Kigger på stjerner

Malicka sukkede irreteret, og lod Kala flyve lidt, til de kom til et villakvarter. Så prikkede hun på skulderen. Det var lidt længere fra lejligheden hvor hun boede, men det var stadig overkommeligt at skulle gå det stykke. Så længe Kala ikke fulgte efter hende der hen.

Kala fløj lige så stille ned og baskede lidt med vingerne, inden hun stod på sine fødder. Trak hurtigt vingerne ind og håbede ikke at Malicka nåede at se det. "Er det her?" Spurgte hun usikkert og vendte sig om for at se på hende.

Malicka var lettet da hun igen stod på sine egne ben, og bestemte sig for at hun ikke ville flyve igen lige med det samme. Hun så lidt på Kala med et drillende smil, rystede på hovedet, og drejede om på hælen og begyndte at gå tilbage mod stationen.

Kala følte sig med det samme såret. Hun kunne ikke lide når folk løj overfor hende. Besluttede sig for at følge efter hende når hun var kommet rimelig langt væk. Hun stod bare og så efter Malicka.

Efter en tid nåede Malicka stationen. Hun stoppede op, og så sig lidt omkring før hun sukkede tungt og drejede ned af en nusset udseende vej. Den var alt andet end det respektable villekvarter hun havde fået Kala til at lande i, og det blev ikke bedere jo længere man kom ned af den. Faktisk blev det kun meget værrer.

Kala fulgte lydløst efter hende og blev lidt overrasket. Hvad skulle Malicka dog i det skumle kvarter? Hun havde aldrig set et sådan kvarter i La Sunisha, der hvor hun boede. Måske var det her et eller andet sted hun boede, men hun havde ikke turde fortælle det?

Efter diverse sving osv. stoppede Malicka op foran en forfalden bygning, hvis mure var overbemalet med grafitti. Hun så sig til begge sider af gammel vane, mens hun fandt sin nøgle frem. Hun var lige ved at tabe den af overraskelse da hun fik øje på Kala, der stod længere væk. I næste øjeblik blev hun lettere sur. Kunne Kala da for pokker ikke regne ud at der havde været en grund til at hun ikke ville hvis hende hvor hun boede?!?

Kala løb hen til hende og samlede nøglen op for hende. "Undskyld, men jeg kan ikke lide når folk lyver for mig" Sagde hun og legede lidt med nøglen mellem sine fingre. Hun kunne ikke helt forstå hvorfor Malicka ikke bare havde været ærlig. Troede hun virkelig at Kala ville dømme hende, efter hvor hun boede? Bare tanken lød mærkelig.

Malicka ragte ud efter sin nøgle, og spidsede utilfredst munden. Når ja, så længe Kala ikke begyndte på alt muligt pis, skadede det vel ikke at hun så hvor hun boede, men selve lejligheden skulle hun holde sig fra.. Den skulle hun ikke se!

Kala rykkede sin hånd væk, da Malicka rakte ud efter nøglen. "Troede du jeg ville dømme dig eller hvad?" Spurgte hun alvorligt. Det kunne hun aldrig finde på. Rige mennesker var tit de værste og dem holdt hun sig langt fra.

Malicka bed tænderne sammen, og ragte igen ud efter nøglen. *Hold nu op, og giv mig min nøgle så jeg kan komme ind!* tænkte hun lettere surt. Det var dog utoligt så irreterende den engel kunne værer.

Kala blev ved med at fjerne sin hånd. Låste hurtigt op for hende og gemte så nøglen. "Jeg dømmer dig ikke, Malicka" Sagde hun alvorligt og så hende i øjnene, så hun kunne se at hun mente det.

*Giv mig nu den nøgle! Du ved jo ikke noget.. Bare giv mig den.* svarede Malicka i tankerne og ragte hun roligt sin hånd frem mod Kala for at få hende til at give sig nøglen. Det sure var gået lidt af hende, men hun var stadig irreteret over Kala.

Kala hoppede et par skridt baglæns og smilede over hele hovedet. "Det er faktisk ret sjovt" Grinede hun og tog nøglen frem fra sin lomme. Viftede med den foran hendes ansigt, men fjernede den igen så hun ikke kunne så at tage den tilbage.

Malicka sprang vredt på Kala, og væltede hende om på den møg belortede gade. Hun satte sig overskrevs på Kalas mave, og satte sine hænder mod hendes skuldre for at holde hende nede. *Og giv mig så den nøgle!!* nærmest råbte hun i sit hovedet.

Kala havde ikke set det komme og pga. af Malickas vægt landede hun hårdt på jorden. Var lammet af skræk. Stirrede bare bange på hende, med store øjne. Kunne simpelthen ikke gøre noget.

Da Malicka så det bange blik, bredte et smil sig om læberne på hende. Latteren viste sig i øjnene på hende, og hun slap Kalas skuldre. Var Kala bange for hende? For hende? Hun havde lige godt ikke mødt nogen der var bange for hende...

//Damm må logge nu//

Kala åndede lettet op. "Vi engle er næstnederst i fødekæden, og i menneske kan nemt dræbe os" Sagde hun lavt. Det var svært at snakke med Malicka siddende på sin mave.

//Ok. Skrives ^^ //

Malicka vendte øjne af hende, og hvilede det meste af sin vægt på knæene. Hun ragte hånden frem mod Kala for at få sin nøgle. Som om hun kunne slå nogen som helst ihjel.. In fact, var hun praktisk taget selv døende... Somehow...

Kala lagde armene over kors. "Hvis du fjerner dig fra mig, giver jeg dig måske din nøgle" Sagde hun og løftede ventende et øjenbryn.

Malicka sukkede over hende og trak igen blok og kulgepen op af lommen. 'Hvorfor i alverden er du interesseret i at stjæle min nøgle? Giv mig den nu bare, så skal jeg fjerne mig.' skrev hun irreteret og viste teksten til Kala. Hun var ved at være godt træt af hende og hendes små lege.

Kala rystede på hovedet. "Kun hvis du fjerner dig!" Sagde hun bestemt. Hun ville ikke give sig det mindste.

Hun så mistroisk på englen, men rejste sig alligevel op. Hun stilte sig dog sådan at hun hurtigt kunne få fat i englen igen hvis hun prøvede på noget.

Kala rejste sig op og første forsigtigt sit tøj. Fandt så nøglen frem og kastede den hen til Malicka. Smilede stort til hende.

Malicka greb nøglen, og nikkede lidt til Kala. Hun så lidt overvejende ud, men rystede så kort på hovedet og gik over til døren igen.