Alene blandt andre

Hun nikkede stille og smilte svagt op til ham. Så begyndte hun stille at gå ud mod gågaden igen. Hun regnede med at han ville følge med. Hun bed sig svagt i læben og rystede på hovedet over hele situatioen.

//Må logge//

Morgan gik med hende mens han stadig havde en arm om livet på hende, for at kunne gribe hende hvis hun ville falde. han bed sig let i læben mens han smilte ned til hende
"undskyld" hviskede han
og bed sig lidt i læben, mens han godt kunne lide at være så tæt på ham

//okay vi snakkes//

Hun så op på ham, og nikkede lidt. Så smilede hun stille, og lagde sin ene hånd på den han havde lagt om livet på hende. Hun satte kursen mod togstationen, da det var det letteste når man skulle fra Deepshell og til Sheria, og ikke lige var i besidelse af en bil.

Morgan gik bare efter hende, og holde øje med at hun ikke ville falde eller nået
"går det bedre ?" hviskede han
og bed sig lidt i læben, mens han stadig havde det dårligt over hvad han havde gjort

Malicka nikkede, dog uden at se på ham. Hun havde blikket rette mod vejen, og fokusere på bestemte punkter foran sig. Det var en teknik hun havde lært sig selv for at kunne kontrolere sin gang næsten ligemeget hvordan hun havde det. Hun brugte det mest for at undgå at blive overpylret af sygeplejersker hvis hun gik lidt usikkert. De havde det med altid at ville pakke hende ind i vat, og det brød hun sig ikke om. Hun ville havde lov til at leve sit liv, så længe hun nu havde det.

"godt" hviskede han
og så bare på hende, han smilte til hende. uden at se hvor han selv gik, han bed sig let i læben da han ikke ellers viste hvad han skulle sige eller gøre. han lag bare sin arm lidt tætter omkring hende

De nåede stationen lige som toget til Sheria rullede ind på perronen. Malicka satte farten op, og tog fat i hans hånd, og fjernede hans arm fra hendes liv. I stedet holdt hun ham i hånden, mens hun målrettet småløb mod toget for at det ikke skulle køre fra dem, og rodede i sin ene jakke lomme efter sit togkort.

Morgan rystede på hovedet, han tog hende hurtigt op i sine arme. og løb i vampyr løb hen til toget og satte hende derefter ned
"sådan så når vi det" sagde han
mens toget ikke havde stoppet endnu

Malicka havde ikke nået at reagere yderligere end at åbne munden en smule af bar overraskelse, før han satte hendes ned igen. Hun kørte hånden gennem håret, og nikkede lidt, før hun så smilede op til ham. *Dét gik stærkt!* tænkte hun i sit stille sind, og gik ind i toget da det standsede. Hun gad ikke til at finde siddepladser, da de kun skulle kører med en station.

Morgan så efter hende og gik lidt efter også der ind, han stalde sig tæt op af hende. for at passe på hende hvis folk ikke kunne passe på, han smilte ned til hende. og så sig omkring inden han vende blikket mod hende igen

Efter nogle minutter stoppede toget igen, og Malicka gjorde mine til at ville gå ud af toget. Nu var det dog nået til et punkt hvor hun helst ikke ville have ham med længere. Hun var ikke ligefrem hverken glad eller stolt over det kvarter hun boede i. Det var jo ikke fordi at Sheria slum var det allermest hyggeligt sted at bosætte sig i hele byen, men tilgengæld var det det billigeste... Og det var grunden til at hun boede der. Det knev med pengene, så hende og hendes far boede sammen i en nusset ét-værelses, i en forfalden bygning.

Morgan nikkede og gik hurtigt efter hende, da han var nysgerrig over hvor og hvordan hun boet. han lag stille en arm om hende igen, da de var gået af toget. han så sig let omkring og bed sig lidt i læben, mens han smilte lidt over byen.

Til at starte med gik de i et fint middelklasse-kvarter, af den slags hvor folk havde pengepungen i orden, men ikke var rige. Efterhånden som de gik blev husene mere og mere overmalet med grafitti, og vejene blev dårligere, og mere hullede. Da Malicka stoppede op foran en bygning hvor man ikke kunne se murstenene for bar grafitti, stod de i et kvarter der mildest talt ikke lugtede godt. Stanken af øl og pis overdøvede meget af det andet, og omr¨det så om muligt endnu værrer ud end det lugtede. Malicka så undskyldende op på ham, og bed sig i læben mens hun fandt sin nøgle frem.

Morgan så overrasket omkring
"du kan jo ikke bo her" hviskede han
og bed sig i læben, mens han så sig omkring. han lag hurtigt en hånd på sin næse, selv om han prøvede at lade være. han bed sig i læben uden at fjerne armen omkring hende, han kunne ikke se for sig selv at hun kunne på her. han lag hurtigt sin arm tætter omkring hende, og var ikke glad for at hun boet sådan et sted. han tænkte over om han mon skulle sidde og passe på hende, når hun også lå og sov

Malicka nikkede bestemt og åbnede døren ind til trappeopgangen. Der lugtede ikke nær så fælt som ude på gaden, de var kun lugten af årtiers skidt og støv der nåede ens næse der. Hun gik ind og ventede på at han skulle følge efter så hun kunne få lukket ud til stanken.

Morgan gik efter hende og rystede let på hovedet imens
"det kan du altså ikke" sagde han
mens han tænkte på hvordan han kunne hjælpe hende væk fra stedet, han tog stille sin hånd væk fra næsen. men begynde istedet for at nyse

Malicka løftede trodigt hagen, og så op på ham med et blik der talte sit tydelige sporg. Hun kom dog til at smile da han nøs, og det ødelæge hendes bestemte maske. Hun tog ved gelæneret og begyndte at gå op af trapperne. Hun boede på fjerde sal, så der var en del trapper de skulle op ad inden de nåede så langt.

Morgan gik efter hende og tog hende op i sine arme
"vi må håbe at der er ingen der ser os" lo han
og begynde at løbe op, men ikke helt i vampyr løb
"hvilken sal ?" spurgte han hurtigt om
for ikke at løbe for langt

Hun holdt fire fingre frem for ham, før hun lagde sine arme om nakken på ham. *Du er ikke rigtig klog* tænkte hun smilende af ham, mens hun rystede stille på hovedet. Hun håbede inderligt at hendes far ikke ville være hjemme, men sandsynligheden for det var ærlig talt ret lille. Det var jo tidligt på aftenen, og han plejede først at komme når de forskellige værtshuse lukkede ud på natten.

Morgan nikkede og begynde at løbe i vampyr løb, han stoppede lidt efter når de var nået til den rigtige sal. efter nogle forsøg, men det fik ham bare til at grine af det
"sådan" hviskede han
og satte hende usikkert ned, da han ikke helt viste hvordan hun havde det efter sådan en tur

Malicka var ganske vidst lettere fortumlet efter den høje fart, men hun var stadig i sand til at stå på sine egne ben. Hun gik hen til den midterste af tre døre, og satte sin nøgle i låsen. Hun bed sig i læben og lukkede kort øjnene, før hun åbnede døren og afslørede en lille træng og yderst rodet lejlighed. På gulvet i gangen lå forskellige sko og jakker, samt en gammel slidt skuldertaske. Det var helt tydeligt at hun ikke boede der alene, da de fleste af skoene var store mande sko der var langt størrere end hendes alt for store støvler. Hun skævede kort til ham før hun gik ind i lejligheden og sparkede en henkastet jakke til side.

Morgan gik stille ind efter hende og så sig omkring
"kan ikke lide du bor sådan et set" hviskede han
og bed sig let i læben, han rystede lidt på hovedet. og var slet ikke vild med stedet, han tog stille sin jakke og sine sko af. mens han så sig omkring

Malicka trak blokken og kuglepennen op af lommen før hun trak jakken af og smed den hen over tasken. Så tog hun støvlerne af og stilte dem ved siden af. Hun så lidt på ham, og pegede så på en meget ubrugt knagerække hvor han kunne hænge sin jakke. Hele lejligeheden bestod af et lille værelse, en stue + et køkken og et trængt badeværelse. Hun bed sig lidt i læben, og så lettere bervøst på alt rodef der lå rundt omkring. Hun brød sig ikke om at han skulle se det. Overhovedet ikke... Møblementet i stuen bestod af en slidt sovesofa, et overfuldt stuebord, og et halvgammelt TV på en TV-bænk der havde været i stykker længe.

Morgan nikkede og hang sin jakke op, han vende derefter blikket mod hende mens han bed sig i læben. han slap den lidt efter, han gik stille hen til hende og smilte
"lad mig se resten" sagde han
og prøvede at tænke positivt på det, han lag stille sine arme om hende. mens han smilte af at bare være tæt på hende, han så ned på hende og smilte bare

Hun sukkede kort og rystede på hovedet, mens hun gik ind i stuen og forsigtigt lagde den ene arm om ham. Hun ville ikke have ham til at se mere end gangen, og så stuen.. Badeværelset og køkkenet var hun dog lidt ligeglad med, men han skulle under ingen omstændigheder se værelset, bestemte hun med sig selv. Hun fugtede sine løber og så rundt i det lille rum, der udgjorde stuen.

//Tillykke med fødselsdagen^^//