Death comes to all creations, and my own might be close

Den kolde natte luft, har lagt ned over byens gader, som en tiger mor ligger ved sine unger, men det var ikke kun kulden, som domineret på denne aften, da den mørke og trykket stemning, kunne få selv den modigste til at kigge sig en ekstra gang over skuldren. og i den store Dominatrix villa, kunne man synligt se de mange dæmon vagter, der holdt skarpt øje med alt, og de mange tjenere, som bare gik rundt, og gjore alt klar til at Akuma skulle ankomme. husets herre, føler sig alt andet end tryg i hans store hus, han kan næsten ikke holde den høflige maske oppe, og han kan næsten ikke se nogen steder hen, uden at kigge sig tilbage igen, bare for at sikkere sig at han var alene. huset var blevet fyldt med lys, og lamper, og man havde svært ved at finde den mindste skygge i villaen, det så dogstadig fint og ordenligt ud, men lys var der nok af. Rafael ville ikke have nogen andre end hans gæster i samme rum som her til aften, så han sad i hans store kontor på andensal, med vagter udenfor døren, og langs ned af gangene, som om han var bange for at trejde verdens krig skulle komme indenfor fem minuter, han vhavde aldrig følt virkelig frygt før, men på denne aften efter de rygter han havde hørt, tog han ingen chancer, og selvom han var kendt på at være en både fysisk og vilje stræk person, men nu kunne man se frygten ligge i hans øjne som om at han var et lille barn der er bange for monstret under sengen, godt nok kunne se fleste ikke se det, da han holdt masken meget godt.

Påklædning: Bar overkrop, grå jeans og sorte militærstøvler.

Akuma fløj igennem hele byen for at komme hen til Dominatrix huset.
Hans herre havde sendt bud efter ham og nu var han på vej til huset hvor han boede.
Han satte farten lidt op for ikke at komme for sent.
Nu stod han ved døren til Dominatrix hvor vagterne spærrede indgangen.
"Jeg er Akuma Sakushu-sha! Lad mig passere!" sagde han højt og vagterne lod ham komme til.
Døren blev åbnet og han trådte ind.
Han blev mødt af nogle tjenere som fulgte ham til Rafael.
Da de var i samme rum sendte han tjenerne væk og gik over til ham
"Du sendte bud efter mig Herre?" sagde han med en loyal stemme.

Rafael nikket anderkende til Akuma, men han sagde ikke noget endnu, han studret ham istedet lidt, og sagde roligt "Slaman, Dotin ud", og i det samme kom der første en vagt hoppende ned fra luftet, og en anden kom frem bagved Akuma, og de bukket begge dybt for Rafae, og derefter Akuma, for derefter at forlade rummet (sender deres tøj i en pm). Rafael havde et hvidt håndsyet italiensk jakkesæt, en sort silke skjorte, rødt slips, men havde nogen britiske militær med jern hæle. Rafael satte sig ned bagved et mellem stor bord, på en dejlig behagelig stor, og blød stol, og lavede hånd tegn til Akuma kunne sidde ved stolen på den anden aide af bordet, så de sad foran hinanden. Rafael kigget på Akuma lige meget om han satte sig ned eller ej, og sagde roligt, med en venlig tone "De ord som bliver delt i dette lokale, må aldirg komme blive nævnt igen..ikke til folk højre end dig, ikke til din søster, ikke til min søster, dette bliver mellem dig og mig, kan du gå ind på disse betingelse min kære herre Sakushu?"

Akuma så fornøjet på de to ninja-vagter som kom frem og forsvandt.
*De uniformer der... De er bare fede* tænkte han og betragtede dem mens de forsvandt.
Han kikkede nu på Rafael og så at han satte sig ved enden af et bord.
Der stod en stol til på den anden side af bordet.
Han satte sig ned i stolen og kikkede på Rafael mens han fik betingelserne.
"Herre Dominatrix... Jeg lover højt og helligt ved mit lig at jeg ikke vil bryde dine betingelser" sagde han og satte sig til rette.

Rafael lænede sig lidt tilbage i stolen, og sagde roligt "Jeg har noget til dig inden vi begynder". Rafael lagde en hånd ned under bordet, og tog en kuffert frem, den var sølv belagt, og havde nogen gamle nortiske runer på. Rafael lagde den på bordet, og tog en nøgle frem fra inder lommen, og låste den op, for derefter at vende den stille om mod Akuma, og åbnet den. kuffertens indhold var en dragt magen til vagternes, og en scimitar lavet af sølv, med nogen romerske in graveringer, og nogen få persiske gude tegn. Rafael smillede til Akuam, og sagde venligt "Velkommen til Order Tenebrae, også kaldet Christo Tenebrae" Rafael holdt en kort pause, og sagde så "Jeg har brug for din hjælp, flere af vores dæmon brødre og søster, er fornyligt gået bort, i forfærdelige ´ulykker´, og jeg mistænker der kommer en del flere" rafael tog en kniv frem, som var relativt stor, og havde nogen nortiske runer på kniv jern bladet, rafael kigget tilbage på akuma, og sagde "hvad siger denne kniv til dig om dens jæger ejer?" rafael holdt en pause, og sagde så "hans navn er Valentine, mere ved jeg ikke, men det er her du kommer ind"

Akuma tog imod kufferten og så begejstret på scimitaren som fulgte med dragten.
"Tak" sagde han og nikkede mod Rafael.
Han sad og lyttede til den information som Rafael gav ham.
"Okay denne Valentine... Skal jeg dræbe hende?" spurgte han næsten kampklar.

Rafael grinte, og var ligeved at gå til at de ord der kom ud af Akuma, men Rafael samlet sig selv sammen, og sagde "Ingen kan tage Valentine alene, selv ikke os Akuma, så hvis du finder ud af noget om ham, skal du give mig informationen, men hvis du kan dræbe ham...så kan jeg ikke sætte ord på den ære der vil komme din vej.. men pas på.. det er op til dig..information eller død"

Akuma sad og tykkede lidt på de ord han fik.
"Hvordan kontakter jeg dig når jeg ved noget?" spurgte han og kikkede på kniven som Rafael holdte oppe.
*Og den kniv skulle være nøglen til at finde ham?* tænkte han men lod det ikke komme ud.

Rafael smilede venligt, og sagde
"Der ligger en slik butik her i byen, den hedder
´lollipops and rainbows´, den skal du gå ind i,
og sige kvinden bag disken, at Caspian ikke kommer idag,
men du skal overtage vagten, så vil hun lade dig gå om i baglokalet
, der vil du møde en anden fra den orden du lige er kommet ind i, han
vil skaffe dig hen til mig" Rafael lagde kniven for Akuma,
"denne her er vores eneste spor, og hvis du finder ham i egen høje person,
så pas på, men huske at hvis du kan få ham ned med nakken så ville jeg være meget taknemlig, hvem ved, måske kom overhoved for dæmon vagt korpset ud for en ulykke, og jeg skulle bruge en ny"

Akuma lyttede til informationen han fik.
Han lagde scimitaren ned i kufferten og klappede den sammen.
"Er der mere jeg bør vide inden jeg går igang?" spurgte han og tog kniven som han skulle bruge.

Rafael rystede på hoved, og sagde "Du burde nok gå,
og husk at pas på dig selv, har mistet 42 dæmoner for enden af et svær
ønsker ikke at han skal have lov at tage endnu et..
og forresten, antalet af lig stiger ved ver eneste dag, så skynd dig lidt.
og hvis jeg må give et råd.. denne galning tøver nok ikke med at gå efter dig,
eller din lille søster, hvis han finder ud af hvem der jager ham, så pas på"
Rafael gjore tegn til Akuma skulle gå.

Akuma rejste sig.
Han tog kufferten og kniven og gik ud.
Da han var kommet ud af bygningen blev døren lukket efter ham af vagterne.
Han gik noget videre og derefter ind på i en gyde.
Inde i gyden tog han sin nye uniform på.
Han havde lavet hulder til sinde vinger i skjorten men de ville stadig kunne gemmes under den store jakke.
Hjelmen var der allerede huller så hans horn kunne være der.
Han hængte tog sværdet i skeden og hang det i bæltet.
Kniven tog han en ordentlig sniffer til så han fik færten af denne mand.
Nu foldede han sine store vinger ud og fløj mod færten som ledte ham til et casino lige i nærheden.
Han landte på taget af en bygning lige i ved siden af og foldede sine vinger ind under den store frakke.
Nu ventede han bare til færten ville komme ud.
Lidt efter kom der en skikkelse ud som havde den samme lugt.
Han foldede sine vinger ud igen og gled lydløst gennem himlen og forfulgte ham.
Han fløj varsom over bygninger han altid ville kunne gemme sig ved...

Ny påklædning: https://2img.net/h/oi42.tinypic.com/23t4go2.jpg
Med sine horn ud af hjælmen.

Manden hed Letros, han var bloddæmon, og var fra midten af 500 års tallet, så han var en meget gammel en af slagsen.

*hvad f.. ville Valentine få ud af at lade mig lege fugle skræmsel herude*

Letros stoppet, da hans mobil ringet, og han tog den og begyndte at snakke til en i den anden side af røret

"Ja Herre.. Nej Herre, Flavius lejemordere er ikke indenitfisret endnu... Vinja?.. ja herre, urørlig indtil videre, det er forstået...hvad er mine ordre?...Ja herre"

Letros begyndte at gå igen, og stoppet i en ubefolket gyde, og lagde den kuffert han havde i hånden ned i en en af skrælde containerne, og satte sig ned op af en af hus murene

Akuma så til for tagtoppen.
Da han hørte telefonsamtalen var han ved at gå amok.
Manden ville have hans søster.
*Det vil han fortryde* tænkte han og skulde til at hoppe ned til manden.
Da manden var i gyden så Akuma sit snit og hoppede.
Han landte foran manden og lavede et cirkelsprak så manden ramte vægen.
Han gik hen til ham tog ved hans hals og hævede ham op af muren.
"Er du Valentine!?" sagde han højt med en hæs stemme på grund af masken.
Han skulle til at trække sit sværd men lod være.

Manden smilte da den store militær støvle ramte ham, og man kunne se han var lige ved at dø af grin, da han bliv løftet op af muren, og hans øjne bliv helt grønne, og havdet ingen probiller, for derefter at svare hæst.

"Min herre er Valentine.."

Han stoppet, og var lige ved at miste kæben, da han tog en indånding, og fik Akumas lugt, han lagde et ben på Akumas bryst, og som en bus der rammer en cykle presse han Akuma, og det skulle undre ham hvis Akuma gjore andet end at flyve ivertfald en meter tilbage, men loige meget hvad der skete sagde han.

"Akuma?.. Jeg så dig på stranden med Valentins søster?.. hvorfor har du flavius tøj på?"

Akuma tog imod det lille puf fra dæmonen.
Han knækkede ledene i hans hals og gik over til ham igen.
Igen blev dæmonen grebet om halsen. Dæmon blev bare ikke hævet denne gang blev han slynget ned i asfalten og Akuma bøjede sig over ham.
Hans horn var en centimeter fra manden fjæs.
"Denne Akuma? Han er død..." sagde han.
Han tog mandens hovede op id hamrede bagsiden af det ned i jorden med.
"Fortæl mig så hvor jeg kan finde Valentine!"

dæmon begyndte at smile skævt, og sagde roligt.

"Why the f.. fight for someone that wanna kill your race honor"

Dæmonen spyttede blod ud, og sagde derefter.

"Just listen to me for a moment.. Bredani you reamber her right?.. Valentine is her mentor, and she would be really unhappy if she could see you now.. besides.. my sire is keeping your sister safe and sound... I do not wanna fight you"

Akuma var ved at få et flip.
Han tog hånden ned til sit sværd og trak det op ad skeden.
"Dette sværd er indgraveret med hellige tegn... Det ville sagtens slå dig ihjel!" sagde han og satte sværdet ned ved dæmonens håndled og pressede det op mod hans skulder.
Hele hans arm var nu sprattet op.
"Nu siger jeg det lige igen... HVOR KAN JEG FINDE VALENTINE!!?" råbte han og satte sværdet ned i dæmonens andet håndled.

*Uuu... Jeg laver den horn bille om til bolsje mix*

"dræb mig, spræt mig op som en pattegris, lag os se din søster overlever til imorgen aften"

Dæmonen fik sværet i det andet håndled, og råbte af sine lugers fulde kræft

"din lille bøsse tyr, dræb mig!...dræber du mig, kan du ikke finde ham"

Det slog næsten klik for Akuma da han hørte at hans søster var involveret i det her.
Han pressede sværdet op igennem dæmonens arm så den blev sprættet op.
"HVOR ER MIN SØSTER!!!" råbte han.
Men der indså han at det var dumt og han lige havde afsløret sig selv.
"Fint" sagde han og tog masken af.
"Når du forlader verdenen skal du se et ansigt som du kan tage med dig i graven!" sagde han og tog sværdet op af ham igen.
"Godt så... HVOR ER HUN!!!" råbte han og satte sværdet op til hans hals.

Dæmon presse sin hals ind mod bladet så de første dråber blod,
begyndte at komme ned af hans kæbe, og han sagde håndligt
"når min høre om min død, håber jeg for din søster hun ikke er jomfrue iforvejen"
dæmonen sukkede tydeligt, og håbet at Akuma gjore det, hellere det end miste sin ære
"Karina, Vinja, de vil begge død hvis jeg lukker mine øjne,
ikke på grund af min herre vil hævne mig, men fordi du er tom for muligheder
dræb mig nu...lag dig få dine 2 minuters storhed"

Hans pupiller blev nu helt små.
Han smed sværdet over skulderen så det landte ovre ved containeren.
*Søster...* tænkte han da hans øjne indtog et sindsygt skær.
"Hvis i røre min søster skal jeg personligt flå alle jeres organer ud og dræbe jer bagefter!" sagde han højt med en meget dæmonisk stemme.
Han tog sin ene hanske af og blottede klørene.
Han hævede hånden højt og hamrede klørene ned i maven på dæmonen.
De blev begravet helt ned i hans kød men ville på ingen måde dræbe ham da der ikke var noget pentagram involveret.
"Hvis du ikke fortæller mig hvor jeg kan finde min søster så kan du roligt sige farvel til dine nyre, din lever, din mavesæk, lungerne, og til sidst dit hjerte!" sagde han med den dæmoniske stemme.