Alene blandt andre

Morgan gav et suk fra sig og gik bare med hende
"så bestemmer du hvad jeg skal se" hviskede han
og så sig omkring i stuen, han bed sig let i læben da han ikke var sikker på hvad han skulle sige. han slap stille sin læbe
"flot" sagde han
da han ikke viste hvad han ellers skulle sige, men lige nu var han ligeglad med hvordan det så ud. så længe han kunne være på hende, og vide at hun var i sikkerhed så var han glad. han fjernede stille hendes arm fra sig, og tog istedet hendes hånd i hans. mens han blev ved med at se sig omkring

Hun himlede med øjnene af ham, og sålidt ned i gulvet før hun gik hen og satte sig på sofaen, med knæene trukket op mod sit bryst. Hun lagde blokken og kuglepennen på bordet, og gned sig kort i ansigtet med de bandage indbundne hænder. Så vendte hun blikket mod ham, og smilede stille til ham. *Hvorfor sagde du ikke nej til at han skulle føge dig hjem? Hvis far kommer hjem mens han er her, bliver det ikke ligefrem noget hyggeligt møde... Idiot...* tænkte hun og skændte på sig selv.

Morgan så over på hende og smilte lidt, inden han gik der over med elegante skridt. han satte sig på knæ foran hende, og lag stille hendes hænder på hendes ben. han åbnede munden for at sige nået, men lukkede den igen. han lag stille sit hoved mod hendes ben, og gav et lille suk fra sig
"ka.. kan jeg på nogen måde få dig til at flytte ?" hviskede han

Malicka sukkede igen kort, og rystede på hovedet. Der var så meget hun havde lyst til at sige, men som altid kom der ikke et ord over hendes læber. Hun tog igen blok og kuglepen og skrev hurtigt: 'Ikke fra min far'. Hun kunne ganske enkelt ikke få sig selv til at rejse fra den åndsvage fulderik. Det kunne godt være at han ikke var perfekt, og han ikke altid behandlede hende lige godt, men han vaf stadig hendes far, og det var også ham der havde siddet ved hendes side på hospialet da hun var mindre, og var blevet indlagt på grund af en eller anden forkølelse - Det var utroæigt hvad man blev indlagt for når man fejlede en så dødelig sygdom, som den hun var født med...

Morgan så op på hende med et trist blik
"så tag ham med, jeg vil gøre alt for bare at få dig væk her fra" sagde han
han gav et lille suk fra sig, og satte sig stille op i sofa'en ved siden af hende. han lag sine arme om hende og hev hende ind til sig
"jeg vil bare havde dig væk her fra" hviskede han
og kyssede hende i håret, han tog en dyb ind indånding af hende. og nød hendes duft, han så sig stille omkring mens han bare helst ville glemme stedet. og få hende et bedre sted hen hvor han viste at hun var i sikkerhed

*[i]Jamen... Jamen... Nej! Det her jo... Det er jo her jeg... Nej sgu!* svarede hun ham i tankerne velvidende om at han selvfølgelig ikke ville kunne hører det.. Men hvor ville det egentlig være praktisk hvis han havde været tankelæser... Hun lod sig hive ind til ham, og begyndte igen at skrive: 'Men.. Jeg har boet her siden' Hun stoppede op og tænkte et øjeblik for hun skrev videre, 'jeg var meget lille. Det her er mit hjem.' Hun så lidt på ordene på papiret og nikkede så og så op ham.

Morgan læste det og bed sig lidt i læben, han lukkede sine øjne hårdt i. men åbnede dem lidt efter
"men jeg kan ikke lide at du bor her" hviskede han
og prøvede alt for ikke at se trist ud, da han ikke selv kunne lide og vise folk sine svage sider. han strøj hende stille op og ned af den ene arm, mens han slet ikke tænkte over at han var så kold. han kyssede hende en enkel gang i håret, og nød hendes duft og at bare være sammen med hende. men han forstod bare ikke hvorfor hun ikke hadet ham, efter han havde bidt hende

Hun rettede sig lidt op og så på ham med et og-hvorfor-så-ikke-det-blik. Hun gøs kort da han strøg hende over armen, men bed sig så i læben, for ikke at gører det igen. Godt nok var han kold, men så kold var han vel heller ikke... Var han? Hun måtte indrømme at hun frøs en smule, men der var heller ikke ligefrem varmt i lejligheden, da der ikke havde været nogen hjemme hele dagen, så det kunne vel ikke være på grund af at hun sad sammen med ham. Kunne det?

"det er farligt, du kan komme slemt til" sagde han
og lag stille sit hoved mod hendes, han så lidt på hende og slap hende
"fryser du ? min skyld ?" spurgte han om
og lag let sit hoved på skrå, han sad lidt og så ned på sine hænder. mens han tænkte over tingene, han så stille op på hende mens han stadig tænkte
"ved godt det lyder dumt, men... må jeg bede om et kys ?" hviskede han
mens han regnede med at hun ville sige nej

Malicka trak vejret dybt og lukkede øjnene, mens hun fik styr på alt hvad han lige havde sagt. Så smilede hun og så på ham med leende øjne. 'Du kender ikke engang mit navn, og så spørger du om et kys?' skrev hun, og smilede drillende til ham. Det var jo faktisk rigtigt... De vidste ikke hvad hinanden hed... Hun vidste i hvertfald ikke hvad han hed, og var sikker på at hun ikke havde givet ham sit...

Morgan nikkede
"vil gerne havde et kys af dig" hviskede han
og tog hendes blyant
`vil du være skøn og kysse Morgan ? inden han falder død om´ skrev han
og så bedende op på hende med et trist blik, han havde sådan en stor lyst til at mærke hendes læber mod sine igen

Hun lagde en hånd på hans kind ved det triste blik. Så lænede hun sig en smule frem og trykkede sine læber mod hans i det kys han bad om, mens hendes fingre blidt nussede hans kolde kind.

Morgan kyssede hende hurtigt tilbage, mens han lag en hånd på hendes lår. og nød at mærke hendes læber mod sine, han lag den anden hånd omkring hende og hev hende lidt tætter på sig. han lød sine øjne lukke stille i, mens han holde sine vampyr lyser væk. selv om det var svært så kunne han virkelig godt lide det også, at holde mere styr på sig selv end jeg plejede. han havde ikke lyst til at slippe hendes læber, og ville ønske at han kunne sidde med hende foraltid. selv om han viste at han ikke kunne det, det gjorte ham lidt trist af det. men lige nu tænkte han kun på øjeblikket

//jeg skal logge,, jeg svare når jeg kommer på og vågner//

Malicka lod den hånd der ikke var på hans kind, hvile mod hans bryst. Hun mærkede sit hjerte banke hårdt i brystet på hende, og lukkede stille sine øjne i. Hun glemte alt andet, og trykkede sig blidt lidt længere ind til ham, og lod hånden på hans kind glide om i hans nakke. Hun havde aldrig følt sådan for nogen, som hun følte for Morgan i det øjeblik.

//Bare i orden, logger også nu//

Morgan blev stille ved med at kysse hende, mens han lag sin anden hånd oven på hendes hånd. han blev ved med at kysse hende et stykke tid, men slap hende læber modvilligt. da han var bange for at det ville blive for koldt for hende, han så ned på hende hånd
"bank bank" hviskede han
og prøvede til at få det til at lyde som et hjerte, mens han klappede hende på hånden med to finger imens. han så på hende med sine onde øjne og smilte lidt, da han ikke kunne få dem til at vise andet end ondskab og sorg. han bed sig let i læben og kunne ikke få hende ud af hovedet, han fjernede stille sin hånd fra hendes lår og rodet sig lidt i håret med den

Malicka så ned på sin hånd, og smilte lidt. Så tog hun fat i blokken igen og skrev et enkelt ord: 'Malicka'. Hun havde fået hans navn nu, og synes derfor kun at det var rimligt at han fik hendes navn også. Hun så på hans øjne, og bed sig svagt i læben. Hun kunne ikke rigtigt lide blikket i dem, men han havde vel en grund tl at se sådan ud. Måske fordi hun vel ikke var meget mere end mad for ham. Hun gøs ved tanken.

Morgan læste det og smilte lidt over hendes navn
"sikke et smukt navn" tvang han ordene ud
da han ikke var så god til at sige sådan nogle ting, han bed sig let i læben og gav hende et enkel kys på kinden. han så lidt skiftevist fra hende og ned på blokken, han tænkte lidt og tøvede lidt meget
"ha.. har du altid være stum eller ?" spurgte han stille om
og kunne ikke lade være med at smile

Hun himlede med øjnene ved kommentaren om hendes navn, - Selv kunne hun ikke fordrage det - men smilede alligevel. Hun rystede på hovedet til hans spørgsmål. Nej hun havde ikke altid været stum, men hun havde været det det meste af sit liv, så hun var vant til det. Men alligevel havde hun for vane at nægte at fortælle andre om dengang det skete. Det gjorde ganske enkelt for ondt at tænke på..

Morgan nikkede, han nussede hendes arm lidt med nogle fingere
"gad ellers godt havde hørt dig snakke" hviskede han
og bed sig lidt i læben

Malicka smilede stille. Hun bed sig svagt i læben og betragtede ham lidt. Hun kørte hånden gennem håret, og rystede kort på hovedet. Ikke sådan nej-agtigt mere sådan bare af hele situationen. Ikke at hun ville ud af den, hun fandt det bare mærkeligt... Ja, det var nok meget beskrivende... Mærkeligt...

Morgan så på hende og smilte
"føler sådan en stor trang til at beskytte dig" hviskede han
og bed sig lidt i læben, mens han gav et suk fra sig

Malicka rystede bestemt på hovedet. 'Det skal du ikke.' skrev hun hurtigt på den lille blok. Hun ville ikke beskyttes! Det havde hun fået nok af for længst. Altid at være den lille pige man skulle passe på, og altid blev pakket ind i vat. Hun hadede det! Hun ville ikke have ham til at behandle hende sådan, som om hun ikke kunne passe på sig selv..

Morgan rystede på hovedet
"du kan ikke stoppe mig, kun hvis du skriver at jeg intet betyder og du aldrig vil se mig igen" sagde han
og så bare ned på hendes blok

Malicka sukkede irreteret, og rystede på hovedet. 'Jeg vil ikke beskyttes! Det for jeg nok af i forvejen' skrev hun hastigt og rejste sig fra sofaen. Hun gik hen til vinduet og stirrede stift ud på gaden. Hun slog armene om sig selv, og lænede sig ind mod muren. Hun sukkede tungt, og vendte sig om og så på ham igen.

Morgan blev bare siddende og så efter hende
"så skriv det, så går jeg og du får mig aldrig set igen" sagde han
og bed sig lidt i læben, da han viste at så længe de sås kunne han ikke lade være med at beskytte hende. han rystede let på hovedet og var ikke sikker på hvad han skulle gøre, han havde mest lyst til at rejse sig op og gå hen til hende og fortælle hende at alt nok skal gå. men det kunne han ikke når hun ikke ville havde han skulle beskytte hende