Kigger på stjerner

Kala rystede grinende på hovedet. Det skulle nok blive sjovt, når hun opdagede at det var den forkerte nøgle. hun begyndte at gå væk.

Malicka stak nøglen i låsen, eller.. Det vil sige hun forsøgte at stikke den i låsen, men det gik ligesom ikke helt så godt. Der gik lidt tid før sammenhængen gik op for hende, og hun vendte sig vredt mod Kala. Den idiotiske engel havde fame givet hende den forkerte nøgle!?! Malicka løb hurtigt efter hende og tog fat i armen på hende. Hun vendte Kala mod sig, og så hende vredt i øjnene. *Giv mig så den skidne nøgle! Den rigtige tak!* tænkte hun rasene og holdte den frie hånd frem mod Kala.

Kala løftede et øjenbryn. "Giv slip på mig, ellers kan det være at vinden føre den bort" Sagde hun lavt, men bestemt. Så hende i øjnene. Hun var mindst lige så vred som Malicka, men hun skjulte det. Hun var efterhånden rigtig træt af at blive hivet og flået i. Som om det ikke var nok at hun kunne blive dræbt af at opholde sig i den her by!

Malicka slap hende modvilligt, men holdt stadig sin hånd frem mod Kala. Hun ville have sin nøgle, og gad virkelig ikke flere af englens små julelege. Hvad ville Kala dog også med hendes nøgle? Det var jo ikke ligefrem fordi at det var noget drømme palads hun boede i.. Hun vidste godt at mange ville takke sig fri fra stedet med det samme, men Malicka havde boet der siden hun var lille, og stedet var hendes hjem. Hun ville ikke bo andre steder overhovedet..

Kala smilede bare og fandt nøglen i sin lomme. "Og må jeg så få min?" Spurgte hun. Gjorde ikke mine til at ville give Malicka den, før hun havde fået sin egen. Det var vigtigt at hun fik den, ellers ville hun sikkert blive fyret.
"Det er ret utroligt at du ikke kunne se forskel på nøglerne" Mumlede hun.

Malicka vendte øjne af den sidste kommentar. Hun tog nøglen frem, men holdt den stadig. Hun ville ikke snydes igen. De kunne bytte nøglerne samtidigt, eller begge undværer deres nøgler. Gad egentlig vide hvad Kala ville sige til hvis Malicka begyndte på de samme julelege...

kala tog hurtigt sin egen nøgle og gav Malicka hendes nøgle. "Man kan kende forskel på dem, ved at studere dem ordenligt. På min står der LS for La Sunisha og på sin står der sikkert S" Forklarede hun og smilede.

Malicka tog sin nøgle, og trak træt på skulderene til de Kala sagde. Hun tog blokken og kulgepennen og skrev hurtigt: 'Sikkert men jeg regnede ikke med sådan nogle idiotiske julelege.' Hun gav Kala papiret, og drejede så om på hælen og gik tilbage til døren, hvor hun prøvene stak sin nøgle i døren, og smilede svagt da den gled ind i låsen.

Kala rynkede sine øjenbryn over det hun læste. "Tak!" Mumlede hun irriteret. Vindens styrke steg voldsomt, så kun de færreste ville kunne stå, uden at holde fat i noget.

Malicka holdt sig ståene ved hjælp af døren, og så først overrasket ud over det pludselige skift i vindens styrke. Så så hun over på Kala med et neutralt blik og lagde hovedet en smule på skrå. Vinden nærmest slog i mod hendes ansigt, og blæste det lyse hår væk fra ansigtet på hende.

Kala sukkede. På trods af sin lette vægt, fløg hun ingen steder. Begyndte så at gå hen i mod hende. Smilede skævt. "Hold rigtig godt fat, for ellers kommer du sikkert til at flyve langt væk" Mumlede hun.

Malickas blik blev skulende, men hun strammede alligevel sit greb i døren. *Så skrid dog hjem til din perfekte tilværelse i La Sunisha!* tænkte hun vredt, og løftede trodsigt hagen.

Kala rystede på hovedet og bed sig i læben. "Undskyld" Sagde hun så og trak på skulderne.

Malicka så lettere undrende på Kala. Hun forstod hende virkelig overhovedet ikke. Først nægter hun at hun er engel, og så folder hun sine vinger ud. Malicka trak kort på skuldrene og låste sig ind i opgangen. Hun så kort på Kala før hun lukkede døren efter sig og begyndte at gå op af trapperne til lejligheden hvor hun boede.

Kala vinkede og stoppede vinden. Smilede for sig selv.

//Out//