Alteret & mørket - Segovax

Dato: 2011
Tid: 18:00
Vejre: lidt skyet men regnvejr

Omgivelser:
Det er søndag og folk begiver sig langtsomt ind i kirken.. nogle for at bede andre blot for at høre en præst snakke...
der er næsten fyldt op...

præsten beder jer alle sætte sig og slå op i side (unknown) og synge denne salme
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Wolf træder ind i kirken og står ved indgangen for at byde gæsterne velkommen...
i håb af at få ''guds'' velsignelse....

*tænk at man skal stå op klokken lort blot for at hilse på gæsterne, utroligt at præsten gider det her..*
smiler wolf til de gæster som kommer forbi...

Han går lige så langsomt ind i kirken, han ved ikke hvorfor det virker på ham som blasfemi både mod denne "GUD" som de bare kalder ham og så også mod hans egne guder. Men det var bare som om han ikke kunne lade være med at gå der ind som om nogen derinde ville have fat i ham, eller noget derinde ville.
Han var meget urolig som han gik der hen mod kirkens indgang. Han lagde mærke til at der var en der stod og hilste på alle folk, så han følte sig ligesom tvunget til at gå hen og sige goddag til ham.
*Hvad i alverden laver du enligt her gamle dreng?*
Han stillede det samme spørgsmål til sig selv igen og igen og igen, fordi han virkeligt gerne ville have styr på det inde i sit hoved da det ikke rigtigt gav mening for ham, men det plejede tingene at komme til at gøre efter lidt tid.

Wolf kiggede på den herre som var på vej mod bygningen
'' velkommen.. håber de er klar til præstens tale...'' sagde wolf usikkert og kedsomeligt

"Tak"
Han svarede ham i et tone leje der næsten lød mere kedeligt og ligegyldig, end det han selv var blevet tiltalt i. Han havde virkelig ikke den store ide om hvad der skulle ske og hvorfor han var her, men nu var han her så han kunne lige så godt bare se hvad det var det hele handlede om.
Han satte sig ned på en bænk længst tilbage i kirken så han kunne undgå alt for mange blikke fra folk.

Wolf lukkede døren bag ham og nikkede til præsten om at alle var her..
*tænk at dette skal være så kedeligt... håber at der kommer noget spændene blot en eneste gang... * ''suk'' udstytte wolf med lavt lyd..

han trådte ind og satte sig bagerst på venste side af kirken for at få et god udblik så præsten ikke helt kunne se ham..

Han sad og kiggede rundt, han havde haft fornemmelsen af at der ville ske et eller andet her inde, men hvad det var havde han ingen anelse om, men han vidste det ikke længere og følte sig helle ikke tiltrukket længere.
Han kiggede ud over folk for at se om der var nogle han fandt interessante, eller måske nogle der skilte sig ud fra mængden fordi så kunne det jo forklare hvad han lavede her.
*Det var dog en af de dårligste ideer du længe har haft!*

*hvorfor skulle jeg forblive her inde... det er jo død sygt...*

Wolf kryssede armene og prøvede langtsomt at holde sig vågen..

Han sad stadig og kiggede rundt for at se hvem der var her. Han kunne ikke undgå at lægge mærke til at ham der sad her nede i bagenden, som var den der havde stået og budt velkommen, rent faktisk bare sad og sov.
*hvorfor sidder han og sover, hvorfor er han her når han ikke gider at høre det alligevel? Jeg må spørge ham her bagefter*

wolf kiggede rundt... da han fangede sig selv i at sove..

* well... why did you sleep... i told ya that i would be a bad ide... idiot..*

han sukkede og kiggede over mod præsten som var tæt på at prædke færdig...

*how long have i sleept??*

wolf tog en slurk af hans vand flaske han havede taget med... ikke lige frem noget han kunne sige JUBI til men det var bedre end at falde i søvn...

Segovax fandt det utroligt morsomt at manden der havde budt alle velkommen havde sovet næsten hele prædiken væk. Han havde heller ikke selv rigtigt fulgt ret meget med i hvad præsten havde sagt da det ikke havde noget som helst med det han selæv troede på.

præsten sagde de sidste ord, og Segovax rejste sig op og gik uden for kirken for at vendte på ham der havde sat og sovet. Han vidste ikke hvorfor men han ville gerne vide hvad han var for en og derfor ventede han på ham.

wolf rejste sig da præsten vendte hans blik mod ham og wolf gik nu ud og åbnede dørene for folk... hans øjne var lidt søvnige efter den lange prædken... som han SELFØGELIG... havede fulgt med...

''tak for idag... og tak fordi i kom...'' sagde wolf da han bød gæsterne farvel... til trods for at han var træt...

*bare pærsten ikke havede set mig... *
wolf begyndte at få sommerfugle i maven om at præsten måske havede kunne se ham sove..

Han blev bare stående meget tydeligt ved yderdøren og ventede på den ande som ikke havde fulgt med i hvad præsten sagde.

Det var jo også altid så kedeligt at høre på, faktisk så kedeligt at han næsten fik ondt i ørene af det. Det var dog utroligt hvro kedelige præster kunne være det gik ham på.

wolf drejede sit blik på ham..

*hmm hvem skulle han vente på... de sidste var jo allerede gået ud.. *

''må jeg spørge hvem de venter på?'' spurgte wolf mens han følte sig lidt dum over det...

og det ragede ham jo ikke hvem han skulle vente på....

"Dig"

HAn svarede tørt og køligt, som om det var det mest logiske der var i verden. Han fandt det på ingen måde mærkeligt at han stod der og ventede på ham, det var jo bare det han havde tænkt sig at bruge sin dag på åbentbart.

"Jeg undrede mig bare..."

wolf kiggede undrene på ham
''hvorfor skulle du vente på mig?''

hvor efter han kryssede sine hænder

*hmm kunne det være Tristan... eller Mai.. naah.. ellers havede han allerede slået mig ihjel...*

"som jeg sagde så undrede jeg mig..."

Han gad ikke sige mere over for denne person, hvis han ikke selv var klog nok til at regne ud hvad han nu burde gøre, var han ikke værd at spilde tid på. Han stod så bare og gloede på ham, der var jo ingen grund til at spilde sin tid på nogen der ikke var det værd.

'' tja.. der er mange folk som undre sig og det man kalder filosofere men kan du mere bevist udtale hvad du undre dig over eftersom jeg ikke er tanke læser'' sagde wolf og grinede lidt over det han selv sagde...

hvor efter han kiggede undersøgende på ham og prøvede at forstå hvad han skulle mene...

"Tjaaa... Se nu er det jo nok ikke så smart bare at stå her, og ligne idioter vel?"

Han smilede skævt, men smilet var bare tørt og koldt. Han fandt ingen grund til at smile oprigtigt hvilket han sjældent gjorde. Smilet han lavede var dog stadig stort nok til at man kunne se hans tænder. Han kiggede på ham og gjorde tegn til at han skulle følge med.

Han begyndte langsomt at gå imod den anden ende af kirken ud til kirke gården og stoppede først helt ude ved kanten, ude ved de ukendtes grav.

wolf grinede lidt over hans måde at tale til fremmede på...
men af ren kedsomhed kunne han liså godt følge med... han havede trods alt intet at lave intilvidre...

wolf fulgte med og stoppede ved den anden side godt vel 2 meter fra ham. og kiggede undrene på ham...

"Der er en ting jeg ikke forstår, hvorfor sover du til præstens tale, når du selv har budt velkommen til den?"
Det var virkeligt noget han ikke helt forstod men der var jo sikkert en meget god grund til det. det kunne jo være han overvågede nogen, var tvungen til det, eller andre årsager til det. Det ville blive meget interessant at se hvad han svarede til det.

'' tja.. noget skal man vel bruge tiden på at fordi via en religion som jeg ærligtalt ikke helt følger... men dermed kan man stadig hjælpe med at være venlig at byde folk ind men om jeg vil følge med i nogle salmer i en religion som er dobbel moralsk er ikke mig'' sagde wolf og smilede til ham

"Ja jeg kan godt se hvad du mener..."
Han forstod ham jo udemærket, og det gav også mening det han sagde det var jo ikke fordi det var langt ude eller dumt. Han vidste ikke om han havde mere at sige, måske ville han bare lige møde denne person så han vidste mere om nogle andre varulve.

''foresten.. må jeg spørge dig om et personligt spørgsmål?'' spurgte wolf og smilede lidt

*skal du nu lave den dumme joke igen wolf... *
kom det fra hans indre stemme...

han krysede armene... og kiggede undersøgende på ham..

"Du er da velkommen og så ser vi om jeg svarer"

Han smilede lidt venligt til ham, eller det var da veligere end det første smil han havde sendt til ham. Han vidste ikke helt hvorfor men han fandt ham nok bare interessant.

*Han er dog lidt speciel*

'' hvis jeg nu spørg dig om at tænke et tal mellem 1 og 10.. hvis jeg gætter rigtig går vi ikke i flæsket på hinnanden.. deal?'' sagde wolf med et seriøst ansigt..

han kunne ikke undlade at ligge mærke til hans tænder.. de minede meget dyrisk... men hvordan skulle han nu sikre sig at dette væsen ikke ville være venlig eller fjendlig overfor ham...