A wedding // Tristan//

Tristan grinede og rystede lidt på hovedet. "Tja, håret skal jo passe tin resten" Svarede han muntert og undrede sig over at de ikke havde set buttepigen længe, men han havde vidt også fundet en Brüno med læderdragt et sted.
"det er sjovt at tænke på hvor meget tingene har ændret sig" Fortsatte han lidt tænksomt. Da han havde mødt hende den dag i flyet havde hans eneste tanke været *Yes en flot pige jeg skal sidde ved siden af!* Havde han bare vidst alt det der ville følge efter på det tidspunkt. Fx ville han aldrig have gættet at hun var halvt fe og kunne bruge telekinese og at hans forældre ville hade det hvis de vidste det.
Gad vide hvad han havde gjort den gang hvis han havde kunne se frem til nu? Tja.. Måske det samme, han havde aldrig rigtig taget så hårdt på tingene.
"Hvor er Crasie nu?" Sagde han pludseligt da han kom i tanke om at han ikke rigtig havde hørt om hende i et godt stykke tid nu.

" som hånd i handske...skal dét passe " smilede hun og huskede deres lille ord duel med den hellige gral og sværdet i stenen.Deres 'energi' havde været der fra starten.
Han var på mange måder blevet et kernepunkt i hendes hæsblæsende liv, og dét sjove ved dét var, at selvom mange af episoderne med kamp, includerede ham, var han alligevel altid....tryg.
Måske gav tankerne kun mening for hende, og derfor blev de heller ikke oversat til ord.
"Crasie ?.....hun er her ikke længere.."hendes stemme rummede både afsavn, smerte og afvisning.
Dét var ikke et favorit emne.Hun var lykkelig på Crasies vegne, hun forsøgte at være dét ihvertfald, og hun havde ikke vist Crasie andet. Men inden i Camille var et stort hul for hun havde knyttet sig og gennemlevet meget med hende.
Lige efter hun var rejst, havde Camille mødt Samuel, , så hendes fortvivelse var måske nok øst en smule ud over ham , måske ?
"Hun er tilbage til sin oprindelige fødeby...hendes hukommels vendte tilbage da hun blev en varpanter ...dont ask, meget dramatisk.." smilede hun og gav hans hånd et klem.

Tristan lagde hovedet på skrå og kiggede uforstået. Var Crasie væk? Han kunne ikke sige at det gjorde ham noget, men det gik tydeligvis Camille på.
"Varpanter? Det lyder ... Dramatisk ... " Svarede han og rystede på hovedet. Men så igen, Crasie havde altid været meget dramatisk kunne man sige. Ikke at han havde kendt hende ret godt, kun igennem Camille.
"Du har heldigvis mange andre... spøjse... venner omkring dig" Drillede han og rodede hende i håret med den ene hånd.
Musik kunne begynde at høres igen og han kiggede bagud. Var de blevet færdige med deres lille oplæg? Eller måske havde gæsterne bare tændt musikken og festet videre imens de ignorerede Lars og Linda.? Hvad folk ikke ville gøre for fest, men dte var nu nok slut.
"Hvordan har Samuel det?" Sagde han så og fandt det underligt at han spurgte selv. Han havde jo kun mødt fyren én enkelt gang.

Hun var væk allright, og havde efterladt dét meste af hendes formue til Camille.
Camille havde brugt dét meste til forskellige velgørende formål, og en lille sum stod tilbage, da hun stadig levede, havde brug for at tro på Crasie en dag ville komme tilbage, selvom hun måske nok kendte svaret på det sprgsmål.
Camille ville ikke have en øre af pengene, da de bare var minde om at hun var væk og aldrig havde haft en drøm om at være millioner, hun havde problemer nok.
"Dét var sygt...vi blev bedøve og holdt til fange, men .....dét hele endte jo godt " rundede hun af og nød følelsen af hans hånd i hendes hår.
Hun mærkede en rar følelse tone frem i hendes krop, en følelse hun havde bemærket indfandt sig hver gang hun fik fortalt Tristan om nogen af de ting, hun ellers gik og slæbte rundt på selv
Men da han spurgte til Samuel, var det dog lige før hun ønskede at tale om Crasies exit Istedet.
Hun så på ham, havde han en vinkel på sit spørgsmål, havde han hørt om hans lederskab ?
Hun kunne ikke holde dét fra Tristan, og han ville jo finde ud af dét sooner or later anyway.
"Samuel har dét fint...men Tristan, dét er måske lidt kompliceret " sagde hun med et skævt smil og håbede han ikke ville slippe hendes hånd..." Samuel er blevet leder for varulvene ....og jeg håber at dét ikke betyder problemer for...os alle ? "
Hun holdte vejret lidt og imens hun aflæste hans ansigt for eventuelle reaktioner, bemærkede hun at i baggrunden spillede orkestret nu 'wonderful tonight ' af clapton, ikke mange yngre kendte den i hendes omgangskreds med hun elskede den, ligesom hun gjore med layla.

Tristan hævede et øjenbryn ved hendes forklaring. Var de blevet bedøvet og kidnappet? Han rømmede sig lidt og valgte ikke at sige noget til det selvom det virkede som at have været en mere alvorlig affære.
Han rystede på hovedet og kiggede lidt vantro på hende. Han havde godt regnet ud at Sam var varulv, men alligvel at være leder.. Waouw... Han havde ikke set det komme, men det var ikke fordi det gik ham på. Sam havde ikke virket som en blodtørstig nar der bare ville dræbe.
"Wow.. Du må ønske ham tillykke... " Svarede han og prøvede at lyde hen kastet. "Alting bliver så... kompliceret" Smilede han og gav hendes hånd et klem.
I baggrunden begyndte det kendte hook-line guitar spil fra 'Wonderful tonight' og Tristan rettede sig hurtigt lidt op og rakte sin frie hånd frem. "Nå, er det nu jeg gør alvor om den date og spørg om du vil danse.. Det tror jeg vidst" Smilede han og tilføjede hurtigt. "So, wanna dance?" Man fandt ikke en mere åbenlys sang at danse til end 'wonderful tonight' det var bare sjælderen over alle sjældere.
ordet 'peachy beach' slog ham lidt igen da han kiggede hen på teltet. Det næsten lyste orange hen over stranden og var fyldt med dansende mennesker.
Hvis hun ville danse havde han nu ikke tænkt sig at gå derhen, man kunne vel også danse her?

Hun skjulte et skævt smil da han bad hende hilse Samuel og ønske tillykke , hun vidste jo udmærket hvad han mest ønskede at gøre ved en varulv.Dog kendte hun ham godt nok til at vide at Tristan godt kunne skælne og kende good from bad."Det skal jeg nok gøre du "svarede hun mildt og gengældte dét lille klem.Ingen havde sagt at deres liv ville blive ensformiget og kedeligt, de skulle nærmere lede længe efter et roligt øjeblik.
Tristan ville sementerer dét var en date så dét ud til, og med de omgivelser og Tristan som tilbød at danse ville ingen kunne have stået imod, og slet ikke Camille .
Hendes hjerte slog en koldbøtte, da hun tog imod hans hånd og lagde sin i den.
"I most certenly will " bekendtgjore hun og kom op på benene.
De havde danset sammen mange gange før, og hun måtte minde sig selv på at slappe af * Its only a dance, easy now* forsøgte hun at få ro på inden i alt imens hun så ham i.hans øjne.

Han smilede lidt bredere af hans egen succes om at få hende til at danse og kom selv på benene. Han tog lidt bedre fat om hendes en hånd og viklede den anden hånd rundt om hendes talje. Det var efterhånden ved at blive et kendt 'move' og ikke noget han følte sig usikker ved.
Det var svært ikke at blive blød i knæene når man dansede med en pige som Camille. Hun var lige som en pige skulle være. Det havde han altid ment, lige fra da han første gang så hende i flyet. Ikke at han bare kastede sig ud i at være 'head over heels' for nogen han lige havde mødt, men hun havde også været nice dengang.
"Du er smuk i aften... Som altid selvfølgelig" Kunne han ikke holde tilbage da de første par vers/linjer i sangen gik i gang. Velvidene at det nok ville give hende en helt anden kulør i ansigtet.
Det var nu rart nok bare at danse midt på stranden istedet for i et crowded lokale.. Også selvom det var meget iøjenfaldende.

//Så smutter jeg i seng ;) //

Hun kiggede lidt væk, nærmere ned på jorden ved siden af ham da hans arm fandt sin vej rundt om hendes talje og lagde sig erfarent tilrette der.
Følelsen var velkendt og som altid føltes dét ...rigtigt..., men så igen dét var situationen ikke, altsår velkendt, de stod på en oplyst strand med en bryllupsfest som kulisse, dét optimetede dét romantiske islæt og gjore dét rimeligt intensivt.Ellers var dét bare den effekt Tristan havde på hende, at intensivere ?
Hun tvang sit blik op på ham ,selv om hun var lidt ....overvældet....dét var ikke hver dag man dansede på stranden med....ham..." tak, ...du er selv et rimeligt godt bud på en indbydende date " svarede hun lidt drillende men i en meget varm tone.
Dét var ikke meget de behøvede at bevæge sig ,da sangen var lige så af tempo som den var smuk i melodi og lyrik.Men hun tænkte ikke rigtig, lod sig Istedet rive med af stemningen og af at være i hans arme, så hendes krop fulgte hans næsten af sig selv.
Dét føltes dejligt og dét lykkedes faktisk at glemme alt andet virvar i hendes liv, der var bare fokus på øjeblikket nu.

Han grinede lidt af hendes svar og havde lyst til at komme med en form for flabet kommentar eller en kvik replik, men hans hoved var bare tomt. Tomt for dumme kommentare og ligegyldige svar og det var nok fint nok.
Han ville have lænnet sig frem og kysset hende nu. Det var hvad han ville gøre og hvad han så småt var på vej til, men lod vær' da løbende fodtrin kunne høres og han kiggede op for at se Linda komme løbende med sine høje sko i hænderne og bare fødder.
"når der er i! " Udbrød hun lidt halvforpustet og åbenlyst småfuld.
"Hvad synes i om min præsentation af Lars?" Fortsatte han lidt slængrende og tog en slurk af det glas champagne hun havde haft med. Hun havde åbenlyst ikke opdaget at de havde været væk og ikke set meget af det.

Havde der været noget der hed et perfekt øjeblik, så havde Camille troet hun ville opleve det nu.
Men Istedet blev dét afbrudt da selveste bruden kom hastende ned til dem, med et glas i den ene hånd og en rus i resten af kroppen.
Camille ærgede sig, men dét var jo svært for alvor at blive vred på hendes veninde og denne aften burde være hendes og ikke Camilles.Dog kunne hun ikke slippe den følelse af Linda var kommet på et max dårligt timet tidspunkt , og at Tristan somme tider føltes som sand mellem hendes hænder.
* havde de set præsentationen ? Jo...lidt af den *
Camille smilede og svarede hende tålmodigt "Jo...vi så stort set dét hele....dejlige billeder Linda, i dét hele taget en skøn aften...alt i alt " .
Linda fnisede og så fik hun et sjovt udtryk i ansigtet "Sig mig lige i to....afbryder jeg noget eller hvad ? ....kommer i ikke med tilbage ?" Ville hun vide og så nyserrigt på dem begge
Camille så op på Tristan * what to do, what to say ?*

Tristan tog et lille skridt bagud igen. Det virkede underligt at stå så tæt nu da Linda var kommet. Et diskret grin og et anerkendene nik til bruden. Jada de havde set... næsten.... det hele. "Ja, jeg håber i har en god aften" Gentog han og kiggede ned på sine fødder.
Han nåede dog ikke at kigge ned længe inden han hurtigt slog blikket op og rodede sig i håret.
"Du afbryder intet, hvad skulle du afbryde?" Svarede han alt for hurtigt og blinkede kort til Camille.
Skulle de tage med tilbage? Tjo.. De var jo kun taget herned for at komme væk fra den rædselsfulde præsentation.
"Jo... Vi kunne vel godt tage med tilbage" Smilede han, trak på skulderene og samlede champagne flasken op. Det var ikke fordi han skulle have meget mere af den når han skulle køre.

Linda smilede stort og var henrykt.
Hun gik over for at stikke sin arm ind i Tristans, da hun godt vidste at der hverken var blevet en vielse eller en efterfølgende fest, havde dét ikke været for ham.
Camille fik et sløret blik da skuffelsen vældede ind over hende, men ikke om hun ville indrømme dét eller lade dét ses, så hun fandt en glad tone frem til at farvelægge sin stemme med da hun stemte i " nej...du afbryder da ikke noget...vigtigt " .
Camilles ansigt afslørede på ingen måde hvad hun følte....eller tænkte, hun var al for rutineret i at presse følelser væk og holde dem nede, kunne man se noget på hende, havde man et yderst skarpt øje og et solidt kendskab til hende.
Hun kiggede efter flasken Tristan havde snuppet, og havde mest af alt lyst til at fratage ham den....men dét kunne vel udskydes et par minutter til de igen kom op i teltet.
Hun gik efter dem....

Tristan lavede en diskret grimasse, men fandt hurtigt et høfligt smil frem da Linda tog hans arm. Han kendte hende ikke overhovedet også alligevel. "Meget flot...Brudekjole du har valgt" Prøvede han i frygt for at lyde en smule gay, men noget skulle han vl sige?
han kiggede bagud imod Camille som var frygtelig stille og rakte en hånd tilbage imod hende. "Hvad så, er man lidt ensom deromme?" Drillede han og hev hende op på siden af dem.
De nåede frem til teltet og menneskerne og musikken. Folk havde fået lidt at drikke og dte gav festen en dejlig åben stemning. Nogle havde også fået for meget og sad i deres egen lille verden.. Hvis de ikke bare var sådan normalt altså..
De sidste par linjer kørte over højtalerne og folk begyndte så småt at klappe af den dejlige sang som kørte på sidste vers.
"And then i tell her,
as i turn out the light
i say: my darling, you were wonderful tonight~~" Rungede Claptons stemme ud.

Camille himlede med øjnene da hun hørte Tristan komplimenterer Lindas brudekjole.
Givet ...den var smuk , Camille havde selv været med til at udvælge netop den, men at han fattede interesse i brudekjoler var ikke et tilfælde ,var hun ret sikker på.
Da Tristan rakte hånden ud og spurgte om hun var ensom deromme, var han tættere på at blive stranguleret eller begravet levende, end han selv var klar over.Camille mumlede noget med " at nyde en børnefri tid " imens hun blev trukket op ved siden af dem.
Hun lirkede flasken fra Tristan, og meget uladylike , tog hun en tår af flasken, bare for the fun of it.
De kom op i teltet, og stemningen var nu mere løssluppen.Mange havde fået lidt at drikke og aftenens skærmysler synes glemt.
Camille svejede lidt med da sangen fadede ud.Smuk...var hvad den var, intet andet beskrev den bedre.
Camille så på Tristan, han var ved at modtage en lekture af Linda i hvordan man lavede den bedste kylling på en webergrill, med et spyd i bagdelen og noget med en øl.
Camille bekæmpede trangen til at grine højt.Dét var payback for at følge med tilbage, så hun havde ikke tænkt sig at redde ham fra dét.Hun sendte ham et kæphøjt smil.

Tristan himlede lidt med øjnene af Camilles kommentar og kiggede på kjolen igen.Nu havde han ingen forstand på hvordan sådan en skulle se ud... Han havde været til mange bryllupper, men alligevel.. Desuden var den lidt for pyntet til ham den Linda havde på.. Selvom han havde komplimenteret den.
De nåede til telte og Linda var gået i gang med at forklare ham noget om kylling og Grill... Han skar en grimasse og mumlede noget i stil med "Argg, ville det ikke var spild af øl at stikke en dåse op i den...?" Men sagde ellers ikke noget og kiggede bare bedene hen på Camille. Hun nåede ikke at gøre noget før Linda højt udbrød. "GRETHE!" Og løb i retning af en anden pige som åbenbart først var kommet nu.
Han ånede lettet op og kiggede nu bebrejdende på Camille.
"interresante venner du har " Sagde han med et løftet øjenbryn. Han ville have sagt noget mere, men inden han nåede det var han blevet hevet med over til nogle mænd af en lettere berusset lars som hurtigt præsenterede ham.
De var alle ca 10 år ældre end ham og det gjorde dte lidt underligt at stå der.

Lars klappede ham på skuldrene, og startede en lang rosende tale.
Dét lød som de gik way back og havde stået imod både stort og småt sammen.
Men nu var vampyrer jo heller ikke en dagligdags ting for alle mennesker.
Lars præsenterede de fem andre fyre fra golf klubben.Dét var Henry der var slagter, Matty der var oldfrue på et hotel , Kenny der var frisør og endelig Viktor der var skomager.
Kenny trådte nærmere og kiggede anerkendende på Tristan "det er ikke farvet det der vel ? Aldrig overvejet at blive model ?" Spurgte han og begyndte at dreje lidt rundt på Tristans ansigt, ved hjælp af en finger under hans hage.
Camille stod et stykke derfra, og var ved at snuple over nogle sko en eller anden havde smidt, da hun så Kenny tage bestik af Tristan.
Kenny havde en stor appetit på livet og på...mænd.

Tristan gav dem alle pænt hånden og lod Lars snakke. Han fik det næsten til at lyde som om han selv havde været med til at dræbe og skade vampyrene.
Tristan kiggede underligt på frisør gutten hvis navn han allerede havde glemt.. Han havde aldrig været god til navne.
"Det er ikke farvet nej... Tro det eller ej" Svarede han lidt henkastet og kiggede på Lars med et uforstået blik på hvorfor en mand stod og ragede i hans hår og begyndte at flytte rundt på hans hoved. "Arrrg, jeg er bange for at det nok ikke lige ville være mig" Prøvede han og fjernede bestemt, men roligt frisør-dudes hånd.
Han kiggede på en af de andre fyre der var 'oldfrue'... det lød heller ikke helt straight, men han skulle ikke kunne sige det.

Camille havde næsten ondt af ham, men også kun næsten.
Hun tog lidt mere af champagnen og efter at have nydt de små bobler, satte hun flasken fra sig på et bord og begyndte at gå over mod Tristan.
Hun nærmede sig hans ryg og lagde en hånd på hver af hans skuldre og smilede stort, til de øvrige herre, der alle bedre kunne se hende end Tristan.
"Hvis i vil have mig undskyldt , jeg er nød til at stjæle ham lidt ....det nærmer sig hans sengetid, hvis i forstår " han var jo lidt yngre end de andre mænd, så hvorfor ikke udnytte mulighedden og drille ham lidt med dét?
Camille drejede hovedet lidt og forsøgte at fange hans øjne, han var vel ikke irriteret nu.Han kendte hende jo, bedre end de fleste enda.

Tristan ånede næsten åbenlyst lettet op da Camille dukkede op og fangede lige frisør'dudens skuffede blik da han blev trukket væk. Han havde aldrig følt sig godt tilpas i et selvskab med ... kærlige ... mænd.... De endte altid med at gå efter ham på en eller anden måde, måske var det håret?
At hun havde sgat det med hans sengetid var bare typisk hende og havde ikke fået andet frem end et smil.
"Nå, nogen speciel grund til at du hev mig væk fra mine nye bedste venner?" Grinede han til hende og vendte front imod hende og ryggen til drengene.. eller nærmere mændene.
Han rodede lidt i sit hår med en hånd for at få den ubehagelige fornemmelse af at en fyr havde rørt ved dte væk.. ad ad ad

Camille lunede sig ved hans smil som var dét en lille levende flamme der udgav varme.
Naturligvis fangede ...og forstod han humoren i dét.
"New best friends ? " lo hun "Kenny ?....man skal vist passe på med hvor man tager dig med, hva " drillede hun lidt og som svar på spørgsmålet sagde hun " ingen særlig årsag, just sætting boundries .....du skulle jo gerne havne under din egen dyne, og ikke frisørens i aften "
Hun prikkede lidt på hans overarm, favorit armen...hvis man kunne kalde den det.....den hvor dragen bugtede sig." Der kommer fyrværkeri om lidt...wanna check it out or....? " .
Fyrværkeri var altid både hyggeligt og pænt, på den anden side var klokken ved at være mange og hun kendte ikke Tristans planer for den følgende dag.Måske han skulle tidlig op på arbejde, og så ville hun ikke være åsag til hans manglende søvn.* spiddet af en vampyr under en fæl kamp, da han var...faldet i søvn...* altsår dét gik jo ikke.Hun lod en diskret dør stå åben, så de kunne ende bryllupsdaten, når det var passende for ham.
Hun kiggede på ham.* absolut den hotteste fyr til bryluppet her....men også den kvikkeste...årh, så stop dog dét der Camille, get a grip*
Hun rakte ud efter en danskvand, måske hun havde drukket for meget af den champagne, after all ?

Tristan gøs ved tanken om denne 'Kenny' som han nu kunne huske navnet på efter at have fået det igen. Et mysterie opklaret... "Hjem med frisøren? Der er større chance for at vinde i lotto 8 gange i streg" Svarede han med et skræmt blik imod Kenny. Arrrrgggg....
Han snappede ud af 'gayness auraen' og kiggede på Camille igen da hun sagde noget. VAr der fyrværkeri? Det minede mere og mere om en eller andet japansk parade eller noget..
"Jo, kan ikke komme noget jeg hellere vil" Svarede han og rodede i hendes hår med den ene hånd, som payback for hendes drillerier.
"Hvor er dette fyrværkeri?" Mumlede han så og kiggede sig omkring. Han fik øje på resterne af bryllups kagen og sukkede stille.. Den var blevet revet væk... Nå, men i det mindste havde han noget at smage den..

Hun viftede hans hånd væk med et lille smil på læberne.
"Dont hate the jake " små grinede hun.Den fine måde hendes lange løse hår var 'sat' på, var ligesom røget i vasken ca et kvarter inde i bryllupet, da de kæmpede mod vampyren, så nu var det tilbage til normal casual state, hvad enten hun ønskede dét eller ej.
Camille nikkede i retning af strand kanten , hvor en lille båd af en slag lå et stykke ude i vandet.
"Derfra...og de har brugt en formue på dét, så jeg håber det bliver flot.Kom.." opfordrede hun og gik ned mod vandet.
Linda og Lars stod allerede dernede, ham med hende i sin favn og linda med en....julebryg i hånden .
Camille kom til at fnise.Dét var en af de ting hun kunne lide ved Linda...ingen fine fornemmelser dér.
Andre mennesket stimede hurtigt til som rygtet om.fyrværkeri bredte sig.

Tristan fulgte med ned imod vandet hvor folk også var begyndt at samle sig. Linda og Lars stod selvfølgelig aller forrest. De måtte glæde sig med den bunke penge som de havde lagt i det. Nu var solen også ved at være nede bag horizon linjen og himlen var tilpads mørk til en omgang fyrværkeri.
Han fik øje på nogle af fyrene fra før om bagved. De stod og pjattede lidt og Kenny havde fundet sig en ny fyr at køre lidt på - thank god...
De stilte sig hen lidt i siden hvor der ikke ville stå for mange mennesker i vejen rundt omkring, men stadig ikke helt for sig selv. Andre havde fået samme ide.
Tristan var utålmodig som et lille barn og kunne ikke bare stå stille i 5 minutter og vente på at det første lys flængede himlen. Han trippede lidt med vægten fra den ene fod og til den anden.
"Kom nuuu..." Mumlede han og bed sig i læben.

Så den cool flabede leder for dusørjægerne , var utålmodigt indrettet når ventetiden galdt fyrværkeri ?Dét .udløste et særligt varm smil hos Camille, der stod en anelse mere afslappende ved hans side.
Hun fandt dét faktisk en dejlig kvalitet , fordi dét samtidig viste at han kunne begejstres over ting.

Dét varede ikke længe før dét første brag tilkendegav at 'nu var dét nu ' .
Camille farede helt sammen, dét lød nøjagtigt som et stort buldrende torden brag og virkede voldsomt i forhold til den smukke næsten orange farvet strand.

I næste nu , skar farver af guld og sølv igennem himlens sorte tykke velour klæde , og spredte sig som var det ringe i havet.
Flere brag...og efterfølgende striber af røde og grønne farver der snart eksploderede i et orgie af farver og glimmer . Så stod verdenen ikke længere......raketter ramte i kontinuerlig fart himlen og dér opstod et inferno af af et festfyrværkeri foran deres øjne.

Dét var smukt , no doubt about that.
Specielt når de kom de guld og sølvfarvet, dét var Camilles fortrukene.
Hun stod benorvetq og så på , havde måske forventet et par badtaste raketter, men dette var virkelig....forrygende kønt.

De mange farver begyndte at eksplodere ud over himlen og lyste både stranden og folks ivrige ansigter op. Tristans favoriter var nogle store lyseblå glimmer raketter som næsen fyldte hele himlen når de sprang. Meget ... iøjenfaldene.
Havde han røget, så havde han tændt en smøg nu... Det var i sådan en situation at han tænkte det var hyggeligtt være ryger.. Ikke fordi han var det..
Bragende var høje og skarpe og det var svært at kommunikere med hinanden. Nogle prøvede rundt omkring, men de måte råbe højt. Det var ikke noget Tristan gad til. Især fordi at skulle man snakke med hinanden skulle man råbe så højt at alle de nærmeste personer kunne høre det.
Istedet for at sige noget tog han bare fat om Camilles hånd og gav den et lille klem. Hun virkede dte at være meget hooked på fyrværkeriet.