Alene blandt andre

Morgan så på hende og lag sit hoved på skrå
"det kunne redde dig, men hvis du en dag har lyst til at blive reddet. som kom til mig, jeg vil med glæde gøre det" sagde han
og prøvede at få det til at lyde venligt, selv om det ikke gik så godt

Hun skar en grimasse af ham. *'Kom til mig så skal jeg bide dig' Ja den er god med dig. Nok er jeg dum men så dum er nu heller ikke.. tænkte hun og rystede på hovedet. Hun kørte den ene hånd om i nakken - under hætten - og gned sig lidt under håret. Hun åndede hun tung ud og rystede igen på hovedet, mens hun lod hånden falde ned langs siden igen. Så puttede hun begge hænder i jakkelommerne, og vendte blikket ned mod sine fødder.

Morgan så på hende mens han smilte, han gik hen foran hende og stoppede hende op. han tog sit hoved hen mod hendes øre
"jeg er tørstig" hviskede han
og lag stille sine arme om hende

Hun blev tør i munden ved de ord. Hun lagde hænderne mod hans bryst og forsøgte at skubbe sig fri fra ham, men selvom der gemte sig overraskende mange krafter i hendes spinkle krop, var hun latterligt svag i forhold til en vampyr. Hun forsøgte at få spyt i munden og fugte sine læber, men munden forblev tør som Sahara, og forhindrede hende derved i at kunne fløjte, eller pifte efter hjælp. Hun så op mod hans øjne, og den frygt der voksede i hende kunne anes i de grå øjne. *Nej! Det må du ikke!* tænkte hun desperat og blev ved med at forsøge at skubbe sig fri.

Morgan så ned på hende og rystede på hovedet
"bare en lille smugle" sagde han
og tog hende i hånden og hev hende med ind i en butik, han hev hende med hen til en dør hvor man kunne prøve tøj. og hev hende ind og låste døren efter sig
"skal nok være sød" sagde han
og mente det da folk helst ikke skulle høre for meget, han gik stille hen til hende og puffede hende op af væggen. han kyssede hende en enkel gang på munden, og lod sine læber glide ned til hendes hals. hvor han også kyssede hende en enkel gang, han bed sig stille fast i hende og begynde at suge
"mmrh" sagde han
lidt imens

Malicka kæmpede i mod hele vejen ind i prøverummet, selvom det var nyttesløst. Hun sank en klump der havde sat sig i hendes hals da han kyssede hende på munden, og bed sig hård i læben da han kyssede hende på halsen. Hun mærkede tårene stige op i øjnene, men prøvede at holde dem tilbage, dog uden held. Hun mærkede hvordan gråden steg op i halsen på hende, og satte sig fast der, som om hans tænder spærrede vejen for den. Malicka var ikke en pige der græd synderligt meget. Faktisk var det meget længe siden hun sidst havde grædt, men nu trillede tårene ned af hendes kinder som blev hun pisket. Hun mærkede hvordan blodet forlod hende krop, og gjorde den svagere end den var i forvejen. Knæene rystede under hende, og hun vidste at hun ikke ville være i stand til at holde sig oprejst på egen hånd nu..

Morgan blev ved lidt, og pressede hende bare mere op af væggen. han stoppede lidt efter og slikkede blodet væk fra hendes hals
"rolig nu" hviskede han
og satte hende stille ned på gulvet, han satte sig ned ved siden af hende. og lag en arm omkring hende, han slikkede stille sine læber af fra blod. og tog derefter sit håndled op til hende
"du har et valg nu" hviskede han
og smilte charmerende til hende

Malicka så rasende på ham gennem tårene. *Din... Din... Din vederstyggelighed!* tænkte hun vredt af ham. Hun sank gråden der havde sat sig fast i hendes hals, og tog sig til halsen der hvor han havde bidt hende. Hun sank igen, og stirrede stift på hans håndled. Hun kunne ikke få sig selv til det. Hvad med hendes far? Og lægerne? Og sygeplejerskerne? De ville blive bekymret når hun ikke dukkede op den næste dag... Ville de ikke? Hun kom der trodsalt hver anden dag... Men... Hvem havde overhovedet sagt at de bekymrede sig om hende? Hun var jo trodsalt bare en patient blandt mange andre... Eller var hun?

"undskyld, men kunne ikke lade være.." hviskede han
og så skiftevist på hende og på sit håndled
"du bliver nød til at vælge nu, jeg passer på dig.. hvis du bliver en del af mig" hviskede han
og bed sig lidt i læben, han havde på mange måder. lyst til at passe på hende, men kunne ikke sige det til hende.
"men du vælger helt selv, jeg passer på dig ligemeget hvad" hviskede han
og smilte charmerende til hende
"men du skal vælge nu,, hvad du vil.. og undskyld at jeg bed dig" sagde han
og bed sig lidt i læben

Malicka så opgivende på ham, og gemte så ansigtet i sine hænder mens hun stille rystede på hovedet. Hun kunne ikke gører det. Turde ikke gører det.. Hun vidste at det ville tage lang tid for hende at komme sig igen, oven på det bid, Og hvis hun ikke snart kom op på hospitalet ville hun ikke klare det. *Hvorfor skal jeg også være så skide skrøbelig? Så pisse svag?* skændte hun rasende til sig selv. Hun så ikke op, men blev ved med at gemme ansigtet ved hænderne.

"er du sikker på at du ikke vil" sagde han
og så bare på hende, han lag stille sine arme om hende og kyssede hende en enkel gang i håret
"det er dit valg, det ville nok bare hjælpe dig meget.. men jeg skal nok passe på dig" hviskede han
og kyssede hende i håret igen

Hun slog ud med hænderne, og klikkede et par gange med tungen. Så tog hun fat i hans skulder, og trak sig op at stå. Hun måtte med det samme stødte sig til muren, da det svmilede for hende, og sortnede for hendes øjne. Hun ønskede sig brændende at være en anden lige det øjeblik. En der ikke var dømt til døden allerede ved fødslen. En der rent faktisk kunne tale. En der ikke kendte til alle de åndsvage racer... En.. Der ganske enkelt var nomal... Hvor måtte det være befrienden... Ikke at have så mange problemer evig og altid at skulle slås med...

Morgan rejste sig op, og satte en arm på væggen ved hende hoved
"rolig nu, du skal ikke gøre det så hurtigt" hviskede han
og bed sig lidt i læben, han kyssede hende blidt på munden. han viste ikke helt hvad han havde gang i, men han kunne godt lide hende. på en eller anden måde

Hun sank noget da han kyssede hende igen. *Og hvis han så bare ville lade være med det..* tænkte hun mut. Alligevel tog hun fat i hans skuldre, og lænede panden mod sin ene hånd, så hun stod lænet op af ham. Han var nu den bedste støtte hun kunne finde lige nu, og hun kunne ikke rigtig gøre så meget selv lige nu. *Idiot!* tænkte hun vredt for sig selv.

Morgan så på hende og bed sig lidt i læben, men slap den lidt efter
"undskyld, at jeg bed dig.. kan godt se at det ikke var smart. men kunne ikke lade være" hviskede han
og lag stille sine arme tæt omkring hende, mens han gav et suk fra sig. da han ikke regnede med at det ville gå så galt
"undskyld" hviskede han stille igen,
og kyssede hende i håret

Malicka snøftede en enkelt gang, og tørrede sit ansigt i jakke ærmet uden at flytte sine hænder. Selv om han lige havde bidt hende, og suget hendes blod, var der alligevel noget trøstende ved at stå sådan. Hun var ikke sikker på hvorvidt hun egentlig ville trøstes, men hun orkede ikke at skulle flytte sig. Hun snøftede igen og lukkede sine øjne i.

Morgan så overrasket på hende
"du skal ikke græde" hviskede han
og lag sine arme tætter omkring hende
"troede lidt på en måde at du havde lige sådan en stor lyst til at blive en vampyr som jeg har lyst til at se dig som en" hviskede han
og bed sig i læben for ikke at sige for meget

Hun rystede tavst på hovedet. *Se mig som vampyr?* Hun gøs ved tanken. Nej hun havde i allerhøjeste grad ikke lyst til at blive vampyr. Måske når hun var ældre, men lige nu havde hun bare vænnet sig til tanken om at hendes smerter - alle smerterne - ville høre op når hun nåede midten af tyverne... Og desuden... Hvis det ikke blev værrer end det var nu, så ville det være til at klare...

Yo kyssede hende en enkel gang i håret
"Jo jeg kan, men nu bliver jeg bare nød til at passe meget bedre på dig" hviskede han
og kunne ikke lide tanken, han bed sig i læben og lukkede sine øjne i

Malicka lod sine hænder glide fra hans skuldre, og ned på hans bryst. Så åbnede hun øjnene, og løftede ansigtet en smule, og så op på hans ansigt. Hvor blev han egentlig ved med at kysse hende? Hun kunne ikke lade være med at undre sig over det. Hvorfor? Hun kunne ikke finde noget svar på det - som hun selv ville tro på vel at mærke - og lod derfor tanken ligge.

Morgan så ned på hende mens han smilte charmerende, han træk vejret dybt og bed sig lidt i læben. da han nød og mærke hendes hånder på sig

Hun blev ved med at se på ham, og betragtede hans øjne. Hun måtte se at komme hjem... Måske hun kunne få ham til at gå med hende?... Hun kunne ikke lade være med at håbe, men rystede så svagt på hovedet af sig selv, og pustede tungt ud da det gik op for hende at hun havde holdt vejret.

Morgan blev bare ved med at se ned på hende
"kan du stå selv nu ?" spurgte han stille om
og havde ikke lyst til at give slip på hende, hvis hun nu ville falde om. han blev bare ved med at smile charmerende til hende, og fortrød lidt at han overhovedet havde bidt hende

Hun blev overvejende i blikket, og lod stille hele sin vægt hvile på sine ben. Jo det gik vist. Jamen fint så skulle hun jo bare klare at stavre hele vejen til Sheria slum... Jamen det skulle da nok gå... På et eller andet tidspunkt i hvert fald. Hun nikkede langsomt og fugtede sine læber. Af en eller anden grund havde hun heller ikke lyst til at han skulle give slip på hende, men de kunne jo ikke stå der for evigt... Kunne de vel?

Morgan smilte til hende
"det var godt, skal jeg følge dig hjem ?" spurgte han om lidt efter
da han viste at han alligevel ville følge efter hende, for at være sikker på at hun kom hjem. han lag stille en arm om livet på hende for at være sikker på at hun ikke ville falde