Kill or get killed right?... Logan and Wilith

Logan løftede blikket da han kom op til hende og mærkede metallet bevæge sig i hans lomme. Han mødte hendes blik. " Jeg er bare bange for at du kommer til skade " Sagde Han koldt og stille. Vis der skete hende noget ville han blive rasende. Han rejste sig op og tog fat om hendes liv. Han kiggede hende dybt ind i øjnene. " Vis der skete noget med dig ville jeg ikke kunne tilgive migselv " Sagde Han stille men vidste at hun hørte det lige så klart som vis han havde sagt det i normalt toneleje. Han havde lyst ti at sige de tre ord der kunne ændre deres liv men det skræmte ham. " Jeg...Elsker Dig han fik det sagt og han gik væk fra hende. Han tog stod ca et skridt væk og betragtede hende vagtsomt. Han havde faktisk sagt det. Han smilede roligt til hende...

Det blik hun sendte ham tilbage var ikke det mindste nervøst, selvom hun vidste at han nok havde ret. Kvinden ville nok komme efter hende, men hun ville gøre sit til at kvindemennesket ikke længere ville være i stand til at skade nogen.
"Du burde være mere bekymret for om der er noget tilbage at slå på når jeg er færdig med hende.."
Hun så faktisk rimeligt alvorlig ud, men det varme glimt i hendes øjne viste at hun satte pris på hans bekymring, meget endda. Hun var også bekymret for ham, men ikke i samme grad, og derudover.. hvis hun så kunne gøre det af med kvinden var det en mindre at bekymre sig om.. Det var nok ret ambitiøst men hun kunne jo altid forsøge..
De sidste tre ord overraskede hende og hun så med store øjne op på Logan, mens varme spredte sig igennem hele hendes krop og et bredt grin lyste hendes ansigt op. Det tog hende under et sekund at krydsede den meter der var imellem dem og lagde armene om ham med lysende øjne, før hun stillede sig på tæer for at give ham et kys..
"Jeg tror det er gengældt.. Jeg elsker også dig.."

Logan smilede til hende og mødte hendes alvorlige blik. Han fik lidt store øjne da hun overraskede ham ved at sige de tre ord. Han havde ikke troet i sit inderste at hun gengældte det men han havde da håbet. Han lagde sine arme om hende og holdt hende tæt ind til sig. Han kiggede kærligt ind i hendes grønne øjne og kyssede hende. Han holdt hende så tæt ind til sig at der ikke var noget luft imellem dem. " Du er fantastisk " Hviskede Han ind i hendes øre og smilede da han nappede hende på halsen lige under øret....

Hun havde armene kærligt om hans liv og holdt godt fast. Det var på en eller anden måde beroligende at holde om ham, hun følte sig sikker for en gangs skyld. Hans kys var berusende i næsten samme grad som friskt blod og omverdenen var tabt for hende i de sekunder kysset varede. Wilith så med hovedet på skrå op på ham og smilede bredt, hvorefter hun snoede sig ud af hans greb.
"Nej jeg er bare skør.."
Vinden snoede sig om hende mens hun tog et par dansetrin hen over taget, og på mange måder mindede hun om det element hun styrede. let, munter, men også hidsig og voldsom på samme tid. Hendes øjne glimtede i mørket og hun nærmest lyste af glæde. hun følte sig mere fri end hun havde gjort i langt tid, som om hun kunne lette fra taget uden brug af magi.

Logan slappede af da hun holdt fast i ham men pustede alligevel ned i hendes hår. Han lod hende gå da hun ville og smilede så udfordrende til hende. Hun kunne gøre alt ved ham og hun vidste det. Han smilede da hun dansede en smule hen af taget og i en bevægelse var han henne ved hende, Havde taget hendes hånd og snurrede hende rundt i en piruette. Han smilede stadig udfordrende og hans hugtænder glimtede hvidt i måneskinnet. Han kiggede på hende. ” Du er fantastisk, ikke skør ” Sagde Han lavt og grinede. Han holdt en smule mere fast i hende. Hun betød så meget for ham at han var usikker på hvad han ikke ville gøre for hende..

Piruetten snurrede hende rundt og fik en let latter frem i hende, verden snurrede rundt om hende men hun så kun efter logan. Hun følte sig sikker sammen med ham men tanken om hende kvinden gnavede stadigt.
Da hun igen stod stille smilede hun blidt op til den anden vampyr, og lagde hovedet på skrå. Fantastisk ligefrem, jaja hvis han mente det.. så havde hun da ikke noget imod at give ham ret.
"som du vil.."
Grinet i hendes øjne var stort og oprigtigt før hun snurrede ud af hans greb igen.

//Manglende krea, derfor manglende langt svar.//

Bredani betragtede de unge forelskede. Hun fik kvalme af den blødsøden kærlighed. Hun lå på lur i en gyde. I form af en sort leopard. Hun blottede sine tænder og hoppede op på det tag hvor de var. Hun snerrede dybt. ” Forelskede Føj ” Spyttede hun ud mellem de sammenbidte tænder. Hun stirrede trodsigt på dem med sin grønne øjne. Hun snerrede en dyb lyd fra bunden af halsen. Den var inderlig og truende. Hun gik hen mod dem med yndefulde trin. Hun var vred og det var som om hendes øjne lynede. Hun stirrede på dem. ”Kærlighed fører til ulykkelighed ” Snerrede Hun vredt. Hun ville bare have den ene af dem dræbt eller måske dem begge. Hun snerrede truende og gik lidt tættere på. Hendes store poter viste hendes lange barberbladskarpe klør...

Logan tog fat i Wiith og trak hendes bagved ham. En snerren startede i hans bryst og han bukkede en smule ned i knæ vis nu han skulle angribe Luna. ” Give me a break Luna ” Grinede Han roligt og køligt. Han smilede til Luna, et venligt smil men med en truende facon. ” Are you trying to tell that you havent bean in love? ” Grinede Han køligt. Han var glad for at kende Lunas svagheder. Han smilede truende og hugtænderne blev blottet. Han holdt fast i Wilith. Intet måtte ske hende. Luna ville dø vis hun så meget som rørte hende. Han snerrede vredt af Luna og stirrede ind i hendes vrede øjne. ” Du rør hende ikke Luna ” Snerrede Han vredt...


//Ikke så meget Krea //

Wilith vendte træt på øjnene da Ligan trak hende bagud så hun endte med at stå halvvejs bag ham. Hun rykkede sin arm fri og gik op på siden af ham mens hun rakte mentalt ud efter hendes element.
"Logan, jeg tror at du tager fejl.. hun har været forelsket, men ulykkeligt. Enten ugengældt eller noget i den stil."
Hun smilede ikke i skadefryd, som han nok ville have gjort, men så bare vurderende på hende. Hun var ikke nervøs for de var trods alt to mod en, og selvom det muligvis var en gammel vampyr overfor dem så var hun rimeligt optimistisk.
Ligesom Logan bøjede hun også ned i knæene, parat til at sætte af hvis den fjendlige vampyr skulle sætte af.
"Din omsorg er rørende, Logan... Men hun kommer ikke i nærheden af mig."
Selvtilliden bundede i følelsen af magi der flød rundt i hendes krop, ligesom en form for adrenalin og hun vidste at hun kunne tage vare på sig selv. Han skulle ikke til at behandle hende som en porcelænsdukke bare fordi at han var forelsket, det nægtede hun at lade ham. Det ville blive enormt kedeligt i længden.
Og derudover ville dette nok ikke være det rette tidspunkt at blive ømskindet overfor hinanden. Godt nok havde hun nok holdt øje med dem, og set alt hvad hun havde brug for, men dette var ikke lige tiden for det.

Bredani holdt vagtsomt øje med dem og hun kneb sine røde øjne sammen. Hun blottede sine tænder og snerrede lydløst. Hun stirrede på dem med had i blikket men samtidig kulde over hendes natur med at dræbe. Hun snerrede nu og bed ud efter Logan. Hun gik efter Logan. Var ligeglad med pigen. Hun snerrede rasende og bed ud efter Logan igen. Hun ville bare have hans kød i hendes mund så hun kunne flå ham fra hinanden. Hun stirrede trodsigt på ham med et rasende blik og kulden ulmede i de kolde øjne. Hun snerrede og bevægede sig langsomt rundt om dem før hun så forsvandt. Hun forvandlede sig til en skygge. Upåvirket af jorden. Hun gled lydløst omkring dem...