Motion kan være skadeligt! (Bredani)

Bredani virrede med hovedet. Hun blottede tænderne men man kunne se at hun var forvirret. " Du er ikke let at skræmme hva? " Sagde Hun hæst med et knurrende grin bagefter. Hun gav op angående at prøve at skræmme ham. Hun gik rundt om ham med rejste børster og blottede tænder. En dyb knurren startede i hendes bryst og hun gik frem og tilbage rundt om ham. Hun satte sig til sidst ned med halen fejende frem og tilbage. Hun betragtede alle hans bevægelser. " Du er en stærk ulv, ville jeg regne med " Mumlede Hun en smule vredt og hendes hale fejede en smule hurtigere frem og tilbage. Hun kiggede ned jorden og vidste ikke hvad fanden hun skulle gøre. Han var spændende og hun ville vide mere om ham men alligevel var der et eller andet ved hans kolde facade der fik hende til at lade være....

Han blev bare stående og holdt øje med hende, det var morsomt at møde en person som hende der forsøgte at skræmme ham. Han kunne uden problemer sige at han ikke blev skræmt, han var jo ikke engang bange for at dø.
"Nej jeg er ikke let at skræmme efter at have levet mit liv herude i skoven, med rovdyr omkring, så der skal mere end en kold blodig morder ulv til at skræmme mig!"
Han fulgte hende med øjnene uden at flytte sine fødder da hun begyndte at gå rundt om ham han havde ikke tænkt sig at spilde kræfter på at flytter sig hvis hun havde tænkt sig at angribe.
"Jeg ved ikke om jeg vil kalde mig en stærk ulv men nok stærkere end de fleste ulve man møder!"
Han havde ikke lige nogen ide om hvad han ellers skulle gøre eller sige i den her situation.

Han tirrede hende men på en eller anden måde var det godt for hende at se hvor meget hendes tålmodighed dækkede. " Det tør siges " Grinede Hun tørt. Hun blev ved med at gå frem og tilbage men til sidst kastede hun sig frem mod hans strube. Hun gad ikke denne leg mere. Hun bed ud efter ham men kom ikke tæt nok på til at han kunne nå hende. Hun gik rundt om ham med den fejende hale der fejede hurtigere og hurtigere. Hun snerrede legesyg og måske kunne hun bare være legesyg... Hun gøede legesygt...

Han holdt et vågen øje med hende, da han godt kunne fornemme at hun var meget utilregnelig. han blev en smule overrasket over at hun sprang hen mod ham men han blev stående da han kunne se at hun ikke ville komme tæt nok på til at gøre skade eller at han ville kunne nå hende så det ville bare være spild af kræfter at gøre noget.
"nå man er en kende legesyg idag hva?"
Han smilede til hende samtidigt med at han grinede lidt af hende, han orkede ikke rigtigt at lege med hende, eller det var ihvertfald ikke lige det han havde regnet med at skulle i aften.

Bredani kunne ikke gøre for det og hun blev straks kedsom da han bare stod. Hun rejste sig op på alle fire og hendes hale viftede en smule frem og tilbage. Hendes øjne glimtede da hun satte sig ned med en langsom bevægelse. Hendes hale slog mod jorden. Hun blottede tænderne en smule men det var kun venligt da hun ikke rigtigt havde noget imod ham. Hun betragtede ham og knurrede venligt altså nærmere en snurren i brystet. Hun betragtede nysgerrigt ham, Han var en smule interessant i forhold til normale ulve...


// Sorry at det tog så lang tid, Er blevet distraheret en smule //

//helt iorden//

Han gik hen mod hende for bedre at se hvad hun var for en, nu når hun var begyndt at virke lidt mere rolig og knap så fjendtlig. Han stoppede op og stod stille foran hende kiggede ned på hende, en prægtig ulv var hun dog, og man kunne godt fornemme på hendes udseende og opførsel at hun ikke var Varulv. Han stod sådan lidt bare og betragtede hende.
"Nå jamen det her dyr kan da blive til en meget pæn pelsfrakke"
Han smilede skævt til hende mens han sagde det, og begyndte så at grine men det ville nok være lidt svært at tolke hans grin om det var en grin som i at han ikke mente det eller et mere ondskabsfuldt grin.

Bredani lod ham da gå tættere på. Hun var nysgerrig. Han var en spændende ulv og sådan var det. Hun kiggede på ham da han betragtede hende og en hæs latter undslap hende da han sagde det. Hans grin var ikke helt ondskabsfuld men heller ikke venlig. ” Tal for dig selv ulv ” Sagde Hun hæst men grinede alligevel. Hun kunne da være en god pelsfrakke. Hun betragtede ham igen roligt med halen der bankede mod jorden...

"jamen jeg gider ikke sådan at gå rundt om tale om mig selv, hele tiden, det er meget sjovere at tale om andre!"
han sagde det smilende, men hans smile havde ændret sig. Det var ikke længere det smile han havde før det var blevet meget mere ondskabsfuldt, skæv og morderisk, som om han faktisk havde tænkt sig at lave en pelsfrakke af hende. Han var stadig en særligt speciel person der kunne være ret så svær at blive klog på.