Kill or get killed right?... Logan and Wilith

Omgivelser : Ingen eller intet bortset fra de mørke huse..
Sted : Den mørkeste afkrog af byen..
Påklædning : En kjole i læder med et par knive under skørtet..
Tid: 22.40
Vejr: Klart med fuldmånen der skinner..

Luna gik hen af gaden med sin ene hånd på sin pistol. Hun var parat til at skyde vis nogen kom for tæt på. Hun var ikke på jagt men derimod efter Logan. Hun havde mødt ham for længe siden og nu da han var i byen var det eneste hun ville at flå hans hoved af. Hun listede sig ind i en gyde og lænede sig op mod den kølige mur. Hun trak vejret roligt og stille. Hun vidste at hver en bevægelse kunne afsløre hende da hun ikke var den eneste der ville dræbe i aften. * Logan * Navnet genlød i hendes hoved. Han ville dræbe hende vis han fik chancen. Hun sukkede stille så det næppe var hørligt og kiggede forsigtigt ud fra gyden. Hun kiggede efter enhver skygge der kunne være Logan. Hun kiggede efter enhver fare. Hendes røde øjne glippede en smule et sted henne ved bænken og hun lagde mærke til en lille ændring i luften. Som en spejlvending. Hun havde fundet ham men lod være med at gøre noget som helst. Hun holdt bare øje med skyggen der nærmest ikke bevægede sig. Der var dog et eller andet ved skyggen der irretrede hendes syn..

Logan stod stille henne ved gyden. Han vidste at hans trick havde virket. Han grindede en smule for højt og viste at Luna havde chancen for at høre det. Han gik lydløst ud fra gyden og hoppede op på taget bagved ham. Han var i humør til at dræbe ikke til at lege. Han stod lige over Luna og stirrede ned på hende med øjne der viste at han kunne grine igen. Det var for sjovt at se Luna stå og tro at han havde evnen til at formskifte sig. Han grinede igen da han gjorde klar til at bruge sin evne. Han rakte hånden ud så det rørte ved metallet i væggen under ham og fik det sendt ned mod Luna i en voldsom fart. Han svingede en smule med hånden og metalstykket ramte lige ved siden af Luna...

// Sorry at det ikke blev så langt //

Wilith gik roligt hen over et af hustagende muntert fløjtende da hun genkendte en lugt. En lugt som hun huskede fra engang for mange år siden. Det var længe siden at hun havde set ham, men det var nok meget godt, for dem begge.. Hun havde det altid med at fare i flint når han var i nærheden, langt oftere end hun plejede.
Hun fulgte lugten og den ledte hende til en mørk afkrog af byen og nede i gaden under hende kunne hun se en sort ulv stå og snerre af en kvinde.. Vampyr afgjorde hun med sig selv.. begge to.
Hun satte af og lod sig falde ned på gadeplan hvor hun landede smidigt på fødderne og rejste sig op med det røde hår rodet om hovedet. Et par sammenknebne grønne øjne så vurderende på ham som om at de overvejede hvor meget han var god for. Formskifteren var stærk vidste hun, men det var hun også så hun var ikke det mindste nervøs.. det eneste der kunne gøre hende nervøs var den fremmede vampyrkvinde..

Luna stoppede med det samme da ulven foran hende var et spejlbillede. Hun kiggede sig omkring og fik øje på en vampyr. Hun mærkede dog i samme øjeblik en metalspids flyve igennem luften og ramme lige 2 milimeter fra hendes hofte. Hun kiggede op i samme øjeblik og fik øje på en muskuløs krop der hang lige over hende med begge fødder plantet på murene. Hun gik ud fra gyden og så billedet af ulven gå væk. Logan havde lavet det med sin evne og det indså hun først nu?!. Hun kiggede fra vampyren til Logan. Hva fanden lavede vampyren der og havde Logan lige angrebet hende?..

Logan duftede hende. Nej ikke hende. Hun måtte ikke være her. Hans blå blik kiggede hen på hende og de blev store. Tøsen så jo godt ud som altid. Han glemte næsten Luna under ham men så hoppede han ned fra taget. Han knurrede men ikke mod Wilith mod Luna. Han var vred og en del af vreden kom fra at Wilith skulle komme brasende lige nu. Hvorfor ikke en anden dag. En anden uge. Hans øjne blev havblå igen pga at wilith var der. Hun havde altid en beroligende effekt på ham indtil hun så blev gal. Han så på Wilith. " Heey Tøs " Sagde Han roligt og opdagede i samme øjeblik at Luna havde en chance for at skride. Han gjorde intet ved at Luna havde den chance. Hun kunne vel dø en anden dag...

Hun kunne have slået ham, da hun hørte hans hilsen. Tøs, hvad tænkte han på.. Og havde den anden vampyrkvinde ikke været der havde hun nok også gjort det, men hendes opdukken var rigeligt til at distrahere ham tilsyneladende.. Hun rullede med øjnene af ham og bevægede sig smidigt tættere på.
"Logan.. Altid god for en kamp, kan jeg se.."
Hendes hilsen var en del mere formel end hans, for denne her vampyrkvinde var ikke en hun kendte og behøvede derfor ikke at vide noget om hende og Logans forhold. Han så godt ud afgjort, men hvor kunne han også være irriterende!
Wilith holdt roligt øje med både Logan og kvinden, for nu hvor han tilsyneladende var for optaget af hende til at kigge efter hende måtte en eller anden jo gøre det.. Han skulle jo helst ikke dø før at hun fik en chance for at hilse på ham.. Og derudover var han jo også godt selskab... indtil han blev alt for uudholdelig.

//beklager at jeg forsvandt.. forældrene slæbte mig med til en messe ting :P//

Bredani holdt skarpt øje med dem begge men fattede ikke at Logan gav hende en chance til at slippe væk. De var jo dødsfjender. Hun øjnede dog chancen for at slippe væk og tog den. Hun hoppede op på et tag og forsvandt hurtigt som vinden. Hun havde intet imod chancen men det var lamt fra logans side at vise at denne vampyr var en svaghed..


// Jeg smutter lige, så kan i to bare skrive videre//

Logan gik stille hen mod Wilith da han havde hørt Luna gå. Hans vagtsomme øjne fulgte enhver linje i hendes ansigt. Han kiggede hende til sidst ind i øjnene. " Hvad har du så lavet i alle årene?, Du har ikke ændret dig tøs " Sagde Han roligt og standsede da han stod en halv meter fra hende. Han smilede roligt til hende med hugtænderne ude og hans øjne glødede. Rundt om ham emmede det af energi. En Aura han altid havde eftersom metallet i luften omkring ham gjorde alting livligt da hans evne fokuserede på metal. Han lagde hovedet en smule på skrå og kiggede op på fuldmånen der kastede sit blide lys på dem. Han kiggede igen på hende og en dyb legesyg knurren startede i hans bryst. Hun gjorde sgu et eller andet ved ham...

// Det gør ikke noget xD .. //

Vagtsomme grønne øjne fulgte den anden vampyr som hun forsvandt. Skønt, hun var med garanti blev stemplet som en af hans svagheder nu.. Altså et mål hvis man ville skade ham..
"Haha nej jeg har ikke ændret mig.. Det er en del af det at være udødelig.."
Trods den tørre ironiske tone som hun talte med lyste hendes ansigt op i et stort smil og selvom det blev erstattet af en alvorlig grimasse da hun fortsatte glimtede hendes øjne stadigt af munterhed.
"Og hvis du kalder mig tøs en gang til, slår jeg dig.."
Nu var advaret, selvom han nok ikke ville tillægge den nogen speciel betydning. Det ville rent faktisk undre hende lidt hvis han gjorde. Hun lagde også sit hoved på skrå i en efterligning af hans og så på ham mens den legesyge knurren fik hende til at smile igen..
"Og hvad har du så været i gang med?"

Logan grinede svagt af hende. " Jeg er ældre end dig så vis du slår mig ville jeg nok ikke tage så meget skade " Grinede Han stille og kiggede vagtsomt på hende. Han vidste at han ville kalde hende tøs igen. Det var på en måde det han altid kaldte hende. " Jeg har skam været lidt omkring i verden " Sagde Han stille men gik et skridt tættere på hende. Den legesyge knurren blev ved med at køre i hans bryst og han smilede roligt til hende. " Men du kunne du vel have gættet Tøs " Grinede Han stille og ventede bare på slaget så han kunne gribe hendes hånd i luften før den ramte ham. Han smilede udfordrende til hende med et glimt i de ellers kolde øjne...

"Pff.. det får vi se!"
Hun lod ham roligt komme tættere på og hendes grin viste lige spidserne af hendes hugtænder og det gav hende et ret katteagtigt udseende. Hun vidste at der ikke ville gå lang tid før at han ikke kunne nære sig mere, og så ville hun jo blive nød til at slå ham. Og der kom det, hun så med et suk op på ham og rystede svagt på hovedet.. Han blev bare aldrig træt af at drille hende..
Hun rettede et hårdt slag imod hans kæbe, og selvom hun på igen måde var en soldat så at sige så vidste hun nok til at overleve de fleste kampe.. Derudover så var det jo ikke meningen at skade ham denne gang, for havde hun ville det havde hun gået helt anderledes til værks. Frem for alt ville hun ikke have angrebet så åbenlyst som nu, men nok snarere lidt mere i skyggerne, ventet på sin chance..

Logan grinede højt og tog fat i hendes hånd der var ved at smadre hans kæbe. Han gav slip på hendes hånd men trådte næsten helt hen til hende. Han tog fat om hendes hage og vendte hendes hoved op. Han kiggede på hendes hugtænder og blottede sine egne i et snedigt smil. Hun gjorde ham ør i hovedet, Hans sind kunne ikke fungere ordentligt i hendes selskab. Det var som om alle hans sanser gik amok i nærheden af hende. " Du ramte forbi " Hviskede Han legesygt og kiggede ned i hendes grønne øjne. Han kiggede afventende på hende. Ville hun skubbe ham væk eller lade ham kysse hende. Han vidste at hun vidste hvad han ville gøre. Han havde lyst til at kysse hende men stoppede sig selv af ren nysgerrighed af om hun villle skubbe ham væk med en hurtig bevægelse...

Fra starten vidste hun at hun ikke ville nå at røre hans kæbe, det var han for god til så den del foregik som hun havde forventet, men at han trådte helt tæt på hende havde ikke været meningen. Underligt nok havde hun ikke noget imod det og en varme strømmede op igennem hende da han løftede hendes ansigt. Det var ikke fordi at det var svært at se hvad han ville og et eller andet sted inde i hende var der noget der havde det på samme måde.
et sted var hun ikke sikker på hvordan hun skulle reagere og hvordan hun overhovedet skulle forholde sig til ham.. Men hvis hun ikke kastede sig ud i noget, så ville det blive meget kedeligt i længden og hun stillede sig op på tæer for at kunne nå hans læber.
"Det gjorde jeg vist... men denne gang rammer jeg ikke forbi.."
Da hendes bløde læber endeligt nåede hans føltes det meget bedre end hun havde forventet og hun lukkede nydende øjnene. Det var nok et godt valg alligevel, at kysse ham. Hun havde savnet ham, selvom hun aldrig nogen sinde ville indrømme det, og da slet ikke overfor ham. Han ville bare grine...

Logan blev en smule overrasket da hun kyssede ham. Han lagde sin hånd på hendes nakke og kyssede hende blidt. Han havde virkelig savnet hende i alle de år. Hvordan fanden havde han klaret de år uden hende. Han trak sig en smule tilbage men kun for at se ind i hendes smukke grønne øjne. Han sukkede af hende. " Jeg har savnet dig søde " Sagde Han stille og kyssede hende blidt igen. Han lod sine læber hvile mod hendes kind og lukkede bare øjnene. " Du aner ikke hvor meget jeg har savnet dig " Sukkede Han roligt og kyssede hende på kinden. Han trak sig tilbage men det var kun for at sætte sine skarpe hugtænder mod hendes hals uden at bide. Han nappede blidt i det bløde skind i halsen og smilede idet hans læber satte sig mod hendes hals med hugtænderne der forsigtigt skrabede hen over hendes hud...

Følelsen af hans hænder om hendes nakke og hans læber mod hendes var lige der hele hendes verden og det var dejligt bare at kunne overgive sig til følelserne der blussede i hende. Glæden fik hendes øjne til at skinne da hun så op på ham igen, og et stort smil lyste hendes ansigt op, mens hendes arme sneg sig rundt om livet på ham.
"Her har været forfærdeligt kedeligt uden dig.."
Det var det nærmeste hun ville gå på at indrømme hvor meget hun havde savnet ham igennem årene. Sidste gang de havde set var hun som sædvanligt faret i flint over hans drillerier, og havde lovet sig selv at sende en tornado efter han næste gang hun fik muligheden.. I aften håbede hun på at hendes temperament ville holde sig langt væk så hun bare kunne være glad.
Hans nap i hendes hals startede en spændt knude i hendes mave som bare synes at vokse og hun lagde hovedet imod hans skulder og lænede sig ind imod ham. Hans nærvær var af en eller anden grund beroligende men samtidig voksede knuden af spænding i hendes mave.
"Er man lidt legesyg.."
Hendes stemme var bare en lav hvisken, men hun vidste at han uden problemer kunne høre hende, og smilet i hendes stemme..

Logan knurrede pludseligt af hende og bed hårdt i hendes hals dog uden at bide hul. Han var dog sikker på at hun ville kunne føle ændringen i hans væremåde. Han var blevet mere dyrisk. Et eller andet havde stået stille i hans hjerne men hendes hænder om hans liv og hendes kys tændte ham og gjorde ham mere hårdhændet end før. " Det ved du da at jeg er " Knurrede Han blidt af hende og løftede hende op i hans arme med en let bevægelse. Han smilede roligt til hende men hugtænderne helt ude. " Nu tror jeg at vi går hjem til mig " Knurrede Han legesygt og kiggede ned på hende som hun lå så roligt i hans arme. Han løb i en voldsom fart hen mod sit hus. Da de kom til hoveddøren åbnede han døren og tog hende med indenfor uden at sætte hende ned et øjeblik. Han gav slip på hende da de stod i den lange gang og kyssede hende så vildt og dyrisk. Han satte sin ene hånd på hendes hofte og pressede hende ind mod ham...

Ændringen i hans væremåde var... foruroligende, men før at hun vidste af det lå hun i hans arme og han var stærkere end hende så hun blev liggende og var rolig... indtil han satte hende ned.
Hun besvarede hans kys, og lagde armene om hans hals, og virkede som om at hun var med på den.. Lige indtil en voldsom vind, fik fordøren til at smække op og hun snoede sig ud af hans greb med en hvis øvelse. Vinden slog imod ham med en kraft som burde smække selv en stærk vampyr som ham op imod væggen og hun plantede et sidste kys på hans læber inden hun grinende forsvandt ud af døren..
"Det var hyggeligt, Logan.."
Hvis han ville lege, så skulle han få det, for hun ville ikke give sig uden kamp.. det gjorde hun aldrig! og hvis han ville have flere kys og mere af hende så måtte han fange hende først.
Så snart hun var uden for døren løjede vinden af og hun var allerede et stykke væk.

Logan grinede drilsk men på samme måde truende da hun gik ud af døren. Han satte efter hende og sneg sig et stykke bagved hende. Klar til at springe på hende med det samme. Han samlede en strimmel metal fra hans lomme og et øjeblik efter kastede han det så det helst skulle ramme hendes håndled og holde hende mod træet bagved hende. Han elskede at han skulle fange hende. Elskede den måde hun legede med ham på. Han holdt vågent og øvet øje med hende. Han knurrede legesygt og det blev båret med vinden hen til hende. Han ville vinde uanset prisen og have sit kys. Han smilede ved tanken om hendes legesygehed. Han blev tændt ved tanken om hendes kærtegn men han holdt stadig øje med hende...

Metallet ramte ganske rigtigt om hendes håndled, men ved hjælp af sin evne ændrede hun dens bane lige præcis nok til at den kun sad fast i det yderste af træet så hun kunne rive den løs. Hun ventede på ham og grinede stadigt drillende da han kom tættere på..
"Så vil du have dit kys?"
Det var ikke svært at gætte at han var tæt på, for hun kunne både høre ham og fornemme ham. luften omkring ham viberede når han for forbi så hun kunne hele tiden sige hvor tæt på han var. Da han var tæt nok på, ikke tæt nok til at kunne gribe fat i hende, men tæt nok på at håbe, rev hun rig hurtigt fri og metalstykket faldt til jorden.
Hendes blik sagde tydeligt nok, hvad hendes mund undlod.. du får ikke noget kys, ikke endnu, og få øjeblikke senere satte hun af igen. En latter forlod hende og hendes grønne øjne skinnede.

Logan gled igennem skoven og håbede i sidste øjeblik at han havde fanget hende men hun kendte ham og viste hvad hun skulle gøre for at gøre ham desperat efter hende. Han mærkede at han blev legesyg og satte efter hende med en legesyg snerren. " Jeg vil have mit kys og jeg får det til sidst " Knurrede Han vildt men på samme måde en smule roligt. Han løb efter hende og hans øjne blev glinsende af hende. Bare tanken om hende gjorde ham skør. Han lyttede til hendes lette bevægelser og bare det at hun var lige der foran ham. Han havde lyst til at gribe fat i hende og kysse hende inderligt men hun var virkelig hurtig...

Hun grinede bare af hans håb, men vidste at han havde ret. han skulle nok få det... på et tidspunkt... Hun så sig tilbage over skulderen og sendte ham et bredt grin. jagten her morede hende specielt fordi at det lige nu var på hendes betingelser. Det ville nok ikke forblive det ret meget længere hvis hun kendte ham ret, for han var både stærkere end hende og vist også hurtigere.. Det havde han været sidste gang de mødtes, men der havde hun jo heller ikke været lige så dygtig med sine evner, og nu kunne hun forhøje og sænke sit tempo som hun ville med hjælp af lidt magi. Det ville hun dog ikke bruge her, han skulle trods alt også have en chance for at få de kys som han var så desperat efter.
Med glimtende øjne havde hun ledt ham ind i midten af byen og selvom hun holdt sig til de mindre befolkede gader var der stadigt mennesker og hun satte derfor farten ned, og med et sidste grin til ham forsvandt hun tilsidst ind i myldret af mennesker på hovedgaden.
"Fang mig hvis du kan.."
en lav hvisken nåede hans ører båret af en vindpust og det eneste der var at se af hende var lidt rødt hår når hun hoppede rundt imellem menneskerne.

Logan blev ganske irretret over hendes brede grin og løb hurtigere efter hende. Menneskene sænkede ham ikke det mindste. Han fulgte hendes duft og den var meget stærk og naturlig for ham så det var ikke så svært at følge. Han satte farten ydeligere op og nu vidste han at hun var mindre en 2 meter væk. Han ville kunne gribe hende med en hånd vis han ville. Han gjorde det. Han tog fat i hende og trak hende med ind i en gyde. Han holdt hende fast ind mod muren så hun uanset hvor mange krafter hun brugte ikke ville kunne komme fri. Han mærkede sine muskler spænde og slappe af jo mere kraft han brugte på at holde hende fast hvor hun var. Han kiggede ind i hendes grønne øjne. " Jeg fangede dig " Knurrede Han legesygt og lod derefter hans læber mødes med hendes i et lidenskabeligt kys...

Hun svarede ikke og kyssede ham i stedet bare igen lige så lidenskabeligt. Han havde jo gjort sig fortjent til kysset, men hun kunne godt mærke at hun ikke kunne komme fri af hans greb, så hun forsøgte ikke, endnu.. Hun lagde hovedet på skrå og så ind i hans kønne, klare øjne og smilede drillende..
"Det tog dig også noget tid, Logan.. er du blevet langsommere siden sidst?"
Men nu forsøgte hun at komme fri, for hun følte sig ikke godt tilpas spændt op imod en mur, selvom det var ham. Hun stemte sine ben imod muren for han holdt hende godt nok fast til at hun ikke bare ville falde og satte af fra den med et håb om at kunne bringe ham ud af balance. Det var et forsøg værd og hendes grønne øjne var begyndt at blive mørkere i takt med at han holdt hende op imod muren i længere tid.
Hun lagde al sin vægt i afsættet og selvom det nok ikke var meget i forhold til vampyrmanden der holdt hende fik hun lidt hjælp fra magien og det ville give et solidt skub, muligvis dog ikke nok til at vælte ham..

Logan lod hende komme fri og før hun så på ham eller stak af igen hoppede han op på muren og op på taget hvor han stille satte sig ned og slappede en smule af. Han vidste godt at han måtte holde lysten til Willith nede eftersom det ikke var godt for ham overhovedet at elske hende. Han elskede hende dog alligevel men det ville ham aldrig sige til hende. Han fandt det yderst morsomt at hun legede med ham men det var begyndt at irretre ham eftersom hans humør ikke var det bedste her til aften. Han havde lyst til at tage hende med hjem til sig selv og slappe lidt af med hende uden at skulle fange hende. Han havde klaret nok med Luna her til aften. Han havde dræbt her til aften. Alle de ting virkede bare langt væk nu. Han knurrede truende men lidenskabeligt og en plade af metal susede igennem luften for så at hamre ind i muren han sad med benene ud over. Han kunne kigge ned i gyden og det gjorde han da også kedsommeligt nok. Han holdt stadig sit kærlige og blide blik på Willith. Han fik aldrig nok af den pige...

Wilith var ganske rigtigt væk lige så snart han havde sluppet hende men da hun fandt ud af at han ikke fulgte hende fik hun hurtigt lokaliseret ham. Oppe på taget? Nå ja hvorfor ikke.. omme i endnu en gyde svævede hun lydløst op over tagene og jo der sad han ikke ret langt fra hvor hun hang i luften. Lydløst svævede hun tættere på og landede lige bag ham.
"Hvad er der med dig?"
Hun havde bukket sig ned så hun stod med munden ud for hans øre og selvom hun smilede var hendes stemme alvorlig. Det lignede ikke den legesyge Logan ikke at følge efter noget som han betragtede som en form for bytte. Måske var det hende han var oppe at slås med tidligere..
"hende vampyren fra tidligere? Hun nåede jo at se din reaktion på min ankomst for hun forsvandt.."
Hun trak på skuldrene, selv hvis hun på et tidspunkt gik efter Wilith så var hun ikke i tvivl om han hun nok skulle klare sig, lige meget hvad. Hun havde jo sloges mod så mange andre før, selvom hun normalt plejede at prøve at undgå kamp.. Men hvis hun blev angebet først ville hun altid svare tilbage..