Farlig aften...

Segovax gik og kiggede ned i vandet han følte at i aften var en farlig aften, en af de der aftener hvor han frygtede og håbede på at døden ville finde ham. han gik og tænkte på at springe i vandet, og efter længere overvejelser sprang han i, han følte sig fornyet og meget frisk, han kravlede tilbage op på kajen hvor han satte sig med benene udover for at slappe af. Segovax begyndte at sidde og grine lidt for sig selv, over hvad vidste han ikke måske den fakta at han lige nu var ligeglad med hvad der skete denne aften, bare det hele ikke gik ud over ham, han rejste sig i et sæt, da han hørte noget bevæge sig rimeligt lydløst bag ham.

Rafael var på jagt på denne aften, men han var ikke på jagt efter bytte dyr, han ledte efter Alister, den vampyr havde været en torn i røven på længe nok, og nu hvor han havde hørt at han havde noget med Ez død at gøre, og medmindre den dødsdømte vampyr kunne tale sig ud af det, men Rafael rev huden af ham, ville han ikke overleve et møde med Rafael. Rafael stoppedet da han mærket den lille og citron agtige lugt af vareulv, han kunne ikke lugte hvor gammel en vareulv, men sjælen var dejlig til lokkende, og Rafael fandt sig selv bide i hans læbe, men han ville ikke spise iaften, og ivertfald ikke vareulv, det var langtfra han fortrukne spise, og han følte sig generealt ikke i tortur humør, og ville ikke lege her til aften, han ville bare hjem inden ikke for længe, for Domina skulle ikke ligge og holde sengen varm alene. Rafael fik øjne sorte som den mørkets nat, og hans dæmoniske side over tog lidt mere kontrollen over kroppen, han så væsnet, men ville ikke gøre ham ondt, han vidste enlig ikke hvad man skulle gøre med væsnet, han ville vel bare have en hyggelig snak. han havde et kors hængeene om halsen, det var et stort kristent kors, men man kunne også se noget keltisk over det, korset hang ude på en stor sorte læder jakke, der dækket hans store overkrop, og de brede skuldre. Inden under læder jakken, som var åben, kunne man se en dyr sort silke skjorte, og på hans ben var der nogen militær bukser, som var blevet lavet om til farverne grå, sort, og hvid i stedet for det normale grønne, brune, og sorte tema, og på fødderne var der nogen store Britiske militær støvler, med jern såler. Rafael gik langsomt ned til væsnet, han ville ikke ændre sin øjne, han følte sig bedre tilpas på denne måde. han stod ikke mere end 2 meter væsnet, da det rejste sig op, og vendte sig mod ham, Rafael tøvede ikke og bukkede lidt, ikke et dybt, men bøjde kroppen lidt frem, han stoppedet og sagde så venligt og høfligt "Jeg selv er Rafael Dominatrix, vil de give jeg selv æren af at bede om tilladelse til at spørge om deres navn?"

"stop med alt den formalitet, jeg er Segovax, og det er alt du behøver vide lige nu." Han så på den fremmede mand han vidste ikke helt hvad han skulle gøre der var et eller andet over ham, han virkede farlig, og på samme tid virkede han tillokkende, noget trygt. Segovax stirrede intenst på mand som om han var et spøgelse, han lagde hånden på sølvkniven med pentagrammet, ikke fordi han ville gøre klar til at forsvare sig men nærmere fordi han ville være klar til at begå selvmord hvis nødvendigt, han kiggede igen på manden og spurgte"hvad vil du?"

Rafael fik et lumsk smil da han lagde hånden op kniven, og spurgte hvad han ville, Rafaels smil bliv igen venligt og imødekommende "Gennem mine 2406 år, har jeg aldrig fået et ganske normalt hej" han grinte kort, og sagde så "Jeg er ikke her med de formål at slås, hvis det er hvad du prøver at finde ud af....så det er vel lige meget?, vi er vel begge person af respekt og ære, så det kan vel ikke være et problem jeg er til stede...men hvis jeg skal tage dæmon pisse snakken væk, så er jeg her bare for selskab"
Rafael rakte armen mod Segovax i et håndtryk, og håbet han ville tage imod det, "det er hyggeligt at møde dig Segovax" han vidste ikke hvem han var, men han havde i tankerne at finde ud af det, men mere af nysgerrighed, han ville jo ikke gøre ham noget, og Rafael håbet det var gengældt da han ikke ville slås med denne Segovax, han var ikke bange for ham, dæmonernes leder havde ikke noget af frygte, og udover det lå frygt ikke til hans natur, og han vidste han var en stærk dæmon, så det burde ikke være et problem at tage ham, selvom han havde en smør kniv.

Segovax trykkede hans hånd, men fandt ham stadig skræmmende på en ækel måde, der var et eller andet over ham som gjorde at han virkede rigtig ækel, sådan lidt som en muræne. "det var heller ikke for at slås jeg var her men man er nød til at tage sine forholdsregler her på havnen da der kommer mange skumle typer her." han blinkede til Rafael, og smilte. Han forstod ikke hvordan denne fremmede person kunne vægge så meget uro i ham samtidig med at han følte sig tryk i hans selvskab, der var et eller andet grueligt galt, men hvad vidste Segovax ikke.

Rafael var glad for han tog mod hans hånd, han nikket anderkendene, og sagde roligt "Vi er begge skumle typer, vi befinder os på havnen midt om natten, vi mangler nogen sjove hatte, så kan vi lege mafia" Rafael smilte, han kunne godt lide ham på en eller anden måde, og glemte helt tankerne om at begrave ham levende, at snakke med ham var meget bedre. "Jeg vil ikke lyve for dig, jeg er ikke en fredlig mand, men vores snak er meget mere hyggelig en piske slag og alt det" han grinte af det han selv sagde, og forsatte "hvad laver du så her ude midt om natte?" Rafael tog en pakke cigaretter frem, og tændt en med hans zippo lighter, og puttede den i mundvigen, og rakte pakke og zippoen mod Segovax "ryger du?" .
Rafael ventede med et venligt og varmt smil på han svaret.

"kun kød, det smager så dejligt, du ved sådan saltet og røget" Han kiggede på Rafael, beundrede den store mands meget brede skuldre Segovax var ikke selv i dårlig form men denne Rafael var i endnu bedre form. "tror sgu det er smart vi vælger at lade være med at slås, eller ville vi bare lægge hele området øde?" han smilede til Rafael, og spurgte "har du noget godt til ganen, eller vil du med hen og få noget?"

Rafael smilte til det han sagde og nikket, han var skam ikke i tvivl om at havnen ville tage skade manden her virket stærk, og det var han jo også selv, men Rafael havde jo også haft et langt liv med vold og fysisk træning til at gøre ham stor. Rafael svaret på hans næste spørgsmål "Jeg har intet mad på mig lige nu, eller jeg har en mars bar i den ene lomme, men den kan vist ikke stille din sult, så jeg vil gerne med hen og få noget tak"

Han rejste sig op, "kom med mig så" sagde han og begyndte at gå imod den nærmeste lille havnekro, der var utroligt stoppet i den første de nåede til men Segovax vidste hvilken han ville ind på, og han vidste han nok skulle få plads, han gik hen til det midterste bor tæt ved skranken og bankede i bordet og bad dem skride.

Rafael smilte til folkene til bordet, han kunne ikke stoppe med at få smilet til at vokse, han bid sig selv i læben, han kunne mærke sit hjerte pumpe hurtigt, han kunne mærke sulten bedre sig i kroppen på ham. der sad 3 folk ved bordet, den ene var stor og havde en stor mave, og de to andre var nogen mellem bygget folk. Rafael syntes der var for mange folk i kroen til han ville gå i dæmon form, så han valgte bare at se skræmmende ud so han var. den store mand rejste sig fra hans plads, og kigget på Segovax, som havde banket i bordet, og sagde med hans brumme stemme "Enten går du din langhåret abe, ellers beder jeg bob her tage en flaske op i røven på dig" Rafael havde sine blå-grønne øjne herinde. Den store mand lagde en hånd på manden til højre for ham, og sagde "dette er bob" Rafael slog nu selv ned i bordet, og sagde med en hæs og rolig stemme "Jeg gider ikke høre mere om dine sex lege, her er et tilbud enten går du nu, ellers slæber jeg dig udenfor, og leger vildt med dig derude"

Den tredje mand rejste sig og gik, de to andre begyndte også langsomt at trække sig bort, da de var nået næsten ud til døren vender den store man sig rundt og kaster en kniv efter Rafael, Segovax når at skubbe Rafael til side. Segovax kigger spørgende og udfordrende på Rafael "skal vi?"

Rafaels indre dæmon bliv vred da han bliv skubbet, og man kunne se blodlysten komme frem i hans øjne, og de bliv igen sorte, hans blik bliv koldt og øde. "vi skal" Rafael vendte sig mod de tre folk, den store af dem løb mod Segovax og Rafael, og var forfulgt af de 2 andre, Rafael smilt bliv bredt, og sagde i retningen af Segovax "helle for den tykke" hans vrede bliv større og større, og følte at den dæmoniske side snart fik den fulde kontrol over kroppen. ud gennem hans ryg kom der nogen store sorte vinger, selv for gamle dæmoner var de grusomme at kigge på, og ud af hans pande kom der nogen horn der var højt frygtindgydende, og hans hænder bliv til en mellem ting mellem hænder og klør, og hans krops fysiske form, bliv omkring omkring 2.4 meter i højen. og før de tre folk nået at løbe den anden vej, havde Rafael lagt sin store krop over ham den store, og sagde " Min lille ven, du har intet at frygte, man skal kun frygte ting, som man kan gøre noget ved, men dette der sker med dig, har du ingen indflydelse på, du kommer til at græde som et lille barn, som får skåret sin hud af stykke fra stykke, og ingen kommer og redder dig, så din gråd, din frygt er ligegyldig, du dør alligevel smerte fuldt, og Når du kommer ind i efterlivet, vil du se floden styx, og en mand vil komme og tilbyde dig at sejle dig over floden, men han vil opdage du er et tomt kar uden sjæl, og han vil efterlade dig, du vil stå alene i et tomt landskab forevigt, og overtiden vil du føle sult, men kan intet spise, du vil blive træt, men ikke kunne sove, du vil tørste, men drikker du af floden, vil du kun blive mere tørstig, du vil gispe efter luft, men der ingen at indånde, du vil tigge om at dø, men ingen høre dig, og mens du lider på denne måde, vil verden her glemme dig, din kød vil forsvinde, dit liv vil være lige meget, alle de gode ting du har gjort vil blive glemt, og hvis folk kendte til din skæbne, ville de få en dårlig smag i munden, indtil dagen efter, hvor de ikke giver dig en tanke" Rafael kysset ham på munden og langsomt sugede hans sjæl ud, man kunne se hvordan Rasmus krop træk sig sammen, og bliv mindre, Rafael kendte ikke til noget mere smerte fuldt en at få suget sjælen ud, og det vidste han, fordi han kunne høre deres liv, og sagde deres liv forlade dem, og det sidste smerte skrig, som kun kunne høre af ham, og det ar så højt, at selvom han rev underlivet af en mand med brutal magt, ville det stadig ikke give samme lyd som man kunne høre i sit hoved, når man sugede dem tørre.

Segovax forvandlede sig til en stor sort/grå ulv meget større end en normal ulv og løb efter de to resterende, han indhentede dem uden nogen problemer, den ene to en jernstang som lå på jorden og slog ud efter Segovax, han ramte den tomme luft Segovax lavede et spring der landede oven på mande, med han forpoter placeret godt på brystet, Segovax kun høre brystkassen knuses under vægten men han valgte stadig at manden skulle flås. Segovax bed nakke og hals over i et bid, og så var der den tredje mand tilbage, Segovax jagtede ham ned og lod ham lide en være skæbne, først fik han bidt hænderne af, så fik han gnavet et godt stykke af låret får til sidst at få maven flået op og blive efterladt til at dø. Han vendte tilbage til Rafael.

Rafael rejste sig fra hans måltid, han sparket tid den livløse krop, og råbte "Jeg ville bare have en f.. øl og en gang pomfritter, din store nar" Rafael slappet af, og kigget mod Segovax som var kommet ind af døren. Rafael nikket til ham "Jeg tror vi skal finde hos et andet sted at spise" Rafael kigget rundt på alle de forskræmte gæster. "kender du nogen gode steder? jeg ved der ligger et hyggeligt pizza hus nede af gaden, men ejren er jæger som fritids job, men bare vi opføre os ordenligt, skulle han ikke have et problem, jeg reddet hans datter en gang, så han plejer at være ret chill med mig"

"den er fin med mig, men jeg skal lige have fundet noget tøj" han står og er lidt flov over at være nøgen, han kigger på liget af den store mand, *det må kunne bruges* han begynder at tage det på, det er lidt stort men bedre end adam kostumet, han står og ser sig om og gør tegn til at de skal skride.

Rafael nikker og går ned af gaden han regnet med at Segovax fulgte efter ham, Rafael kom i tanke om en ting, han havde helt glemt Alister, men det var nok for det bedste lige nu, Rafael kunne jo ikke finde ham uden spor, og hvis han kendte Alister rigtigt, ville han komme til ham inden længe, med et af hans halv hjernet mordsforsøg, Alister var en god vampyr og respektfuldt væsen, men han kunne ikke binde sine egne sko nogen gange, og tænkte ikke længere end målet.
Rafael stoppet på halv vejen da en sort fulg satte sig ikke langt fra dem, han regte med Luna havde sent den, han tog sin hånd ned til den, og tog en besked den havde i munden, og læste den. Rafael gav fuglen parpiret i munden igen, og sagde så "Vi får vist flere lege kamerater iaften, men inden da forslår jeg vi forsætter efter noget at spise, selvom jeg ikke bliver mæt af jeres mad smager det stadig godt"
Rafael forsatte og åbenet døren til pizza huset.

"Nå nå nå, det lader til at blive en spændende aften" han kiggede på fuglen og så på Rafael. han begyndte at tænke tilbage på hende han havde mødt for mange år siden, hende mistede han også efter en advarsel af en sort fugl bare der ikke sker noget med hytten, han gik og tænkte for sig selv. "er der noget du har brug for hjælp til, siden du snakker med mig?" undbrød han pludseligt.

Rafael stoppet i døren da han hørte Segovax spørge, hvem troet han at han var? et eller andet barn?, Rafael vendte sig om, og svaret roligt "hvis jeg havde brug for hjælp, havde jeg brugt min title som herren over alle dæmoner på denne ø til at ordne problemet, jeg bruger dig som selskab, og det irritere mig meget du ikke stoler på mit ord, jeg har sagt en gang jeg bare vil nyde en pizza med dig." Rafael gik indenfor, og satte sig ned "køb hvad du vil gange 2, og skrev det på min regning"

Segovax gik op og bestilte de to største pizzaer han kunne med mest kød, sammen med to store fadøl, han fik maden og satte sig ned til Rafael, han kiggede meget intens på ham og sagde smilende "nå nu bliver man nok lidt pirelig var, og også lidt stor i slaget, man skal nok vise hvem man er hva?" han grinede til Rafael, han forventede ikke noget grin tilbage nej nærmere en lammer.

Rafael hørte hvad han sagde, og hutigt havde han lagt en arm på ver skuldre, og lænede Segovax frem over bordet, og sagde så "Jeg har været venlig og behandlet dig med respekt, men det stopper jeg, hvis du skal forsætte med dit nihilistist pis, jeg har ikke taget dine ord for noget der har skadet min ære, men hvis jeg begynder at gøre det, skal du ikke forvente der er noget sted på denne jord, du kan finde nogen at elske uden jeg brænder dem levende, og hvis du er helig slutter vdit liv for endens af en pisk som fjerner kød fra knogler, for der er mange værre måder du kunne dø på" Rafael gav slip, og lænede sig tilbage, og smilte venligt "skal vi ikke glemme dette, og nyde aften?"

"Tror du selv vi kan glemme det?""lad os nu bare sige sandheden du taler ikke om at glemme du taler om at fortrænge?"han grinte"men jo selvfølgelig kan vi det" han klappede ham på skulderen mens han grinede endnu mere."du er sgu en festlig fætter må man sige"

Rafael nikket til ham, og sagde "fortrænge, glemme eller undlade at snakke om, det er næsten det samme...det minder mig om jeg skal være hjemme hos min kone inden de næste par timer" Rafael begyndte nu at kigge nysgerrigt på ham, og sagde så "har du kone eller noget i den boldt gade?" Rafael bid sig i læben, og lænede sig tilbage for at slappe af, og lukket øjnene

\\Jeg har en aftale med min seng.. den vil gerne have mig i de næste par timer, kommer på imorgen\\

Han kiggede på Rafael men ville ikke rigtigt kommentere eller svar på hans spørgsmål han sad på og gloede på, så udbrød han "hva er du under tøflen?" så knækkede han sammen af grin over tanken af at dæmonernes leder muligvis var under tøflen, han smilede til Rafael, og tænkte *nu må han ikke blive sur*.

\\er også træt selv, men kommer også på imorgen\\

Rafael var lige ved at give en lige højre til den tæppetisser, men han stoppet hånden i de den kom over bordet, Rafael bid sig i læben, og svaret "Jeg elsker min kone, men jeg bestemmer, og hvis man ikke kan længes efter at ligge med sin kone når hun vågner, uden at være under tøflen, vil jeg kalde dig en naiv mand" Rafael så pizzaerne var klar og tog imod ølne, og pizzaerne og gav ham hans pizza og øl ved at sætte det på bordet foran ham ,og satte sit eget ved hans egen plads.

"Det var nu heller ikke det jeg mente, jeg kunne bare ikke lade være med at more mig liddt og tanken hvis du nu, rent hypotetisk, var under tøflen når du er den du er, hey prøv at se det sjove i det" Han kiggede over på Rafael med et smøret grin, han virkede ikke bange for Rafael, men han virkede dog som om han havde respekt for manden.