ville jo kunne æde dig på 0, 5 " hna rystede på hovedet, "Du fortjerner beder" han bøjede sig frem og kyssede ehdne på håret og så ned på panden han lagde sin pande imod hendes ..

Hun lukkede øjnene på klem og tvang sig selv til at lade vær med at tude "Please ikke lyv for mig, Dean.." hviskede hun "Du elsker mig ikke mer.. Det er det, ikk sandt. Du elsker stadig Adam.. Og du ved ikke hvad vil være bedre for mig" sagde hun og trak langsomt sit hoved væk fra hans pande og følte sig stadig vred "Jeg vil ikke stå i vejen for din lykke, Dean.. Det ved du jeg aldrig kunne finde på.. Om det så vil knuse mig.. Så vil jeg ikke gøre det" hviskede hun. Rose hviskede oss altid når hun var trist og ikke var vred nok til at råbe. Hun så lidt på ham og skulle til at rejse sig.

"Rose jeg lyver ikke for dig, jeg elsker dig, men jeg elsker Adam mere " han sukkede og kiggede på hende da hun trak sin pande væk "Men du må ikke knuses, jeg ved der findes noget der er beder end jeg er til dig der ude" hviskede han, "Du er stadig min pige, og du vil altid værer det, for du redet mit liv"han tog fat i hende og hev hende ned til sig, "Undskyld at det her skal ske rose" hviskede han undskyldene

"Jeg vil ikke stå i vejen for din lykke..." gentog hun hviskende inden hun blev trukket ned til ham. Hun bed sig hårdt i underlæben da hun egentlig ville savne dette utrolig meget. Hun lagde sine arme forsigtigt omkring ham og holdt sig blidt ind til ham "Hvis du blot lover at du ikke vil tage dit eget liv.. Så vil jeg forblive nogenlunde glad.. Jeg vil ikke kunne overskue det hvis jeg en dag fik at vide at du knækkede og tog dit eget liv" sagde hun og fik helt tåre i øjnene bare ved tanken om det.

"Du stårt ikke i vejen for mig," sagde han roligt, "Jeg tager ikke mit egert liv det lover jeg dig fuldt ud" hviskede han, "Bare lov mig du ikke gører noget dumt," han lagde en hånd på hendes bryst og mærkede hendes hjerte slå "Lyt til det, det er kun en stor hjælp" hviskede han og kyssede hende roligt på håret ..

Hun smilte svagt over det Dean fortalte og nikkede kort "Det skal jeg nok" hviskede hun og blev ved med at holde sig blidt ind til ham for at få det lille øjeblik til at vare lidt længere "Kan vi stadig være venner? Jeg ville dø hvis vi skildtes som uvenner eller bare to personer som aldrig ville se hinanden igen" sagde hun og så halvvejst op på ham.

"Jeg ville gører alt for at værer venner med dig" hviskede han og smilede til hende, "Og vis du har brug for hjælp så ringer du til mig, for du har nu en plads inde i mig, og den er ret stor" han smilede til hende og kyssede hende på munden og ville komme til og svane hende, han slap så kysset og kiggede ned på hende, han lagde sig ned og havde hende oven på sig og nussede hende blidt på ryggen ..

Hun lagde sin kind mod hans hårde brystkasse "Mmmm.. Hvor stor er den?" spurgte hun lidt for sjov og så op på hans ansigt. Hun lagde sin ene hånd ved hans brystkasse og strøg roligt sine fingre frem og tilbage over den. Hun var ret glad for at få dette at vide og ville have været fuldstændig knust hvis ikke han ville være venner med hende og hvis han bare overhovedet ikke ville have noget med hende at gøre.

Han nød det, "Den er ubeskrivelig stor" han smilede til hende, og var selv lige så glad som hende, over at hun vilel ahve noget med ham og gøre ..

Hun nikkede og havde lagt sit hoved så hendes hage var mod hans bryst og hendes blik var rettet direkte op på hans ansigt "Jeg er nu glad på dine vegne, Dean.. Jeg er ikke glad for Adam.. Sorry to say it, men jeg kan ikke fordrage ham" sagde hun med et lille undskyldende smil. Adam var ikke tilgivet efter deres sidste møde "Jeg håber nu at du bliver glad og du vil finde lykke i fremtiden" sagde hun og rakte sin hånd op til hans ansigt og strøg en finger langs hans kindben.

Han smilede og var meget rørt over det hun sagde, "Jeg håber også du bliver lykkelig" hviskede han og smilede til hende, han ahvde helt glemt a de begge var nøgne for de havde jo lige været sammen, "Men det er okay det du synes om ham, det er jo heller ikke dig der skal værer sammen med ham, vis han altså over hovedet vil have mig" hviskede han, Dean nød meget og mærke hendes finger og han nussede hende lidt på ryggen med den ene hånd den anden lå blidt på hendes røv ..

Hun nikkede og trak sig helt op til hans ansigt da hun kunne mærke hans hånd mod sin røv "Jeg vil altid elske dig.. Om du så bliver sur eller stamper i gulvet eller hvad du nu kan finde på.. Jeg vil altid holde af dig.. Og du vil altid være min, Dean" hviskede hun og så ham ind i øjnene med sit søde smil og kyssede ham blidt på hagen.

Han lod sin hånd ligge på hendes røv og lod den anden ligge på hendes ryg imns hun trak sig op til han ansigt, han smilede sødt tilbage, "Det er jeg glad for at hører" hviskede han og lukkede øjne i da hun kyssede hans hage

"Det burde du oss være" sagde hun og grinte lavmælt og lagde sine hænder ved hans hals og lod sine læber stryge over hans læber, men rystede så på hovedet "Jeg burde virkelig stoppe.. Jeg bliver fristet.." hviskede hun mede et lille smil. Der var nogle som sagde at hun var let at friste og få narret til at gøre ting.

Han smilede og havde lukket øjne han nød det meget men måske var det en gód ide, han lod sine hænder køre op på hendes ryg og nussede hende blidt, " Det bestemmer du selv" hviskede han