arbejdes aften - Theo

Theo betragtede den spinkle skikkelse nærmest.. snige sig rundt i sit eget hjem. Det var godt nok en underlig attitude han havde somme tider, det kunne få Theo til at undre sig, selv om han egentlig ikke gad. Han kørte en hånd gennem sit hår mens Oskar tog sig goood tid til at komme ud af døren. Pisseirriterende. Theo pressede de hidsige tendenser til siden selvom de ikke var meget for at give sig, men han orkede det ærlig talt ikke.. ikke lige nu. Han vidste godt han var pirrelig, han havde ikke sovet nok, og alt det fis, men han var til gengæld også for træt til at fare op over småtterier som aat Oskar var fandens langsom. Hanså lidt på det blege ansigt da han pludselig stillede sig op foran ham og prikkede ham i brystkassen. Han hævede et øjenbryn og så lidt undrende på ham, han vidste godt Oskar var nysgerrig, men hvorfor kunne han ikke bare lade det ligge? Han så hen over hovedet på ham, da de fik øjenkontakt.. irriterende, han brummede et eller andet til svar på at han ikke var bange for ham, det burde han måske være? Det ville vel ikke skade.
Han rystede på hovedet, det var godt Oskar ikke var bange for ham, han kunne ikke døje små... væsner eller mennesker der var ved at pisse i bukserne bare han smilede til dem.. så kunne de ligeså godt blive frokost. "Ikke dig i hvertfald." sagde han så, og lænede sig bare frem og kyssede ham midt i panden og sendte ham derefter et grumt smil. "Kom så, jeg når jo at blive 80 før du rykker nogen steder.." sagde han. Han prøvede ikke at bide mærke i det ulykkelige ansigt, hvor lidt han end ville det gjorde det ondt at se på.. hvor hård i filten han så end var... hvilket han jo efterhånden ikke var længere... Han greb ud og slæbte Oskar med uden for døren, men holdt den alligevel halvtåben så den ikke blev lukket endnu.. hvis Oskar skulle have glemt et eller andet, det kunne helt sikkert godt ligne ham. "Har du glemt noget?" spurgte han så, med et drilsk blik i retning af lejligheden.
Opgangen så omend mere havareret ud end den gjorde om natten. Tapeten skallede af flere steder, gelænderet sad løst, trappetrinene var slidt så der nærmest var fodspor i betonen. De små vinduer ud mod gaden var så snavsede at de ikke kunne kaldes vinduer. Pludselig gled en kold fornemmelse ned af ryggen på ham... hvis nogen havde... hvis nogen havde rørt hans motorcykel... det var ligefør han mistede besindelsen bare ved tanken, men istedet for strammede han taget om håndtaget på døren til hans knoer blev hvide, og så lidt sammenbidt ned af trapperne.

Oskar smilte lidt da Theo prøvede at undgå deres øjnkontakt, men han blev ved med at stirre ham ind i øjnene, selv om han godt vidste Theo ikke brød sig om det, nok også grunden til han gjorde det. Man kunne jo ikke ligefrem påstå Oskar var et sød? Eller et barn, eller engel agtigt, som så mange andre elver, han var i den grad anderledes, den største forskel på ham og de andre.. var nok han ikke var vegetar. Han havde altid set sådan på det.. hvis man lever for noget, fx dyerne? Så blev man vegetar.. men de sagde altid de levede for planterne? Og hvad gør de så? Slår dem ihjel. Hvis man skulle være noget så skulle det sgu være veganer, og det var der jo stortset ingen der var mere.. Oskar.. han spiste jo bare hvad der var, havde aldrig rigtigt haft noget specielt forhold til planter eller dyr.. de var der bare.. præcis ligesom alle andre. Han grinte højt og falsk over Theos kommentar.. hvorfor sagde han det ikke bare? Okay ikke Oskar.. andre mennesker så? Jov.. helt sikkert, men hvad var det han.. spiste? Blod? Eller mere.. kanibal agtigt? Eller måske noget helt andet.. han var bare så nysgerrig, hvorfor ville Theo ikke sige det? "Jeg gir ikke op.. " mumlede han bare, han lod den ligge lige nu.. okay.. men han tog den helt sikkert op igen en anden gang.. altså hvis der blev en anden gang mellem dem, hvilket ikke var helt sikkert..
Han lod sig slæbe med men brummede irreteret, som en lille modstand, han brød sig ikke om.. det.. han kunne godt selv! "Theo" mumlede han bare og rev sin arm til sig.. hvad var der med ham? Hvorfor havde han så travlt? hm. "Skal du nå noget?" spurgte han lidt halv forvirret, klokken var nok kun kvart i syv om morgen? Hvem fanden skulle noget på det her tidspunkt? Ud over dem der var på vej hjem fra byen.. eller hjem fra en brandert? Måske var det det Theo troede han var? På vej hjem.. fra Oskar.. en brandert.. av.. den gjorde undt. Han så lidt op på ham, for at se om han kunne tyde noget i hans øjnen, men der var ikke rigtig noget.. ikke rigtig nogen følelser, kold og kynisk.. lidt ligesom ham selv, selv om han viste følelse, så snakkede han aldrig om dem, de var best tjent når de var gemt langt langt væk. Han så sig over skulderen og nikkede så, "Jeg skal lige have min skole takse med.. to sekunder" mumlede han stille og gik ind i lejligheden fandt tasken, samlede nogen papir op der bare var bleven smidt hensynløst på gulvet. Stoppede dem tilbage ned i tasken, lynede den, svang den over skulderen og gik tilbage mod døren, gik ud og lukkede døren i, låste den, og så så op af opgangen og ned.. heldigvis var der ikke.. nogen. Han vendte sig lidt mod Theo.. for at spørge om de skulle smutte, men han så helt forkert ud i ansigtet.. hvad.. skete.. der.. "Theo.. Theo er du okay? Theo!" han prøvede og gik frem mod ham og lagde sine finger mod hans kinder og vippede hans ansigt ned mod sit, "Hvad sker der Theo.. hvad er der galt?" han lød helt.. panisk selv, men prøvede at være rolig, så Theo ikke.. fik´.. det værre.

Theo lyttede til Oskars ord, og rystede bare på hovedet med et svagt smil. Det havde han heller ikke regnet med... Det lå nok ikke til den lille elver sådan at give op. Det havde han jo set lysende eksempler på dagen før.. eller...rettere, i nattens løb. Han rystede på hovedet og så på ham med et let ryst på hovedet "Nej der er ikke noget jeg skal nå, men det skal du vel hvis du har ærinder at rende på denne her tid af morgenen?" mumlede han, med en lettere drillende undertone, og rystede bare på hovedet det var for tosset og stå der og skabe sig, de skulle videre i teksten, ikke stå der og glane hele dagen. Han ventede tålmodigt på at han ville komme tilbage med tasken, tanken om at motorcyklen stod alene dernede... i det kvarter... helt alene.. hele natten. Han kunne mærke hårene rejse sig på armene og i nakken, og vendte langsomt hovedet mod Oskar da han pludselig drejede hans hoved ned mod sig. Han så lidt på det blege ansigt der kort var mærket med frygt for hans helbred.. eller frygt for hvad han tænkte på... i hvertfald frygt og bekymring! Det fremgik tydeligt af hans ansigtstræk.
Han rystede bare på hovedet og lukkede døren, og så kort ned af trapperne. "Jeg er nød til lige... jeg skal lige..." mumlede han fraværende, han turde næsten ikke gå ned af trapperne, det frygtelige syn i hans hoved gjorde næsten for ondt, han ville ikke se det, han ville ikke se hvis der var sket noget. "Bliv lige, jeg er tilbage om lidt.." mumlede han hurtigt, og kyssede ham kort uden egentlig at tænke over det, det var først bagefter han syntedes det var lidt akavet, men på det tidspunkt var der noget andet der trak i ham. Han fór ned af trapperne. Heldigvis var han ikke i dårlig form, så han var nede i løbet af ingen tid. Han stoppede op ved døren ud til...til muligheden for at.. Han sank, og rakte ud efter dørhåndtaget. Han bed tænderne sammen og åbnede døren. Han kunne være besvimet af lettelse, intet var der sket den. Han gik hen og lod fingerspidserne glide kort hen over metallet.. Han åndede lettet op, og vendte tilbage til opgangen. Han løb op af trapperne, knap så hurtigt som før, men hurtigt nok. "Så.. undskyld.. for det før" sagde han kort.

"Hvad?" spurgte han forvirret da Theo stod og talte.. i tåger, han var jo helt væk. Han så efter ham da han skred.. fandes dæmon! En normal afvisnign kunne sgu da bare være nok.. han undrede sig dog lidt over kysset han havde fået, men det havde ikke virket rigtigt, bare som en dårlig undskylding, undskyld jeg gik i seng med dig.. nu går jeg, farvel.. agtigt.. nederen. Han vendte sig mod døren og satte nøglen i nøglehullet, han låste den med et klik og lagde nøglen i tasken, lynte læderjakken og så lidt ned af opgangen.. nå.. så måtte han jo bare tage bussen! What ever. Kunne ellers havde været fedt med nogen penge.. tak Theo. Han gik hen til trappen og stirrede forvirret op da Theo kom løbende op af den igen og stoppede foran ham. Han stirrede lidt på ham, "Hvad?" spugte han igen.. total forvirret.. "Hvor du.. nej.. nevermind.." mumlede han og gik forbi Theo og begyndte at gå ned af trappen.. det gad han altså ikke det der, Theo var for langt ude.. total underlig.. hvad ville han engentlig? Vidste han det selv, eller.. hvad? "Jeg skal nok tage bussen, du behøver ikke tænke på mig.. tak for i nat.. vi ses bare ik.." sagde han roligt og åbnede døren ud til og lod den smække i bag sig, han så sig lidt om på gaden.. kiggede lidt på motorcyklen.. gadvide hvad der ville ske hvis man kom til at.. rise den lidt?
Nej det var for dumt.. Theo havde jo ikke gjordt ham noget.. men han havde behandlet ham lidt som.. alle andre.. havde gjordt. Det eneste Theo ikke havde gjordt.. var at betale..
Han vendte blikket væk fra motorcyklen.. gid han kørte ind i en mur eller noget!
Han begyndte at gå hen af gaden.