Stay nice -Rafael

Tid: 22.00
Sted: Deres hjem
Påklædning: En lang sort kjole der går hende til anklerne, strop løs og tætsiddende, håret er sat op i en fransk hestehale,

Bang, Vasen blev smadret imod vægen i det Domina sad og studerede den lille unge dæmon der havde fået et hidsig anfald, "Skal vi snakke om det?"Spurgte hun bare med en rolig og fattet undertone, imens hun lagde sine ben over kors, hun havde lige fanget denne sjæl dæmon i at pine et menneske, som den ingengang ville spise, Som dæmon lederens kone, havde hun også et ansvar overfor denne race nu, ikke at hun ikke elskede den, for det gjorde hun, men stadig, hun måtte tage hård hånd om de dæmoner, der dræbe for sjov, hun ville ikke ende med der kom en krig imellem væsnerne, det ville altid ende i et blodbad ikke at hun havde noget imod dette, for hun vidste, dæmonerne ville vinde, det var skønt at være dæmon man døde ikke så let. Hun sukkede kort da den unge dæmon atter smed med en af de fine vaser hun og rafael havde fået i gave, fra hendes slægt, "Hør nu, kan du ikke tage det roligt så vi kan snakke om?..."Mere nåede hun ikke at sige før der lød et brag mere i det bordet blev smadret, et suk gled over hendes læber så rejste hun sig bare op og gik hen og tog fat i drengens nakke, som med det samme blev helt rolig og afslappet, hun haede at bruge sin evne til at kontroller folks følser, men nogen gang var det nødvendigt som nu, en dæmon der går dæmon amok er ikke sjove at have med at gøre, så satte hun sig atter ned i sin stole, imens drengen satte sig over for hende, hun sendte ham et roligt smil imens hun lod en hånd glide hen over bordet mest for at minde ham om, det var hende der bestemte her, "Fortæl så"Sagde hun så venligt men stadig helt roligt og afslappet, drengen nikkede og begyndte at plabre ud så hun ikke kunne forstå hvad han sagde, så det endte med hun bankede hårdt i boret og så meget alvorlig ud nu, "Jeg sagde fortæl, ikke forvirre mig sidste changse!"Hendes stemme var gået fra afslappet og beroligende til alvorlig og truende, for hun haede at bruge sin tid på små dæmoner der bare skulle have et los i røven, hun kunne også bare kalde på rafael så han kunne diskuter med drengen for hun magtede det slet ikke nu efter de seneste par ugers hensigt, i alt havde hun fanget.. 50 dæmoner? i at slå ihjel for sjov og ikke for føde, hvad regnede man også med, de var dæmoner, men stadig hun ville ikke havde der kom problemer i det, alt kunne ende galt, og en folk dæmoner der ikke kunne dy sig, kunne let blive et problem, Det store ur på vægen gav sig til at klirke i det slaget slog 22... gud var den så sen? hendes mand ville snart komme hjem og hun havde intet gjort i stand før han ville være der, så kom hun på bene og viftede kort med hånden, så hendes 'tjener' kom hen til hende, og fik den unge dæmon med sig udenfor, så gik hun oven på til hendes og rafaels værelse, og skiftede til noget mere, afslappet, en lårkort sort kjole der sad stramt til hendes barm, men løst nede omkring hendes liv. så gik hun nedenunder igen, og kastede et kort blik på klokken, og smilede for sig selv, Hun havde ikke kendt rafael længe, man allerede nu betød han noget for hende. selvom det var utroligt nok at en kvinde som hende ville give sig hen til en mand som ham, ikke fordi han var dæmonernes leder, Men af mange andre grunde.

Rafael kom gående ned af gaden, han kunne stadig mærke sin tur i forlystelses parken, han havde været der nede der meste af natten igår, for at holde venner på den rigtige side, han ville ikke gå og have fjendskaber, heller ikke med hans ex, selvom han ikke ville se hende som en ven, er det dumt at have folk der ved meget om dig, til at have noget mod dig, og udover det skyldte han sin kone at hun ikke skulle bekymre sig om hans politik, han ville ikke have politiken skulle blandes ind i hendes liv, mere end nødvendigt, for det er jo umuligt at holde hende væk fra noget som var en del af ham, men han kunne godt holde hende væk fra de dårlige sider. Rafael stoppedet op, og tænkte på den middag der skulle være imorgen, han havde inviteret de rigtige folk efter hans mening, nu skulle de bare møde op. han smilte ved tanken om at elvernes leder skulle lege tjener for dem, men det ville ikke være så slemt for elverne, de var på den rigtige side, og når Rafael havde fået vampyrene til at på ind på forhandlings bordet, havde han det som han ville. han var iført nogen sorte håndsyet jakkesæt bukser, og en silke skjorte, og havde sefølgelig det falske kors om halsen, og havde det rigtige af Gabriel kors gemt godt væk, de eneste der vidste hvor det er, er Rafael selv, og hans kone Domina. han regnet ikke med der var nogen der ville finde det, tros alt var det begravet på kirkegården under en af kisterne, han ville ikke risikere at en normal grav røver fandt det, så han havde gravet det 10 centimeter ned under kisten. Rafael kiggede mod hans hus, der var ikke så langt endnu, han glædet sig til at være sammen med Domina, selvom han ikke havde kendt hende særlig længe, stolede han på hende, og havde føleser for hende, og hun skulle ikke mangle noget, Rafael vidste ikke om hun var typen der ville have børn, det havde han ikke spurgt om, men det var nok også en af de få ting han ikke havde spurgt om. Rafael forsatte et stykke og tog nøglen op af lommen, de havde en hus regl om at have dørene låst, medmindre de begge var hjemme, det var ikke fordi han ikke stolet på hende, men det var mere den lille sort elver Tenku, som var leden af elverne, som han havde boende, den lille sorte ting var ikke helt til at stole på, det var nok mere Tenku´s personlighed der gjore det, Rafael havde ikke så meget imod han var elver. Rafael åbner stille og roligt døren, og får en varm følese hele vejen gennem kroppen da han ser Domina, han kigger glad og tilfreds på hende, og siger så kærligt "De er et behageligt syn min frue" han går hen til hende, og læner sig hen mod hende, og ligger den ene hånd på væggen, kysser hende blidt på munden. "det er dejligt at være hjemme"

Som altid når han kom hjem stod domina pænt ved døren og ventede på sin mand ville komme ind og sige noget sødt til hende, hvilket hun godt kunne lide, dette vidste han skam også godt da de diskuterede de meste, hendes job som hans kone var jo simpel holde sammen på ham støtte og hjælpe ham, og gøre ham sur når han skulle være glad, "Velkommen hjem"Sagde hun bare med et smil på læberne, og lod sig presse imod vægen da han lænede sig ind imod hende, og sendte ham et sødt og drillende smil, og pressede bare sine læber imod hans, hun havde godt set den elver de havde boende, og hun havde skam også pudset nogle af hendes egne tjenere på ham, da hun ikke brød sig om hans udsende, men alt i alt, virkede den sorte ting fin nok, hun havde allerede fundet den kjole hun skulle have på imorgen til middagen da hun som hans kone, skulle møde op til sådanne ting og støtte ham, samtidig kunne hun gennem skue dem der var til stede og pille ved deres følser hvis der kom en stemning der ikke skulle være, "Har herren haft en god aften?, eller skal jeg gøre den bedre?"Hun kunne ikke lade vær med at sende ham et drillende smil, og pressede bare sine læber imod hans pande, og mest for at drille ham lagde hun sin hånd på hans skulder, og pillede ved hans følser så han ville være godt tændt, hun kunne godt lide at pine ham på denne måde, at tænde ham for så at snyde ham, hvis de kom op at slås ville hun vinde, da hun let ville kunne få ham til at tænke på noget andet, eller endnu bedre, få ham til at glemme hvad han var igang med, men dette gjorde hun ikke ude hans tilladelse, Hun havde heller aldrig tænkt på at få børn, selvom han nok havde gjort nogle tegn til han gerne ville have dem, men hvis det var det han ville havde kunne de diskutere det, men hun havde det allerede som om hun havde en masse børn at passe på et eller andet sted. for hun ville ikke have de yngre dæmoner end hende skulle gå hen og skabe problemer for hende og resten af deres race, desuden, skulle de nok til at diskuter dette, for det kunne ende meget galt hvis dæmonerne kom i krig med en anden race, ikke fordi hun var sikker på de ville vinde, men mere, hun ville ikke havde uskyldige væsner døde uden grund, Hendes holdning gjorde livet meget lettere for hende, for hun lyttede og snakkede med folk, og tog hånd omkring de ting der ikke skulle ske, eller ikke måtte ske, men dette kunne vente for hun regnede ikke med der ville ske noget for dem eller andre racer før om mange år, atter pressede hun sine læber imod hans, og sendte ham så et sødt men beroligende smil i det hun forsvandt ind i stuen uden at vente på han ville følge efter, da hun var sikker på han ville komme og holde hendes med selskab,

Rafael kunne mærke på det første kys, den behagelige følese af at være hjemme, han sukkede glad og tilfreds, da deres læber fik fra hinneden, han kunne ikke finde på noget bedre at være sammen med hende lige nu, hun var dejlig, han kunne ikke have valgt bedre tænkte han. hendes hår duftede dejligt, hendes former var næsten guddommelige, og en søder kvinde sjæl fantes ikke. selv han var ved at få røde kinder da hendes kys, og hånden på skulden tændte ham, han fik med det samme en frækt smil på læberne, men rystede så på hoved, han regnte hun at hun havde brugt sin evne, men han syntes bare det var sjovt, han lagde blidt sin betryggene hånd på hendes kind, og sagde kærligt "Jeg havde en god aften, indtil min yndige kone tilbød at gøre en dårlig aften god, og hvis prisen for at få deres selskab er at lyve, gør jeg det gerne" han kyssede hende på kinden, han kunne aldrig finde på at lyve for hende, og hvis han enlig løj, så skulle han nok søger for hun kunne regne det ud. hans tanker faldt kort tilbage på det med børn, han ville ikke helt spøge, da han ikke vidste om det var noget der gik ind til benet på hende, men efter nogen korte overvejelser besluttede han sig for at spørge hende iaften, børn for ham ville gøre ham meget glad, men det var ikke en nødvendighed, han kunne mærke alle hans nerver når han tænkte tanken om at få en søn eller datter, men lige meget, hvor meget han ville have en lille dreng, ville han helst have hendes behov og ønsker opfyldt, det var det vigtige for ham. han vågende fra tankerne, da hun begyndte at gå ind i stuen, han fik et skævt smil, han vidste hun forventede han gik med hende, men han gjore det alligevel, han var ikke bange for at give hende ret, det var enlig sjovt hvor meget han enlig vidste om hende og omvendt, selvom de ikke havde været sammen så længe. han gik op ved siden af hende, og lagde armen om livet på hende, og førte hende hen til læne stolen, på vejen der hen, drejet han hoved til hende, og sagde med en kærlig undetone "Hvordan har deres aften været min frue?", han hørte på hende og satte sig ned i lænestolen, han lagde sig tilbage i stolen, den var stor nok til dem begge, men han vidste ikke om hun ville sidde i stolen ved siden af, eller hos ham, men hun skulle ivertfald have muligheden for hygge ved at ligge ved siden af ham, men det var hendes valg, bare hun var glad, så var det godt nok for ham.

En lille latter undslap hendes læber i det han sagde, og kunne allerede nu fornemme han ville have noget af hende, eller noget de skulle lave sammen, hun kunne let gætte sig til hvad han ville da han var lige så nem at læse som en åben bog, dog afslørede hans faderlige følser det meste. hun kunne ikke lade vær med at smile over tanken, dæmonernes leder ville leget far, det skulle han skam nok også få lov til en dag, "Jamen sødeste, lyver du for mig vågner du uden nogen kønsdele imorgen, *Hun pressede sine læber imod hans igen og slap så* Og du ved jeg gør det elskede" Hun sendte ham et sukkersødt smil, og lod sig så glide ned ved siden af ham i lænestolen da hun helst ville være tæt på ham når han endeligt var hjemme, hun smilede en smule hemmeligheds fuldt da han spurgte ind til hendes dag han kunne næsten gætte det for der lå stadig raster at vaserne der var blevet smadret imod vægen, det minede hende om hun skulle ned og snakke med drengen når Hendes mand var gået til køjs, han klare politiken, hun klarede ordnen, hvilket hun var god til for hun opdragede skam bare lidt på de yngre dæmoner da det var sjovt for hende, hvilket også bare gjorde hende klar til sine egne børn, da dæmon børn var de væreste selvom for så gammel en dæmon som hende, hun gøs kort ved tanken om en mini hende men kunne ikke lade vær med at smile let, så satte hun sig på siden med hovedet imod hans brystkasse, og hånden hvilende på hans skulder, "Jeg fangede en balademager igen, han ville ikke snakke så han smadrede mine dyre og fine vaser, men skidt pyt de var grimme"Sagde hun så tænkende, og kiggede så på ham med et mildt smil på læberne, hun kunne godt lide de allerede var så tæt knyttet til hinanden, selvom de kun havde kendt hinanden i så kort tid, så satte hun sig endeligt op og rettede opmærksomheden imod ham, og satte sig så på hans skød, "Lad mig, gætte dine faderlige følser afsløre det hele, du vil ha børn ikke?"Selvom de havde været sammen så længe, havde de kun været sammen i sengen på deres bryllups nat, hvilket var et bevis på de kunne klare sig bare med hinanden selskab,

Rafael tyggede på det hun sagde tidligere #lyver du for mig vågner du uden nogen kønsdele imorgen#, han vidste ikke rigtigt hvordan man skulle reagere i sådan en situation, man ville sikkert bare tror man drømte, og falde i søvn igen. han så hendes hemmeligheds fulde smil, og var lige ved at grine, han havde forstået budskabet, han syntes det var dejligt hun tog sig af de unge dæmoner, de unges respektløshed for liv, var et problem på flere måder, både fordi Rafael fik mindre styrke i hans ord il møder med de andre ledere, hvis han race ikke kunne respektere andre, og det gjore det svære for ham at give dem lov at spise hvornår og hvor de ville, lige nu måtte de jo betengelsæløst spise af menneskerne, så længe de ikke tog folk der kendte til væsner. men udover at de måtte spise hvad og hvor de ville, havde de heller ikke noget at frygte for dusørjæger, men mindre en dæmon gjore noget personligt mod en dusørjæger, men eller havde dæmonerne ikke nogen ting de ikke måtte som landet lå nu, og de unges kontante tankeløshed, kunne gøre der kommer begrænsninger på dem, og hvis Rafael skulle vælge mellem begrænsninger fordi de unge ikke kunne opføre sig ordenligt, eller krig med en anden rece, ville han helt have begrænsninger hvis de var retfærdige, Rafael var ikke bange for krig, han vidste dæmonerne kunne vinde, problemet var at der ville gå mange liv til spille for ingenting, og det ville han ikke have på dæmon racen, måske dræbte de for at overleve, og nogen mere end andre, men Rafael ville gerne beholde dæmon racens ære og respekt, han ville gerne lære de respektløse hvordan man skal opføre sig, for ære var en stor del af Rafael. Rafael mærket hende ligge sig på hans bryst, han tog dybe indåninger, og lagde en hånd på hendes nakke, og masret den lidt, han ville gerne have hun følte sig tryg, når hun lå op af ham. han fjernet hånden, da han kunne mærke hun sad sig op på hans skød, han satte sig op, så han ikke lå ned, han kendte det undtryk, nu skulle hun lege spåkone, men han måtte anerkende at hun havde ret, ved nermest alle de gange hun gjore det. sad så der ikke var så meget luft mellem dem, han lagde sine hænder på hendes ben, og nussede dem, og hørte på hvad hun sagde, og hvis hun ikke havde siddet på ham, havde han sikkert faldt ud af stolen, han smilte overraskede og prøvede at finde på noget at sige, men han var blank i starten, men han lagde en finger på hende bløde læber, det her ville han gerne selv sige, og selvom hun lige havde sagt det, bliv han nød til at gøre det, han nogen sekunder, for at formulere det, der var mange tanker der kørte i ham, han smilte kærligt, og sagde så roligt og kærligt "Ja....Jeg selv ville fyldes med glæde, over at holde en søn, eller pige i mine hænder, men jeg vil ikke bede om noget du ikke vil, jeg holder af dig, og jeg kan godt undvære, hvis du ikke ønsker det, jeg vil bare have du er glad"

Domina kunne ikke lade vær med at grine svagt da hans fingre fandt vej op til hendes læber uden tøven nappede hun ham blidt i fingeren, imens hendes hånd gled hen over hans skulder og op til hans skaldede isse, "Min elskede, skal vi diskuter dette igen? du kan ikke gøre noget for jeg ikke er glad dit selskab er nok for mig, men altså, hvis du gerne vil have et barn, så skulle de bare sige det, så vi kunne snakke om det,"Hun sendte ham et glad smil, og lod sig atter engang lege lidt med hans føler så han følte sig mere tryg med hende, og mere.. stillefuldt så de kunne snakke om det de ville for hun kendte godt hans problem når han lod sine følser styre, og så vrøvlede han bare en smule, endnu en ting der viste de passede 100 sammen, det var vel også derfor de var blevet sat sammen fra starten af, så trak hun sin hånd til sig, men lod følsen af afslappelse blive i hans krop da han havde brug for det mere end hende, så rejste hun sig yndefuldt op for hans skyld, og trak stille ned i lynlåsen der var på siden af hendes kjole, og lod så stropperne glide ned af hendes arme, og lod så hele kjolen falde til gulvet, så hun stod foran ham som naturen havde skabt hende, så gled hun atter engang ned i hans skød, og lod sin hånd glide op under hans silkeskjorte, stille pressede hun sine læber imod hans med et drillende og legesygt glint i øjnende,

Rafael havde lige talt færdig, og mærkede hende bide ham i fingerne, han kunne ikke lade være med at smile over hendes naturlige charme, og han hørte hvad hun sagde, smilte kærligt af det, han tænkte en masse tanker, han det gjore han altid når der var noget han ikke ture sige, han vidste ikke helt hvad han skulle forsætte med at sige, normalt var han ikke en som var tom for ord, men sammen med hende, kunne verden bare forsinde lige så let, som den kunne give ham en milion ubrugelige tanker, han sukkede glad og tilfreds, og skulle til at sige en masse ting, men han bliv stoppet af hendes smil, han vidste ikke om det var hendes evne eller ej, men han bliv tryg, og kunne enlig tænke ordenligt, og begynde at tale og give mening, han tog hendes hånd, og kyssede hendes finger spisre, han gav slip, og så hende rejse sig op, og tage sin kjole af, han slappet helt af, og sagde så "Min elskede, jeg ville blive fyldt af glæde, hvis du ville sænke mig en søn, elsker dig af hele mit hjerte, og vil gerne snakke med dig om din tanker omkring det at have et barn" han var stadig afslappet, og havde ikke svært ved at komme til ord, han så hende fjerne hele kjolen, og et smil som fyldte hele ansigtet kom frem, hun lagde sig ned til ham, og han kunne mærke hendes dejlige varme hånd inder under hans skjorte. han bliv varm gennem hele kroppen, og da hun kysset ham, forsvandt verden i et sekund, han kiggede hende i øjnene, og lagde sin ene arm på hendes ryk, og den anden på hendes nakke, og han kysset hende sensuelt på halsen.

Domina kunne ikke lade vær med at smile over det han sagde og nappede ham så blidt i øret og hviskede med en sød stemme "Jeg vil med glæde skænke dig en søn, "Sagde hun så og rejste sig op igen, og lod sin hånd glide ned i hans, hun ville ikke opdages i stuen sammen med ham på denne måde, det gjorde en fin dame som hende ikke. så uden at ville lade ham sige noget til det trak hun ham op af stolen og med op til deres værelse, hvor de jo allerede delte samme seng, men der skete jo næsten aldrig noget i den seng, det kunne hurtigt blive lavet om hvilket også var hendes ide, så slap hun let hans hånd, og gik hen imod sengen, med sensuelle og yndefulde skridt, mest for at tænde ham mere, da hun ikke havde noget travl på kroppen, eftersom hun sjældent havde noget inden under sin kjole når hun var hjemme mest for at glæde ham, men på samme tid pine ham,

Rafael mistede helt verden omkring ham, da hun sagde hun ville give ham en søn, han havde svært ved at fortår hvordan han kunne have fået sådan en kone, ikke fordi han ikke var smuk, men fordi det var et vidunder at hun var virkelig. han mærkede hendes hånd, og rejste sig op, med hende, og han fulgtes med hende gennem det store hus, han var utrolig glad for at være sammen med hende fysisk, men han satte også glæde i at det ikke var det der styret deres ægteskab, men det var noget mere end hinandens gode udsende. han fik en klump i halsen, da hun begyndte at gå mod sengen, han bid sig selv i læben, han gik om bag hende, og lagde den ene af sine store hænder på hendes bagdel, og den anden kørte han rundt om livet på hende, og kyssede hende på halsen, og bid hende blød og sensuelt, inden han trak hoved tilbage, og sagde "Du bid først" han gav slip på hende, og dejet sig foran hende, og lagde sig ned på snegen, mens han trak hende stille og roligt ned på sengen, han lagde sine arme om hende, for at holde om hende, og presset hende blidt indtil sig.

Domina kunne ikke lade vær med at grine svagt da hans hånd fandt hvile ved hendes bagdel hvilket bare fik hende til at sende ham er frækt og forførende smil, dog lod hun ham bare trække sig ned på sengen til ham, og fandt sig til rette oven på ham, og lod så sine læber røre hans hals, imens hendes hånd smuttede op under hans silkeskjorte.. uden at tage hensyn til den arme skjorte rev hun den af ham med et drillende og forførende smil på læberne, så fandt hendes læber atter hvile imod hans nøgne krave ben imens hun lod en hånd glide hen over hans skalede ise, hun kunne ikke forstille sig ham med hår, for han så så dejlig ud uden, hun sukkede kort, da hans krops varme rørte hendes, det var en ting der nok tændte hende mest, var følsen af hans krop imod hende selvom han stadig havde tøj på, så lod hun sine læber glide hen langs hans skulder, og nappede ham blidt for enden mest for at drille ham, men samt for at tænde ham mere end det han allerede var, hvis han da var tændt, hun gøs kort, og med et smil på læberne, og rettede så sine øjne imod ham, imens hun presseder sine læber kærligt imod hans,

Da hendes fyldige læber som det første ramte hans nøgne hals, kunne man mærke den store brystkasse bevæge sig tilfreds, mens han trak vejret tungt. han kunne mærke hendes hånd på hans bryst, og da han mistede sin skjorte, kunne han mærke den dæmoniske side tage mere over kroppen, han ville blive mere hård, og vild, og da det var hvad han følte hans kone ville have, var det ikke svært for den side af ham, at overtage. hans øjne bliv sorte, og han voksede lidt i strøelse. han mærkede hende ligge sig på hans nøgne krave ben imens hun lod en hånd glide hen over hans skalede hoved, han mærkede hende bide ham i skuldren, det fik ham til at smile og sagde med en rolig stemme, og en kærlig undertone"Det der fortyder du" han lagde sine arme om hende igen, og dreje dem om, i et ryk, så de byttede plads, og hun nu lå nederst, han ventede ikke på hendes reaktion, og snavet hende vildt, alt imens han lagde begge sine hænder nedren under hende, og nippede hende på den ene ballde. han trak hoved tilbage, og begyndte at kærtegne hendes bagdel, stille og roligt, og sagde med et frækt smil "Vil du hjælpe mig med tøjet skat?"

I ren rektion slog hun sine ben omkring hans underliv i det han fik hende lagt om på ryggen så det var ham der var øverst, et frækt smil gled over hendes læber, og hendes øjne skinnede af ophidselse, Da han spurgte hende om hun ville hjælpe ham med tøjet kunne hun ikke lade vær med at smile et tandsmil, stille og roligt sneg hun sine tær ned i hans bukser og under fra ryggen af, og trak dem lidt ned så det ikke ville gøre ondt på ham når hun tog dem af med vold, Hendes læber pressede sig imod hans i det hun brugte sine muskler i bene til at flænse hans bukser og under op i det hun rev dem af ham, Det var ganske let alt for let hvis man spurgte hende, menneske tøj var så svagt at man bare kunne rive det af kroppen med den riktige styrke som hun og alle andre dæmoner besad, Dog smilede hun mere da hans dyriske side tog over, hun var meget bedre til at styre sig selv, så der skulle mere til før hun ville miste opfattelse i nydelse, dog havde han jo held med at tænde hende nok, til hun bare tog hvad hun ville have, det fandt han jo også ud af den føreste nat de havde været sammen på denne måde, Så pressede hun sine læber imod hans hals, og uden tøven bed hun ham ganske hårdt, dog uden hendes tænder gik igennem hans hud, da han ikke skulle havde denne nydelse endnu, "Mere manden vil ha?"Spurgte hun så med et frækt smil på læberne, og lod sine hænder glide ned af hans ryg, men da hun lod sine hænder glide op igen, satte hun neglende i for at påføre ham mere nydelse,

Rafael brummede af nydelse, da han mærket hendes ben om hans underliv, han presset hende lidt hårdt ned i sengen, og mærkede sine bukser blive revet af, med hendes ben, han fik et frækt smil, han kiggede op, da hun sattetænderne i ham, det var en dejlig følese, og han håbede lidt på hun ville bide hul, men da hun fjernet tænderne, og satte neglene i ryggen på ham, kom bølgen af nydelse og beær gennem hans krop.
han lagde en hånd ved hendes hoved bund, og rev stille i hendes hår, mens han begyndte at kysse hende på brystet, han kærtegnedet det med hans læber, og da han kom til hendes bryst vorte, bid han i den, men ville ikke bide hul endnu, han kiggede på hendes ansigt, og så nydelse. gav gav slip på hendes hår, og presset hende ned i sengen, så der ikke var noget luft mellem dem, han kiggede hende i øjnene, og sagde frækt "og til at svare på dit spørgsmål" han kysset hende blidt, og forsatte "Der er også andre steder på min krop der ønsker kys"

Et lille støn i ren nydelse undslap hendes læber, dog kunne hun ikke lade vær med at smile frækt da han sagde der var andre steder på hans krops der skulle kysses. hun smilede forførende og fræk ved tanken, og gjorde det samme nummer som han havde lavet for få sek siden, Så nu lå han ned i sengen og hun var øverst atter engang, uden tøven lod hun sine negle bore sig dybt ind i hans hud, dog trængte de ikke igennem endnu, "Som manden ønsker"Sagde hun så med en sukkersød stemme, og plantede så et kys på hans brystvorte, og nappede så lettet hårdt i det, og syntes han godt kunne trænge til lidt godt nydelse nu, så uden tøven bed hun igennem, imens hendes negle borede sig ind i hans kød, da hun vidste han tændte lige så meget på det som hende, så slap hun hans dejlige bryst, og plantede et kys under brystet, og så et under det kys, og videre ned til hans bælte liv, dog trak hun sine negle ud af hans hud, og kiggede frækt op på ham, og plantede så atter et kys kort over hans Ædle del, atter engang pressede hun sine negle igennem hans hud, og ned i hans kød, imens hun lod sin tunge, kærtegne toppen af hans ædle del, da hun mest var ude på at påføre ham nydelse, Da en tændt mandedæmon nok var det bedste at lege med..

Rafael elskede at høre hende stønne, det gjore ham tilfreds med sig selv, og skulle til at smile frækt tilbage, men blive overrasket da hun vendte dem om, han syntes det var en behagelig overraskelse, han kunne nemlig godt tænke sig til hvad hun ville, og det tændte ham meget. han hørte hende sige det nsæte og nikket bare, han kunne mærke hendes dejlige skarpe negle som bliv sat ind i hans hud, og det fyldige læber der først kysset hans brystvorte, og han udbrød i et mellem højt støn, da hun bid til, og satte neglene i ham så der kom hul, hans øjne og krop bliv flydt med begær, og nydelse. han mærket hende kysse ham hele vejen ned af kroppen, og ømheden efter det hårde fik ham endnu højre op til himmels, han kunne ikke lagde være med at snerre af hende af nydelsen da hun kysset toppen af hans ædle del, og mærket igen neglene i ham, han åbnet munden, og gav endnu et støn fra sig, og kigget mod hendes hoved, som var ved hans bælte sted, hans tanker bliv væk i lyst og nydelse, og han sagde "vil du ikke nok ..mere". Rafael lagde en hånd på hendes hoved, og kørte den over hendes kind, og trak så hånden tilbage.

Et smil gled over hendes læber da hun hørte ham stønne dog satte hun neglende dyber ned i hans hud da han bad hende om mere, hun sendte ham et advarende blik der nærmest sagde han ikke skulle bede hende om nogen, men vente og se, da hun haede at få en ordner eller blive bedt om noget, dette vidste han skam godt, dog var det iorden at han glemte det da nydelse tidt fik folk til at glemme alt omkring sig, så pressede hun atter sine læber imod hans æble del og åbnede let munden og lod kun toppen glide ind i hendes mund, imens hun trak sine negle til sig igen, og kærtegnede blidt hans bløde hud ved bæltestedet, imens hendes tunge arbejde på højtryg for at påføre ham nydelse, selvom hun var ret sikker på han ikke ville kunne få mere nydelse end det hun gav ham lige nu, hun vidste skam godt at hun var godt til dette. da hun havde fået øvet sig en del igennem sit lange liv, men det behøvede han ikke vide, så satte hun atter neglende ned i hans hud bare i låret imens hun smilede for sig selv, hun kunne godt lide han gjorde så meget ud af at vise han nød det, det fik hende dog bare til at smile da hun var tilfreds med han nød det i fuld drag som hun sikkert også ville havde gjordt hvis hun sad i hans sted, så lod hun mere af hans ædle del forsvinde ind i hendes dejlige varme mund, imens hun klemte let om den uden at bide ham, da hun vidste det nok ville ende galt hvis hun bed ham der, så lod hun den stille glide ud imellem hendes læber igen, imens hun kærtegnende nappede toppen med tænderne, dog ville det ikke gøre ondt på ham,

Rafael nikkede undskyldene, han ville ikke have givet hende ordre, men det skete bare, han var lidt skuffet over det, men kunne ikke have sin tanker på skuffelse, da han mærkedes hendes læber om hans ædel del, han begyndte helt at trække vejret hurtigt over det, og var lige ved at stønne igen, da han mærket hende kærtegne beltestedet, han stønnet højt, da hans ædels del bliv dækket af hendes læber, han tog en af sine arme op af væggen, for at få følesen af at holde fast i noget, da han var helt væk i nydelses land, fro ver eneste gang hun kørte sine løber hende over hans bløde hud, stønnet han lidt mere, og da han mærket hende kærtegne toppen af hans ædel del, sukket han af ren nydelse, han var sikker på at huset ville kunne brænde uden han opdaget det. han kæmpet med sig selv for at få nogen ord frem, han ville gerne vise han elsket det hun gjore, så han sagde stønnene "Dejligt...tak...forsæt enlig, så du sød" han var helt zombie lige nu, og han lagde en hånd på sit eget hoved for at holde en kæmpe stønnen inde.

En lille perlelatter undslap hendes læber imens hun tog hele hans ædle del ind i sin mund og borede kærtegnende sine negle dybt ned i hans lår, da hun var ret sikker på nu at han kunne lide det, efter lidt tid tog hun atter hans ædle del ud af munden og kyssede den kort og kravlede så op til ham, og plantede et kys på hans læber, og forlod så hans side ved sengen, og gik hen til spejlet, hvor hun satte sit hår op i en hestehale, hun havde mest lystil at lade ham tro han ikke ville få mere i aften fordi han hele tiden havde bedt hende fortsætte, da hun ikke fandt sig i hans små ordre, og han vidste jo godt, hende kunne man ikke bestemme over eller kommender med, så kiggede hun hen på ham isengen og hævede det ene øjnbryn med et smil på læberne, gud hvor hun morede sig lige nu, men det var hans egen skyld hun havde stoppet den nydende behandling hun havde givet ham, så kunne han også lære ikke at give en kvinde som hende ordre, nok var han leder, men stadig hun var en dame og fandt sig skam ikke i at blive kommenderet med.

Rafael knættede sine hænder sammen, da han igen følte hende glæde ham, med hendes læber på hans ædle del, og sukkede i forgabt nydelse, da hun lagde neglene i ham, han kørte en hånd ned på hendes som var nede i hans lår, lige tids nok til at mærke hende stoppe. den gik som et sæt gennem hele hans krop, da han slog øjenne op, og så hende forlade sengen, han bliv meget mobset af lysten som pumpbede i ham som et vandfald, og det gjore ham helt fortabt da hun stod henne ved spejlet, han forstod ikke hvorfor hun forlod ham, han ville nok kunne regne det ud, hvis han kunne tænke overhoved, men der kørte ikke andet i hoved på ham andet end tankerne om at hun ikke var sammen med ham, han skulle til at slå ned i sengen som et lille barn, men han fik lidt selvkontrol tilbage, men han var langt fra tilbage i den virkelige verden, han var stadig ikke nået længere i hans tanke gang end hun ikke var ved ham, selvom han også tænkte det for lidt tid siden, og han tog sin ene arm over hoved igen, og skulle igen til at slå armen ned i sengen men stoppet havlvej igenmen luften, det så faktisk meget amerikansk humor agtigt ud.

En latter undslap hendes læber da han opførte sig som en lille dreng, så gik hun bare hen og fandt et par g strenge i sin skuffe og tog dem på, og fandt en skjorte hun også tog på men lod den stå åben så han kunne se hendes dejlige krop, så rettede hun blikket imod ham, og gik hen til ham og sagde isende og hårdt, "Hvis du opføre dig som en lille dreng bliver du også behandlet sådan, det din senge tid, du har... 10 min til at falde til ro i"Så snurede hun yndefuldt rundt på hælende og vimsede ud af værelset da hun skulle ned og kigge til de unge dæmoner som sikkert heller ikke var gået i seng endnu, det morede hende dog meget at han ikke opførte sig som en leder, men som et lille barn bare fordi hun forlod sengen men dette var også hans egen skyld, han måtte selv komme til hende når han var klar til at hun skulle tilfredsstille ham, men indtil da, ville hun behandle ham som han opførte sig, hvilket var som et lille barn, hun fik hurtigt knappet sin skjorte i det hun trøffede hen til døren der førte ned i til kælderen men ombestemte sig og forsvandt ind i stuen hvor hun smed sig i sofaen med et tilfreds smil på læberne,

Rafael sad og kigget ud i luften i 5 minuters tid, hans hjerne var ikke gået igang med at tænke endnu, han havde hørt hvad hun sagde, men han havde ikke tænkt over det endnu, han havde ikke en gang set hun var gået, han var nemlig helt væk i lyst land, han forstod ikke at hun ikke var ved ham, han tænkte ikke overfor hun gik, men han forstod meget simpelt ikke hvordan hun ikke kunne være her. han lagde en hånd på sengen og mærket om hun der, han var helt væk, helt helt væk. han mærkede en smerte i ryggen, og han faldt om, han bid tænderne sammen, og de store vinger kom frem, og hans krop bliv meget større, hans horn kom frem, og de alt opslugene øjne kom til syne, selv de stærsket væsner ville frygte denne form, og han kunne mærke den dæmoniske side overtage ham helt, han bliv kold om hjertet, og sagde til sig selv "Min tur". Han hoppede ned af sengen, og gik hen til skabet, han tog nogen sokker, og et par britiske militær støvler, og tog dem på, han ville ikke have mere tøj på end det. han gik ud af værelset, og gik ned af trappen, og så mod stuen, han kunne lugte en dæmon sjæl der inde, og han kendte den godt nok til at vide det var hende. Rafael gik ind i sturen, og var ligeglad med hvad end hun sagde, og sagde koldt "Jeg lader min svage side lege, og det er sådan du byder ham velkommen?, jeg er dæmoners leder, jeg er den som bestemmer, hvis du kravler væk som en eller anden hund, lige så snart jeg giver dig chancen, skal jeg love dig jeg aldrig går væk, det her er mig, og nu vil du blive træffet for at tror du er andet end det jeg siger du er" han hoppede i det samme hen over sofaen, og selvom hun stærk, var hun ikke tæt på ham. han lagde en lussing på hendes ene kind, og tog hende i håret, og slog hendes hoved ned i glas bordet så det splintret. han trak af alt sin styrke hendes hoved mod sofaen, og brugte den anden hånd til at give hende en olfert der gik op til hendes bryst, så hendes G-streng knækket med det samme. han fandt sig ikke i hendes tøj, og gav hende endnu en lussing, så blodet kom frem fra hendes næse, og blodet fra en tand som bliv slået ud af munden, han sagde så "Jeg bad dig om at give mig nydelse!" endnu en lussing ramte hende "og hvad jeg ikke får frivilligt” endnu en lussing ramte hende ”tager jeg dobbelt af”. Hans pik var stadig stiv, men han ville ikke voldtage hende endnu, hun skulle straffes for hende ulydighed, og sinden han var lagt stærkere end hende skulle han nok søger for hun bliv det. Han rev hende op, og satte sig ned, og lagde hende over hans knæ, og holdt hende nede, hans dæmoniske side var svær at lege med følers på, og hvis hun prøvet på det, ville han den bare bliver mere tosset, da den kun kendte følelsen af at dominere. Den lagde et slag på hendes nøgne numse, og selv en dæmon ville føle smerte fra hans kraftige slag, han smilte og løftede hånden igen for at gøre klar til endnu et slag.

Domina sad bare roligt i stolen, og kiggede kort hen imod trappen da hun kunne høre ham komme ned, hun blev helt forskrækket da hun så hvad han lignede og sprang på bene klar til at stikke af men forsent, hun gav et lille skrig fra sig da han knalede hende hoved ned i glasboret så det blev smadret, dette havde hun slet ikke forventet af ham, Hun bed sig bare hårdt i underlæben da hans hånd faldt ned over hendes bag så det endte med hun fik en rød stribe, hun vidste godt hun ikke ville kunne lege med hans følser når han var sådan det ville bare ende mere galt for hende, så hun valgte bare at lukke øjnende i og finde sig i hvad han gjorde ved hende da der ikke var andre muligheder, dog vidste hun allerede nu, at de nok ikke ville være på talefod de næste.. 100 år? Efter dette. For han havde selv opført sig som et barn, derfor skulle han jo også behandles sådan men det mente han vel ikke selv, self ikke han var en mand og tænkte kun med sin ædledel, dog kunne hun ikke lade vær med at se forbavset på den da han kom ned da den stod stivt op.. for at være ærligt hun var mege bange for ham lige nu, så hun lukkede bare øjnende og fandt sig i det han gjorde ved hendes arme bag..

Rafael lod brutalt og nådeløst sine store hånd, ramme ned over hendes bag, som lyn fra himlen, og med hjælp fra tyngekraften og hans store styrke, kunne man se hvordan hendes numse bevæget sig som gummi, og gik en endnu en rød streg som brændte endnu mere end den anden. der gik ikke et sekund, så var hånden igen nede over hendes lille og stakkels numse, dette slag faldt på samme sted som det før, hvilket fik det vil at brænde endnu mere, men selvom det gjore ondt, så var det intet i forhold til det næste slag, som ville gå selv de stærkeste mennesker til at udbryde i gråd, og selvom hun var dæmon ville det gøre meget ondt. det femte slag ramte hendes bag, og denne gang kunne man se at numsen fik en blå farve. han gav hende 5 slag til, og da han var færdig med det, var der mærker på hendes bag, som var tæt på at få blod ud der fra. han viste igen tegn på at han var færdig, og uden hun kunne have en chance for at vide det før det skete, rejste han sig brutalt op, så hun faldt ned fra hans skød, og ramte gulvet hårdt, som var fyldt med glas skår. han sparket hende i maven, men den store militær støvle, og tog et fast greb på hendes hår, og træk hende hen af det hårde kolde gulv, han rejste hende op af en væg, og satte en hånd ved hendes underliv, og med et hurtigt stød slog han sin knyttet næve op i hende, og presste hende så hårdt ind i muren, at man kunne se mærker på den store massive væg efter hende. Han trak hånden ud af hende, men lod hende ikke få luft, og med sin styrke og tyndekraften som hjælper knallet han hende ned i gulvet, kun for at rejse hende brutalt og nådeløst op igen, så det store klaver, og plasret et knæ i maven på hende, og mens hun led i smerten fra den 2.2 meter høje dæmoniske form store styrke, rev han hende over gulvet til det store klaver, han åbnet klaveret og smed hende der ned lukket det igen, han begyndte at spille deres bryllups sang, men hun havde nok alt fortalt med at mærke tangenterne ryste, og smadre hendes krop, han sluttede med at slå på tangenterne, og hun bliv udsat for et tryk, som burde føltes som at blive påkørt af en bil, men 60 kilomer i timern. Han rev toppen af klaveret, og hoppet op hende, som hun på de ubehagelige tangenter, og gik brutalt ind i hende, og ved bare det første tryk ind i hende, gik klaveret i stykker og hun faldt ned på gulvet, men hans stor krop over sig, han tog et fast greb om hendes nakke hår, og med en større kraft end nogen sinde før, rev han det meste af hendes nakke hår af. Han forsatte med at gå frem og tilbage i hende, og gjore alt for det bliv smerte fuldt, og at hun ikke føltes nydelse, han var brutal, og ondskabsfuld. Der gik 30 minutter med dette, også kom han i hende, han råbte hende i øret ”Nu tager jeg min søn du lovet mig” han slog hende på siden af hoved som gjore hun mistede en tand, og forsatte ”hvis du misbruger min venlighed igen” han slog hende igen og denne gang gik hendes kæbe af led ”så vil du aldrig kunne se dig i spejlet igen, og det er et løfte” han rejste sig op, og lagde en af militær støvlerne på hendes hals, og presset luften ud af hende så hun besvimet efter stor åndedræts besvær. Rafael tog en blok, og blyant frem, og skrev en seddel og lagde den på hende
”hvis jeg vågner uden dig ved min side, eller jeg vågner før tid, får du 40 slag med spanskrøret”
Rafael gik oven på, og lagde sig til at sove.

Domina gav et skrig fra sig igen, og fattede ingengang selv hun fandt sig i dette dog begyndte hun at græde ved slag nr 4 over hendes bare balle, hun lukkede atter øjnende i i ren smerte, og havde mest lystil bare at sparke ham så hårdt imellem bene som hun kunne, tårende løb ned af hendes kinder, hun gav et støn fra sig i det hun ramte hårdt ned på gulvet, og så turen ind i muren, hun gispede da alt luften forlod hendes lunger, hun sukkede dog lettet da hun kunne få vejret igen, og turen i klaveret,... hun vidste hvad hun ville gøre når han lå og sov nu.. Hun skreg højt i det han gik brutalt og hårdt ind i hende så klaveret blev smadret.. hun lå og græd imens han gjorde det han ville med hende, hun sukkede dog lettet da han endeligt var færdig, men fortrød hurtigt, hun gispede efter vejret og kort efter gik hun ud som et lys... Sådan lå hun i.. 2 timer.. max. da hun endelig vågnede, så hun den seddel han havde skrevet.. hun havde lystil at græde igen, men gjorde det ikke rejste sig bare op, og ømmede sig over sin helt forslåede krop, så gik hun ovenpå og så ham ligge og sove i sengen, hun stod bare sådan i nogle minutter, og snurede så rundt på hælende, og gik ind i gæsteværelset hvor hun havde efterladt noget af sit tøj, og fik bare pakket det meste ned, og trak i et par jeans og en hvid t shirts.. så gik hun hen til døren ind til hans soveværelse og så ham bare ligge der i sengen og sove. hun sagde intet gav ham bare fingeren, dette fandt hun sig ikke i på nogen måde, så smuttede hun bare ned af trapperne, men stoppede dog op da hun nåede døren, og stod og tænkte.. atter kiggede hun op imod hans værelse, og sukkede så hun kunne ikke bare forlade ham hun havde et ansvar overfor ham som hans kone.. og hun elskede ham jo også, íkke så meget som før men stadig, hun sukkede kort og gik så hen og gemte sin taske væk med det tøj hun havde pakket sammen, og gik så op på deres værelse hun havde ingen planer om at lægge sig i den seng sammen med ham, så hun satte sig bare til rette i lænestolen, hvis han bare så meget som overvejede at slå hende når han vågnede, ville hun skride med det samme. hun var ikke hans hund,