Clear (Camille)

Dato : 8. december 2011
Årstid : vinter
Vejr : koldt udenfor. Det blæser og sner
Sted : et møde lokale
Tid : 16.00
Omgivelser: Det normale på et hospital

Az havde meldt sig til et foredrag omkring førstehjælp. Det var jo trodsalt noget han havde brug for at vide noget om. Han kom for sent, hvilket ikke var unormalt for ham. Han åbnede døren til lokalet. Alle kiggede på han da han stod i dør åbningen selv forelæseren. Han havde sin sorte læderjakke på og blå øjne ledte bare efter en plads. Han kløede sig i nakken og fandt en ledig stol. Han fandt sin notat blok frem og begyndte at lytte efter. Men efter det anden powerpoint oplæg sad han bare og tegnede sin motorcykel og de ting han ville have lavet ved den. Da der blev kaldt til pause kom at til at udbryde ’’Thank god’’. Igen kiggede folk på ham. Men han gik bare ud mod hospitalets kantine.

Pausen sluttede....
Camille St.Clair stod som så mange gange før i dét lille lokale med omkring 20 sæt af øjne hvilende på hende.
Undervisningen havde været i gang i små 30 minutter, og denne dag var dét ikke et hold af lægestuderende eller blot sygeplejestuderende, nope....dét var et hold af frivillige hvilke i praksis betød niveauet ville være forholdsvist lavt.
En støj efterfulgt af et brag fra døren , afbrød hendes strøm af ord og Camille kiggede
rundt .Hendes blik faldt på den unge fyr der havde braset ind midt i hendes oplæg omkring luftvejsobstruktion.
Hun holdte en lille pause imens han fandt en ledig plads, og nåede lige at sende et smil til ham på vejen, men om han fangede dét var ikke til at vide, han så ud til at have dét lidt dårligt ved ikke at overholde tiden.
Hun rettede lidt på den sorte bluse med længe ærmer, der blottede begge hendes skuldre og ligesom de sorte bukser,smøg den sig om hendes figur på en stilig og ikke 'se på mig ' måde.
Hendes gule converse tippede let over gulvet, for at få den næste slide frem.
"Er der nogen af jer der ved heimlich metoden ? Og vil illustrerer den ? " spurgte hun med en motiverende stemme ud i lokalet, samtidig med hun satte sig på bordets kant.
Hendes hånd strøg igennem hendes hår der hang løst, hvilke dét oftest gjore i disse dage , efter mødet med en vampyr og et afslørende ar på halsen hendes.

Az fulgte ikke rigtig med. Men da hun spurgte om nogen kendte til haimlich kiggeed han op. Han skulle lige til at svare da han fik øje på hende ar. Hans blik fæstnede sig nu på hende. *Hmm.. et Vampyr offer.. Eller frivillig.. Hun arbejder jo trodsalt på et hospital. Dette har vist sig at være mere interessant*. Han rakte hånden op ’’ Jeg kender den godt. man tager fat om personens talje bagfra og griber sin egen knyttede hånd, så hånden presses ind mellem navlen og ribbenskanten. Herefter presser du hænderne hårdt ind i personens mave med et hurtigt stød opad. Dette gentages til fremmedlegemet kommer fri. Det bruges som sagt til at fjerne fremmedlegemer fra folks luftveje’’. Han vidste nu at han havde hendes opmærksomhed. Han sad med et alvorligt udtryk og blik i sine øjne. Hun havde helt klart vækket hans opmærksomhed. Men Az var langt fra dum, han vidste nok mere en de fleste af dem der sad til forelæsningen. Men nu havde han fundet et vampyr offer.

Camille spærrede øjnene op.Her var en uventet gave til hende, der var rent faktisk en civil tilstede der ligefrem vidste noget , endog meget dygtig.
Dét var meget atypisk for disse hold og derfor mærkede hun en lille gnist, måske ville dét ikke blive lige så kedelig en seance som vanligt ?
"Du er bedre til førstehjælp ....end du er til klokken " sagde hun med et skævt smil og lod sig glide ned af bordet hvorpå hun gik bare en anelse tættere på....et par trin forbi første række af deltagere.
"Og hvem har jeg så fornøjelsen af at skulle have op og demonstrere maneuvren i praksis ? " spurgte hun med hendes øjne fæstnet på hans.
Endelig lidt sjov, nu måtte vi se om han ville chicken out eller hvad.
Der blev allerede hvisket lidt i krogene.

Han kiggede op på hende og sagde med sjov i stemmen’’ Nu bider.. Du ikke vel?’’. Han ventede lidt på hendes reaktion før han svarede på hendes spørgsmål ’’ Navnet er Azuriel.. Bare kald mig Az.. Gør de fleste alligevel’’. Han rejste sig op. Han håbede på hun forstod hvad han mente med det første han sagde. Han vidste også at normale mennesker bare ville tro det var en dårlig joke. Han rakte sin hånd frem mod hende. Han havde den normale trykke aura engle havde over han. Han vidste ikke helt hvordan han skulle slå den fra og nogle gange var den da også meget praktisk at have. Han smilede venligt til hende ’’ Undskyld jeg kom for sent fru lærerinde ’’. Igen kom han med noget andre ville se som en joke ’’ Men jeg skulle lige nakke en Vampyr’’.

Hendes blik blev mere vagtsomt da han begyndte at tale om bid.
Et lidt...ømt..punkt for hende.
Dét måtte da være et tilfælde , ikke ? Hun holdte masken og svarede som var det en uskyldig lille flirt "ikke under disse forhold da " .
Hun lod sine øjne foretage noget der mindede om en hurtig klinisk undersøgelse af ham, var der ikke et eller andet over ham.
Hun rakte ud og gav hans hånd et shake, og svarede "Ok Az.....jeg er Camille - og velkommen tii, hun slap hans hånd igen.
Hun havde aldrig mødt en engel udover Dawn, og der var ingen mild aura ved dette møde, kun had og lyst til at nedgøre, så hun kunne ikke navngive eller genkende den.Men hun kunne mærke der var noget....
Hun smilede da han begyndte sin undskyldning, nice dude nåede hun akkurat at tænke, men så stivnede hendes smil.
Hvad helvede var dét lige han sagde....et tilfælde IGEN .
Hun så på ham igen, denne gang med forvirring i hendes blå øjne.
Hendes øjne stillede ham et spørgsmål, og han vidste udmærket godt hvilke ? * en vampyr ?!*
Hendes hånd lagde sig beskyttende og dækkende over siden af hendes hals .
Hun måtte tage sig sammen.
"flot Van Helsing....og nu dét Heimlich metoden " forsøgte hun at genfinde balancen og tage kontrollen tilbage.
Hun stillede sig med ryggen til ham, så han kunne demonstrerer pga et par af pigerne begyndte at fnise.

Han smilede og kiggede på pigerne og sagde ’’ Lad nu være med at sluge ting med vilje så jeg skal komme og hjælpe jer.. For det gør jeg nok ikke’’. Han dog fat rundt om maven på hende og knyttede en næve og pressede så hendes mave i et hurtigt ryk. Da han var færdig hviskede han i hendes øre’’ Bare rolig.. Jeg kan hjælpe, ved du hvor blodsugeren er? ’’. Han slap hende og vendte sig om og kiggede på de andre elever ’’ Husk at når i udfører denne metode går det ikke ud på at klemme folk til døde men lave en hurtigt pres så der dannes en tryk af luft der sender fremmedlegemet du af deres luftkanal ’’. Han kiggede på Camille og smilede ’’ Har jeg ikke ret frøken lærerinde ’’.

Camille himlede med øjnene , hun kunne ikke lade være, hun havde simpelhen talent for at udvælge flabet og kvikke fyre og ham her synes at have pigerne i hans hule hånd at dømme efter deres fnis og blikke.
Hans arme lukkede sig om hende, og inden hun kunne nå at give yderliger instruks, havde Az både givet hende dét karaktaristiske hurtige klem og hvisket i hendes øre.
Tog selve hans arm og klem ikke vejret fra hende, så gjore hans ord.
Hun glemte at inhalerer noget luft og da han slap hende og spurgte efter hendes bekræftigelse af udførelsen og den teori han havde pakket den ind , var dét vanskeligt at tale uden at lyde stakåndet.
Klassen klappede af Az og troede dét var øvelsen der havde efterladt Camille åndeløs.
"Dét er fuldkommen...korrekt " svarede hun og vidste ikke helt om dét var øvelsen eller vampyrteorien hun dermed lige havde bekræftet.
Hun ville lige vise ham, hvem der styrede her...og sendte ham et overdtevent sødt smil.
Med ryggen til klassen kaldte hun "Mikael...kommer du lige herop, vi skal demonstrerer endnu en livreddende meget vigtigt hjælp...mund til mund metoden....og Az, siden du var så god lige før...så synes jeg du skal blive og vise på mikael hvordan dét gøres ".

Az kunne ikke lade være med at grine en smule over det hun havde gang i. han nikkede bare til Mikael da han kom op. Han satte sine arme over kors og kiggede på Camille ’’ Flot joke.. Men som du ved er det påkrævet at vi bruger en dukke både til mund til mund og hjertemassage. Eftersom det kan blive set som krænkende for medvirkende når det ikke er en livstruende situation.. Dog ville jeg have gjort det hvis Mikael her var ved at dø ’’. Az klappede Mikael på skulderen og kiggede derefter på Camille. Han grinede en smule ’’ Men lærerinden har en pointe. Man er faktisk påkrævet at give både mund til mund og hjertemassage til begge køn skulle deres liv være i fare’’. Han satte sin pege finger op i luften ’’ Et fingerpeg er at man ikke kan erklære en død. Kun uddannede læger kan gøre dette, også ambulance kørere. Det vil sige man skal blev ved at give livs reddende førstehjælp til en sådan person ankommer ’’. Han smilede og kiggede på Camille igen.

Camilles smil blev større.
Han var ikke nogen grønskoldning, han kunne sit hjemmearbejde.
"Bullseye.....dét er nemlig helt korrekt ...dét er en dukke vi skal udføre dét på , dét er nu også af hygiejneske årsager, dét er jo ikke at vide om éen er smittebærer af noget uønsket...eller sågar livsfarligt."
Hun lod Az køre resten af hans mini undervisning af , og undrede sig imens over hvad havde fået ham til at melde sig til kurset, han fremstod velbevandret i stoffet her.
Hun rundede hans indslag af ved humoristisk at tilføje " Nemlig Az, nogenting VIL jeg have kun skal være mig " og så rettede hun blikket mod Mikael og forslog "Hvis du tager dukken inde i skabet der " hun viftede med hånden i en vejvisende gestus " så kan du være med til dét "
Mikael nikkede straks og satte afsted for at hente dét halverede plastik legeme.
Camille fangede Az blik og små flager af nysgerrighed drev rundt derinde...* hvem er han?*
" Mange tak for hjælpen Azuriel ...dét var meget flot og fuldstændig korrekt....find du nu bare din plads igen " sagde hun med et anderkendende yet drillende spor i hendes tonefald.
Hurtigt gennemgik hun crp øvelsen med Mikael, der efter lidt fumlen fik styr på dét.
"Er der nogen spørgsmål ?" hun så udover klassen .
"Hvis ikke runder vi af for i dag...jeg har ikke mere på tapetet for nu " ville være hendes afsluttende bemærkning , kun udsat af eventuelle spørgsmål og den tid dét måtte tage.

Az satte sig på sin plads uden at sige noget. Han sad bare og tænkte * Hun har været angrebet.. Det er min pligt at finde ud af hvad der er sket og få ud af hende hvor Vampyren holder til så jeg kan gøre den Fanger til aske.. Ikke ligefrem det letteste. Men jeg håber jeg har vækket hendes nysgerrighed*. Da Camille spurgte om nogen havde flere spørgsmål rakte Az hånden op ’’ Jeg har. Ser du jeg kom mest af alt for at lære om blødninger. Det vil sige hvordan jeg får blod til at kalkulere hurtigere for at stoppe forblødninger. Jeg var udsat for en.. Bilulykke hvor en af mine venner var ved at dø af det’’. Sandheden var at en af hans venner var blevet ramt af en Bil som en Dæmon havde slynget efter ham så sådan set var det jo en bilulykke. Han fik også reddet sin ven men han havde været med tæt på at dø af blodtab. Sådan noget ville Az ikke have skete igen. han ville være forberedt, klar på det værste. Men det så jo ud til han havde en opgave med Camille her. Hun var jo et offer for en Vampyr. Han havde jo set hendes nakke.

Hun måtte lige tage sig selv ikke at komme med en lidt for fresh line, da Az rakte hånden op.
Dét var lige før hun frygtede hvad han kunne finde på at spørge om.
Men dét var et godt og sagligt spørgsmål ..
"koagulerer....dét hedder koagulerer når blodet størkner og dermed stopper blødningen.Kompression....en stram forbindning vil altid være at fortrække.Desuden skal man sikker blod og dermed ilt til hjernen hvis tilstanden er kritisk, så hvis man kan få vedkommende ned at ligge og så hæve benene lidt, vil dette være et pluds.
Visse medikamenter kan fremme blodpladernes koaguleren, gøre at de hurtigere klumper sammen og standser en blødninger, men dét er noget kun hospitaler har adgang til." Camille sendte ham et smil og et spørgende blik * var dét nok....eller ? *

Der var klart....et eller andet ved fyren her, men hun havde endnu ikke afkodet hvad dét var.
Hun klappede låget ned på sin bærbar og spurgte igen udover klassen "Er der flere spørgsmål inden vi siger farvel ?" I tilfælde af endnu et ville hun bruge tid at besvare dét og ellers ville folk lige så stille begynde at summe afsted ud af lokalet, og Camille ville begynde at samle hendes ting sammen.

Az tog for første gang et par notater. Denne gang virkede det faktisk til at han lyttede godt efter hvad hun sagde. Han nikkede også lidt og da timen sluttede og folk begyndte at gå, så gik han op til Camille. Han lænede sig ind over bordet og sagde lavt så de andre elever ikke kunne høre det ’’ Det med blodet er fint nok.. Men hvad så hvis det er Vampyr blod?.. størkner det ligesom menneske blod eller?’’. Han kiggede alvorligt på hende før han smilede. Han ville lige sikre sig at hun vidste at han ikke selv var en vampyr så han skyndte sig at tilføje ’’ Dejligt at solen skinner i dag.. Syntes du ikke også?’’. Az gav hende en venligt smil. Han var faktisk lidt spændt over at se hvad hendes reaktion ville være. Han havde lagt hints til hende hele foredraget igennem og han var sikker på hun havde lagt mærke til dem.

Hun havde ryggen til lokalet , men fornemmede alligevel klart og tydeligt at nogen var på vej op mod hende.
Uden at vende sig om vidste hun at dét var ham.
Hun drejede sig om på kontor stolen , så hun nu facede ham og han lænede sig ind over bordet.
Inden hun fik spyttet et svar ud, havde han kommenteret vejret.....de fleste ting han havde sagt i dag, havde haft denne tvetydighed over sig.
Camille så op på ham.
"Jeg ved meget lidt om...den slags...har ikke selv undersøgt ,set eller smagt den slags." Hun lagde betoningen på smagt, hvis han troede hun var en af den slags piger der dyrkede vampyrer og den berusende erotik der kunne opnåes hvis man var til den slags hokus pokus, men dét hun ikke.
Hun blev pludselig bekymret og et hint af dette i sin stemme spurgte hun "Hvem har sendt di ? Og hvad vil du mig ?" instinktivt kørte hun stolen lidt væk fra ham.Ja...han var ikke vampyr, men han kunne jo være så meget andet.

Az rullede med øjnene og ventede med at svare før alle havde forladt rummet. Han satte sig på det bord han selv havde siddet ved før. Han satte sine arme over kors ’’ Det er et rent tilfælde.. Ingen har sendt mig.. eller faktisk ikke et rent tilfælde.. Jeg kom faktisk her til hospitalet for at se om jeg kunne finde en der vidste det overnaturlige fandtes.. Og så finder jeg et Vampyr offer.. Det må være skæbnen.. Grunden til jeg er her ’’. han rejste sig op igen og gik over til hendes bord igen og satte sine hænder på bordet ’’ Jeg er her fordi jeg ved hvilken effekt blod fra overnaturlige væsner har.. Men jeg kender til en hybrid.. Jeg vil vide hvad dens blod har af effekter.. Og måske udvikle et middel så den han holde en af sine sider nede ’’. Sandheden var at han selv var denne hybrid. Han ville finde en måde at hæmme hans dæmon blod og en gang for alle at finde ud af hvad hans eget blod gjorde. Det var meget heldigt at han havde fundet lige hende. Måske kunne hun hjælpe ham. Han afsluttede med at sige ’’ Du hjælper mig.. Jeg hjælper dig med at nakke det monster der bed dig ’’.

Af en eller anden årsag troede hun på han serverede sandheden til hende.
Hun mærkede hun slappede mere af i kroppen.
Han kendte en...hybrid ? Et lille smil dukkede frem på hendes læber, hun troede dét kun var Samuel der brugte dette kælenavn til hende.....hun savnede ham, den uvorne dumme og uimidståelige dreng.
Men hvem var mon denne hybrid han kendte ?
Camille blev meget nysgerrig og var også lidt tændt på ideen om at hjælpe ham.Selv vidste hun intet om blodet fra væsner, måske Az og hende sammen kunne blive klogere på dét hele ?
Dét ville være fantastisk.
Hun brød sig ikke meget om at være 'et vampyr offer' og idet hele taget brød hun sig ikke om at være hjælpeløs.
Men i forhold til Demetri , havde hun ikke mange chancer for at vinde.
"Jeg vil hjælpe dig så godt jeg kan...hvis jeg kan "svarede hun alvorligt....
"Men du skal ikke forsøge at ....at..gå efter ham her" hun pegede på sin hals, for naturligvis var dét hendes ar efter hans bid og de ridser han med vilje havde efterladt, der havde afsløret dét overfor Az.
"han er for gammel og for stærk, meget utilregnlig " sagde hun stille.

Az kunne ikke lade være med at komme med et kæk ’’hmf’’. Han smilede til hende og sagde ’’ Jeg har jagtet Vampyrer noget tid nu.. Jeg skal nok finde ham og dræbe ham.. Jeg ville ikke have overlevet så længe hvis jeg ikke var god til mit arbejde.. Jeg er en Hunter’’. Az sagde det med en vis stolthed. En han ikke kun bar men vidste han havde fortjent. Han var jo trods alt Procella’s gamle elev. Han nikkede en smule ’’ Godt nok. Jeg regner med vi kan bruge hospitalets lab til at analysere blod prøverne’’. Han tænkte lidt. Han ville vente med at sige at han var hybriden men sagde dog ’’ Jeg ved der er et problem med hans blod. Hvis hans ene side styre er blodet anderledes en hvis den anden side styrer.. det har måske noget at sige for vores arbejde.. Vi har brug for begge dele.. Men jeg har en blodprøve med at den gode del.. vi kan starte med at analysere det med det samme.. Okay.. Makker?’’.

"Du har ....jagtet vampyrer ? " udbrød hun overrasket.
* Omg...ikke endnu éen af Tristans folk, hes gonna kill me then *
Hun strøg noget af dét livlige messy hår om bag øret, eller rettere gjore et forsøg på dét...
"sig mig lige....er du tilknyttet Chasseur ?" Ville hun vide.
Ikke at dét ville ændre ved hendes beslutning, hun ville bare gerne vide hvor stor et problem hun var ved at søsætte denne gang.
Hans selvtillid fejlede intet, hvilke også ville have sat ham til at være et omvandrende selvmord, når han var jæger.De skulle jo have tro på dem selv, ik.
Camille lyttede fokuseret og meget grebet af hvad han fortalte.Hun var faktisk helt motiveret til at udrede dette og hjælpe til.
" jo, hvorfor ikke...makker....vi kan da gå derover right away ?" Endte hun ud med at inviterer til og skrabede hendes bærbar og taske op i favnen...
"follow me then...."
Sikke en interessant drejning dagen havde taget.

Az grinede en smule ’’ Jeg kender ikke denne Chasseur.. Jeg er ikke som de fleste andre Jægere.. Faktisk ville de jægere der var fanatiske nok sikkert jage mig ’’. Da hun sagde de kunne gå der over med det samme nikkede han ’’ Fantastisk.. Det var også det jeg havde håbet på ’’. Han pakkede sin notesblok ned i sin rygsæk og fulgte efter hende. Han ville først fortælle hende at det var han der var Hybriden når han vidste mere om hende. Han troede hun var et menneske, men eftersom hun ikke virkede overraskede over at der fandtes andet en Vampyrer var han nu ikke så sikker. Måske var hun et væsen. Han kunne dog ikke helt finde ud af hvad for et væsen han troede hun var. Imens han gik sagde han . ’’ Dog er min mentor i byen.. Måske kender du hende.. Hendes navn er Procella ’’. Han vidste ikke hvad pro havde gået og lavether i byen og hvordan folk så på hende. Men han havde jo altid været sin egen faktion. Han hørte ikke rigtig hjemme nogen steder.

Chausseur var ikke en menneske men dusørjægernes hovedsæde, deres hjerte kunne man fristes tilnærme sige.Hun så gerne Tristan ligge de fleste af hans arbejdstimer der Istedet for på gaden, men naturligvis var han way to drawn to action til at sidde og nusse papir, dét ville tage livet af ham .Så på den måde kunne dét godt argumenteres at gaden var mere sikker for ham.
Men hvis de fanatiske jægere ville være på nakken af Az, så var han som hun mistænkte et væsen.
Vampyr og elver var udelukket...dæmoner havde hun en idé besad en mere voldsom aura, engle kendte hun ikke nogen af...rigtigt....men hun tænkte på om han var varulv ligesom Samuel ?
Dét ville nu nok komme frem under deres samtale, måske.
"du har en mentor ? Så du arbejder nærmest som...hmm...freelance jæger ? "
Hun havde ikke mødt Procella under dette navn , så dét trickede ikke noget i hende.
I deres lille eventyr , da de havde krydset veje på grund af Castel havde fået trukket Camile ind midt i orkanens øje, havde Procella kaldt sig Reaper og under dette navn kendte hun hende.
Men det han havde en mentor gjore hende nysgerrig, dét havde hun også selv...faktisk ville hun være helt lost uden Zean, på mange omåder.
"En mentor..? Hvad træner i helt specifikt ...eller er dét mere all round stuff ?" små sludrede hun imens de indkræsede sig laboratoriet .

Az grinede en skule da hun spurgte om han var freelance jæger. Han tyggede lidt på ordet ’’ Det kan man vel godt sige jeg er ’’. Az kiggede på hende. Han undrede sig stadigvæk over hendes spørgsmål. Det var jo klart at hun kendte til jægere, dog lød det ikke til at hun selv var det. Det lød mere til at hun selv var et væsen. Måske var dette en fordel. Hvis hun var enten en engel eller en dæmon ville de måske få nemmere ved at sammenligne blodprøverne. Az gik lidt og tyggede på hvordan han skulle tage hul på spørgsmålet. Men da hun spurgte om hvordan de trænede så han sit snit til det. Han kiggede på hende med et smil ’’ Jeg er skam færdig uddannet.. Men vi trænede blandt andet hvordan jeg skulle opdage andre overnaturlige væsner .. Dog har jeg svært ved at gætte hvad race du er.. Så hvad er du?’’.

Camille fiskede et nøglebundt frem af hendes taske, og låste døren op.
Med den ene skulder puffede hun den åben så Azuriel kunne træde indenfor.
Hun kiggede på ham med et nysgerrigt blik, træne hvordan man kunne genkende andre racer ?
det var noget hun havde ønsket sig at kunne ...længe.
Et lille skævt smil gled over hendes læber, og hun havde meget lyst til at fortælle ham eksakt hvad hun var. Hun vidste det af sikkerhedsmæssige grunde,var en dårlig ide.....men der var noget ved ham....hun følte tillid til ham....så derfor besluttede hun at gøre det.Og så håbede hun bare hun ikke kom til at fortryde det senere hen.
" jeg er blandningsrace....men mest menneske " det sidste tilførte hun fordi hun havde levet stort set hele sit liv i den tro og fordi hun følte sig som menneske, eller det gjore hun indtil al det crap med hendes blod blev et issue.
" den andel del af mig...er stort set uddød. Har du nogen sinde møde et fe ? " spurgte hun og rynkede på næsen, imens hun satte sine ting fra sig på et bord.

Azuriel blev ikke overrasket da hun sagde hun var halvt menneske. Da hun sagde hun var en fe kiggede han en ekstra gang på hende. Han smilte en smule og sagde med sjov i stemmen. ’’ Kan du så få mig til at flyve hvis jeg tænker på det bedste jeg ved ’’. Han grinede lidt og gjorde tegn til han ikke mente det alvorligt. ’’ Undskyld kunne ikke lade være.. Nej har jeg ikke ’’. Han satte sin taske på bordet og gik hen til skabet med nåle og tog en frem. Han pakkede den ud og bandt et pres om hans arm og tog så en blodprøve af sig selv. ’’ jeg er selv en Hybrid.. Halv Engel.. Halv Dæmon.. jeg er den person hvis blod vi skal undersøge ’’. Han kiggede på hende med et usikkert blik over hvad hun nu ville gøre. Men alligevel gik han over med blodprøven til hende.

Hun lavede en grimasseren der bar vidne til syn på den sag "ja....hele vejen til nordpolen, så Behave !" hun forsøgte lyde alvorlig, men ironien skinnede klart igennem med hendes al for lyse og muntre stemme.
Hvorfor hun lige skulle være fe havde hun tæsket sig selv igennem med gange mange , dét var virkelig ikke videre cool.
De fleste havde ikke hørt om dem , eller mødt nogen da de stort set var uddøde, og så klingede dét bare....skod...at være en freakin fairy.
Hun observerede Az da han selv fandt ud af at tage en blodprøve, og så måtte hun ellers en tur på gulvet og skrabe hendes underkæbe sammen.
"Du er halv engel og halv dæmon ? Good god...dét havde jeg ikke forventet.Varulv måske ?" indrømmede hun ærligt og fandt pipetter og diverse små glasplader frem.
Hun rystede sprøjten med blodet et par gange og ophældte dét i et reagensglas, herfra VIA pipetten kom dét på pladerne og i første omgang , under forstørrelses glasset.
"ok...hvad kigger vi efter ? " spurgte hun med en mere alvorlig stemme.

Az smilede til hende og gav hende et kækt blink med øjet da hun ikke havde regnet med at han var det han nu engang var. ’’Jeg har levet med dette hele mit liv. Jeg har prøvet at undersøge det selv men jeg har kun gået på læge studie i 2 år før jeg blev nød til at droppe ud… Eller jeg gik rouge så at sige.. Min onde side tog over.. Det virker til at mine blodceller er inficeret med to former for celler.. Engle celler og dæmon celler.. Men så hvidt jeg har fundet ud af så er mine dæmon celler ikke aktive hele tiden. Men det er næsten som er de en virus for mine engle celler.. Jeg har fundet ud af hvad der aktivere dem.. 3 ting.. had, lyst og sorg.. Dog har jeg ikke kunne finde hverken grunden til hvorfor de overtager de andre celler, Hvorfor min krops temperatur stiger til langt over det normale… Eller hvad linket til min hjerne og mine celler er.. Jeg er lidt lost her ’’. han kløede sig i nakken og kiggede på Camille med et spørgende og undrende blik. Han gik meget tæt på hende og kiggede nysgerrigt over hendes skulder da hun kiggede igennem periskopet på hans blodprøve.