Erase me from your memories- Laroy

Område: En sti der går langs Bjergkæden..
Omgivelser: Ingen mennesker/væsner bare naturen..
Tid: 19:30
Vejr: Klart og ved at blive mørkt..
Påklædning: En mørkegrøn kort kjole og en grå cardigan..

Bredani gik langs bjergkæden i en langsom menneskefart. Hun havde ikke specielt travlt eftersom hun havde spist og det der med at komme hjem var ikke lige hendes måde at leve livet på. Hun nynnede en ukendt gammel melodi som hun kun huskede fordi den var som brændt ind i hendes hjerne. Hun spejdede ned af bjergkæden og fik øje på den lysning hun altid opholdt sig ved da det var det eneste sted hun kunne lade tankerne få frit løb. Hun løb ned af bjergsiden med en voldsom fart og lidt efter var hun nede i skoven der førte til lysningen. Hun grinede svagt eller så tæt på at grine hun kunne uden at lyde ond og hånlig. Hun gik ind imellem de mørke træer og direkte ind i lysningens midte. Hun smilede og bed sig en smule i læben. Hun vidste ikke hvorfor hun var så nervøs men det var hun vel fordi hun følte sig til grin med hugtænderne og det at hun var en smule højere end normalt. Hun følte sig klodset selvom det dog var umuligt for en vampyr og gik hen til den lille sø. Hun sparkede de sorte laksko af og satte fødderne ned i vandet. Kulden fra vandet var afkølende og fik hende til at tænke klart. Hendes øjne blev sorte som natten og de små sølvglimt i dem lignede stjernerne. Hun lagde sig tilbage og kiggede op på himlen der langsomt blev mørkere. Hun lyttede og så. Hun brugte ikke sine tanker eller følelser men var imødekommende for nye væsner og nye lyde. Bredani var næsten aldrig sådan her men når hun var var hun ekstremt følsom og kunne fare op på et sekund. Hun sukkede svagt og lukkede sine øjne for bare at lytte efter skovens lyde. Efter dyrene der gemte sig i buskene. efter hjorteflokken der gik på den anden side af den lille sø...

Laroy en ung og modig mand begav sig igennem de mange træer der var på bjerget men, hvad lavede så mange træer på et bjerg det forstod han ikke sådan rigtig lige nu men der var sikkert en grund til det. Han begav sig afsted op af det bjerg og kiggede sig omkring og viste ikke hvad denne her aften sådan ville bringe da der ikke var det vilde man kunne lave der eller noget, Han så ikke ret meget ved at gå på jorden så han satte farten lidt op og der gik ikke langt tid før han var på toppen af bjerget. Han kiggede rundt over alt det han kunne se der oppe fra og smilte for sig selv og satte sig ned der oppe og slappede roligt af, Han havde bar overkrop da han ikke syns der var koldt og et par lange sorte royal bukser og nogle hvide kondi sko.

Bredani ændrede humør på et sekund da en dæmons duft ramte hende. Hun rejste sig op og blottede sine tænder på et øjeblik. Hun opdagede dog at duften var en smule væk fra hende. Hun tog et par skridt hen mod skovbrynet og så satte hun i løb. Hun ville bare se om det var en hun kendte og vis dæmonen gik til angreb ville hun angribe men ellers villle hun forholde sig roligt. Hun kastede et blik på dæmonen og sprang så op et træ der knagede en smule af hendes vægt. Hun lænede sig op af den tykke stamme og kiggede ned på dæmonen. Hun var efterhånden blevet god til at bestemme hvilken race der var i nærheden og denne her var dæmon. Dæmoner duftede næsten som vampyrer men den syrlige duft ved vampyrer adskilte de to dufte en smule. Hun var ekstremt vagtsom overfor nye mennesker/væsner. Hun betragtede den unge mand der enlig ikke så specielt farlig ud ved første blik. Hun rystede dog på hovedet og hoppede ned fra træet og lige foran ham. " Godaften " Sagde Hun en smule koldt med sin eller rolige stemme. Hendes grønne kjole smøg sig om hende som om den var malet på. Hun smilede roligt til den unge mand...