En tur i natten [Tristan]

"Du tænker det ikke igennem. Jeg kunne have været en smed eller simpelt væltet over en bunke jerne for 2 minutter siden" Svarede han og betragtede hende bakke bagud. "Jamen hvor fornøjeligt, det gør mit job meget nemmere" Afsluttede han og kastede kniven i en hurtigt bevægelse imod hende. Et så simpelt slag virkede nok ikke alligevel, men det var worth a shot.

"Du skader nogen hver gang du bliver sulten. Og hvis du ikke har opdaget det, så er at tirre dig lige det jeg er ude efter" Svarede han og slog ud med armene. Han svang hovedet lidt tilbage og kiggede lidt ned på hende. Det nyttede ikke noget at fortælle ham at hun ikke gjorde nogen noget også imorgen dræbe 3 mennesker.

"Det gør det ikke mere humant" Svarede han kort og og lagde hovedet på skrå. Hvorfor ville hun vide om han havde pistoler på sig?
"Why should i tell you? men jo, det har jeg altid" Fortsatte han og var lidt ligeglad om hun vidste det. Det ville ikke gøre nogen forskel alligevel.

Han fnøs igen og trådte et skridt bagud. Hun gjorde dte samme som ham? ikke engang tæt på!
"Du er inhuman og er en trudsel imod at skade mennesker. Jeg er ked af det, men jeg kan ikke se på dig på nogen måde som af retfærdighed" Svarede han så. Ikke fordi at han så sig selv sådan , men nogen skulle trække nitten og have dette job.

"Finaly decided to fight? Det ville passe mig bedre, at dræbe nogen der ikke gør modstand er imod mine principper" Teasede han med et drillende smil og trak en daggert frem fra en jakkelomme. Han snurrede den rundt i hånden en gang, klar på hvis hun gjorde noget.

"Dumt af dig" Svarede han og kastede kniven idet han satte et højt spark ind imod hendes ene side. For hvert et træk var der et modtræk og et modtræk for det. Han var klar på hvis hun blokere eller undveg. Hvad der provokerede ham her var at dæmonen ikke selv kunne se hvad hun lavede og de konsekvenser dte ille få.

Han smilede til sig selv da slaget ramte og hoppede væk igen.
Det kom lidt uventet at hun pludselig sprang frem imod ham og han nåede ikke at skube hende væk inden hun havde slået armene om ham. Det var svært at sige hvad hun ville gøre og han reagerede per instinkt.
Normalt havde mennesker ikke evner overhovedet, men på vegne af tidligere eksperiementer Sakref havde udsat ham for havde han selv fået fremprovokeret en.
En varm følelse i hans mave og han fokuserede den ud i hele kroppen og sendte dermed en elektrisk strøm igennem hele kroppen. Ikke stærk nok til at grille hende på stedet, men stadig nok til at give de fleste noget af en overraskelse.

Han mærkede at hun ikke hoppede af og forøgede strømmen. Det skulle nok få hende til atr flyve af. Han havde for længst fået en hånd op foran halsen for at han ikke skulle bide i den. Det var derfor at han nu havde bidemærker på den ene side af hånde.
"Beklager, men du kunne ikke hvis du ville" Svarede han halvkvalt igennem den bølge af energi han udlad.

"Jeg sakder skam ikke mig selv, min krop har vendet sig til ekstreme overladning af elektroner. " Svarede han og fnøs. "Jamen så jeg jo bare sætte volten op til over den normale strømstol" Fortsatte han og kiggede ned på bidemærket i hans hånd. Det sved lidt, men ikke meget.
"Jeg giver generelt ikke den store mening. " Afsluttede han og dæmpede strømmen, ladede op 0om du vil.. Han var klar på at sende en stor ladning ud om nødvendigt.

Han trak hurtigt sin hånd til sig.
"Det er ikke af min interesse" Svarede han koldt og rystede på hovedet. Han begyndte at blive træt af dte her. Måske skulle han bare smutte til hovedkvarteret og lave en rapport om hende også give opgaveen videre, det var spild af tid.

"Mattis? Jamen perfekt, så kan jeg jo bare sætte ham i arbejde" Svarede han og mærkede hendes arm om ham. Det var nok til at han sendte en stor ladning voldt igennem den side så blå lyn skød ud derfra og ville højst sandsyneligt få hende til at flyve af med kraft.

Han trak på skulderene og vente rundt.
"Du kommer bare lidt for tæt på, og jeg troee godt at du kunne tage det - strømstol og alt det" Drillede han og overvejede seriøst at sætte denne Mattis efter hende istedet. Det var jo ikke fordi at han kujne afslå en direkte ordre.

Han undveg begge dolke og samlede dem begge op imens han bevægede sig væk fra stedet.
"Hils Mattis, vil du?" Råbte han efter hende og fortsatte hen ad havnen. Nogle ting orkede man bare ikke efter en lang arbejdsdag.

//Out ~~//