Myte eller Sanhed? //Ariel//

Hun smilede lidt, "Jeg ville ikke sige at vi ikke må, det er bare bedst at lade være" svarede hun stille. "Mennesker er bange for det overnaturlige, så hvis de ser vores vinger løber de højst sandsynligt skrigende væk... også er der jo også dusørjagere, det er ikke alle der er lige så venlige overfor engle" sagde hun og smilte til ham.

Kin så på hende og nikkede.
"Okay jeg forstår..." sagde han og holdte en kort pause.
"Lige før da jeg nævnte Lucifer så hviskede du noget mens du så ned i jorden... Hvad var det?" spurgte han og så nysgerrig ud

Hun smilede lidt, "bare at jeg håbede han forblev indespærret lidt endnu... Engle kan jo finde på at gøre dumme ting" sagde hun og så på ham. "Men menneske kan også gøre dumme ting hvis nogle finder ham " hviskede hun lige højt nok til han kunne høre det. "Faktisk prøver de fleste engle at glemme ham, det er forbudt at tale om ham " smilede hun.

Kin så på hende med et drilsk smil.
"Slemme pige" sagde han og grinte lidt.
Han tænkte lidt over denne såkaldte Lucifer mens han så på hende.

Hun smilede, "nej da jeg opfører mig altid korrekt" sagde hun drillende. "Og jeg er jo ikke slem du gættede dig jo næsten frem til det hele" sagde hun smilende. Hun gik hen til ham, og gik lidt rundt om ham. "hvor lang tid har det taget dig at komme helt herop?" spurgte hun nysgerrigt.

Kin nikkede til hendes forklaring.
"Jo ser du jeg valgte at klatre den lange vej op ad den næsten lodrette bjergside derovre" sagde han og pegede mod bjergkanten lidt fra dem.

Hun så beunderene på ham, "wow det havde jeg ikke regnet med, og der var ikke en nemmere måde at komme herop?" spurgte hun. "altså ud over at flyve hvis man kan" sagde hun drillende.

Kin trak lidt på skuldrende.
"Jo det er der sikkert men hvad er det sjove i det?" spurgte han.
Han gik lidt tættere på hende "jeg foretrækker en god udfordring" sagde han og smilte.

Hun så på ham, "tjaa det ved jeg faktisk ikke det bliver lidt kedeligt i længden" sagde hun smilende. "Det tror jeg gerne, du virker ikke som den der stikker halen mellem benene og løber skrigende væk" svarede hun drillende.

Kin tog imod rosen.
"Jo tak" sagde han og smilede til hende.
Nu havde han et nyt spørgsmål "Hvilke slags engle findes der så?"

Hun smilede, "Der findes tre slags engle, der er bare engle så er der skytsengle og tilsidst dødsengle" svarede hun. "hvad synes du lyder mest spændende?" spurgte hun nysgerrigt og så på ham med et venligt smil om læberne.

Han kikkede tilbage.
"Jo det må nok være en skytsengel... Hvordan er det lige at det foregår med dem?" spurgte han.

Hun smilede, "de binder sig til et menneske som et usynligt bånd der er imellem dem. Engle er der når mennesket har brug for hjælp eller er ved at rode sig ud i fare" svarede hun. "Mennesker roder sig tit ud i noget, som er virkelig dumt." smielde hun.

Han hørte efter og forstod det nu.
"Hvilken slags engel er du?" spurgte han og så nysgerrigt på hende.
Han stod og betragtede hende og hendes vinger *fantastisk skabning* tænkte han og smilede.

Hun smilede, "Jeg er en skytsengel " svarede hun stille. "Men jeg har ikke nogen at beskytte endnu" sagde hun og smilede sødt til ham. Hun så på ham, "Er du altig så nysgerrig?" grinte hun.

Han grinte lidt.
"Jo når jeg ikke aner noget om et emne så vil jeg da gerne have det meste at vide" sagde han og smilede.
"Men hvis du ikke har nogen at være skytsengel for hvordan kan du så være det?" spurgte han til sidst.

Hun grinede, "det er noget man bliver udvalgt til lad være med at spørge mig jeg har virkelig ingen idé" svarede hun smilende. "jeg forstår dig nu godt, jeg er også altid nysgerrig med hensyn til emner jeg ikke ved noget om" sagde hun sødt.

Kin så roligt på hende.
"Er det kun et menneske som en skytsengel må beskytte?" spurgte han med et udfordrings blik.
Han gik et par skridt baglæns mod klippekanten.
Nu stod han med kanten og et lodret fald lige bag ham.

Hun så nervøst på ham, "nej men det er kun en du får ansvaret for et menneske fuldstændig" svarede hun uroligt og gik nogle skridt tættere på ham. "Kommer du ikke herhen igen " spurgte hun uroligt og prøvede at smile, det lykkeds ikke helt. "så er du sød" bedte hun ham nærmest.

Kin så igen udfordrende på hende.
"Så har jeg et sidste spørgsmål som du kan besvare med at handle hurtigt..." han tog et skridt mere baglæns og stod nu kun en centimeter fra det lodrette fald.
"... Vil du være min skytsengel?" spurgte han og lod sig falde baglæns ned fra kanten.
Kin var faldet...

hun stirrede skrækslagende på der hvor han havde stået.
Hun sprang ud over kanten, og fløj ned efter ham. Hun fik fat i hans arm og så ned på ham. Hun landede forsigtigt og let, nede på jorden. Hun så surt på ham, men hun var lettet over hun havde nået at gribe ham. "ja jeg tror du får brug for en " svarede hun roligt men hendes hjerte bankede hurtigt.

Kin havde det fantastisk nu da han havde en skytsengel.
"Perfekt" sagde han og nikkede.
"Kan du forklare mig mere om denne pagt vi nu har?" spurgte han.

Hun smilede glad, "ja selvfølgelig" svarede hun og så på ham.
"For det meste hvis du nu er glad er jeg også glad... og hvis nu du døde ville jeg højst sandsynligt dø af sorg og smerte over at have mistet dig. " sagde hun stille og så på ham.
Hun var glad men det bekymrede hende, at han tydeligvis elskede at rode sig selv ud i farlige situationer.

Kin stod og tænkte lidt over det hun sagde.
"Okay hvordan forsegler vi så denne pagt mellem os?" spurgte han.

Hun smilede lidt over hans spørgsmål, "Det er ordnet men hvis du har lyst til at blande blod kan vi da godt det" svarede hun og smilede sødt. Hun lo lidt af ham, "undskyld jeg skal nok lade være med at grine" sagde hun stille. hun trak sine vinger ind da hun ikke regnede med, at skulle flyve lige med det samme.