Dagen imorgen, ser aldrig ud som igår - Elion Elodi

Elodi fik et lille chok da han tog fat i hendes hånd, men hun lod ham bare gøre det, og lyttede til det han sagde hun kunne ikke mærke hans puls eller noget, og kiggede bare på ham, hun troede ham faktisk, Hun troede på han ikke var et menneske han trak ikke vejret eller noget, men hun var ikke bange for ham på noget måde, han havde intet ondt gjort hende, og tidligere. han gik for ikke at skade hende, hun stolede utroligt nok på ham selvom han lige havde sagt hvad han var, "Er det ikke meningen i ikke må sige hvad i er?"Spurgte hun så stille og kunne ikke lade vær med at sende ham et lille skævt smil, hun var ikke bange for ham, det kunne tydligt ses på hende, dog slog hun sig selv i panden, han kunne sikkert læse hendes tanker, det var derfor han havde kunne gætte sig til hvad hun tænkte, så tog hun et skridt frem imod ham, og lod sin hånd glide hen over hans kind imens hun så studerende på ham, og med et smil på læberne,

Kasper kunne ikke lade være med at smile af hendes tanker. Hvordan kunne hun stole på ham, det var nu hun skulle løbe og være bange for at miste livet. Han lukkede øjne og nød hendes varme hud. "Jeg vil ha' dit blod" sagde han og så hende i øjne. Han lignede en psykopat. Og det hjalp ikke at han begyndte at smile. "Jeg skal nok.. jeg vil prøve at beherske mig" sagde han og tog om hendes håndled. Han strammede grebet lidt. Men ikke nok til at det gjorde ondt, men at det kunne opfattes meget voldeligt alligevel. Han var faktisk ikke ude på at skræmme hende, det var var virkelig svært at beherske sig.

Elodi nikkede til det han sagde, super en vampyr ville havde hendes blod! Gud hvor var det ynkeligt hun var sådan et lille menneske der intet kunne gøre hvis han angreb hende, "Hvis du spøgre pænt, vil jeg måske donor lidt? hvis du ikke forvandler mig altså! Det mit eneste krav"Hun sendte ham et skævt smil, men lod ham bare holde om sit håndled han skræmte hende ikke overhovedet, nok så han farlig ud, men hun vidste jo han ikke var det for han havde ikke gjort hende ondt overhovedet, han holdte ingengang så hårdt fat i hende. hvilket bare fik hende til at smile skævt, perfekt dette havde hun ikke regnet med, men stadig, han gjorde hende intet, og hun skulle nok holde på hans hemmelighed, da hun ikke ville havde der var noget der gjorde ham ondt, for der var sikkert mange der ville slå en vampyr ihjel.. men han gjorde jo ingen ondt,

Kasper slap hende. Han tog hårdt fat i hans hår. "Sæt dig, du vil blive svimmel" sagde han. Han vidste godt det nok ikke var vildt smart at et menneske vidste at der gik en vampyr frit omkring. Men okay, hvem ville tro på hende? Mennesket ville alligevel ikke kunne vinde hvis der kom en krig. Men hvis han nu var ekstra sød ved hende så forblev hemmeligheden sikkert sikker hos hende. Han kom til at tænke på hvor han skulle bide hende, et sted hvor at blødningen kunne stoppe igen. Argh, det havde han aldrig haft brug for at tænke over. "Hvor stopper blodet hurtigst?" spurgte han flovt. Han var en vampyr? Han burde være en blod ekspert. Men han havde jo aldrig skulle efterlade et levende offer. "Jeg ved ikke hvordan man forvandler.. så det skal du ikke være bange for" sagde han og så på hende. Bedende.

Elodi sukkede opgivende af ham, og lod så sin hånd glide hen over sin hals til hun fandt et punkt "Her"Sagde hun så og sendte ham et smil, hun skulle nok holde hans hemmelighed tæt ved kroppen ingen behøvede vide der fandtes vampyr, desuden han var god ved hende, så kunne hun da også være så sød at gemme den lille hemmelighed med sig, eller hun ville nok tage dne med i graven, for hun kunne godt lide ham, selovm han var anderledes, han havde jo intet gjort hende i føreste omgang, og hans spurgte jo pænt, hurtigt satte hun sig på en træstup der stak op af jorden da han havde bedt hende om det, hun vidste godt man kunne blive svimmel når det kom til at doner blod for det havde hun skam prøvet før, hun havde sådan noget dejligt blod, og hendes mor var glad for når hun donerede til de mindre heldige mennesker der kom til skade og skulle bruge blod som hendes..

Kasper bed sig i læben. Han begyndte at smile og blottede hans syle skarpe hug tænder. De tænder som slog ihjel. "det kommer til at gøre ondt" sagde han. Han støttede med knæet på træstuppen og den anden fod var på skovbunden. Han trak tøjet til siden for at gøre hende hals nøgen. Han slikkede blidt på hendes hals. Hun måtte få kuldegysninger af det det. Alt var jo koldt på ham. Han kyssede hende roligt. Han åbnede munden roligt og lod spidsen af hans skarpe tænder ramme hendes hud. Et bid. Hurtigt.

Det gøs hele vejen ned af hendes hals og ned igennem hendes rygrad, men hun sagde intet til det lagde bare hovedet let på skrå så han bedre kunne komme til, hun bed sig kort i underlæben klar på hvad der skulle ske, et lille støn gled over hendes læber i det hans tænder trængte igennem hendes blottede hud, det gjorde slet ikke så ondt som hun havde troet det ville, uden selv at tænke over det lod hun en hånd gribe fast i hans hår, for at presse hans hovedet helt imod hans hals, sjovt, hun ville nok ikke havde regeret sådan hvis hendes brødre bed hende i halsen men dette var jo også noget andet, hun lukkede dog øjnende i, for ikke at komme til at tænke på noget helt forkert for dette virkede skam forkert på en måde, men samtidigt okay?, hun havde jo givet ham lov, og hun stolede på ham, og hvis det skulle være nødvendigt sparkede hun ham bare imellem bene... ville han overhovedet kunne mærke det?

Han lukkede øjne. Blodet strømmede ind i munden på ham. Han drak hurtigt. Det var fantastisk. Menneskeblod var altid det bedste kunne finde. Okay han havde ikke rigtig drukket andet så hvad vidste han om det. Blodet havde den smag af varmt metal men flydende rødt guld. Han kunne mærke at hendes puls var ved at blive en del langsommere. Bare en smule mere, bare lidt! Pulsen var der. Men han skulle snart stoppe før det gik hen og blev et mord. Han stoppede med at drikke. Imod hans vilje. Han trak tænderne til sig, men lod sine læber blive og slikkede på hendes hud. Blodet skulle stoppe nu. Han havde nok stoppet lidt forsendt.

Elodi var blevet en smule døsig over det han havde gjort, blodet stoppede dog kort efter med at løbe da han var færdig med det han gjorde, hun sukkede kort og en smule dybt mest for at få mest mulig luft i sig, det hjalp altid en del på blodtab, Ih nu skulle hun sikkert havde flere c vitaminer når hun kom hjem, noget hun ikke kunne fordrage, kort efter åbnede hun atter sine øjne, og så på ham, og sendte ham et lille skævt smil, hun ville gerne have givet ham et bedre smil, men hun var en del døsig, klar sag, men i det mindste han havde ikke slået hende ihjel, heller ikke tømt hende for blod, Det skæve smil blev lidt bredere, hvilket hun fortrød for det endte bare med en sjov grimasse de fleste ville havde grinet af, nok også hende selv; "Bah"Mumlede hun så bare, og grinede en smule lavt, men hun grinede da!

Kasper kyssede hendes hals og havde en hånd på ryggen af hende. Han havde tager for meget fra hende. Men hun ville godt kunne overleve. Hans øjne blev klare blå igen. Hans krop var lun med et koldt snit. Han så på hende og begyndte at smile. Han havde et varmere ansigt nu. Hvis hun blev siddende der ville hun falde. Hun var nød til at spise eller drikke et eller andet. "Hvor bor du henne?" spurgte han og tog hende i armene og bar på hende som om hun var hans brud. Han smilte af tanken. Mon han ville blive gift en dag? Han begyndte at gå imens han havde hende i sine arme. Fordi han spurgte hvor hun boede, han kunne ikke nænne at bringe hende hjem til ham selv. Det var uegnet for mennesker.

Elodi lod sit hovede hvile imod hans skulder imens hendes hånd lå imod hans bryst mest for at finde støtte da det svimlede lidt for ham, hun tænkte lidt over hvor hun boede, og håbede næsten han læste hendes tanker for hun var for træt til at sige noget, men den teori kunne hun ikke være sikker på, så hun gav sig til at forklar det, "Et stor sort hus, du vil ikke kunne tage fejl, den ligger lidt væk fra skoven her, i blandt andre huse, du vil nok kunne genkende det med det samme"Så sendte hun ham et skævt smil der igen blev til en grimasse, så lukkede hun øjnende i og puttede sig bare ind imod ham, nok var han ikke varm, men hans kulde gjorde hende bedre tilpas, da hun altid havde kunne lide det kolde, hendes seng var også kold hele tiden hvorfor vidste kun hun og hendes mor, pige ting, hun smilede ved sig selv, og lod ham bare bære på hende, selvom det nok så lidt sjovt ud, da det sikkert lignede de lige var blevet gift, gush hun skulle havde haft en hvid kjole på, hun kunne ikke lade vær med at grine svag ved tanken,

Kasper smilte af hendes tanker. Ja han kunne høre hendes tanker. Men det ville han ikke afsløre for hende. Ikke endnu hvert fald. Han ga sig til at løbe i vampyr fart. En masse træer forsvandt forbi dem. Han kan huske da han lige skulle vænne sig til sin fart, der løb han ind i træerne. Så ydmygende, heldigvis var der ingen der så ham. Det var så heller ikke sket siden. Få minutter så han på et stort sort hus. "er det her.. Elodi?" spurgte han og så ned på hendes lidt blege ansigt. Han var bare nød til at tage chancen. Han gik op til hovedet døren og ringede på. Det var da det mindste han kunne gøre. Så ville hendes familie vel tage sig af hende.

Elodi kiggede på huset og nikkede, "De er ikke hjemme nøglen er under vasen"Sagde hun så og pegede kort imod den vase der stod tæt ved døren men stadig sådan at man ikke ville lægge mærke til den hvis man ikke vidste den var der, atter lukkede hun øjnende i, og ønskede lidt han ikke ville sætte hende ned for hun kunne lide hans kolde hud! Dog var hun også glad for, eller regnede med han ikke kunne læse hendes tanker, for dem ville hun gerne holde for sig selv, da der kunne ske frække ting i hendes hovede, doh, frække sager, hun forstillede sig kort kasper uden tøj på og fik knald røde kinder, hun havde virklig brug for at styre sin hjerne nogen gang, is is is hun sukkede lettet og glæede sig lidt til at komme ind så hun kunne få noget is ned i mavsen,..

Kasper så ned mod vasen. Han slap hende ikke. Han satte sig på hug og støttede hendes ben med hans knæ så han kunne række ud efter nøglen. Han tog armen under hendes ben og låste op med nøglen. Meget akavet men det gik da. Han gik ind, tog sine sko af med fødderne og smækkede døren. Han tabte nøglen ned på gulvet da han hørte hendes tanker om ham nøgen. Han så sig hurtigt omkring. "ehm.. dit værelse nogen steder?" mumlede han, men nåede at træde ind i et piget værelse og tænkte at det nok var hendes. Han lagde hende roligt på sengen og rettede sig op. "Jeg finder lige noget du kan spise" sagde han roligt og fandt køkkenet hurtigt. Hun tænke vidst på noget is eller hvad var det nu? Men is var måske ikke lige det bedste hun skulle have i maven. Han fandt en sodavand. Han skulle lige til at gå, men ville nu overraskede hende med noget is. Hov vent, hvornår var han begyndt at være så venlig over for er andet menneske? Lige meget. Han fandt fryseren og fandt noget chokolade is. Det var hans ynglins. Engang. Han kom ind på værelset og satte sig på sengen ved siden af hende. "Jeg fandt lidt til dig.." sagde han roligt og smilte

Elodi sukkede tilfreds da hun fik den kølige dejlige silke omkring sig, og satte sig bare døsigt op, og kravlede så hen på kanten af sengen og roede rundt i skuffen til natboret og fandt nogle vitmin piller, og tog 4 styk hun slugte i en mundfuld, hun kiggede op da han kom ind igen og satte sig så ned igen og lagde bene over kors imens hun med det samme kunne lugte chokolade is, "Sig mig, har du lige fundet min yndlings is?"Spurgte hun så og strålede med det samme hun elskede chokolade is mere end noget andet, uden at tænke over det tog hun den fra ham og fandt en ske i skuffen og gav sig til at gumle is i sig, men gispede kort da hun fik hjerne forfrysninger, og gøs kort ved det, og rettede så sin opmærksomhed imod ham, imens hun sad og slikkede på skeen der havde noget chokolade is på, hun vidste godt det var en barnlig måde at spise is på, men hun kunne godt lide det, det var ligesom at have en ispind i hånden bare af jern istedet, "Tak"Sagde hun så med et smil på læberne, han var jo sød ved hende, så hun kunne ikke se nogen grund til ikke at kunne lide ham, alt i alt virkede han nice nok, især da han kom med chokolade is til hende, det var helt klart et plus hos hende, hun kunne ikke lade vær med at smile og guffede bare is i sig, og gøs igen da den kolde stas gled ned langs hendes spiserør og helt ned i hendes mavse, mhmmmm. is, hun smilede stort og slikkede bare videre på skeen med et smil på læberne,

Kasper smilte da hun tog is'en fra ham. Han satte bare sodavanden på hendes nat bord. Han begyndte at små grine da hun var helt vild med den is. Han kunne godt rødme en smule nu, men det kunne næsten ikke ses alligevel, det var nemlig hendes yngling is. Ligesom at det havde været hans. "Det var også min ynglings is.. engang" sagde han og bed sig i læben. Han tog sit kamera fra fra halsen og stilte det også på natbordet. "du får tæv hvis du sviner mit kamera til" sagde han og smilte til hende. Hun var rigtig sød, men han vidste ikke rigtig hvordan han kunne bære sig ad. Selvfølgelig kunne han snakke med hende, men han ville også gerne.. Ja måske ligge sig ind til hende og bare lade som om at han var sit gamle jeg igen, men det ville han ikke ture. Så godt var han heller ikke med damerne.

Elodi kiggede på ham med store dådyr øjne imens hendes ske hang ud af hendes mund, hun kunne ikke lade vær med at smile et smil der nåede hendes øjne atter engang da han sagde denne is også havde været hans yndlings engang, hun nikkede bare og fik guffet det sidste i sig, og smed den så ud i den skraldespand der stod ved hendes side, og lagde sig så ned på siden med hovedet i hans skød, "Mhm hvordan er det?"Spurgte hun så imens hun kiggede nysgerrigt på ham, det måtte være underligt aldrig at kunne blive ældre, hun gøs kort og kunne ikke forstille sig det selv, men hvad hun ikke vidste kunne hun intet vide om, så hun sendte ham bare et opmunrtende smil for at vise hun var ligeglad med hvad han end var, som sag, det var det indre der der betød noget, alt andet kunne være ligemeget, hun havde altid været et socialt menneske, og var temelig god til at blive venner med alle, for hun var jo en guld klump som hendes far altid sagde til hende, hun fnes kort,

Kasper kunne ikke lade være med at smile da hun lage sig på ham. Han lænede sig tilbage op af væggen og så ned på hende, på sit skød. Hun havde de kønneste brune øjne, så rolige og.. uvidne. Han kunne jo rigtig farlig. Men han ønskede ikke at være farlig, det var nok derfor at der var sket så få uheld siden han blev forvandlet. "Jeg kan sige det sådan at det var ikke noget ønske." sagde han tungt og rettede sig op og så ned på hende. Han lagde blidt sin hånd på hendes kind og følte hendes varme. "jeg savner kropsvarmen" sagde han hviskede og et lille smil kom frem. "Jeg savner også at sove.." grinte han og blottede sine tænder frem. Han havde altid været den mest dovne teeneanger og sov sine ferier væk, men nu var det jo ligegyldigt.

Elodi kunne ikke lade vær med at grine over det han sagde og satte sig så bare op, og tog hans trøje af ham og så sin egen og pressede så sin egen nøgne overkrop imod hans så han kunne få glæde af hendes krops varme, "Bedre?"Spurgte hun så med et smil på læberne, hun kunne godt lide at glæde andre, når det kom til sagen og dette det var intet, hun lå tit i ske med sine veninder i kun undetøj hvilket bare fik drengende omkring dem til at græde fordi de ikke måtte deltage i deres hyggelige stunder de havde under dynen sammen, hun grinede svagt da han sagde han sov sine ferier væk, det gjorde hun ikke og havde aldrig prøvet det da hun altid havde gang i et eller andet, lige for tiden var det arbejde hun bøvlede med, og det samme sidste år, "Hmm jeg sover for lidt, det siger min læge selv!"Hun kunne ikke lade vær med at grine lidt over sig selv,

Kasper strittede ikke imod da hun tog trøjen af ham. Han blev bare lettere overrasket og sagde lyde som "øh?.." Da hans overkrop blev blottede kunne man rigtig se hans ar fra halsen, det ligende noget man ville få i krig. Men det var heldigvis blev mere usynligt med årene. Hans overkrop var utrolig hvid. Han havde en køn overkrop. Han havde en lille sixpack, men dog ikke så synlig som andre bodybildier. Han var bare små tynd med muskler. Han bed sig i læben da hendes varme overkrop kom imod hans. Han havde munden åben, og var overrasket. "wow.." mumlede han. Han smilte og grinte kort over at hendes læge havde sagt at hun sov for lidt, det ville aldrig havde været et problem for ham. Han lagde sine hænder på hendes skuldre og lod fingre spidserne køre ned langs hendes arme og hen på hendes ryg. Han så ind i hendes brune øjne og vil et genert smil frem.

Elodi smilede og puttede sig bare ind til ham mest for at holde ham varm da han så ud til at kunne lide hendes krops varme, hun kunne også godt lide hans kolde, hun var jo nærmest altid godt varm, så det var meget sjovt for hende at møde en der var så kold som han var, hun gøs dog gangse lidt da hans hånd gled fra hendes skulder og ned til hende ryg, hvilket bare fik hende til at smile en smule generet, for.. han var jo en dreng og han så jo godt ud? og nu lå de nærmest. nøgne oven på hinanden, hun rystede hidsigt på hovedet for at få de forkerte tanker ud med det samme, venner lå også sådan så det betød intet,! "Uhm.. du kan lide varme?"Sagde hun så med et grin, total kiks! Hun havde virklig brug for at fyre en god joke af de kunne grine bare en smule af? hun rystede atter på hovedet over sig selv,

Kasper blev lettere forskrækket da hun rystede på hovedet og kunne ikke rigtig lade være med at grine af det, imens han trak hovedet lidt til side, da han ikke ville piskes af hendes lange hår. "pas på med det, det ender jo med at din hjerne falder ud.." sagde han og bed sig i læben. Han smilte af hendes tanke. Ej han kunne da ikke charmere sig ind på hende, kunne han? Han havde kun haft sex en gang i sit liv, og det var imens han havde været menneske. Den tid han kom fra var sex et tabu og det skete helst først når man var blevet gift, men tiderne ændrede sig og idag er de unge jo helt vilde. Så han havde ikke den største erfaring med damerne. Han sukkede. Han rettede sig op og tog hendes væk fra sin krop. Han satte sig op på sengen med benene ud og fødderne på gulvet. "Bliver nok nød til at afsløre at jeg kan høre sine tanker.. og jeg.. Jeg er smigeret.. men" han stoppede og tog sig til hovedet. "jeg tror bare ikke jeg kan" svarede han og så væk. Det var utrolig flovt, men hvis det havde været fra hans tid så ville det været rigtig høfligt at trække sig for ikke, at trække sig tættere på en kvinde. Man kan vel godt sige han er en lille gentleman.

Elodi gav et forpjusket mijav fra sig i det han fjernede hendes krop fra hans, dog fik hun knald røde kinder over det han sagde, perfekt han kunne høre hvad der skete i hendes hovede! Var det så nu man skulle virke skør og diskuter med sig selv i hovedet? nej det var ikke en mulighed så ville han sikkert syns hun var vandvittig, det var hun jo også et sted, atter engang rystede hun hidsigt på hovedet og prøvede nærmest at skuppe sin hjerne ud! for det gik da helt perfekt det her, en vampyr der kunne låse tanker. vent? havde han så også læst hendes tanker da hun forstillede ham nøgen?.. atter engang fik hun de helt forkerte billeder i hovedet, hun rystede hidsig på hovedet igen, og forsvandt så ned under sin dyne, så han kun lige kunne se hendes ben og mås der strittede op i verjet, hun gav sig dog til at gumle på sin bamse under dynen imens hun nærmest gik i krig med sine tanker i hovedet han var vampyr, og han kunne læse tanker, fedt nu skulle hun jo til at lære ikke at tænke, gud kunne han så læse hende udenad nu?. Ih! hun bed så hårdt i sin bamse at dens ben røg af, hvilket bare fik hende til at blinke forbavset med øjnende, og komme frem fra sit skjul og viste ham bamsen som manglede et ben, "Se det er din skyld!"Sagde hun så dramatisk, og lagde den blødt ned på en pude som om den var en såret kriger, der døde i kamp--

Kasper rejste sig i forskrækkelse af hendes reaktion på hans evne. Han kunne jo ikke rigtig ha ventet andet. Han gik lidt rundt på værelse af frustration. Han hoppede lidt af forskrækkelse da hun så kom frem af sit skjul og gav ham skylden for at bamsen havde mistet benet. Han bed sig i læben. "Undskyld" mumlede han og så ned på gulvet. Han kom stille gående hen til sengen igen og satte sig forsigtigt. "Du gør mig helt bekymret.. og det der bekymre mig er.. hvorfor gør jeg det?" sagde han til hende som om hun kunne svare på hans spørgsmålet. Han tog bamsen og lagde den ved siden af sit kamera. Han satte sig lidt tættere på hende og tog hendes hånd i hans.

Elodi sad stille og kigggede på ham og smilede bare let da han tog hendes hånd, "Det kan kun du selv vide"Sagde hun så med et smil på læberne og lagde hovedet let på skrå, hun vidste ikke hvorfor hun påvirkede ham på den måde, men et sted var det dejligt? så betød hun da noget for ham, hvis man ikke betød noget for nogen ville de ikke bekymre sig om en, stille gav hun hans hånd et klem atter lagde hun sig ned med hovedet, i hans skød men lod aldrig sin hånd forlade hans, da han skulle havde lov til at holde fast i den, hvis det var det han self ønskede, dog studerede hun ham stille med sine klare brune øjne, der strålede som stjernerne på himlen..